Ninjamor

Kontakt dem igen for det lyder altså meget underligt. Ikke alle går videre fra hvalpehold, så i princippet kan man starte med et hold på 10 hvalpe, holdene videre derfra skrumper ind når folk stopper. Af hvalpeholdet er der måske kun et par hunde tilbage efter to år. Hvad gør de så hvis de ikke tager nye hunde ind, men kun tager dem fra hvalpestadiet af? Det hænger ikke sammen økonomisk, så jeg tror du er blevet fejlinformeret. Eller har jeg misforstået det?

Kontakt dem igen for det lyder altså meget underligt. Ikke alle går videre fra hvalpehold, så i princippet kan man starte med et hold på 10 hvalpe som så skrumper ind når folk stopper. Af hvalpeholdet er der måske kun et par hunde tilbage efter to år. Hvad gør de så hvis de ikke tager nye hunde ind, men kun tager dem fra hvalpestadiet af? Det hænger ikke sammen økonomisk, så jeg tror du er blevet fejlinformeret. Eller har jeg misforstået det?

Mine knæ kan ikke cykle, er afprøvet..

Der er også lige mine knæ at tage med i beregningen

Problemet med Pelle er faktisk at han er lidt for medgørlig, så han nemt får overskredet sine grænser. Jeg kan kommandere (eller presse ved bare at vente tavst) ham til alt, så det alene er en udfordring for jeg har jo oplevet gennem hans 7 år at medgørlighed kan medføre stressmave, så jeg passer grumme på. Han har lige skulle introduceres til at gå på en luftmadras ifm. med balanceøvelser i genoptræningen. Bevægeligt underlag er et traume hos ham så gode råd var dyre. Jeg fandt så på at opstille en "bane" med forskellige tign vi leger med i haven, her i blandt luftmadrassen og så var det totalt ufarligt og sjovt. Hunde altså... På samme måde tænker jeg cykeltraileren skal introduceres. Jeg har set at der på Fyn er en bakke med 12% stigning hvilket slog med overraskelse da jeg så den,. Fyn er fin, men ikke så flad som man troede

Den er købt privat så der er ingen restriktioner omkring brugen . Der er rigtigt mange fordele ved at cykle og før i tiden elskede jeg det simpelt hen, næsten lige så meget som jeg elskede at gå. Desværre er cykel ikke en mulighed jeg tør satse på og slet ikke med 40 kg + som også skal trækkes

Jeg har ikke set den, men set reklamer med cykeltrailer hvor sådan en er sat på en handiscooter eller hva' de nu heder. Så det må kunne fixes. Tak for dine erfaringer. Hvis det bliver til noget, kan du tro der nok skal blive øvet før Pelle skal med. Hvis jeg skal af sted bliver det kun på lige vej, jeg er for pivet til andet Der er flere indlæg i tråden, jeg ikke kan få lov at "like", så det er ikke fordi jeg bedre kan lide nogles svar end andres

Desværre varmer andres misundelse mig ikke Jeg har været uden bil flere år fra tid til anden, denne gang er det 8 måneder og jeg er som dig ved at få KULLER af ikke at have bil. Alting tager mere end dobbelt tid - og så er man afhængig af at tage af sted på tidspunkter der måske ikke lige passer en men passer køreplanen... Jeg har den største sympati for folk som ikke kan komme af sted til de herlige hunde steder eller andre gode steder, eller bare ikke kan komme på genbrugssationen eller købe stort ind fordi det er begrænset hvor meget man kan have i puklen (rygsækken) og i poserne. Jeg vil gerne opfordre folk med bil til at tænke på naboer og venner uden bil- og det var ikke lige mig selv jeg tænkte på Tidligere tilbød jeg nogle gange venner og bekendte uden bil transport til Bilka o.lign. når jeg alligevel skulle og havde det lidt ekstra tid det tog at køre indenom dem. Så aftalte vi mødested til hjemturen og gik ellers i hvert vores tempo og købte ind. Det fungerede fint. Lykkeliv: Jeg tror ikke, traileren kan skubbes, men det vil mine knæ heller ikke være med til, de gør vrøvl bare jeg skal skubbe plæneklipperen, ellers super ide!

God ide! Jae?

