Ninjamor

Nå på den måde.. Hvalpen har behov for ekstra protein. Resten er der stort set uenighed om. Dyrlægerne sværger til en 100% korrekt balance mellem kalk, vitaminer og alt det andet og det kan jo undre lidt at vi går højere op i vores hundes foder end i hvad vi propper i munden på vores børn. Selv fodrer jeg med hjemmelavet mad + tørfoder på snart 6. år. Min hund startede op på råt, men det passede ikke til ham. Mine tidligere hunde fik varierende tørfoder + hjemmelavet. De blev hhv. 16½ og 3½ år uden sygdomme. En veninde jeg havde som var opdrætter fodrede råt, også flere kuld hvalpe og det var også sunde hunde, så det er nok bare at gå i gang med det du føler for. I øvrigt giver hjemmelavet foder, ligesom råt, fine hvide bisser, hvilket du nok skal overveje da du får en lille race med tendens til tandsten.

Lad mig lige forstå det ret: Din svigermors hund skal have hvalpe og I ved ikke hvem faderen er? Den afslappethed tæven har behøver ikke blive afspejlet i hvalpene og der er stor forskel på westie og biewer Yorkshire Mht. foderet, så er det en hel roman for sig med mange vinkler på og der er ikke bevis for at det ene er bedre end det andet. Jeg ville anbefale en tæve, da kønnene kører hvert deres "hierarki" og to hunde af hvert sit køn som regel derfor ikke konkurrerer så meget som to hunde af samme køn. Med to hunde med potentielt stærkt ressourceforsvar vil en af hvert køn være det sikreste kort at trække

Helt realistisk skal der mere info på bordet. Hvis jeg skulle overveje at overtage en eller flere hunde ville det spørgsmål jeg stillede længere oppe have overordentlig stor betydning for om jeg kunne overskue projektet.Jeg tror du gør hundene en tjeneste ved at skrive lidt om dem, så er det også nemmere for andre at vide om der er nogle i bekendtskabskredsen, der passer til hundene. Lige sådan kan du ved at skrive lidt en gang for alle undgå at skulle fortælle det samme om og om igen hvis du får henvendelser..

Det var også det jeg ville have da jeg gik i konkurrence og det var hvad jeg fik med den beskrevne model. Rasmus var i E klassen i DcH og vi fik altid højeste score for apporten, både i apport med 2 der blev kastet en af gangen, i E klassen to der kastes ud i et V og hunden skulle hente den første og i spring med apport, stå og tilbagespring. Så det jeg vil sige er at der er flere veje til Rom og at det er hunden som må være udgangspunktet for hvilken model man vælger, selv om vi naturligvis har nogle erfaringer som udgsngspunkt. Vi er enige om at konflikt ofte giver tygning, men konflikt kan skabes af så meget andet end ulyst til aflevering.

Jeg har konstant en påmindelse om en privat besked. Beskeden kan hverken åbnes eller slettes. Den skulle angiveligt være fra 1970! Hvad gør jeg for at på den slettet?

50% til dig. Du kan se det her: https://www.bayerdiabetes.dk/Medlemsklubben-simplewins/Drommefonden-simplewins/Stillingen-i-konkurrencen/

Sådan er vi så forskellige og har forskellige erfaringer fra de hunde vi har trænet. Det siger sig selv, at der vil ske ændringer hvis man oplever en hund som ikke svarer godt nok på det man gør. I øvrigt har jeg også haft leget rigtig meget med apporten og slip under løb med videre løb til en anden apport og med mange udslag, men igen, det må være den aktuelle hund som afgør hvad man starter med samt det videre forløb. Nogle hunde vil blive så opildnede af sidstnævnte at de begynder at tygge og andre synes bare det er en fest uden at blive for ophidsede. Som hvalp lærte Pelle at apportere ved en "omvej", nemlig ved at jeg tilbød ham en genstand når jeg havde været væk hjemmefra og han blev overgearet når jeg kom hjem. I den situation ville han hoppe op og så stak jeg ham bare noget i munden. Det øgede hans medfødte glæde ved at bære og derfra var det bare at sætte ord på. Pelle vil ikke kunne løbelege med apporten uden at blive overopkørt så det er ikke den vej han skal. Derimod har ro og app til hånd været hans vej apportering. Pelle skal så ikke i konkurrence så det er så som så med formalia omkring apporten, men skulle han i konkurrence, ville hans model alligevel være den jeg gik ud fra. Min cairn skulle hidses rigtig meget op og jagtes i leg for at ville have apportemner i munden. Hvor der er en hund er der også en vej, men det er ikke nødvendigvis samme vej to hunde skal ad Så, sådan skolelæreragtigt: Der er kun sjældent noget der hedder "altid" og "aldrig" for mig når det gælder opdragelse og træning

