Ninjamor

Tak Siri... Det er en lånehvalp er jeg ret så sikker på Jeg tror faktisk at hans følsomhed bare hænger sammen med at han ikke har sin backinggroup med sig. Han reagerer, kikker og så er det OK, vel egentlig sundt nok for en hvalp "alene i verden" Dorte, billeder kommer, men Dropbox driller

Ja, jeg er blevet plejemor. Hvad er der at fortælle? Jeg mangler en hund i hverdagen og denne hvalp kunne godt bruge at komme lidt hjemmefra og opleve verden uden backinggruppen, så nu er han her et stykke tid. Udfordringen var i første omgang, at han ikke var renlig, som i overhovedet ikke! Han syntes nok, at jeg havde så meget gulvplads at han kunne rense sig hvor som helst og alligevel have plads til at gå og opholde sig rene steder, det kommer der af at have en kæmpe stue og køkken i ét uden mulighed for at spærre af. Han er ikke basisopdraget, men det betyder intet, man kan jo planlægge sig udenom alle situationer, som at katten fodres oppe på et bord, (han havde aldrig set en kat før) at man er tvunget til at rydde op efter sig, når man har haft spist noget eller tilberedt mad, det betyder absolut intet, men renlighedsmanglen var ved at tage pippet fra mig og søvnmangel bragte mig på grådens rand flere gange dagligt. Jeg husker det nøjagtigt som da jeg havde født, søvnmangel er noget værre skidt. Så jeg måtte i tænkeboks og nu ser det ud til at han begynder at forstå, hvor han skal besørge. Jeg dryssede foder og guf overalt på gulvene og indrettede haven i sektioner (oppe i mit hoved) hvor han fik sit foder, hvor vi leger og et sted hvor han besørger - og det virker. I går kom det første piv, da han trængte til at komme ud og i dag gentog han det. Det er en lille vims fætter som er super lærenem, meget, meget signalfølsom og nemt bliver forskrækket over ukendte lyde og objekter, men han er nysgerrig efterfølgende så det er fint nok. Han har taget flytningen og det at være alenehund uden en lyd, jeg er ikke i tvivl om, at han godt kunne bruge resten af banden når han oplever nyt, men ellers fungerer han som alle andre hvalpe. Dejligt roligt blik og meget omstillingsparat, som det jo hedder

Jeg har ikke set standarden igennem på "min" nuværende hund, men den BC hvalp af arbejdslinier jeg har i pleje, lever ikke op til rygtet om, at de kravler på væggene, hvis de ikke konstant er på job. Han er 5 måneder og slapper fint af, hvis han bare er blevet beskæftiget som enhver anden hvalp ville blive det.

Jeg er desværre også noget uenig. En ting er hvordan en golden bør være, noget andet er realiteterne og jeg har efterhånden set en del goldens, som var sig selv nok og meget vanskelige at træne.

OK, måske var jeg lidt vag i min formulering. Når jeg siger "dømme" mener jeg, at man vurderer andres "fejl" ift. hvor god man selv synes man er og det bryder jeg mig ikke om. At "dømme" som i at vurdere/bedømme at en hundeejer bør handle anderledes og sige det til vedkommende i sådanne situationer du nævner, synes jeg nærmest er en pligt og jeg har selv gjort det nogle gange.

Uanset hvad, så skal folk udefra ikke godkende en omplacering eller aflivning. Vi har alle vores synspunkter, men det er i sidste ende ejeren og hunden som står i situationen og man kan ikke udefra vurdere om der er gjort nok/for lidt. Aflivning af en hund som er rask og frisk er i mine øjne ikke i orden, hvis der kan findes et andet hjem til den, men hvem er vi til at dømme andre?

Når man har en f.eks. angst eller bare nervøs hund, som man fodrer mæt, uden at overfodre, vil den ofte ikke være så angst, så man skal ikke undervurdere betydningen af mæthed. Hvalpe skal #¤"!&! ikke være fede, men det vil gøre dem roligere (dvaskere) ligesom vi fede personer heller ikke springer op og ned ad væggene. Ro pga. vægtøgning hos neutraliserede hunde er ikke hele svaret, det afhænger af hvad der gav uroen.

