Ninjamor

Det afhænger noget af, hvor man bor Nå, Anne kom først..

Ja, billigt kød og indkøb i mængder når der er tilbud til både foder og guffer. Affaldsposer kan fint rumme flere lorte med knude imellem og ellers er alm. frostposer oftest billigere end prutposerne. Ja, de er gennemsigtige og hvad så? Ellers går jeg ind for hjemmelavet aktiveringsting samt affald, f.eks. bægre til pålægsalat, til aktiveringsting. Jeg sparer ikke på seler og halsbånd, men mine liner har i mange år været sejlerreb, som jeg selv sætter karabinhage i og lukker med en sømandsomvikling (aner ikke hvad den hedder). Sådanne liner kan vaskes og holder i årevis, f.eks. er Pelles liner stadig som nye trods 8 års dagligt brug. Oveni synes jeg de er meget behagelige at holde i. Flagline eller andet billig line som langline Har man fingersnilde og en symaskine kan man selv sy dækkener af reststof på tilbud Frostposer som har været brugt bruges til godbidder Næste gang man skal købe støvsuger kan man købe en poseløs

En langline kunne muligvis give nogle mere afslappede hundemøder

Det er en relevant tilføjelse og en fornøjelse, da mange ofte mener, at hunde har det bedst på et afgrænset område/lukket rum, og det du skriver viser med al ønskelig tydelighed, at vi skal tage udgangspunkt i den individuelle hund og ikke i "sådan gør man". Det kan være utrolig svært at lære en selskabshund at være alene hjemme, men utroligt nok lige så svært at lære mere selvstændig hund det. Deres adfærd kan se ens ud, men bunder i forskellige tilstande og derfor er et godt råd givet til min nabo ikke nødvendigvis et godt råd til min genbo.

Og så glemte jeg at skrive, at jeg markerede knækket med en sløjfe/knude på linen, så jeg vidste præcist hvor jeg skulle knække ind og ud...

På jagt har hundene formentlig fokus på det der skal ske og er på forhånd positivt indstillede? Der kan ligge en stor forskel i hvordan de går ind i sociale sammenhænge alene på det grundlag. Mange hunde finder selv ud af det, som du siger, men jeg har set en hel del hunde, hvor dette indebar, at en svagere hund blev høvlet ned i skidtet gang på gang, så min grundholdning er at mine hunde ikke partout selv skal finde ud af det med hvem som helst. Da jeg var teenager hjalp jeg til på traverbanen og jeg husker Lille Ole, en ung hingst som bed og jeg derfor holdt mig fra. Jeg var ski...bange for ham. En dag blev jeg bedt om at gøre Merkur klar til træning, tog ham ud striglede og selede op, spændte ham for og var parat til at hjælpe ham og træneren ud af stalden. Da træneren kom, skraldgrinede han så tårerne løb, for jeg havde ikke set, at Lille Ole og Merkur havde byttet plads (de lignede hinanden rigtig meget) og havde, helt uden problemer gjort Lille Ole klar! Jeg ved med 100% sikkerhed, at Lille Ole ville have bidt mig mange gange, hvis jeg havde vidst det var ham, for min attitude ville være smittet af på ham og det er helt på linie med det der sker ml. hund og ejer i nogle situationer: Vi sætter situationen op og kan til dels bestemme udfaldet af den.

For en hel del år siden lavede jeg et eksperiment med to hanhunde som "hadede" hinanden. En mega store lab og en endnu større broholmer. De to fik altid øje på hinanden til træning og gik og pustede sig op, skrabede bagud og hvad har vi her. En dag satte jeg dem på hver side af en trådhegn og de to personer talte almindeligt sammen. Begge hunde begyndte med knurren og positur at starte en konflikt op. På et signal vendte ejerne sig om, så de stod med ryggen til hundene og VUPTI begge hunde faldt helt sammen - "nå, men der var ikke noget alligevel, jeg stiller mig lige lidt med siden til og ser dig ikke". Det var fascinerende at se og begge hundeejere var forbløffede. Det var så kun en enkelt lille test, men jeg er helt sikker på, at vi blander os for meget/påvirker vores hunde for meget i negativ retning og linen kan være skyld i meget i den sammenhæng.

