Ninjamor

Intet af det grej jeg har er da unødvendigt - altså lige bortset fra at jeg ikke har nogen hund :sut: Nice to have: Stor høj bil med lift/slidske til vapperne

Ja, det er utroligt og næsten ikke til at kapere :-(

http://folketidende.dk/112/Hundeejer-doemt-for-ulovlig-avl-paa-muskelhund/artikel/266575

Jeg kan egentlig ikke forstå, at det kan undre, at der er så mange hunde, som ikke er sikker i indkald? Du giver også selv noget af svaret: Folk går generelt for sent i gang med opdragelsen af deres første hvalp, om det så drejer sig om indkald eller at gå uden at trække. Ved næste hvalp bliver der oftere ydet en indsats langt tidligere, hvis ellers ejeren kan huske tilbage Selv bygger jeg indkald op frivilligt, det vil sige, at jeg ikke øver og øver indkald med hvalpen, men derimod går meget op i at give hvalpen lyst til at være hos mig, så den selv vælger at følges. Dette gør jeg gennem aktivering og leg afhængig af den aktuelle hvalps smag. Sideløbende laver jeg navnebetingning og evt. betinger et andet ord som "kom". Derefter lægges indkald på mere struktureret med provokationer, variabel forstærkning osv. Mit mål er også, at indkald nærmest overtrænes, så det sker næsten reflektorisk, som en vane hunden ikke tænker nærmere over.

Ja, det vil være symptombehandling, men det kan være ok et stykke tid samtidig med andre tiltag f.eks. øget aktivitet. Det er er vigtigt er at få ham rykket ud af vanen og det kan ændringer i de forskellige situationer hjælpe med. Hvis du sætter dem i hvalpegård vil jeg anbefale at de får hver sin efter tilvænning. Han lyder som en lidt usikker hund. Hvordan giver stressen sig udslag? Som cavalier bør han være interesseret i næsearbejde og et i aktivt liv, er han nogensinde blevet tjekket af en kiropraktor? Det er almindeligt at hunde ikke vil skide/tisse, der hvor de spiser og omvendt, så muligvis kan det være derfor han ikke vil søge foder i haven, især hvis haven ikke er stor? Hvor mange steder indenfor markerer han?

Det er et frustrerende problem at have og hvis han kun gør det, når han er alene, må der ses på hvad der trigger ham til at tisse. Det kan være vældigt provokerende for en tidligere enehund pludselig at skulle dele med en anden og at blive efterladt, mens den anden kommer med, kan også være en udløser. Nøjagtigt hvor lang tid har det stået på og eskalerer det? Hvordan er de to hundes relation? Hvad får den ældste brugt sin energi på i hverdagen?

Jeg bor på en villavej helt i udkanten af en mindre by, jeg har vel 50 m til mark og 200m til skov. De få løse hunde jeg møder her er som regel under kontrol. Noget andet er løse hunde oppe i byen på de grønne områder, dem er der ikke altid kontrol over og det tilskriver jeg "københavnergæsterne"

Interessant emne. Min umiddelbare tanke er at jagt/hyrdning ligger dybt i alle hundes baggrund og derfor på kunne findes frem hos de fleste individer. Jeg har haft to labber som tog stand. Ikke lige så stramt som de stående jagthunde, men alligevel umiskendeligt stand.

Velkommen tilbage, det er rat at se at gammelkendt "ansigt"

Velkommen til Lucky ser kær ud, men øhh... tøj på?

Ved alm. spor (lige stykker og knæk) har jeg en port f.eks. to pinde eller naturlige markeringer. Ca. 10 m før denne port starter mit spor, så jeg altså har gået 10m før jeg rammer porten og min hund sættes på sporet vinkelret. I oplæring beder jeg hvalpen/hunden sitte eller lægge sig vinkelret, hvor jeg starter sporet og da jeg typisk bruger godbidder vil hunden selv begynde at søge efter disse og derved finde sporet. På den måde er man 100% sikker på at hunden har sporet og den lærer at koncentrere sig fra starten. Helst går jeg efter naturlige markeringer og er ret erfaren i dette, f.eks. lagde jeg B spor til en regional konkurrence med kun startmarkeringer og det fungerede 100%. Det er min erfaring at den motiverede sporhund er hamrende ligeglad med markeringer og færten på disse er jo heller ikke den samme som sporfærten, men det er hurtigere at lægge og gå sporet uden at skulle stille op til det først og rydde op bagefter.

Jeg holdt snoren (tyndt sejlgarn)den i hånden og holdt hånden ud for et tænkt bæltespænde, men du kan også sætte snoren i en bæltestrop med en karabinhage, så ved du, at når snoren er strakt går du lige i sporet

Men man kan ikke måle selvsikkerhed og derfor er det ikke til at vide, hvor højt testosteronindholdet i blodet skal være for at overskygge selvtilliden, hvis det hænger sådan sammen og så ville det alligevel også hænge sammen med andre faktorer, idet der også må være nogle andre træk hos hundene som gør sig gældende, deres "bagage" mm. Testosteron bliver jo også kaldt "aggressionshormonet" og det er der formentlig en årsag til. Men vi kan ikke vide det. Der findes mig bekendt ingen forskning i emnet. (Aggression er følelsen, viljen og aggressivitet er handlingen)

De bliver øget aggressive, når der er tale om avlet overmaskulinsering, at hundens maskuline træk bliver overdrevet. Heri ligger så også en overdrevet konkurrence/ressource bevidsthed, så jeg går ud fra, det er derfor. Selvsikkerhed alene giver ikke nødvendigvis harmoni og ro i det sociale samspil, der må være nogle grundtræk som skal være til stede, tænker jeg. En morder eller voldsmand kan også være selvsikker og bruger vold/mord til at opnå det h*n vil.