Jeg er delvist enig I de fleste flokke er der er familieskab, hvor ulve lever i familier med hvalpe og muligvis enkelte udefra. Elefanter og flere af vore husdyr som får, ko og gris lever i flokke af mødre, søstre osv. Sammenlignet med menneskefamilierne hvor familien øges ved børnefødsler ligner ulvens familie jo meget og naturligvis vil det være de ældste og mest erfarne der er omsorgsgivere, beskyttere og står for det daglige brød, når de yngste er meget unge. Her ligner menneskefamilien igen ulvefamilien. Dette ligger ikke helt fast, idet der er observationer gående ud på, at hvis den ældste ulv ville have resten af flokken med sig i en bestemt retning og de ikke ville den vej, blev der valgt en anden rute. Jeg er slet ikke så sikker på at familieskabet hos ulve handler om tryghed fra de ældste, når de yngre vokser til, mere som en bekvem leveform som sikrer bedre bytte grundet de flere ulves større succes med jagt ift. den enkeltes. Men der findes jo ingen facitliste over sådan noget Det er stort set også sådan her hjemme

Jeg tror ikke, at man kan holde rede på hvem der mener hvad med et begreb, jeg kan ikke, ved jeg... Hvorfor kalder du hundeejere for hundeførere, det skurrer vildt i mine øren, men du har jo nok en grund til det? Jeg kalder os hundeejere, hvilket skurrer helt vildt i nogles øren når jeg er sammen med konkurrencefolket, men man er vel hundeejer 24 timer i døgnet og kun hundefører få timer om ugen? Når du skriver hundetræner nu, så må det være øvelser du mener? I min verden er en god hundeejer en person som ved nok om hundeadfærd/læring til at kunne dække sin hunds behov, opdrage den uden at trykke den samt lære den øvelser. Det er ikke for at være på tværs, men jeg bliver lidt forvirret over hvad du mener når du mixer hundetræner, hundeejer og hundefører for på mig virker det som om du mener det samme med alle tre begreber?

Ja ofte, dog ses nøjagtig samme respons på en tyrannisk hund eller bare en hund som den anden er usikker på og vil formilde. Denne hund vil også blive fulgt nøje, få tilbudt underkastelse og kontakt som vi også tilbydes det.

Jeg er med Aussiepower og Siri her, mine regler er stort set kun af praktiske årsager fordi jeg anser mig selv som en doven hundeejer. Jeg GIDER ikke have bøvl med at hunden tager kattens mad, så det bliver addresseret så snart hvalpen er klar til det, jeg GIDER ikke, at min hund farer ind og ud af den åbne havedør med den vagtsomhed dette kan give, så det bliver også fixet meget hurtigt. Så er der de helt personlige grænser med at MIN mad er min og det er ikke til diskussion og sådanne andre grænsesætninger. Grundlæggende anser jeg de ting jeg laver med min hund for samarbejde om at få "flokken" til at glide så gnidningsløst som muligt. Der er ting som ikke er til debat og disse ting er ikke samarbejde men ren lydighed fra min hunds side. Denne lydighed kommer af, at hunden fra hvalp har erfaret, at det betaler sig at samarbejde og at der i tilfælde at helt uacceptabel adfærd fra hundens side bliver råbt hurtigt og meget højt op. PBC, hundefører bliver anvendt om den person, som fremfører hunden ved konkurrence og prøve og har ikke samme betydning som flokfører, ligesom førerhund betyder, at det er hunden som fører sit menneske uden den af den grund er flokfører

Muligvis, men at sige at man bør fungere som en forælder for sin hund er ikke potentielt skadeligt for hunden, som det kan være hvis man siger, at man bør være flokleder. Jeg besvarer gerne dine spørgsmål og så gerne, at du gengælder ved at besvare mine, det er jo en debat dette her Hvis vi skal ud i en orddefinition så er der forskel, men det er nok ikke det du er ude efter. Ordet kræve falder ikke mig for brystet, jeg har ikke lyserøde briller på, når det drejer sig om mit og min hunds relation. Jeg kræver kontakt i visse vigtige situationer, får jeg det ikke afventer jeg enten eller handler - afhængig af situationen. Jeg forventer kontakt i visse situationer fordi jeg er blevet vant til at få det og får jeg det ikke, bliver jeg meget overrasket.