Med Rasmus havde jeg en udfordring i at finde arealer som hans E spor kunne ligge på, så jeg gik faktisk altid cirkelspor (eller i grøftekanter) da de ikke kræver så meget areal + at man får en rigtig grundig sporsøger ud af det. Cirkelspor blev introduceret for mig som en måde at finde ud af om ens hund faktisk gik spor og derfra fandt jeg ud af at bruge cirkelspor - også til begynderhunde. Kan en hund søge cirkel kan den søge alt. Det kræver dog en pænt høj motivation så hunden ikke mister modet ved at blive "hældt af" gang på gang hvis den ikke søger godt nok. Jeg gik typisk cirkelspor lagt med 50 m snor, hvilket giver et pænt lille spor og når jeg var ved slutmarkeringent knækkede jeg ind mod midterpinden og cirklede modsat og derefter ud gennem start og slutmarkeringen. Dette har den fordel at da krumningen bliver mindre i slutningen af sporet, lærer hunden udholdenhed og at bevare koncentrationen i alle vindretninger. Hvis man så også typisk går på kort underlag lærer hunden at søge med dyb næse. Cirkelspor kan virke lidt besværligt de første gange, men det er ikke mere besværligt end så meget andet træning som kræver udstyr. Som en lille krølle kan man lære sin hund - også begynderhund - selv at opsøge sporet og hunden lærer grundighed lige fra starten af sporet, hvor en del hunde som går for mange ligeud spor har lært sig, at de bare kan fedte lige ud et stykke før de behøver bruge næsen og dermed mister de grundighed.

Der er vist ikke nogen, som har nævnt at det skulle være de uopdragne hunde/hunde med unoder, den er gal med, men ansvaret ligger som altid på ejeren. Så længe vi hver især har forskellige tærskler for hvad vi kan tolerere af vores hunde, eller af andres, vil sådanne "problemer" altid være der og det er som det skal være. Om den er gal med en ejer som ikke griber ind, hvis hunden snupper noget ud af hånden på en gæst er jo bare en tærskelværdi for hvad vi som gæster/værter synes er i orden, om det så er dette eller at en gæst bliver lodden af hundehår af at sidde i sofaen kommer i mine øjne ud på et. For nogle er det ene et problem for andre skal der mere til. Jeg sætter selv mine grænser for hvad jeg vil tolerere af såvel egne som andres hunde både overfor mig selv og overfor gæster og hvis en gæst er utryg ved/ikke er begejstret for hunde bliver disse holdt væk (ligger henne ved mig) det tager hverken hunde eller jeg skade af. Andre gange holder jeg hundene væk fra en gæst af hensyn til hundene.

Ikke forstået, vil du uddybe det lidt?

Jeg kunne aldrig drømme om at kommentere andre hundes opdragelse som gæst i hjemmet, men jeg vil på den anden side ikke stå model til alt bare fordi jeg elsker hunde, hvilket jeg gør. Store hunde som kravler rundt på mig i sofaen, snupper kagen ud af hånden på mig (er sket) osv. synes jeg er anstrengende og bliver min personlige kropszone invaderet voldsomt vil jeg, hvis hundens menneske ikke selv griber ind, sige fra. Som gæst vil jeg forbeholde mig den ret, ligesom en gæstehund må sige fra overfor hjemmets hund.. Som PBC har jeg også den lidt gammeldags holdning at gæster skal føle de er velkomne og det handler for mig ikke om at skulle leve op til de forventninger jeg tror andre har, men at leve op til mine egne krav som værtinde. Måske lyder det rigtig gammeldags, men alt der er gammelt er ikke nødvendigvis skidt Begge parter skulle gerne havde det godt.

Ula, man ændrer jo også ofte syn på forskellige ting med alderen. Jeg var meget mere "streng" som ung hundeejer, men har faktisk langt mere harmoniske hunde som ældre hundeejere. Nå ja, de går i møblerne, de tigger aktivitet/mad og får det og hvad så? Mine seneste hunde har de fleste andre mennesker opfattet som meget velopdragne og lydhøre og det på trods af meget få, men meget faste, grænser. Det er også min oplevelse, ligesom andres herinde, at når jeg har fortalt mine hundeejere, at mine hunde sover i seng og møbler, får mad når de vil have osv. så spærrer de grundigt øjnene op, så myten om overtaget status som leder når hunden tager/får privilegier lever stadig

Jeg kan ikke komme i tanke om unoder mine seneste hunde har haft og hvor glider unoderne i øvrigt over i mangelfuld opdragelse?

Joe, men i dette tilfælde ved du, at det er selvforskyldt og lader det (formentlig) ikke gå ud over hunden

Hvis jeg må vende det lidt, så har jeg en undren over, at nogle hundeejere som ved rigtig meget om det at opbygge en øvelse til perfektion, altså ved hvordan en hund lærer og opfatter sin aktuelle situation, når det kommer til opdragelse - f.eks. når en hund skal lære at have det fint i et bur, lader det smutte og bare sætter hunden/hvalpen i bur uden yderligere tilvænning :hmm: Undskyld for at dreje emnet lidt, men det er også sådan en dobbelthed jeg kan undre mig over...

Velkommen til Jeg kan ikke forestille mig at sætte mine hunde i pension, men hvis, skulle det være et lille sted, som ikke virker "fabriksagtigt" Jeg ville have lov til at komme på besøg nogle gange og se hvordan hundene håndteres. Jeg skulle kunne være sikker på, at mine ønsker blev respekteret. Det skulle være muligt at få passet hundene 1 - 3 timer nogle gange, inden de skulle være på et længere ophold. Hundene skulle være sammen med hinanden, som de er vant til og skal ikke lukkes sammen med andre uden min godkendelse evt. aftalt pr. tlf. Hundene skulle på tur dagligt - i lang line - må gerne aktiveres ud fra forhåndsaftale, men ikke slippes løs på uindhegnet område. Nogle af deres kendte rutiner skulle kunne overholdes f.eks. foder/godbidsøg. Jeg ville være en besværlig kunde og ville ringe dagligt for at få rapporter. Helst skulle hundene være i hjemmet på pensionen og ikke i hundegård.

Hvis en hvalp slet ikke viser interesse for mig, ville jeg ikke tage den, så simpelt er det i min bog. En hvalp på 5 uger sidder ned og tisser, men jeg ville ikke lægge en masse i lige det, for at lette ben handler om at markere så højt som muligt og det kommer først når hormonerne sætter sving i tingene, så i mine øjne kan det umuligt have været at lette ben som det vi forstår ved det. Ruhår er jo i forvejen ikke de mest samarbejdende, så hvis han ved næste besøg stadig ikke viser interesse og egentlig helst passer sig selv, ville jeg takke nej. Når du ser hvalpene ved 5 ugers alderen viser de deres egentlige jeg, naturligvis kan ting ændres, men det kræver arbejde, så jeg ville spørge kennelejeren rigtig godt ud om hvalpens daglige adfærd. Hvis hvalen er så selvstændig at den ikke er særlig interesseret i dig eller andre, kan det give store problemer senere, især hvis den opdrages for hårdt (så slår den fra) det kan give problemer i alle de afgørelser sådan en hvalp/hund skal tage omkring at tilbyde samarbejde og at indordne sig husets regler.

Det er klart, at man bør tænke i smerter, hvis det er en adfærd en hund aldrig tidligere har vist og det skader aldrig at få sin hund set efter. Lige sådan når du siger at der er fere små ting. Gå efter din mavefornemmelse. Det almindelige sundhedstjek viser som regel ikke noget unormalt og slet ikke på en hund der, som du siger, er ufattelig smertehårdfør. En massør, som du selv er inde på, eller en kiropraktor vil som regel kunne opdage tilstande en dyrlæge ikke har mulighed for at opdage. Dyrlægen kan jo "kun" hive og strække i hunden

Det er desværre naturlig adfærd for visse ressourcebevidste racer, hvoraf du har to Det er slet ikke ualmindeligt, om end meget uhensigtsmæssigt, at en hund reagerer ekstra stærkt, når dens menneske ligger ned. Ud fra dette ville jeg ikke begynde straks at tænke i smerter, selvom sådanne naturligvis kan øge tendensen til mange adfærd. Uanset årsagen ville en hund her i huset straks ryge ned, hvis den knurrede i den situation og derefter ville jeg analysere årsagen og gøre noget ved denne. Massage og yderligere undersøgelse af helbredet er altid en god ide, men igen, adfærden er ofte helt naturlig hos hunde af visse racer.

