Ninjamor

Sikke en væmmelig situation at stå i.. Umiddelbart får jeg det indtryk at du ikke kan lide Keira og hellere så hende i et andet hjem. Hvis dette er korrekt vil selve den følelse ikke kunne undgå at influere på hele stemningen, hvor godt du end forsøger at være sød og rar. Hunde mærker sådan noget Situationen med fodring på badeværelset virker, udefra set, ikke optimal, da rummet må være ret lille og en hund nemt kan føle sig trængt og presset i et lille rum, hvis andre kommer derud. Du kan ændre på dette ved at fodre hende fra skål som du holder på skødet og derved markerer er din. Inviter hende hen at spise fra skålen mange gange dagligt idet et måltid kan give mange bitte små portioner. Undlad at røre hende i situationen. Alternativt kan foderet gives som fodersøg, så hun også får brugt noget vigtig energi. Respekten fås ved at du viser dine færdigheder samt dækker Keiras behov, så hvis du har mulighed for at begynde at cykel/løbetræne med hende er jeg sikker på du får en stor stjerne hos hende. Naturligvis vil hunden have dit selskab på sine præmisser, det er kun naturligt. En huskys præmisser kan være noget anderledes end et menneske forventer, især hvis man er vant til hund som gerne vil samarbejde. Det er ikke den type samarbejde en husky er konstrueret til og derfor ligger det den ikke naturligt bare at indordne sig. Der skal forhandles om ting og sager. Jeg er bange for at det er dig, som skal ændre på indstillingen og få Keiras venskab ved at beskæftige dig meget med hende på hendes præmisser først og når der er etableret en forståelse kan du begynde at kræve noget for noget. Ikke før. Når du puffer i en ressourcesituation (fatboy) har du reelt udfordret hende på "hundsk" og det har hun reageret naturligt på ved at svare igen. Det er ikke ønskværdigt, men man er nødt til at forstå hundens forudsætninger og da hun allerede er ressourceforsvarende, er du kommet til at udfordre hendes ret til fatboy'en uden at ville det. I går helt skævt af hinanden der. De mere oprindelige hunde, som husky og malamute, grønlandshunden m.fl. er meget lidt tolerante overfor regelbrud som f.eks. langvarig øjenkontakt, upassende berøring, berøring uden tilladelse ved hilsning og i ressourcesituationer. Hvis ikke dette er blevet leget ind i dem fra små, er der en pæn risiko for at de ikke kan tolerere dette, men straks lader den formastelige smage konsekvensen af at have brudt en regel. Derfor er det vigtigt at du først oparbejder en gensidig tillid mellem jer før du begynder at forvente noget og stille krav til hende. Det er altså dig der skal knokle, det er dig der skal vær "helten" her, hvis du vil ændre noget. At aflive en hund som bare opfører sig normalt ift. sin baggrund er dybt uretfærdigt i mine øjne.

Fejl er så grimt et ord synes jeg.. Hvis en hund ikke kommer fordi den ved, den nu skal noget den ikke kan lide/er utryg ved er det jo dette der skal tages hånd om - ikke indkald som sådan

Jeg har ikke læst alle kommentarerne, så muligvis har du været rundt om dette. Man må lige tage sin opdragelse op til revision og beslutte om man vil opdrage alt opbygget som øvelser = Intet ubehag og 100% frivilligt eller om man vil stille krav. De få gange Pelle har vist sig utilbøjelig til at komme på kald, har jeg krævet at han gjorde det. F.eks. sagt "nej" når han snuste videre, løb eller hvad det var. Jeg går ikke efter et 100% indkald, men generelt skal han komme når jeg vil have det. Vel hjemme ved mig er han blevet rost/leget med eller andet der opvejede det han forlod fordi jeg krævede det. Giver det mening?

Hehehe... Rimadyl er jo tyggetabletter, men det har Pelle ikke læst og han tror ikke på mig, når jeg fortæller ham det. Han mener Rimadyl skal tages "med noget", så det bliver de. Er hunde ikke bare herlige?

Pelle får Metacam i perioder og hans mavesystem ved jeg ikke kan lide det i længere tid. Afføringen er fin nok, men han får kvalme og kan have ½ dage med det, hvor han naturligvis heller ikke vil spise. Sidst fik han sådan en tur efter 4 dage. I går var vi til vet. kiropraktor og hun foreslog Rimadyl i stedet. Rimadyl kan også være hårdt ved maven, men måske passer det alligevel bedre til Pelle. Der ER i følge min dyrlæge negativ virkning ved længere tids brug ar Metacam, så man må foretage en afvejning af fordele og ulemper.