Jae.. Men selv om jeg er kommet langt ift. min overvægt, så har jeg oplevelser med at folk råbte efter mig her i byen, før jeg var specielt tyk, når de så jeg kom kørende i vogn efter vores shetlandspony! Det var UBEhageligt

Overskriften: Der skulle naturligvis stå ...ET dilemma Lang historie kort: Ingen bil eller udsigt til en indenfor en overskuelig fremtid PellePelle skal igennem en træning, som ikke kan blive optimal hvis vi ikke kan komme hjemmefra. Han må kun gå 15 minutter af gangen, hvoraf de første 5 minutter skal være i skridtgang og han skal meget gerne til stranden som ligger 20 minutters hurtig gang herfra for at gå i sand og soppe i vand. Dette er ikke muligt uden et køretøj af en eller anden art. Bussen som kører her ligger de første 7 minutters gang hjemmefra og jeg ved aldrig, om det er den gamle bus med høje trin eller den moderne bus hvor vi kan gå lige ind, som kommer. Pelle er ikke vænnet til buskørsel af samme årsag. Nu er en cykeltrailer muligvis indenfor rækkevidde, men jeg har ingen cykel. Min søn vil gerne cykle til stranden med Pelle, men det vil kun kunne blive 1 - 2 gange om ugen. Jeg kan ikke cykle på hans cykel. Min søster har arvet en spritny "elscooter" eller hvad de hedder, beregnet til handicappede personer. Det er en, en ven af hende købte da han fik knas med bentøjet. Dette køretøj må jeg låne/få, men det føles grænseoverskridende at bruge sådan en og min tanke er, om det lidt er at håne de handicappede, som ikke kan komme frem uden, hvis jeg med mine forholdsvise friske ben sætter mig i sådan en? I første omgang sagde jeg nej tak da min søster foreslog mig køretøjet så jeg kunne købe ind mv. Men når det drejer sig om Pelle, kan jeg godt mærke jeg er mere tilbøjelig til at sige ja tak. Sådan et køretøj ville kunne bringe os på ture og give noget hårdt tiltrængt miljøskift og altså også en bedre genoptræning. Omvendt kan jeg godt se hvad der vil foregå i nogle hoveder når jeg, pænt overvægtig, kommer kørende i et handicapkøretøj og folk så ser mig stige ud og bruge mine ben :hmm: Hvad synes du?

Nej, undskyld men jeg blive altså harm.. Godt du deler. Jeg håber hvalpen får et godt hjem hurtigst muligt

Hvilket et barn kan lære hvis forældrene bruger pædagogik - og så kan andre børn igen fint selv sætte sig i et dyrs sted og synes noget er synd "for det ville jeg ikke selv synes om" Det er der vist heller ingen der siger. På DcH's ungdomslejr har jeg i mange år set børn behandle deres hunde skidt når lejren starter, men har også kunne se hvor de har lært dette ved at se og høre hvordan deres forældre omgås hunden.

Hvilket et barn kan lære hvis forældrene bruger pædagogik - og så kan andre børn igen fint selv sætte sig i et dyrs sted og synes noget er synd "for det ville jeg ikke selv synes om" Det er der vist heller ingen der siger. På DcH's ungdomslejr har jeg i mange år set børn behandle deres hunde skidt når lejren starter, men har også kunne se hvor de har lært dette ved at se og høre hvordan deres forældre omgås hunden.

Ikke desto mindre er det sandt, der er forsket i det. Jeg har været til foredrag om det ved en lektor et eller andet for en del år siden. Jeg har intet materiale om det længere eller links at henvise til Børn som vokser op med dyr, og vel at mærke lærer at vise dem omsorg, bliver mere empatiske som voksne. Det er også fastslået at børnene bliver stærkere til at kommunikere idet de bedre tyder de små nonverbale signaler hos mennesker, hvis de er vokset op med dyr. Dine observationer bør give stof til eftertanke, det gør de bare ikke hos dem, der virkelig bør tænke.. Sikken en fest når nutidens børn og unge skal passe os når vi bliver gamle...

Jeg er, så vidt jeg husker, kun stødt på hundeejere som selv har regnet ud at anvende klikkeren udelukkende som indkaldssignal. Men jeg har ikke spurgt dem alle, bare informeret dem om, at det er en noget indskrænket anvendelse af et instrument der ligger så meget potentiale i. Jeg køber heller ikke en Porche for bare at køre i Brugsen, det føles lidt som det samme

Ja og det er synd at anvende et så fortræffeligt indlæringsinstrument udelukkende som indkaldsignal, men jeg har mødt flere som kun bruger klikkeren på den måde

Jeg tror at der menes at hunden har fået betinget kliklyden som indkaldsignal. Synd at begrænse klikkeren så meget, men det er min opfattelse at mange kun bruger klikkeren sådan

Hvis du nu lige havde en paragraf, var det da ulige lettere - ligesom det også er lettere at nogen fortæller noget om adfærd og træning i stedet for at sige "læs en bog" Dyrlægerne har gennem årtier sagt disse ting, mange dyrlæger fortsætter, så det er vanskeligt at komme ud af. De fleste hundeejere tror på hvad deres dyrlæge siger og så kører den videre derfra.

