Hop til indhold

Ninjamor

Members
  • Antal indlæg

    5.919
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ninjamor

  1. Velkommen til Er din hvalp begyndt at skifte tænderne? Dette kan give irritation og ømhed som hvalpe ofte forsøger at komme til livs ved at gnave i ting og sager. Den med stuen forstår jeg ikke helt. Er det korrekt forstået at stuen er forbudt område medmindre hun er der alene?
  2. Ninjamor

    Arv eller miljø?

    Mine hunde har også været utroligt forskellige i sind, men de ender som reel ud som nogenlunde ens i de store træk - rolige når de skal være det, fart på når der skal laves noget og pænt lydige/lydhøre. Den med hund at og ejer ligner hinanden mener jeg ikke er helt forkert forstået sådan at en meget livlig person ofte vil have en meget livlig hund som h*n så påvirker med sin egen livlighed hvor en mindre livlig person ofte vil have en mindre livlig hund og påvirker den med sin egen udstråling. Eller gagt på en anden måde: Jeg ser ind imellem hunde hvor jeg tænker at hunden ikke kunne være blevet anderledes med den ejer..
  3. Sommetider kan en periode med smertestillende give ro og afslappethed til det dårlige sted. Jeg kan se på Pelle, at han efter 3 - 5 dage på smertestillende går langt bedre et stykke tid, som om den afslappethed jeg formoder smertemidlet har givet holder smerterne væk et stykke tid, hvorimod spændinger og stress øger smerterne.
  4. Jeg tænker på om frisøren har fået tager for hårdt fat i Nanna og reelt skadet hende. Hvis kløerne er klippet for korte skal du kunne se det for så er de sikkert efterfølgende blevet brændt for at stoppe en blødning Jeg ville kontakte frisøren og spørge hvad der er sket og sige at hunden må til dyrlæge på frisørens regning. Og så tage den derfra. Salonen har sikkert en forsikring som dækker. Har Nanna slet ikke tisset eller pruttet siden? Efterfølgende evt. hjælp af adfærdsbehandler bør stå for frisørens regning.
  5. Ja og tidligere... Der er stadig mange som tror på de gamle myter om et trappestigehierarki - og at hund og menneske lever i dette hierarki sammen
  6. Tror du ikke også det handler om plads - eller mangel på samme? Hvis ellers tæven kan komme væk og få fred når hun vil, tænker jeg båndet mellem hvalp og tæve er så stærkt, at hun ikke ønsker at skilles fra dem.
  7. Så næste gang fører du dagbog over alenetræningen ikk? Jeg førte dagbog over en af mine hunde i mange uger og da han var voksen var det sjovt at læse. Meget var glemt, blandt andet at jeg havde haft problemer med at lære ham ståøvelsen Dagbøger er guld værd!
  8. Jeg har kun haft 3 kuld hvalpe på to tæver. Ingen af mødrene hverken bed ruskede eller andet voldsomt overfor hvalpene. Fies ene tævehvalp beholdt vi og Fie var (ift. det Sitto skriver) aldrig træt af Bianca. Bianca blev opdraget men aldrig, aldrig undgået. Først da hun var omkring to år og fræk som en slagterhund tog Fie grove midler i brug og det var en kropstackling, egentlig det vi kalder alfarulning, hvor hun stod over Bianca og holdt hende nede uden overhovedet at røre hende. Først da Bianca så tilpas underdanig ud - og mente det - gik Fie væk og derefter var alt som det plejede. Hundemødre har ingen grunde til at revse deres hvalpe hårdt, de sidder jo selv med alle styrkerne både fysisk og mentalt og hvalpene er små skrøbelige snothvalpe. Jeg har oplevet en enkelt morhund som bed sine hvalpe, det var en engelsk bulldog som havde et voldsomt inficeret øre og det var meget smertefuldt når hvalpene bed hende i ørene. Hun fik bidt en hvalp, men i smerte. Straks hun fik behandlet ørene var hun den kærligste mor nogen hvalp kunne tænke sig. Happy, det er mennesker som har udtænkt at morhunde bider deres hvalpe og det passer rigtigt godt ind i mange hundeejeres holdning fordi det godkender hård opdragelse, som lad os indrømme det, er nemmere lige i øjeblikket, men som på længere sigt ødelægger relationen mellem hund og menneske.
  9. Dejligt du valgte at blive herinde Jeg har pillet lidt ud fra dine indlæg som jeg gerne vil kommentere Det er den forældede hierakitanke du går ud fra. Det er bevist indtil flere gange at hunde og ulve har et dynamisk "hierarki", der er som regel ikke en enkelt hund/ulv øverst, som bestemmer det hele. Alle hunde som lever sammen med andre hunde har hver deres område hvor de tager ansvar og hvor de får lov til dette af de andre hunde. Det eneste en hund suverænt bestemmer er hvem den vil have indenfor sine forskellige zoner ift. krop, liggeplads, mad og andre vigtige ressourcer. Disse zoner må beskyttes overfor både ældre og stærkere individer, der gerne respekterer dette. Mennesker er faktisk de eneste som ikke vil respektere dette. Kun i tider med knaphed med