Der er nemlig mange tanker, man kan gøre sig om, hvem der er leder, hvis man først anvender dette begreb. Som du siger det i din sidste linie. Hvis man går totalt Cesar Millan med det, kunne det blive til, at da du gør, som du gør for at forhindre din hund i at gå i baglås, så er det ham, der er lederen, ham der bestemmer "farten" og sådan kan det vendes og drejes i en uendelighed. Eller denne fra mit indlæg tidligere: Rimelig grænsesætning er f.eks. at jeg ikke vil have, at min hvalp tygger i mig, tager min mad, snupper ting ud af hænderne på mig eller voldkaster sig op af mig. Vender man den om, vil min hvalp heller ikke have, at jeg gør det samme overfor den - er det så lederskab over mig? Personligt synes jeg, at ord som flokfører og leder bør undgås pga. de associationer disse begreber er behæftet med. Det er ikke i "forskrækkelse" over ordene, men fordi jeg synes, de kræver en forklaring. I øvrigt kører Cesar Millan pt. en programrække på TV ved navn "Flokleder" og alene dette er med til at fastholde den gamle betydning af begrebet.

Jo ord kan være farlige, især hvis de misforstås. Det er langt mere ufarligt at kalde et hjortedyr for hjort selvom du ikke mener det er en hjort end at anvende ordene lederskab og flokfører. Disse ord og begreber er blevet ødelagt af den gamle forestilling om betydningen, hvilket f.eks. Cesar Millan stadig underbygger. Hvis jeg skulle bruge disse ord ville de blive fulgt af en længere forklaring, om hvad jeg mener med dem. Derfor går jeg bevidst udenom eller sætter dem i "", hvis de anvendes. Korvis jeg kræver faktisk øjenkontakt i situationer hvor den er svær at få (som brunstig hanhund og tæveduft) men konsekvensen af ikke at give mig kontakten er bare at jeg bliver stående frosset fast på pletten til kravet honoreres. Øjenkontakt og nærvær er adgangsbilletten til det ønskede. Jeg kalder det samarbejde og som du skriver, virker det ikke som krav fordi det, samt impulskontrol, er så indarbejdet i dagligdagen så tilbuddet fra hundens side garanteret ikke føles som et krav for hunden. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at rimelig grænsesætning er nødvendig i samværet med hunde, som det også er med børn, men kalde det for lederskab vil jeg altså ikke. Rimelig grænsesætning er f.eks. at jeg ikke vil have, at min hvalp tygger i mig, tager min mad, snupper ting ud af hænderne på mig eller voldkaster sig op af mig. Vender man den om, vil min hvalp heller ikke have, at jeg gør det samme overfor den - er det så lederskab over mig?

Det er muligvis kun ord, men ulveforskere beskriver de voksne "lederes" rolle som mere lig det menneskelige forældreskab end et decideret lederskab. Derfor mener jeg ikke, at det er til bagdel for nogle af parterne, at man kalder det "forældreskab" mere end lederskab. Jeg bestemmer ikke det hele stort set, bortset fra at jeg bestemmer, hvem der bestemmer hvad Omvendt bestemmer en hund jo suverænt, hvad den vil finde sig i, så jeg ser det ikke som et lederskab, langt mere at min rolle er mere lig forælderens og min hunds rolle mere er barnets ift. forældrene. Min hund er ikke mit barn, men rollen er meget den samme. Min hund er ikke en bamse, dukke eller min baby, men et dyr med et dyrs mentalitet og behov. Jeg er omsorgsgiver og har det overordnede at sige. Min hund kan frit handle indenfor visse begrænsninger og dem er der få af. Som hundeejer kan man beskytte, støtte, vejlede og give plads til udvikling ligesom forældre bør gøre. Men igen, det er måske bare ord

Kalder du det at bestemme over sine børn for at være leder? Vi sætter grænser som vi vil have respekteret, men det samme gør hundene jo... Er de så ledere i disse situationer?