Det er også sådan jeg oplever det Hunde som bliver "holdt nede" enten af en anden hund eller fordi dens mennesker holder den på hvalpestadiet ved ikke at give den ansvar vil ofte lege meget mere og mere fjollet end mere aldersvarende (modne) hunde. Vi skal også passe på ikke at overfortolke og pille alt fra hinanden, nogle gange vil hunde bare have det sjovt uden "bagtanker" lige som vi andre

Det er ikke os der laver hundeprogrammet. Du skal kontakte dem her: Mastiff A/S Vermundsgade 40 D 2100 København Ø - Tel. +45 35550550

Jeg har ikke helt forstået hvad du mener? Det kræver tillid at lege rigtigt med andre hunde og igen, ikke alle voksne hunde synes de vil lege med kan hygge sig rigtig godt med bare at være sammen. Leg kræver, som jeg ser det, at to voksne hunde vil løbe risikoen for at tage fejl af hinandens signaler og legestrategi så det ender med slagsmål. Giver det mening?

Jeg har ikke helt forstået hvad du mener? Det kræver tillid at lege rigtigt med andre hunde og igen, ikke alle voksne hunde synes de vil lege med kan hygge sig rigtig godt med bare at være sammen. Leg kræver, som jeg ser det, at to voksne hunde vil løbe risikoen for at tage fejl af hinandens signaler og legestrategi så det ender med slagsmål. Giver det mening?

Ja, som du nævner, ved at skiftes til at være stærk og svag. Men de er også nødt nødt til at skiftes for hvis den ene altid er "byttet" gider den nok ikke lege så længe. Leg er jo en form for styrkeprøve, hvem er stærkest, hurtigst og smartest. Så når en voksen hund med god selvtillid får en hvalp eller væsentligt yngre hund mellem poterne er den selv naturligvis størst, stærkest, hurtigst osv. Dette kan hvalpen ikke undgå at lægge mærke til i legen ej heller at den voksne lader sig vinde over engang imellem, så hvalpen gider blive ved at lege. Både hvalp og voksen lærer en hel masse om hinanden styrker og eventuelle svagheder, mest de fysiske, men den voksne hund er jo pr. automatik hvalpen overlegen. Gennem legen bliver indtrykket af den anden vedligeholdt. Jeg har aldrig været i tvivl om når mine unghunde gennemgik en fase hvor de mente de skulle vise hvad de stod for. I disse faser har de ældre leget ekstra meget, og voldsommere, med dem, lagt fælder som de har lokket de unge til at gå i så de selv kunne få lejlighed til at vise hvad de mener om sådan en opførsel. Typisk lokket den unge til at tage legetøj eller andet som ligger ret tæt på den ældre og når den unge er gået i fælden får den ren besked af den ældre. Det sidste kan næppe kaldes rendyrket leg, men opstår alligevel ofte under leg.

Ja og/eller den ressource der ligger i Spots relation til jeres anden hund/hele familiestrukturen Det er også ret tankevækkende ikke? At der sker så meget i "det skjulte", som vi intet aner om. Det forklarer også hvorfor der kan opstå en næsten uløselig konflikt mellem hunde tilsyneladende ud af ingenting

Hej Lucas Hvilke 8 gode grunde til at få hund har du? Bare nysgerrig..

Jeg er ikke personligt interesseret, men har været involveret i at videreformidle info om omplaceringshunde og jeg ved, hvad folk som regel vil spørge om. Jo mere info des mere seriøse henvendelser får du.

Du har sikkert ret, dog er der forskel på at være sammen dagligt og at bo sammen 24 timer i døgnet, men naturligvis kan det gå godt

Eller på "hundsk" ressourceforsvar? Der er kun ½ år mellem dem i alder så jeg tænker at det også spiller ind, at de er meget lige aldersmæssigt Absolut venskab, og også mellem bofæller, jeg vil ikke helt afromantisere det Men forestil dig så at Bjørn og din hanhund skulle leve sammen dag og nat, tror du så de havde bevaret det samme venskab? Spilttelse bliver kun et potentielt problem når hunde ligger meget tæt på hinanden i "hierarki". Jeg har selv oplevet noget af det samme, bare ikke så voldsomt. Vores hanhunde Rasmus på 5 og Lobo på 2 boede sammen. Når Lobo havde været til træning og kom hjem med et velpoleret ego, blev Rasmus stivbenet og ingen af dem syntes det var en fed situation. Der er ingen tvivl om at Rasmus var "lederen" i kraft af alder, mens Lobo egentligt havde bedre mentalitet til at være det. Det gav lidt gnidninger som sås ved gensyn. Vi løste det ved at lade Lobo blive udenfor mens min datter sagde hej til Rasmus. Andet skulle der ikke til. Selv da de kom til at leve adskilt var der ingen problemer mellem dem bare vi overholdt vores hilseritual. Hrm.. andet end da Rasmus blev skrøbelig og gammel gjorde Lobo hvad han kunne for at komme til at bodyslamme ham, men det er en anden historie Jeg elsker når noget giver mening, men det er som sagt bare mine tanker, som ikke desto mindre kunne være interessante at tænke videre på. Det er en ny tankerække at gå i gang med og det er altid spændende AV av av