mad holder en hund "øverst i hierakiet, på sin ret til at spise først. Derfor har det ingen signalværdi at lade sin hvalp spise sidst, holde den væk fra møblerne osv. Nej, men du har en hvalp som lige nu har behov for gradvist at få tillid til at du kommer tilbage efter du har forladt den. Indtil denne tillid er skabt vil alenetiden kun forværre din hvalps symptomer. Men nu er det altså forumtider og med det er der en masse viden og erfaring at tage af. Mange hunde kan lære at finde sig i at blive forladt, men flere får altså problemer som bliver udtrykt eller ikke kommer til udtryk. Du skal have med i betragtning at der er forskel på dels racerne dels individerne. Vi kan ikke sidestille f.eks. en rottweiler med en tibetaner, de har forskellige tolerancetærskler og forskellige behov. Din tibbe er en hund som har stort behov for menneskenærhed og dermed kan der nemt gå ged i alenetræningen Som andre har nævnt handler det ikke om at være enige eller uenige, det handler om at tage udgangspunkt i hvalpens behov, der er som de er uanset vi er enige eller ej Du ville næppe forlade et 2 års barn? Vi kan forklare mennesker at vi kommer lige om lidt, men kun gennem hvalpens erfaring lære den at vi faktisk kommer tilbage lige om lidt. Derfor handler det om at give sin hvalp denne erfaring gennem træning, så den har tillid til at den kan klare at være alene lidt tid. . Det skader aldrig at tænke, men børn vil som regel gerne have deres eget værelse på et tidspunkt :hmm: Men hunde har skam menneskelige følelser, det er bevist af forskere for længst. Hunde kan føle de samme følelser som vi, vores hjerner og nervesystem fungerer helt ens. Vi skal ikke menneskeliggøre hunde på den måde at tillægger dem vores egne følelser og tanker, men følelserne har de. Det er de færreste morhunde som bider deres hvalpe. Hvorfor skulle de også det? Der er lavet studier af det blandt andet "Tikens dominans" af Anders Hallgren. En morhund er så overlegen at hun ikke behøver bruge bisserne på sine unger. Du er blevet foreslået en bog og den synes jeg du skal læse, samt "alfasyndromet" af Anders Hallgren, den afliver alle de gamle hierakimyter. Det lyder det også til og det er dejligt Jeg tror Beaglepack mente det lidt morsomt Jeg ville foretrække at "ignorere" hvalpen ved hjemkomst, altså ikke rose og ikke give godbid da dette gør din hjemkomst ekstra stærk = alenetiden kan komme til at føles værre. Bare kom tilbage helt naturligt. Det lyder rigtig fint, hvis det virker som om hun er afslappet. Rent læringsmæssigt ift. at blive i kurven er det ikke korrekt, men det er ikke vigtigt i denne sammenhæng :5up: Træn typisk hvert niveau tidsmæssigt 8 - 10 gange og læg så lidt tid på. Hvis du træner et niveau flere gange er der risiko for at hun gror fast på dette niveau, så man skal rimeligt hurtigt videre, dog ikke hurtigere end ens hvalp kan håndtere uden at vise uro Det er også forfærdeligt når ens hvalp er ked. Du har ret i at hun skal lære det, bare husk et skridt af gangen
  10. Hvis man ikke beskæftiger sig med sin hund, vil det helt klart påvirke relationen, men selv om jeg er meget kritisk overfor alle disse "hjælpemidler" tror jeg næppe mange hundeejere vil købe dem alle. Jeg bliver bare så forbandet irriteret over det skjulte budskab: At det skal være nemt at have hund. Netop Jae.. Nåe, stakels Frostie, godt han ikke var i bur, det havde været rædselsfuldt ikke at kunne komme væk fra svineriet!
  11. Okay.. hun. Hvis du med hele dagen mener flere timer i haven, så må hun vel gøre sig ren der? Som andre har skrevet: Ud med hende hver ½ - hele time, så rammer du et tidspunkt hvor hun gør sig ren ude. Tør tis indenfor op med køkkenrulle, læg dette i haven og vis hende derhen.
  12. Velkommen til - og glædelig hvalp måske... Hvis du har fået en hvalp forærende uden at ønske dig den brændende og uden at have kunne nå at sætte dig ind i hvalpes behov og evner, tænker jeg at det mest logiske og humane er at levere hvalpen tilbage. Det er ikke ualmindeligt at en hvalp de første dage er så mæt af oplevelsen ovenpå flytningen, at den virker lidt ligeglad med at blive forladt, men det er udelukkende træthed. Hvis du skal have et holdbart resultat af alenetræningen må din hvalp ikke nå at blive urolig før du kommer hjem igen. Det er besværligt, men desværre sådan det er. Mange hundeejere anskaffer af samme grund hvalp i starten af en ferie.
  13. Kim, du må kunne få lavet sådan et apparat ved at henvende dig til en producent af udstyr til vaskehaller til biler Det næste bliver så en robottrimmer kan jeg tænke mig :hmm:
  14. Udenfor hele dagen? Hvad fortager han sig udenfor? Hvis der er drøn på mærker han ikke, han skal af med noget.