Der er bare noget helt uimodståeligt dejligt og smukt over gamle hunde... Pelle blev jo desværre kun 8 og han blev ikke gammel, men Trille blev 16½ og Rasmus 13 og begge var gamle. Mentalt oplevede jeg ikke nogen forskel undtaget hos Rasmus og her viser det sig virkelig hvad træning kan holde nede. Da jeg fik Rasmus var han bange for mænd. Dette fik jeg trænet bort ved målrettet at træne på mænd som var positive, legede bold og trænede ærmearbejde med ham. Da han så blev gammel og kroppen svækket samtidig med at synes blev forringet poppede mistroen til fremmede mænd op igen! Det var som sådan bare blevet holdt nede af positive oplevelser, men grundlæggende var mistroen der stadig. Meget tankevækkende og lærerigt. Rasmus blev næsten blind og kunne derfor komme til at gå ind i Trille som blev rasende. Hun og jeg blev forsynet med bjælder, så Rasmus altid kunne høre os på turene og det gav ham en utrolig ro altid at vide, hvor vi var. Han fik også en hjerneblødning som han kom sig næsten helt efter og så blev han lidt senil. Han fik Udos Choice, hvilket så ud til at have en god effekt på hjernen. Rasmus' fysiske svaghed var bækkenet og han fik også diverse tilskud og kiropraktik. Han var stadig Rasmus som han altid havde været, bortset fra at han kunne blive forvirret efter søvn og han ville altid være tæt på mig, så jeg sov på en madras i stuen, da han ikke kunne tage trappen. Trille blev døv og det kom der meget spas ud af. Når hun havde været fordybet i en duft på stranden og ville videre fulgte hun bare efter de første de bedste ben, hun fik øje på, så jeg skulle virkelig være på hende. Jeg brugte armbevægelser til at guide hende på afstand. Pga. døvheden skulle hun beskyttes mod uhøflige hunde som bare gik til bagdelen af hende. Selv i en alder af 15 - 16 år fungerede hun perfekt som "terapihund" for usikre hunde og bød dem op til dans. Med tiden blev hendes behov for at komme på tur meget lille og det kunne være ½ time på stranden, hvor vi mere "stod tur" end gik tur. Trilles fysiske svaghed var også bækkenet og hun fik ligeledes tilskud samt kiropraktik og en del healing. "Stædighed" som andre har oplevet har mine hunde ikke vist.

Jeg lærer mine hunde at det kræver, at de tilbyder øjenkontakt med tydelig tilstedeværelse medmindre jeg siger andet før de: Går ud og ind af en dør, ud og ind i bilen og anden transport, op og ned ad trapper (ved besøg vi har ikke selv trapper) start på øvelser, nærkontakt med andre hunde på turene, hoppe i vandet, frit løb og flere andre ting i dagligdagen. Hvalpen lærer det hurtigt og i hvalpeperioden vil jeg også have kontakt ved servering af mad. Som hvalpen vokser til, vurderer jeg hvor meget det er nødvendigt at fastholde de daglige regler. Det er helt op til den aktuelle hund. Det må komme an på, hvordan man definerer lederskab. Jeg ser det som samarbejde, at hunden har erfaret, at denne adfærd giver adgang til det den vil gennem mig. Det er ikke anderledes end at en hund har erfaret, at hvis den ser ud på en bestemt måde eller lægger poten på mors ben, så opnår den noget. Det mener jeg må være, sådan hunden oplever det, at den opnår noget ved en bestemt adfærd. Hunden som har lært, at det kræves at den gør for at få opmærksomhed, om end dette ikke er en adfærd ejeren bevidst har bedt om og som ofte irriterer hundeejere, må opleve det at gø lige så meget et krav for at få opmærksomhed, som hunden der har lært, at den ikke får lov at gå efter apportemnet før øjenkontakt. Det at gø må så også være en lederskabsøvelse, eller hvad mener du? Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet korrekt, men det er mig som bestemmer, at jeg vil have øjenkontakt og hvad jeg kalder det.

Det lyder godt

Jamen Luna foreslår at køre en tur i bilen, ikke at Nanna skal opholde sig der i timer. Det må hun kunne holdes varm til...

Heller ikke jeg ville være interesseret. Dels har jeg "tonsvis" af aktiverings/legeting, som er blevet nøje udvalgt eller er hjemmelavet, dels vil jeg vide hvad jeg propper i min hund. Det samme vil ejere af hunde med allergi og ejere hvis hunde bliver fodret efter en speciel ideologi f.eks. kornfrit eller råt. Overfladisk set ser konceptet fint ud, men ved at overraske folk misser du en kæmpe gruppe hundeejere - men igen de er muligvis alligevel ikke interesserede.

Det er da ikke en præsentation?

Camilla, du skriver intet om din hunds alder? Nå, men jeg tilslutter mig hylekoncerten og foreslår, at du glemmer tanken om at han skal være løs i byen på gaderne. Jeg ser det også fra bilistens synspunkt, hvor irriterende er det ikke lige at spotte en løs hund på fortovet og ikke ane, om det er nu man får kørt en hund over? Når du siger, at hans dagsorden er at spæne rundt og undersøge, så er pointen med at han skal være løs på gaden ikke til at få øje på. Du kan forhindre ham i at blive opkørt (og pibe) ved at beskæftige ham på turene, så I laver noget sammen og han ikke kun går og venter på at blive sluppet løs. Min "opskrift": Tilbyd øvelse/aktivitet med få skridts interval, så han lærer, at du giver oplevelserne og at det derfor er hos dig, det betaler sig at være. Først aktiviteter meget tæt efter hinanden derefter kan du begynde at gå lidt længere mellem aktiviteterne, som i øvrigt skal tilbydes imens han stadig er i løs line og før han begynder at pibe. Ativiteterne skal lægges så tæt, at han ikke begynder at interessere sig for andet. Når du kommer dertil at han forventer aktivitet sammen med dig, kan du lægge signal på hans "gå pænt" og dermed har han lært at gå i line uden at trække eller pibe. Hvis du mangler input til aktiviteter kan du se i bogen "Sjov på turen med din hund" Noget helt andet er, at det betaler sig at have 3 dele med på turene. Den del hvor din hund får sine behov for at undersøge mv. dækket. Den del hvor I laver noget sammen og endelig den del, hvor du er chefen og din hund skal gære det, du vil have f.eks. gå fra A til B uden at snuse. Hvis du får disse tre dele med er I godt dækket ind til hvad turen måtte bringe. Giver det mening?

Det gør mig ondt for jer, at jeres hund har problemer. Der er nogle ting, jeg synes skal vendes og det er f.eks. at du ikke fortæller, hvad kennelejeren svarede på dit spørgsmål om stambøgerne og du må jo selv have godkendt de tyske stambog ved købet? Undrede det dig ikke også, at hvalpen havde været til dyrlæge i Tyskland? Jeg forstår ikke det med, at din dyrlæge bedømmer, at en hanhvalp hvis testikler ikke er på plads i 12 ugers alderen skal opereres, man plejer at vente og se nogle måneder... Mht. er være spændt op i ryggen, så er rigtigt, rigtigt mange hunde det og det kommer ofte af skader/forkert brug af kroppen som hvis hunden trækker, når man går tur. Det er ikke på nogen måde fordi jeg vil forsvare denne opdrætter, men en del kunne have været undgået, hvis du selv havde været lidt mere på stikkerne og havde undersøgt kennelen og dens opdræt bedre. Jeg ved det er surt at skulle læse :ae: Jeg håber, at Poco ikke udvikler diskusprolaps og at der er styr patellaen og allergien

Med "gået af hånd" mener jeg, at hunden ikke gør det, den er blevet bedt om.