Som mangeårig hf i Beredskabet ved jeg det, men selve det at muligheden er der, at man ved man er på liste til at blive sendt af sted, hvis noget sker et sted i verden, hvor man kan gøre en forskel, det gør træningen meget mere meningsfyldt end det var for mig at gå i konkurrencer. Uddannelsen til hundefører krævede en del og dette understreger også vigtigheden af at holde sin hund i god kondition og vedligeholde træningen. Alt andet ville være tåbeligt og spild af ressourcer. Det betød så uendeligt meget mere for mig at bestå diverse prøver i Beredskabet end at vinde den ene pokal efter den anden i DcH. For mig var en kombination disse to steder fin, men Beredskabet vejede tungest på alle fronter, der er en mening med det andet end at måle sig med andre og få pokaler hjem at samle støv For nogle år siden kasserede jeg alle mine pokaler medaljer mv. men det sidste redningshundetegn jeg havde, som sad i min nøglering, beholdt jeg. Det betød så meget mere. Desværre har jeg mistet alle mine 3 hundes skilte med årene Jeg tror Dina må have det lige sådan med redningshundetegnene

Herlige fotos af en lækker og glad hund! Det fedeste ved redningshundearbejdet er, at der er en mening med det hundene laver. Ikke for at forklejne lydigheds, agilitykonkurrencer mv. jeg har selv været stordyrker af konkurrencer, men når jeg så mine hunde i aktion hos Beredskabet var der for mig ingen tvivl om at dette arbejde kommer hele hunden rundt og er til stor glæde for alle involverede og skulle jeg vælge, ville det til enhver tid blive redningsarbejdet der vandt

Nogle hunde er af naturen bare mere "tilgivende" end andre og finder sig i for meget, men chier bryder sig bare ikke om at blive forstyrret, når de ligger og de har intet problem med at vise det. Det er godt du har sagt til børnene at de skal holde sig fra buret, det samme gælder bare hunden også uanset han er i bur eller ikke. Det er det sikreste og lærer samtidig dine børn at respektere andre. Hvis de kan lære at lade ham være i buret kan de også lære at lade ham være når han er ude af buret. Med overskud mener jeg, at der skal være overskud til at sørge for, at en hund ikke er alene med børn, når man selv er engageret andetsteds og at der skal være ressourcer til at lære børnene at respektere hunden. Derfra kan de så være alene i rum sammen, men ikke før. Du har ikke hørt nogen rose din hund for at have markeret på din datter, hunde skal ikke bide, men man er nødt til at tage udgangspunkt i den svageste her og det er hunden. Det er ham der ryger hvis der sker misforståelser og uanset hvad vi mener, hunde skal kunne tolerere, så ændrer dette ikke på, at hunde reagerer som hunde. De har deres eget regelsæt nemlig det sæt de bruger i omgangen med andre hunde. At mennesker ikke forstår disse regler, kan man ikke klandre en hund for. Reglerne kan fint læres af børn og de forstår dem: Lad hunden være når den spiser, hviler sig/sover, leger for sig selv, har noget i munden - ligesom børn også vil være i fred når de spiser, sover, leger osv. Børn kan sagtens forstå dette ellers ville der ske mange flere skader med familiehunde og børn end der faktisk gør.

Han behøver ikke have et sted hvor han har "helle", børn skal lære at hunde har "helle" når de ligger, når de leger med eget legetøj, når de tygger ting og spiser/drikker. Lige som de skal lære at hvis hunden har noget der ikke er hans må de ikke tage det fra ham, det er kun voksne som må. Lærer de disse få og forholdsvise enkle regler, lærer de samtidig at have respekt for andre væsener og hunden lærer at have tillid til dem. Det er alt for enkelt at tro at en hund som ikke må være i møblerne vil føle sig under børn eller andre i et tænkt hierarki. Der findes ikke sådan et hierarki og børn skal gøre sig fortjent (i hundens øjne) til at blive adlydt og respekteret. Dette har intet med liggepladser, hvem der spiser først osv. at gøre, men handler om at hunde som regel først begynder at respektere børn når disse kommer i puberteten eller viser sig omsorgsfulde, ansvarlige og værd at respektere. Det er ikke os som afgør disse ting, det er suverænt hundens afgørelse. Det er vigtigt at vide hvordan hundens tidligere børn har haft behandlet ham. Der kan allerede ligge noget mistillid pga. overskredne grænser. Under alle omstændigheder skal dine børn og hunden opbygge et gensidigt tillidsforhold. Chihuahua bryder sig generelt ikke om at blive kontaktet og berørt når den ligger for sig selv.

Hvor mobil er du? Det er vigtigt at vide for træningen..

Velkommen til Som andre har spurgt om: Hvad er han for en? Hvis vi skal have lidt at gå efter er det nødvendigt at have noget information om jeres tilværelse Ligger hans hverdag i fast tidskema? Hvad bruger han sin energi på for sig selv? Hvad bruger han sin energi på sammen med dig/jer? Hvad har I gjort for at ændre det? Hvilke kommandoer adlyder han og hvordan er jeres holdning til opdragelse og træning? Hvordan har I forsøgt at lære ham separation? Det bliver ofte opfattet som separationsangst når en hund klæber og ikke vil være selv, men det behøver ikke være det, derfor er det vigtigt at vide hvordan hans liv ser ud.