Shii

Jeg holder også på at en DSG ville være et super fantastisk match.

De lyder rigtig meget ens, nu er Penny jo stadig bare en "baby", men det lyder som om "grund stenen" i både mini og normalen er den samme. En af grundene til at vi valgte en Aussie fremfor en BC var det "skarpe" sind, som netop gør at Aussien faktisk har meget tilfælles med en husky, og på mange måneder ville jeg beskrive den som et "mix" imellem en BC og en husky. Hvis de sætter sig noget i hovedet, så er det bare sådan det er. Derfor er det super vigtigt altid at være et skridt foran, og guide dem, det er en race der er opdrættet til at samarbejde og blive guidet, og hvis man ikke gør det så har de styrken til selv "at gøre". Selv en gravhund er svær at holde hvis den bare VIL! Penny er 4 mdr, og vejer vel ikke engang 10 kg, og hun trækker sindsygt meget hvis f.eks. Dexter går foran hende. Jeg kan kun lige holde hende når hun først har sat i hovedet at hun vil fremad. Derfor er det vigtigt at du tager ud og møder hundene og opdrætterne. Kan du måske få arrangeret med dine forældre at i begynder at besøge opdrættere, tager til udstillinger osv. ? Hvis dine forældre støtter dig i dette, og ved at det er det her du vil, så burde det også være noget de har lyst til (For det kommer jo til at kræve endnu mere når de skal køre dig til træning 2-3 gange om ugen, eller til stævner, udstillinger, arrangementer osv.) Dertil kan jeg fortælle igen at det ikke har noget med størrelsen på hunden at gøre om man kan holde den. Da jeg var 11 år og fik min første hund (DSG) var jeg på hundelejr hver sommer, og der var en dreng, som var 11 år også, og ikke særlig stor. Han havde en newfoundlænder, og den har nok vejet ja... 5-6 gange så meget som ham? Det handler simpelthen om at træne hunden, og til at vælge den rigtige race hvis det er et barn der skal holde den. Det er super vigtigt at dine forældre er inde over det her, for der vil ALTID være en risiko for at dine interesser ændre sig. Jeg var 100% hundemenneske fra jeg var 11 til jeg var 14... Alle mine dage blev brugt på hund og hundetræning.. Men så var det pludseligt også lidt sjovt at være sammen med venner, og pludselig blev Rico ikke helt aktiveret så meget som for et par år siden... Jeg elskede ham og hyggede og vi gik stadig til agility, men hverdags ansvaret som at give mad osv. blev stille og roligt overdraget til mine forældre for jeg skulle jo i "RUSK" (Ungdomsklubben). Jeg ved godt at det findes teenager som fortsat er 100% hundemennesker, men det er altså de færreste der ville kunne opretholde f.eks. en BC eller Aussies krav, uden at der står forældre som bakker 100% op.

Hvis mini aussien er noget lignende den "normale", så har det at spæne intet at sige.. Eller jo lidt... Men det er deres hoved der skal aktiveres. Vores Aussie (normal str ) kræver rigtig meget "opmærksomhed", og hun er klar altid! Hun er typen der kan ligge og sove, og hvis hun høre at jeg rejser mig så står hun klar, med kontakt og et "hvad skal vi nu lave" med logrende hale. Hun render imellem benene på en, og er altid i nærheden, min kæreste har ret mange gange været ved at falde over hende, spildt kaffe udover sigselv osv Jeg fik min egen hund da jeg var 11, og jeg elskede også at træne, men du skal også huske at indenfor de næste par år ændre dit liv sig, du bliver teenager og du vil få andre interesser (drenge, fester osv.). Personligt ville jeg aldrig anbefale en Aussie til et barn der ikke har 100% støtte fra en forælder der er erfaren hundefører. Der skal bare mere til en "Giv pote" og agility en gang om ugen... Penny optager min fritid 99%, og selv når hun ikke er focus, så skal hun stadig være med. Dertil kommer at racen er vogtende, og de har tendens til resource forsvar. Hvis ikke Dexter havde været så "underdanig" (Mangel af bedre ord), så havde vi allerede set kampe herhjemme nu, og Penny er trods alt stadig bare en hvalp, men hun laver direkte udfald mod Dexter og hun har bidt ham så han bløder, dog heldigvis ikke alvorligt. Men dette er nok det største minus indenfor racen.

Eller også er den ene DKK og den anden DRU f.eks. Men generelt set handler det altid om at hvalpene ikke KAN stambogsføres. For hvis de kunne er det udelukkende kun positivt at stambogsfører dem.. Derfor er det fordi de f.eks. ikke har de korrekte undersøgelser, stamtavler eller andet... Hvis hvalpene KAN stambogsføres er ejeren direkte dum hvis de ikke gør det... (min holdning)

Specielt med tanke på at det er skjule hvalpe, og registere nogle hvalpe og ikke andre giver en hel del mere papirarbejde og bøvl.. Så tror jeg at det er nemmere enten ja.. at gøre det helt eller slet ikke...

Hmm.. Altså jeg ville mene at hvis hendes dyrlæge har sagt at den er sund og rask og hun har papir på det, så er det vel det hun kan forholde sig til, og så synes jeg at det er ok at sælge hunden som sund og rask, MEN personligt ville jeg forvente at hvis en hund havde en tidligere "dom", så blev jeg gjort opmærksom på dette. Og hun kunne snildt komme udenom det ganske let ved en lille notits. Bare ala "Der har været konstateret patella luxation da hvalpen var 4 mdr, men den udviser nu ingen symptomer". Jeg aner intet om selve sygdommen, eller om den overhovedet kan vokse fra det. Men har hun en autoriseret dyrlæges dokumentation for at hunden er sund og rask, så kan hun sælge den som sådan... Der hvor etikken og samvittigheden spiller ind er om man vil oplyse om fortiden, og den risiko der er ved det. Altså taler vi generelt set, så synes jeg ikke hun gør noget direkte forkert (medmindre hun lyver). I tilfælde af at hun lyver, og du stiller spørgsmålet "Er det ok?"... Så tror jeg at alle folk er enige i at det er ikke okay at lyve. At man bevidst eller ubevidst tilbageholder oplysninger... Tjae, heller ikke okay... Men hvis køberen tjekker op på hunden, vil de jo vide eventuelle problemer de skal tjekke før de køber hunden. Og hvis de spørger indtil f.eks. tidligere sygdom, eller hvorfor hunden kom tilbage, så er det direkte uetisk at lyve om grunden.

Det er pudsigt for, hvordan ved de det? Altså det må jo være noget os mennesker "overfører" til dem ved f.eks. at virke nervøse når vi slipper dem et sted vi ved der er risiko... Ellers burde deres indkald jo være ens uanset om der er indhegning eller ej.

Jeg var parat til at sige at SÅDAn en dyr skål ville aldrig komme herhjem, for det ville ikke tage lang tid før den så grim ud... Synes designet er super fed, og så er den jo ikke engang SÅ dyr? Dog holder jeg mig til dem vi har... Vi har trods alt en hund som mener man gør opmærksom på vandmangel ved at lege med skålen.. Og er der ikke vandmangel så kan man da lave det ved at lege med skålen

Korrekt... Enten eller... Man kan ikke vælge tre får stamtavle og de andre ikke... Men selvom man har to hunde med stamtavle, kan man sagtens fravæge at stambogsfører hundene. (Det koster penge at stambogsføre dem, det er gratis at lade være, men det afspejler sig også i hvad man kan tage for hundene jo ). Hvis man har en hund fra udlandet med stamtavle, skal stamtavlen (så vidt jeg ved) laves om til en stamtavle fra den klub man vil stambogsfører i. Så har man en hund fra Holland og ønsker at stambogsfører den i DKK, skal den hollandske stamtavle altså laves om først. Man skal jo selvfølgelig også være medlem af DKK (Eller kan man uden og så bare betale ekstra?)

Netop. Hvis man selv kan vælge om der skal være stamtavle, så er det bullshit...