Jeg har også været der. Held og lykke med det

Som så meget andet i hundetræning er også definitionen baglænskædning blevet fortolket forskelligt at forskelige personer gennem årene, så man kan nemt blive rundforvirret. Oprindeligt stod baglænskædning for at hunden lærte det sidste eller det sværeste moment i en øvelseførst, derefter det næstsidste, det tredjesidste osv. Som jeg husker det, opstod ideen oprindeligt hos en musiklærer, som lod sine elever lære de sværeste stykker først, uden at fortælle de var svære. Disse kom som regel et stykke henne i musikken. Når hun gjorde sådan oplevede eleverne dels succes fordi det blev nemmere og nemmere samt de fik øvet det sværeste stykke flest gange. Denne udmærkede observation har hundefolket så taget til sig. Mht. figuranten har jeg gjort sådan: Hund og fører står med hinanden i line. Fig. foran dem. Fig. "hidser" hunden op til at gø ved at animere med belønning samt sine egne lege/jagtbevægelser. Hunden gør og belønnes straks af fig. Hf. er selv passiv. Når hunden kommer dertil at halsgivningen udløses straks fig. begynder sin leg, startes den egentlige runderingstræning. Altså halsgivningen først, da denne som regel er det sværeste at få frem. Selve eftersøgningen er derefter stort set næsten bare en formsag, for hunden er allerede højt motiveret for at find fig. runderingen bygges herefter op skridt for skridt. Mht. apportering har min vinkel til denne været at få min hund til at ville være meget tæt på mig med emnet i munden. Derfor kunne jeg selv ikke drømme om at kaste emnet fra mig før selve afleveringen sidder i skabet. Det ses alt for ofte at det går galt når en hf. starter med at kaste emnet ud. Jeg starter med emnet i hånden eller på gulvet mellem os, afhængig af hvad hunden helst vil. Før begrebet baglænskædning kom på banen var min egen teori denne: Hvis min hund vil aflevere, vil den også: Løbe ud, søge, samle op, komme tilbage for at kunne komme til at aflevere. At det så hed baglænskædning fandt jeg først ud af senere Det samme med rundering: Hvis min hunds største ønske er at sige vov af fig. vil den også alt det andet den skal, for at kunne komme til at sige vov Giver det mening?

Det er da ligegyldigt om vi betragter kødben, olie og madrester som foder eller guf, det er en del af det hunden ernærer sig på og indtaget rykker ved den balance der er i hovedfoderet

Joda! Hæhæh..

Jeg mener at dyrlægerne er lidt hysteriske her, i og med at vi ikke må rykke "balancen" ved at give andet end tørfoder. Jeg har haft troet på det engang, men dette afbalancerede foder er afbalanceret efter minimumskravene for hunde og der skal ikke meget tænkning til for at slutte sig til at hunde, som de individer de er, har individuelle behov. Deres grundbehov for foder er ikke nødvendigvis de samme, ligesom vi menneskers behov heller ikke er det. En hund kan optage diverse foderemner bedre end en anden, der så skal have tilskud for at få den samme ernæring ud af foderet. Jeg ville nok gå efter kennelejers opskrift idet du fortæller han har haft sunde hunde i mange år. Dyrlægers indsigt i fodring er som regel ikke den største medmindre de har videreuddannet sig indenfor emnet. Du spørger til mixet fodring og den effekt den har. Det er svært at udtale sig om da det kræver at man har en pulje hunde med samme baggrund, som man kan fodre forskelligt. Selv har jeg fodret med dels tørfoder og pæne mængder af kødgodbidder ved siden af i mange, mange år og ingen af mine hunde havde sygdomme relateret til fodring. Eller sygdomme i det hele taget. Min nuværende hund lever af hjemmelavet foder + tørfoder + kødgodbidder på 6. år og så vidt vides har han ingen foderrelaterede sygdomme. Eller andre sygdomme. Han er 7 år.

Åh hvor jeg kender det! Da jeg oversatte en Hallgren bog kunne jeg ind imellem ikke hverken det ene eller det andet, det kom der nogle sjove dansk/svenske ord ud af Jae, han skal få kærligheden at føle, skal han

Det er aldrig for sent at gå i gang. Hvad mener du med AVsocialisering? At hunden skal lære ikke at behøve være social med alle? Det der "av" lyder ikke dansk..

Fint nok Netop Jeg vil gerne slå et stort slag for impulskontrol indlært i hvalpetiden og at folk vælger hunde efter hvad de vil med dem, så der opstår færrest gnidninger og frustrationer hos begge parter Din teori har jeg erfaring for holder stik

Nu skal jeg passe meget på ikke at komme til at lyde frelst, men min vinkel til et hvilket som helst job en hund skal udføre kontra forstyrrelser er, at det er motivationen for jobbet der skal være i fokus. Er motivationen høj nok, vil hunden sigte andet fra og koncentrere sig om opgaven. Som jeg oplever det, er det som regel netop motivationen for opgaven som mangler og derfor skal der ikke meget forstyrrelse til før hunden melder pas på opgaven og gør det, den hellere vil i situationen. Hunde, tæver som hanner, skal ikke tisse på træningspladsen efter min mening. Der er ingen grund til det for hvis de er velluftede og derfor ikke tissetrængende er al andet tisseri markering (frataget sygdom) hvilket fortæller os at hunden har andet i hovedet end det igangværende job. Der er ganske få ting jeg ser meget sort og hvidt på, dette er en af dem. At det så ikke altid bliver som jeg vil have det når kursisterne er der, er en helt anden sag Problemer kan tårne sig op med hunde, som man gennem positiv forstærkning får til at synes om en opgave, som ellers ikke lige ligger for dem. De vil meget gerne, men alligevel kun til et vist mål. F.eks. kunne man forestille sig at man lærte sin mynde at apportere, det vil den gerne for den har erfaret at den bliver belønnet for at apportere, men det ligger ikke lige til højrebenet for denne hundetype. Her vil motivationen rimelig nemt kunne overgås af en udefra kommende forstyrrelse som betyder mere for mynden end belønningen for at apportere. Men jo, et for højt niveau af opkørthed vil påvirke hunden som er interesseret i løbske tæver og det er her impulskontrollen kommer ind i billedet, den generelle forståelse hos hunden for at den hurtigst når i mål ved at udvise impulskontrol Som du selv har erfaret er Egon og Benny ret så ligeglade med det meste, når de gør det de er konstrueret til, trække, her er motivationen i top og fokus det rette sted og derfor skal der langt mere til at påvirke dem end der skal når I øver lydighedsøvelser.

Hej Janni Jeg beklager jeres situation, men vil lige pippe forsigtigt op om at man skal være mere end almindeligt heldig for at finde nogen som vil have 2, som du skriver det ikke optimalt opdragne hunde. Så hivs kravet er at de skal være sammen, mener jeg ikke det ser godt ud for dem. Hvis ellers de er sunde og raske skulle de godt kunne omplaceres en og en. Når du skriver de bor i stald og hundegård, betyder det så at de ikke er vant til at være indenfor i hjemmet?

En pludseligt opdukket tæve i løbetid kan man ikke rigtigt stille noget op overfor, før man har trænet. Det jeg mener med træning/opdragelse omkring løbetid er at man målrettet arbejder med sin hanhund på mindst belastning når muligt. Som hanhundeejer er man næppe i tvivl om når der er lækre damer i nærområdet og det er der man kan starte, altså ikke den højløbsk tævemås lige op i snotten på hanhunden, men duften af løbske tæver i området. Det skulle ikke tages som et angreb på dine arbejdsmetoder så du behøver ikke forsvare dem. Jo mere debat der skabes om et emne des mere viden og erfaring kommer der på bordet, forhåbentlig til glæde for alle. Selv synes jeg det er et spændende, og ofte overset, emne, blandt andet fordi mange hanhundeejere står med fletningerne i postkassen fordi de ikke havde forberedt sig på hanhundens kønsdrift og nærmest får et chok når hanhunden rigtigt folder sig ud.

Det er ikke kommandoer jeg tænker på med "arbejde", mere at noget for noget kan være en øvelse eller et moment for at få lov at snuse til tis eller hvad det nu er hunden vil, når det ikke drejer sig om løbetid. Jeg startede med en godt indarbejdet øjenkontakt som adgang til fri snus i jorden og gradvis blev kravet øget. Indtil Pelle kom i tanke om det med øjenkontakten var jeg bare et dumt, solidt træ som bare stod der. Det giver sådan en dejlig ro på hunden at han ved, at det han vil opnå kommer gennem mig, derfor bliver jeg ikke glemt selv om der er dejlig damemås i nærheden Det jeg mener er, at det virker som om at man ved brugen af salven alligevel skal arbejde en hel del og hvor meget er det salven som virker og hvor meget er det det arbejde man lægger i det, der gør udslaget

Hvis de andre hunde bliver forvirrede over manglende duft, hjælper klorofyl ikke

Velkommen til Fjern de andre hunde straks og uden at skælde dem ud. Dels er de forvirrede og handler på det dels hører din egen hund også du skælder ud og kan tage det til sig som skæld ud til ham. Jeg ville forklare vennerne at vi ikke kan være sammen med hundene hvis de enten ikke straks fjerner deres humpende hunde eller lader dig gøre det. Det kan sagtens forklares pænt. En lille dråbe pebermynteolie på hans hale kan muligvis holde de andre væk, men lad ham ikke snuse til flasken, det er stærke sager, dryp en dråbe på ham efter I er kommet udenfor.

Jeg synes vi, generelt, ikke rettet mod nogen bestemt, har tendens til at gøre hunde dummere end de er. Hvorfor ikke arbejde med hunden? Hunde er jo ikke dummere end at de nemt fatter "noget for noget" princippet i alle andre drifter, hvorfor skulle det være så markant anderledes, at hunden ikke er til at arbejde med, når det er kønsdriften der er oppe at vende?

Jeg vil foreslå at du lukker køkkendøren eller sætter en låge op, hvis der ingen dør er. Så kan du observere hende og se hvad hun så gør. Til spørgsmålet om godbidder, så plejer kogt kyllingebryst i bittesmå bidder at være noget de fleste hundemaver kan kapere evt. hakket kylling kogt i en sjat vand og derefter skilt med en kniv til små "gryn". Der bliver mange godbidder af en pakke hakket kød

Jeg bruger en del af Pelles kød fra det hjemmelavede mad og ellers suppekødboller, kalkunbryst, hjerter og lever (også fra kylling, billigt) alt kød der er nedsat pga. holdbarhedsdatoen, minifrikadeller, pølser, stort set alt der lige er billigst på dagen.

Jeg ved det ikke, det er derfor jeg spørger til andres tanker. Jeg ved bare hvor meget det generede mig at have en anelse under næsen, og jeg ved hvor gode hunde er til at tilpasse sig en given situation. Dermed ikke være sagt at jeg tror hundene har det elendigt. Spilop, hvad er det videre forløb så? Nu har hunden fået salve under næsen, hvad derfra?