Eller på "hundsk" ressourceforsvar? Der er kun ½ år mellem dem i alder så jeg tænker at det også spiller ind, at de er meget lige aldersmæssigt Absolut venskab, og også mellem bofæller, jeg vil ikke helt afromantisere det Men forestil dig så at Bjørn og din hanhund skulle leve sammen dag og nat, tror du så de havde bevaret det samme venskab? Spilttelse bliver kun et potentielt problem når hunde ligger meget tæt på hinanden i "hierarki". Jeg har selv oplevet noget af det samme, bare ikke så voldsomt. Vores hanhunde Rasmus på 5 og Lobo på 2 boede sammen. Når Lobo havde været til træning og kom hjem med et velpoleret ego, blev Rasmus stivbenet og ingen af dem syntes det var en fed situation. Der er ingen tvivl om at Rasmus var "lederen" i kraft af alder, mens Lobo egentligt havde bedre mentalitet til at være det. Det gav lidt gnidninger som sås ved gensyn. Vi løste det ved at lade Lobo blive udenfor mens min datter sagde hej til Rasmus. Andet skulle der ikke til. Selv da de kom til at leve adskilt var der ingen problemer mellem dem bare vi overholdt vores hilseritual. Hrm.. andet end da Rasmus blev skrøbelig og gammel gjorde Lobo hvad han kunne for at komme til at bodyslamme ham, men det er en anden historie Jeg elsker når noget giver mening, men det er som sagt bare mine tanker, som ikke desto mindre kunne være interessante at tænke videre på. Det er en ny tankerække at gå i gang med og det er altid spændende AV av av

Måske skulle overskriften hedde noget andet. Noget i retning med "Adfærdsterapeut anklaget for at stjæle hund" nu hendes navn nævnes i tråden og debatten i G&G måske ikke altid vil være tilgængelig Det hele ser meget uldent ud fra ejers side, synes jeg..

QUOTE=Dina;1203334]Was Phanden? Er den regel afskaffet igen? Man kan da heller ikke vende ryggen til et øjeblik.. Det eneste, der generede mig personligt ved den regel, var, at "1 øl - 2 øl - 3 øl" for nogle dommere var for lang tid og for andre for kort. Jeg er da håbløst bagefter ift. regler kan jeg se, jeg har ikke gået konkurrence siden reglen var at dommeren sagde "tak" når man måtte tage apporten. Så var dommeren lidt usikker på hvad han så kunne han forlænge momentet hvor hunden sidder med app. i munden, ikke at jeg kan huske mange gjorde det. Men det havde den fordel at man var pisket til at lære sin hund at kunne sidde afslappet et stykke tid med app. i munden og det gav en god sikkerhed. 1 øl - 2 øl osv. er lidt usikkert ikke? Dommeren talte måske ikke lige så hurtigt og så kunne de trække point.

Det gør jeg også, kan bedst lide det romantiske billede :hjerte:

Når hunde adskilles og lever hvert sit liv udvikler de sig jo derefter, får nogle andre livsomstændigheder de forholder sig til og som gør møder med gamle venner/bekendte helt anderledes.. Det er ikke ualmindeligt af f.eks. kuldsøskende ikke kan enes efter at have holdt pause i møderne. De vokser og oplever måske begge to at få mere tillid til at de er de bedste, største og stærkeste og alt det der... Når de mødes igen skal de forholde sig til deres og den andens nye attitude og personlige udgangspunkt, dvs. de mødes stort set som fremmede hunde. Jeg tror det er hvad der er sket, Spot har fået en ny rolle og den vil han ikke diskutere, derfor er et "angreb" bedst. Ala det Umulia skriver En tanke: Hunde som "er tætte" og leger meget er det måske ikke af det vi kalder venskab, men mere for at være tætte på den anden for at holde sig opdateret? Leg er jo opdragelse og vedligeholdelse af relationen, så hvis den er helt, helt på plads burde der måske ikke blive leget dagligt.. Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med. Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

Velkommen til Jeg regner med at der kommer nogle agilityfolk på banen, men impulskontrol og ansigtskontakt vil være godt samt en god generel lydhørhed, så I samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Generel lydighed som det du er inde på, også på afstand vil også være godt. Skal du løbe agility med din chi? Marie Fogelquist har skrevet nogle gode bøger om agility og der er muligvis nogle af hendes artikler i Canis Biblioteket - Artikler om hund og hundetrning

Det rigtige har I netop ikke ramt, så var problemet forsvundet Vil du fortælle hvad I helt nøjagtigt har prøvet og hvordan hendes hver dag er? Der er ingen ide i at en masse skriver side op og ned om ting I måske allerede har gjort. Hvad er hun for en blanding? Hvornår havde I første adfærdsbehandler og hvornår den næste? Hvor længe har problemet stået på? Hvor opholder hun sig når hun er alene og er hun alene efter et fast skema?

Hahaha, fedt med initiativrige hunde...

Hahaha, fedt med initiativrige hunde...

55% nu :klap: