Ninjamor

Min opfattelse er, at der er tale om to forskellige opsætninger: Den hvor to hunde har besluttet ikke at kunne lide hinanden og så situationen med en hund, som af en eller anden grund ikke bryder sig om fremmede hunde I den første situation er der måske den mulighed, at tilstedeværelsen af en anden eller flere "godkendte" hunde virker afledende, jeg ved det ikke.. I den anden situation, har jeg ofte oplevet at en hund som er utryg ved andre hunde, og reagerer stærkt på et pludseligt møde, sagtens kan gå i flok f.eks. på en tur og ikke reagerer på en udefrakommende hund. Det er også dette mange ejere af hunde"aggressive" hunde har fortalt. Jeg har observeret dette mange gange og især med min datters lab, som desværre blev overfaldet flere gange som unghund. han var en mentalt stærk hund og venligheden selv, men var han løs og så en hund i det fjerne styrtede han frem og gøede. Som om han ville have kontrol med situationen og derfor ikke ventede på den fremmede hunds reaktion. Ved disse møder skete der aldrig noget, men han ville altså lige frem og tjekke situationen, som jeg opfattede det. Gik han derimod med flere andre hunde, løb han aldrig frem mod en fremmed hund. Min teori er, at da han allerede var omgivet af andre hunde, blev han ikke forskrækket over at se en fremmed hund i horisonten og derfor udeblev hans overreaktion. Jeg synes, det lyder som en logisk teori at hunden mentalt har indstillet sig på at se hunde, hvor den end ser hen og derfor reagerer anderledes, men det er kun teori.

Det er ikke hele sandheden... Flooding kan virke, der er bare stor risiko for, at det ikke gør. Tanken bag er at sætte et individ i den frygtede situation og lade vedkommende blive der gennem de forskellige frygt- og stressniveauer, som så kan ende ud i at individet opdager, at der ikke er noget at være bange for og dermed er kureret for sin frygt. Det er nok derfor flooding stadig anvendes. Randi, vil du dele din observation? PBC, ja det er irriterende med manglende mulighed for "like"...

Det stemmer også overens med det jeg har lært, men der er forskel på, om hundene er spærret inde sammen eller selv vælger at befinde sig på lidt plads. Der er også observationer på at to flokke med to ledende par i hver flok slår sig sammen i nødsituationer uden at slås, men når nødsituationen ophæves går de igen hver til sit Jeg må indrømme at jeg, så vidt jeg kan huske, ikke har hørt om dette koncept før, har læst både Lorentz og Trumler, men det ligger en del år tilbage. I teorien: Hvis det virker at lukke mange hunde sammen på et lille område for at få dem til at holder husfred, vil det ikke holde, når hundene igen kan bevæge sig frit, for så er situationen og levebetingelserne ændret og hundene behøver ikke holde våbenhvile længere. Jeg synes, at det ser ud til at hundene i Millans flok har plads nok til at kunne være i fred, hvis de vil det. Det er ikke til at vide, vi kan kun formode. Da jeg trænede mine første hunde i CF kunne der gå over 50 hunde løs sammen uden bøvl. Sideløbende trænede jeg i DcH og der var altid salgsmål hvis en flok blev sluppet løs. Dengang tænkte jeg, at det kunne skyldes træningsformen: I CF blev der trænet med anerkendelse og positiv motivation hvor man i DcH trænede mere strafbaseret, hvilket jeg tænkte gav en masse spændinger og frustrationer hos de enkelte hunde. Jeg tror stadig dette er svaret, jeg synes det virker logisk, men ved det jo ikke. Da jeg efter nogle år vendte tilbage til CF var stilen lagt om, desværre, og jeg så igen frustrationer hos hundene og de kunne ikke være løse sammen

Det læste jeg godt, men fotoet du bringer forestiller packhounds, som er avlet til at have det bedst i flok og genetisk "er vant til" at leve meget tæt, derfor lavede jeg ikke koblingen til dit forrige indlæg. Mht. mange individer på lidt plads, så holder den normalt ikke hos ulve og hunde, da det netop er under begrænsning af området, man ser størst aggressivitet.

Hvad vil du illustrere med fotoet af disse packhounds?

Det Millan udsætter boxertæven for er ikke i orden i mine øjne. Han siger, at vibrationen fra halsbåndet bare skal rykke hende ud af tilstanden, men hvis en hund virkeligt er aggressiv kan en vibration ikke få den til at stoppe. Hvorfor skriger Mokka (eller hvordan de staver det)? Det vil en simpel vibration ikke få en hund til. Efterfølgende ser vi en krybende hund omkring Millan og det er heller ikke i orden i mine øjne - og heller ikke nødvendigt. Vi ser gang på gang Millan selv skabe disse situationer, hvad skal det til for?

Jeg er så enig Millemus... Ind imellem ser jeg også et afsnit hvor jeg tænker at der er kommet nye boller på suppen og hvor jeg ikke med mine humane metoder ville have gjort det meget anderledes. For eksempel skulle CM hjælpe et par med deres 11 årige storpudel som gik ud mod andre hunde og deres 2 årige Cocker som gik baglæns og som ikke ønskede kontakt med ejerne. Jeg frygtede at CM ville bruge sine aversive metoder med den ældre hund, men det gjorde han ikke. Ja, den fik tyndt halsbånd på, men ingen ryk og spark eller tssh.. lyde :banan:Jeg blev bare så glad. Den yngre hund var han noget konfronterende mod, han pressede den i mine øjne for meget, men intet fysisk overhovedet. Det han fortalte om hundenes adfærd viste at han 100% har styr på hundes signaler og adfærd og netop derfor er det så trist, at han oftest viser ligegyldighed overfor dette for at nå et hurtigt resultat. I går så jeg så en bid af et program hvor han havde haft en blandingshund som viste aggressive tilbøjeligheder når familien rørte den i træningslejr. Da jeg kom ind i programmet skulle husets ca. 10 årige datter sidde foran hunden og løfte begge dens forben. Hunden snerrede og pigen blev utryg. Millan ansporede hende til at blive ved og trods hundens snerren løftede hun begge dens forben op. Er dette noget at lære et barn? Hunden var så jumpy, at da dens line faldt ned og berørte huden markerede hunden. Derefter skulle moderen og det samme skete. Nu skulle faderen så og her kunne man så se, at hunden var blevet trænet af en mand for den fandt sig i det uden at snerre, men gav han oven i købet selv den sidste pote. Jeg bliver så træt i ansigtet, når Millan viser sådan noget. Der er mulighed for at det ender godt, hvis pigen og moderen fortsætter dagligt så hunden danner ny vane, men der er også en, i mine øjne, større risiko for at det går galt. Og så var hund og barn altså i øjenhøjde.

Så misforstod jeg og det var da dejligt. Du skal ikke regne med at en almindelig dyrlæge har viden om racernes adfærd og det har denne dyrlæge så ikke... Som jeg kender racerne burde du have fået en hvalp som er meget selskabelig, lære- og samarbejdsvillig og uhyre intelligent. Både chi'en og papillonen kan have tendens til at bruge deres stemmer meget, hvis der ikke bliver lagt låg på tidligt, men ellers synes jeg det lyder som en blanding du vil kunne få meget ud af både træningsmæssigt og som familiemedlem

Du beder om gode råd og får af Luckyluna og det virker for mig, som om du ikke tager dem til dig? Er det opfattet korrekt? Uanset det er en stor hund i en lille krop, så har dette ikke noget med hendes helt forståelige og naturlige adfærd overfor dig at gøre. DU har overskredet grænsen for "høflig" opførsel ved i begge de situationer du fortæller om. En hvalp som sover, sover fordi den er træt og skal ikke berøres under søvnen. Den er ikke oplagt til kæleri i den situation. Derudover er der en kæmpe forskel på om en hund selv nærmer sig og nusser og at vi går til den Papillon, pekingeser og chihuahua er på ingen måde stædige. Papillon er en fantastisk hund at træne med, det er chi'en faktisk også og pekingeser er en selskabshund og som sådan meget samarbejdsvillig, så jeg ved ikke hvor du har det med det stædige fra... Jeg tror simpelthen I er kommet skævt ind på hinanden i de situationer. Skab nogle øvesituationer hvor du bytter noget til noget mere attraktivt og sæt gerne signal på, når det begynder at virke.

Jeg dømmer hverken ind eller ud, og har ikke tænkt mig at købe bøger ud fra så kort en intro, men forholder mig udelukkende til den tekst du har sat ind her og den synes jeg er for kategorisk. Godt nytår til dig og dine

Undskyld kritikken Lenschow, men jeg synes, at du stiller tingene for firkantet op

Jeg har haft fastet mine hunde en dag om ugen for en hel del år siden. Deres maver larmede en masse op til næste fodring og jeg tror ikke, det ubetinget er et godt signal

Når han også slider kløer uens, synes jeg, der er alle mulige grunde til at få ham gennemtjekket

Min datters lab viste at han trængte til at blive justeret af sin kiropraktor netop ved at pelsen blev fedtet og ved at han lugtede fælt som "gammel hund"- Så når du ikke har haft virkning af diverse foderskift, er det kiropraktisk/osteopatisk eller lignende behandling jeg vil anbefale dig.

Velbekomme og rigtig god tur

Alt muligt Bustertrold, alt der har interesse for Buster og som kan belønnes. Det kan være noget han i forvejen kan eller lidt ny indlæring. Det er egentligt ligegyldigt, men hvis du i en periode laver småting med ham for hvert 5 - 10 skridt du går lærer han hurtigt at turen hjemad også er "tur". Zig zag ml. dine ben Øjenkontaktøvelse "Hvad vil du gøre for en godbid" Balance på bagparten ("sidde smukt") Pote Gå bagom og på plads Følge dig imens du går baglæns, front mod front Finde en godbid Kysse Et par skridt lineføring Op på en sten eller andet Listen er uendelig, du kan bruge det han kan i forvejen Hvis du i en periode giver ham aktivitet faste steder på ruterne vil han hurtigt se disse steder som "stationer" som betyder aktivitet og ligger stationerne tæt nok, vil han ikke få mulighed for at gå for stærkt. Har du billedet af det?

Jamen hvem siger, at turen er færdig bare fordi man er på vej hjem? Ved at indlægge små aktiviteter med korte intervaller på hjemturen, får du bremset Busters tempo. En tur behøver ikke være færdig, før man er hjemme

Der er også en verden til forskel på en hund på arbejde og en hund i ro. Når fokus er på får eller vildt skal den jo nærmest blive døv for andet. Jeg ved godt de skal høre efter, men der er også balancen mellem selvstændigt arbejde og lydigheden man skal have med i ligningen. Omvendt skal hundehviskerens hunde være i ro, når der trænes, så der kniber det jo ikke med hørelsen og alene af den årsag er der ingen grund til at bruge kædelyden og slet ikke lige bag ørene.

Jeg tror ikke, at mange herinde føler sig ufejlbarlige...

Jeg blev tilbudt et 48 timers ophold samtidig med at han havde hunde i opdragelseslejr. Bagefter skulle jeg så forklare hans træning herinde. Jeg synes faktisk han plejer at skrive, at man er velkommen til at ringe, hvis man vil vide noget om træningen.

Kan det egentlig ikke være ligegyldigt om man tror alle er enige eller ej? Hvad er det du ikke er enig i?

Mine har altid fået en kalve/okseknogle en gang om ugen, som en gammel træningskammerat engang sagde "på størrelse med et barnehoved". Samtlige hunde har så brugt dette ben efter hvert måltid, så de fik deres tyggebehov dækket går jeg ud fra.

Der kan man så se, hvad der sker for nogle, når deres blidere metoder ikke slår til. Det er svært at sige fra når andre ikke gør det, det er blevet bevist igen og igen ved forsøg. Folk kikker rundt på hinanden og viser ingen tegn til at sige fra gør man det bare ikke, flokmentaliteten igen.

Jo egentlig...

Hvis der er noget jeg har lært af at omgås og møde hundeejere, er det at man ikke kan forvente noget som helst. Ens forventninger vil i så fald blive gjort til skamme gang på gang, hvad også indlæg herinde om hvad folk herindefra kommer ud for fra andre hundeejere viser, men jeg er sådan set enig, man bør kunne forvente mere end de fleste af os præsterer. Jeg selv bliver ofte mindet om, at det jeg tror, jeg stadig magter (fysisk) ikke er det reelle billede af, hvad jeg faktisk kan. Men mit hoved tror stadig, jeg er 40 år og glemmer at mine knæ "er dumme" osv. Uden at være sikker, tror jeg, at det er sådan for de fleste mennesker, når de når en vis alder og måske også sådan for Mollies ejere. Hvad adfærd og hundepsykologi angår, har jeg mødt mennesker som har haft hunde over 40 år uden at have lært noget som helst om disse emner, så jeg har lært mig ikke at forvente noget, men bare være åben uden at fordømme. Ja, det lyder helligt, men er det ikke Anders Hallgrens og andre adfærdsbehandleres metoder tager måske for lang tid for visse hundeejere i disse tider, hvor vi bliver "amerikaniseret" fra alle sider, alt skal gå så hurtigt, meget skal nås samtidig og meget bliver utroligt overfladisk i samme proces og det tænker jeg, at Dogwhisperer bidrager til med sit "garanteret lydig hund på 48 timer koncept". Ærgerligt nok.