  15. Man gør som man bedst kan og før tilpas mange "autoriteter" fortæller boldkasterne at det ikke er det sundeste de kan gøre for deres hunde, før sker der nok ikke revolutioner på det område. Pelle er i en alder af snart 7 år begyndt at synes bolde kan være sjove og det udnytter jeg ind imellem til at få ham lidt op i gear, hvis jeg synes han trænger, men de lange løbeture efter bolde får han ikke. Jeg har haft ødelagt en hund for meget på den konto Glædelig hvalp. Nemme løsninger er ikke kun af det onde. Havde jeg en robotstøvsuger ville den blive flittigt brugt. Gulvvasker også. Enig. Der er da også dage hvor jeg forbander vejret, et knæ som gør ondt osv. men det er bare en del af at have indlemmet en hund i sit hjerte. Det er ikke herresjovt at skulle op tre gange på en nat fordi vappen har mylderbæ, men sådan er det bare - og tak og lov for at man har have i den situation!
  16. Man gør som man bedst kan og før tilpas mange "autoriteter" fortæller boldkasterne at det ikke er det sundeste de kan gøre for deres hunde, før sker der nok ikke revolutioner på det område. Pelle er i en alder af snart 7 år begyndt at synes bolde kan være sjove og det udnytter jeg ind imellem til at få ham lidt op i gear, hvis jeg synes han trænger, men de lange løbeture efter bolde får han ikke. Jeg har haft ødelagt en hund for meget på den konto Glædelig hvalp. Nemme løsninger er ikke kun af det onde. Havde jeg en robotstøvsuger ville den blive flittigt brugt. Gulvvasker også. Enig. Der er da også dage hvor jeg forbander vejret, et knæ som gør ondt osv. men det er bare en del af at have indlemmet en hund i sit hjerte. Det er ikke herresjovt at skulle op tre gange på en nat fordi vappen har mylderbæ, men sådan er det bare - og tak og lov for at man har have i den situation!
  17. En hund skal jo andet end tisse og jeg kender ikke mange hunde, hvis nogen, som bare lige sætter sig. De vil jo gerne gå lidt rundt om sig selv før de prutter. Det var en kommentar til din brusekabinerist, som kan afhjælpe tisseriet men ikke nr. 2 Jeg kender adskillige kørestolsbrugere som har servicehund, alle disse hunde får deres behov for aktivitet og oplevelser dækket, så jeg tænker man skal være helt utrolig ualmindelig dårligt stillet for ikke at kunne lære/give hundene det de har behov for så de får en god levestandard. Som nævnt kan de fleste af de enkelte anordninger være fine nok, det er det samlede billede jeg er ved at mig over. Alt skal være så nemt, det fortæller reklamerne os og lidt besvær bliver blæst op til tåbelige dimensioner. I disse tider hvor reklamerne fortæller os at det er pinligt at have et forkølelsessår(!) skal alt være perfekt og yndigt. Alt skal komme nemt til os og dette er et skråplan at bevæge sig ind på efter min mening. (I dag får vi også at vide af den yndige vejrpige, at det er forfærdeligt koldt udenfor, når der er 3 - 4 graders frost og så fryser vi alle, for hun sagde jo det er koldt )
  18. For år tilbage havde en kollega og jeg en artikel i HUNDEN om noget af det udstyr producenterne sælger, udstyr der skal gøre det nemt af have hund. Vi skrev om hvad nogle af de udbudte ting kunne gøre. Der var blandt andet: Selvhoppende bold som skulle kunne aktivere hunden, når den var alene. En fløjteanordning som påsat linen ville få hunden til at holde op med at trække. Antigø halsbånd mm. I går fik jeg sidste tilbudsavis fra Maxi Zoo og der udbyder de dette: Puppy Potty - Maxi Zoo Alt til mine dyr et træningstoilet (en stor bakke) til hvalpe eller til seniorhunden, den syge hund eller hvis man ikke lige har adgang til gode tisseområder. Der skal lægges en ren måtte på og disse kan man købe kilovis af. Smart. I samme tilbudsavis er der også et træningsudstyr som belønner hvalpen for at gå på bakken, når man ikke er hjemme. Aldrig har det været nemmere at have hund! Indendørs hundetoilet så vi slipper for at gå ned på gaden hver gang hunden skal tisse. Automatisk foderanordning så vi undgår at skulle bøje ryggen for at fodre. Selvhoppende bold så hunden kan aktivere sig selv. Sæbeboblemaskine med bobler med baconsmag så hunden kan beskæftige sig selv mens vi er pc'en. Løbebånd (The Millan Way) så hunden kan få motion mens vi ser TV. Ikke set herhjemme endnu, en lur mig om ikke det er på vej. Skal vi på tur har vi antitrækseler samt denne fløjteanordning, som nemt lærer hunden kommandoer ifølge beskrivelsen. Hvis vores hund begynder at gø, kan vi give den antigø halsbånd på, så er den sag ordnet. De fleste af de nævnte ting kan hver for sig være gode nok, men sætter man det hele sammen, og det skal nogen nok finde på, så har man en hund som stort set kan passe sig selv. Meget praktisk. Hvad synes du om sådan noget udstyr/anordninger?
  19. Ninjamor

    Arv eller miljø?

    Jeg læser hvad du skriver..
  20. Ninjamor

    Arv eller miljø?

    Du forenkler det.. En hvilken som helst hund kan blive stresset, presset mv. uden at være af dårligt materiale. Jeg tænkte ikke på tæver som blev stressede af at få hvalpe. Vi kan ikke gå ud fra, at alle tæver som får hvalpe er ejet af mønsteropdrættere. Der er for mig ingen tvivl om, at f.eks. Pelles mor blev udsat for urimelig stress ved at blive flyttet til et miljø væk fra sin ejer. En type miljø hun ikke var bekendt med. Det gør hende ikke til dårligt avlsmateriale. Hendes håndtering af hvalpene var også i top, hun tilbragte bare ikke den til sammen med hvalpene jeg synes hun skulle. Lige sådan skal man have med i sine beregninger at forskellige racer har uens tolerancetærskler for lige præcis stress, nu det er stress jeg har taget op. Det er nemmere at forestille sig at en selskabshund vil blive stresset over at blive fjernet fra sit indemiljø end f.eks. en Skt. Bernhard eller anden gårdhund, slædehund, vogterhund mm. Dette gør jo ikke de sidstnævnte til bedre avlsmateriale. Der er formentlig også forskel på hvordan Dexter og Penny håndterer forskellige situationer, alene fordi de er af to vidt forskellige racer. Du overser, at en tæve som får hvalpe kan være/blive presset fra flere sider, noget hun normalt kan håndtere men med hvalpe at passe kan dette blive dråben, der får bægeret til at flyde over så hun ændrer adfærd. Naturligvis påvirker miljøet hvalpen i både positiv og negativ retning. Men din model er stadig ikke genetisk nedarvet, som er det jeg taler om. Den eventuelle effekt vil være tillært
  21. Ninjamor

    Arv eller miljø?

    Tævens adfærd overfor hvalpene gives ikke kun af generne. En tæve som er for ung, er sygdomsmærket, har smerter, er stresset eller sågar overforkælet passer muligvis ikke sine hvalpe godt nok. Dette har intet med genetisk arv at gøre. Det er min oplevelse at tæver som er sunde og raske på alle fronter, og ikke overforkælede, instinktivt passer deres hvalpe fint, men vi kan nemt bryde ind og lave skævheder hos en tæve som ellers fungerer fint. Et eksempel er min egen Pelle. Hans mor var vant til at kunne komme til ejer altid og da han så valgte at sætte hvalpe og tæve ud i et udhus fordi de derfra havde fri adgang til græsareal, da hvalpene var ca. 3 uger, forlod tæven hvalpene for at være hos ejeren. Hun gik kun ud og ammede og nursede allerhøjst nødvendigt. Tæven vendte så tilbage til hvalpene og var der mere og mere. Det var en på alle tænkelige måder dårlig disposition fra opdrætters side, men havde hvalpene taget skade af tævens behandling/fravær ville det ikke ligge i deres gener.
  22. Ninjamor

    Arv eller miljø?

    Jeg tror ikke man kan sætte % på.. Mht. cairn så er det lige præcis en race hvor der er "plads" til at begå fejl, idet den har et robust livssyn og ikke tager ting så nær. Så medmindre vi taler om uretfærdig og hård opdragelse mener jeg Chili er som hun er mere pga. hendes race og ikke nødvendigvis pga. opdrættet. Der er lavet mange stygge forsøg med hele kuld hundehvalpe for at fastslå hvor meget den tidlige påvirkning betyder for den voksne hund og dens måde at reagere på overfor stimuli. Mig bekendt er der ikke noget resultat, som entydigt viser betydningen af hhv. gener og miljø.
  23. :ae: til jer begge
  24. Værktøjer.. Det kræver at I indser, at det ikke nytter noget at blive kede af det/sure når Keira opfører sig som den hund hun er blevet med den baggrund hun har. Naturligvis skal hun ikke bide eller markere - det skal ingen hund, men som jeg ser det er I nødt til at indse, at den opdragelse hun har fået har skadet relationen mellem Keira og dig/Jad og muligvis også opfattelsen af andre personer, det ved jeg af gode grunde ikke noget om og også, højst sandsynligt, bare har forstærket det selvstændige træk i hende i stedet for at svække det. Der er et gammelt ord der siger: Hold din fjende tæt på dig og med en omskrivning af dette vil jeg sige: Hold den selvstændige hund tæt på dig idet fysisk og mental afstand bekræfter en selvstændig hund i, at den kun har sig selv at stole på og når den er blevet voksen har den dannet sig et billede af, hvad den vil acceptere og reagerer ud fra dette med afstandsøgende attitude. Den selvstændige hund som er blevet opdraget for hårdt og/eller har været for meget i social isolation lærer hurtigt at den "kan selv", og i dette ligger der, at den ikke oplever at have behov for at indordne sig for at have det fint nok. Alfarulning er så forkert på flere planer.. Tænk hvad en alfarulning reelt er: En handling fra et alfaindivid, der allerede er accepteret som sådan og derfor har nogle rettigheder de andre hunde ikke stiller spørgsmålstegn ved. Det er netop disse andre, lavere rangerende individer der holder alfaen i alfarollen. Dette betyder, at når en alfa griber til rulning af en anden, vil denne anden altid opleve i forvejen at ligge lavere i hierakiet og derfor accepterer den rulningen. Et individ kan ikke gøre sig til alfafigur ved at alfarulle! I bedste fald oplever den rullede hund rulningen som forvirrende og inkonsekvent, i værste fald bliver hunden angst og der imellem ligger de hunde som bare ryster det af sig og "tænker" at ejeren må være bindegal på en eller anden led, men så er det bare det hunden forholder sig til. Der mistes tillid til en ejer som opfører sig inkonsekvent, som du fortæller Jad gør omkring træk i linen på turene og muligvis også i andre situationer. Manglende tillid fra hund til mennesker giver sig udtryk i knurren og andre afstandsøgende adfærd samt i modvilje til at indordne sig. Alfa skal her forstås i ordets egentlige betydning: Et individ som har forret til ressourcer og gør brug af denne forret, når der er behov for det. Du mister tillid og respekt fra Keira når du ikke overholder de regler hun som hund har fået indkodet i sine gener. Som du beskriver Keira er hun ved at være voksen og opfører sig som sådan omkring regelbrud. Jeg er ikke inde på at undskylde at hun knurrer, napper og markerer, slet ikke, men jeg forsøger at få dig til at se situationerne som hun oplever dem for kun derved kan du vende bøtten og få noget positivt ud af det. Hun er blevet opdraget hårdt i følge din beskrivelse og hårdhed skaber afstand og mistillid. Du efterlyser råd fra huskyejere, men de adfærd du beskriver er fælles adfærd for arten hund. De oprindelige spidshunde har så "bare" en lavere tolerancegrænse, men adfærden er ens for alle hunde. Derfor er det ikke nødvendigt at tænke i race for at opnå bedring, bare du tænker i hundeadfærd. Det lader til du har gjort et stort og godt arbejde med din kæreste og det skal du krediteres for :5up:
  25. Sikke en væmmelig situation at stå i.. Umiddelbart får jeg det indtryk at du ikke kan lide Keira og hellere så hende i et andet hjem. Hvis dette er korrekt vil selve den følelse ikke kunne undgå at influere på hele stemningen, hvor godt du end forsøger at være sød og rar. Hunde mærker sådan noget Situationen med fodring på badeværelset virker, udefra set, ikke optimal, da rummet må være ret lille og en hund nemt kan føle sig trængt og presset i et lille rum, hvis andre kommer derud. Du kan ændre på dette ved at fodre hende fra skål som du holder på skødet og derved markerer er din. Inviter hende hen at spise fra skålen mange gange dagligt idet et måltid kan give mange bitte små portioner. Undlad at røre hende i situationen. Alternativt kan foderet gives som fodersøg, så hun også får brugt noget vigtig energi. Respekten fås ved at du viser dine færdigheder samt dækker Keiras behov, så hvis du har mulighed for at begynde at cykel/løbetræne med hende er jeg sikker på du får en stor stjerne hos hende. Naturligvis vil hunden have dit selskab på sine præmisser, det er kun naturligt. En huskys præmisser kan være noget anderledes end et menneske forventer, især hvis man er vant til hund som gerne vil samarbejde. Det er ikke den type samarbejde en husky er konstrueret til og derfor ligger det den ikke naturligt bare at indordne sig. Der skal forhandles om ting og sager. Jeg er bange for at det er dig, som skal ændre på indstillingen og få Keiras venskab ved at beskæftige dig meget med hende på hendes præmisser først og når der er etableret en forståelse kan du begynde at kræve noget for noget. Ikke før. Når du puffer i en ressourcesituation (fatboy) har du reelt udfordret hende på "hundsk" og det har hun reageret naturligt på ved at svare igen. Det er ikke ønskværdigt, men man er nødt til at forstå hundens forudsætninger og da hun allerede er ressourceforsvarende, er du kommet til at udfordre hendes ret til fatboy'en uden at ville det. I går helt skævt af hinanden der. De mere oprindelige hunde, som husky og malamute, grønlandshunden m.fl. er meget lidt tolerante overfor regelbrud som f.eks. langvarig øjenkontakt, upassende berøring, berøring uden tilladelse ved hilsning og i ressourcesituationer. Hvis ikke dette er blevet leget ind i dem fra små, er der en pæn risiko for at de ikke kan tolerere dette, men straks lader den formastelige smage konsekvensen af at have brudt en regel. Derfor er det vigtigt at du først oparbejder en gensidig tillid mellem jer før du begynder at forvente noget og stille krav til hende. Det er altså dig der skal knokle, det er dig der skal vær "helten" her, hvis du vil ændre noget. At aflive en hund som bare opfører sig normalt ift. sin baggrund er dybt uretfærdigt i mine øjne.
×
×
  • Tilføj...