Det synes jeg helt ærligt er noget sludder, det med at de fysisk stærkeste bestemmer. Og hvad er det lige de bestemmer? Alle hundeindivider har deres egen kropszone, som andre hunde respekterer, hvis de er blevet ordentligt opdraget af voksne hunde. Hunde som har behov for at vise dominerende adfærd og mobbe svagere individer er dem som mangler "instinkt" og/eller bare har lært at denne strategi giver dem kontrol med de andre hunde, hvilket de har behov for fordi de selv føler sig stærkere (går jeg ud fra) ved at få andre ned at ligge/underkaste sig

Det kan jeg kun være enig i!

Nej, det kan jeg ikke. Jeg har mødt for mange hunde, som var supernemme at have og aldrig gav problemer med andre hunde fordi de altid underkastede sig. Mange af sådanne hunde er oplagte mobbeofre for hunde, som kan lide at mobbe og dem findes der desværre en del af.

Der er intet i vejen med underkastelse som sådan, men en hund som altid viser underkastelse uanset hvilke hunde den præsenteres for, har det ikke specielt trygt i situationerne -medmindre underkastelsen anvendes som en strategi af en selvsikker hund, for de findes også. Altid at skulle underkaste sig tærer på selvtilliden, hvilket igen influerer på mange andre tiltag som hundens måde at gå ind i en situation på, hvad enten denne er social eller arbejdsmæssig. Det er de to yderpunkter du nævner her, der er et langt stykke mellem dem og her har vi de hunde som kan sige fra når nødvendigt, men som ikke dominerer andre. En tæve skal efter min mening ikke "respektere" en hund som dominerer hende ved at lave parringsbevægelser på hende, hvorfor skulle hun det? I min bog er det at indordne sig et godt træk, men det er langt fra det samme som bare at underkaste sig enhver dominerende hund som overskrider de almindege grænser for god hundeopførsel. Jeg tror ikke, at man avler overselvsikre og dominerende hunde, disse træk ligger til de fleste hunde og kan derfor findes frem, mere at det er opdragelsen og hundenes hverdag den er gal med.

Her skal du være opmærksom på, at et forbud mod at følge efter faktisk kan øge motivationen for at gøre det og dette modvirker målet - at han har det fint med at være for sig selv. Næh, han er en ung hund og ikke en hvalp/barn Forandring i sig selv betyder som regel ikke det store Hvorfor mener du, at det skulle gavne ham at blive afgrænset? Det er individuelt hvordan hunde har det med at kunne se ud. Især vagthunde kan det være skidt for da de så holder øje med alt.

Når en hund har kunnet være alene 8 timer uden problemer, kan den lære det igen. Noget må have trigget hans adfærd og det kan være småting som en ferie eller andre ændringer. Det er vigtigt at opretholde alenetid selv om man ikke har brug for at gå hjemmefra, det behøver ikke være den fulde tid, det er mere det at man går der skal vedligeholdes. Jeg synes du skal prøve at få gjort ham rigtig, rigtig træt dagligt i en uges tid, f.eks. gennem hundeleg og mentale opgaver, og starte alenetræningen op derefter. Skab nye rutiner, som ligger helt fast. Eks.: Efter aktivering/tur satte jeg mig til computeren og arbejdede. Imens spillede anlægget rolig musik. Efter nogen tid sådan vil Mika lære at det er tid til at slappe af og sove, når du kører den rutine. Yderligere ville jeg give ham sele på, inden jeg selv gjorde mig klar til at gå ud. Dette vil efter nogle gentagelser blive signal til at han skal med - og at han ikke skal med. hvis selen ikke kommer frem. Her plejer jeg at sige "bliv hjemme", som med tiden også bliver er forståeligt signal. Giv ham opgaver/godbidsøg evt. en kasse med alt muligt i + godbidder mellem sagerne i et andet rum og lad ham selv søge derind. De fleste hunde har fint styr på, at man forsvinder ud af hoveddøren og derfor slapper de af på strategiske steder hvor de kan holde øje med udgangen, derfor kan man blive snydt af at hunden f.eks. slapper af, mens man selv er i soveværelset og den i stuen, hvis den derfra har udsyn til udgangsarealet. Søg af overlækre godbidder/legekassen kan senere gives når han skal forlades. Evt. kan noget af foderet inddrages, så han bliver ekstra sulten og derfor gerne vil have I går, så han kan få lækkerierne. Det er her jeg ville starte. Hvordan har han det med at få sat grænser i hverdagen, f.eks. at du stopper ham i noget han vil?