Jeg har ikke en rulle på mig, men enkelte poser foldet sammen i en lomme, så de stort set intet fylder

Det er vanskeligt at komme med forslag uden at vide, hvad du allerede gør?

Jeg har kun set den første video indtil videre. Det er vist Maggies sporsøg jeg har kommenteret.. Dejligt at se at Liva går forholdsvist roligt og er begejstret imens :5up: Jeg ved ikke, hvor stor sporerfaring du har, men jeg ser et par fælder ligge lige for: Den lange line er blevet kommenteret, her ville jeg gå meget tæt bag hende og forhindre hende i at gå for langt ud af sporet, men det afhænger helt af hvad du vil have. Hvis dommerne stadig vil se et spor, hvor hunden går med dyb næse og helst i selve kildefærten, ikke cirkler rundt eller flakker, ville jeg ikke bruge så lang line. Det er fint, at hun lærer selv at finde sporet igen, men der kan være en fælde i det, da hunde hurtigt bliver så dygtige til at finde tilbage, at de kan finde nå at give sig tid til lige at tjekke noget udenfor sporet og det er ikke hensigtsmæssigt. Jeg synes personligt, at det er godt der ikke er mere lyd på dig, Du lader Liva koncentrere sig uden du blander dig, og går hun kort (nogle cm) ud af sporet og finder ind igen ligger der guf som belønning. Selv ville jeg ikke lægge ligeud spor med knæk men cirkelspor lige fra starten af. Hunde har intet problem med at søge spor efter dyr og disse går ikke meget lige ud, så de lange lige stykker er for vores skyld (og dommernes) men helt unødvendig i oplæring af sporsøg. Cirkelspor giver en masse fordele da hundene lærer at blive på sporet for ellers forsvinder det. Det er fint med mange godbidder, men som andre har sagt, ville jeg nøjes med at lægge en af gangen, så der kommer ensartet bevægelse fremad. Som Anne nævner ser det ind imellem ud til, at Liva går madsøg og ikke forstår konceptet, men man skal ikke lade sig lure, for hundene lærer en mængde ting af "bagvejen" og dermed også at følge sporet selv om det ikke ser bevidst ud de første mange gange, men du skal være opmærksom på det allerede nu. Hvis man tænker på, at hunde lærer af det de gør, så kommer man langt synes jeg. I sidste del af sporet ser det ud som om hun enten springer nogle skridt over, måske er hun ved at være træt allerede der? I alle tilfælde bør dette ikke ske, igen: Hun lærer at gøre det hun gør. Når du sætter Liva på sporet kan du med fordel sætte hende vinkelret på sporet, så hun selv finder retningen. Giver det mening? Fører du spordagbog?

Frostposer på tilbud koster ca. 20 kr. for 100 i min Brugs, så hvis man har brug for at spare, kan man spare lidt der

Og poser er hundedyre, så det udlignes hurtigt...

Helt enig Men PBC har noget ret, for gennem årene er hannerne blevet avlet større og mere muskuløse og det kan ikke ske uden det også ændrer på hormonerne, så allerede i 80'erne begyndte nogle at have fokus på, at de store hanhunde af ellers fredelige racer ofte var aggressive, så hvis PBC mener det jeg tror med dominant/dominerende, har han en pointe

Jeg er måske krakiler, men jeg ville vældig gerne have begreberne "dominerende" og "dominant" på plads. Den dominerende hund er den som vil dominere situationen og derfor "viser sig" konstant, gerne hakker på andre og i det hele taget vil ses og gerne overskrider andre hundes grænser for at opnå dette. Den dominante hund er den afbalancerede hund som tager tingene som de kommer og hviler i sig selv i den forvisning om, at den kan klare ærterne når noget sker. Derfor, velsagtens, kører den kke med klatten, men er langt mere afslappet end den dominerende hund. Det er sådan etologien tolker begreberne Jeg giver dig ret i, at der kun er behov for få dominerende hunde, men de dominante hunde, de selvsikre, de "large" hunde, dem mener jeg ikke vi kan få nok af

Det afhænger noget af, hvor man bor Nå, Anne kom først..

Ja, billigt kød og indkøb i mængder når der er tilbud til både foder og guffer. Affaldsposer kan fint rumme flere lorte med knude imellem og ellers er alm. frostposer oftest billigere end prutposerne. Ja, de er gennemsigtige og hvad så? Ellers går jeg ind for hjemmelavet aktiveringsting samt affald, f.eks. bægre til pålægsalat, til aktiveringsting. Jeg sparer ikke på seler og halsbånd, men mine liner har i mange år været sejlerreb, som jeg selv sætter karabinhage i og lukker med en sømandsomvikling (aner ikke hvad den hedder). Sådanne liner kan vaskes og holder i årevis, f.eks. er Pelles liner stadig som nye trods 8 års dagligt brug. Oveni synes jeg de er meget behagelige at holde i. Flagline eller andet billig line som langline Har man fingersnilde og en symaskine kan man selv sy dækkener af reststof på tilbud Frostposer som har været brugt bruges til godbidder Næste gang man skal købe støvsuger kan man købe en poseløs

En langline kunne muligvis give nogle mere afslappede hundemøder

Det er en relevant tilføjelse og en fornøjelse, da mange ofte mener, at hunde har det bedst på et afgrænset område/lukket rum, og det du skriver viser med al ønskelig tydelighed, at vi skal tage udgangspunkt i den individuelle hund og ikke i "sådan gør man". Det kan være utrolig svært at lære en selskabshund at være alene hjemme, men utroligt nok lige så svært at lære mere selvstændig hund det. Deres adfærd kan se ens ud, men bunder i forskellige tilstande og derfor er et godt råd givet til min nabo ikke nødvendigvis et godt råd til min genbo.