Helt enig. DOG findes der særtilfælde. F.eks. er Penny lavet hos en privat person, som har importeret sine to Aussies fra Polen. Hun er ikke opdrætter, men begge forældre har FCI stamtavle. Disse hvalpe kunne i princippet have været stambogsført, men eftersom hun er privat person og udelukkende fik hvalpe fordi hun elskede sin hunde og 5 i hendes omgangskreds ville have en hvalp, så fik hun det, og sagde ærligt at hun ikke gad ofre penge, tid eller energi på at få dem stambogsførte i Belgien. Hvordan hun kunne eller kan gøre ved jeg ikke, men jeg forstår egentlig godt at sådan en person fravælger det. MEN hun har så heller ikke brugt "stambogsførte forældre" som salgstrick, hvilket jeg synes mange "racerene" uden stamtavle sælges som. Det vi gik efter ved Penny var at vi kunne se stamtavlen på forældrene, og vi kunne se hvad de kom fra, og at alle var testet for de ting vi gerne ville kunne se... I princippet betyder det jo intet om Penny har stamtavle eller ej, hun skal ikke bruges i avl, så egoistisk set er jeg røv ligeglad.. For arbejdet indenfor racen burde hun helt bestemt have brugt energi på at få disse hvalpe stambogsført.

Er det avataren (Den til venstre) der er samme str, eller signaturen (Den under ens indlæg). Alle folk har jo forskellige størrelses signatur alt efter hvad de putter i den. Ærligt må jeg indrømme at jeg håber en moderator eller admin kan gå ind og fjerne den hvis Caro ikke selv ved hvordan, tror faktisk der er en regel om at man maks må fylde "tre linier" medmindre man er sponsor... Og det billede tæller vidst en hel del mere end tre linier... Så vidt jeg ved så må man slet ikke beholde en stamtavle... Den skal følge hunden Nå til trådens emne: Vi har to racerene, de har begge ingen stamtavle. Det er åbenbart dog noget med at Penny i princippet kunne (kan?) få det, fordi begge forældre er stambogsførte, blot ikke i Belgien, men i Polen. (Penny er opdrættet i Belgien).

Ja den park er fantastisk.. Den er ikke hegnet 100% ind, derfor er Dexter ikke løs der... Men det er en hunde park, så hunde har bare lov til alt der, det er helt fantastisk!

Vi har lige gentaget succeses i dag! (Og jeg tog endda billeder!) Dog startede vi super ringe ud... Lige da vi træder ind i parken bliver vi "overrumlet" af to Irske setter "typer", og det er faktisk første gang jeg sådan rigtig har følt hvordan det var at ens hund "blev hilst på imod ens vilje"... Dexter har vi jo altid bare haft lidt sådan en.. Nå ja, han kan selv være overvældende (Dog ikke opsøgende). men de her to sprang bare frem og stod stive,logrende over Penny og ejeren kunne ikke få dem væk, måtte hen og sætte dem i snor. Nå ja, det var jo så det.. Derudover kunne vi gå forbi en gammel sur mand, store og små hunde... Alt. Det skal så dog nok tilføjes at Dexter er hendes bedste ven, og hun kan stort set ikke kaldes fra ham (Det kan lade sig gøre dog)... Billeder siger I? Tjoe... Jæps... hun endte med at falde i! Bare lige for at vise hvor vidunderlig smuk parken er. Beskidt? Nej ikke mig!

Da vi fik Dexter, var han min kærestes første hund. Omend han synes det var en stor mundfuld, så har vi altid elsket at træne med Dexter, og det har krævet rigtig meget arbejde at få den hund vi har i dag. Han er stadig en umulius, og hver ting han "bliver bedt om", han man se overvejes om det nu også ER det værd! Typisk husky sind, og det har han altid haft! Han reagere skam på at blive rost, men hvis ikke der er en godbid så er rosen ligegyldig! Da han var lille elskede han at styrte afsted, og stå 30-40 meter væk og bare vente på vi nåede hen til ham. Han kom når man kaldte, hvis han vidste man havde en godbid. Men ellers ventede han skam bare! Så kom Penny.... En dejlig lille Aussie baby! Hun er nu ca. 4 mdr. Jeg har desværre ikke rigtig trænet super meget med hende, og hundetræning får vi først startet op til februar. Penny elsker ros, det er det bedste i verden, og hun elsker godbidder! Hun ved næsten ikek hvad der er den bedste belønning! Vi er begyndt at tage i parken, vi har ikke haft så meget tid så der har ikke været så meget mulighed for at træne indkald med Penny, hvilket har gjor tmig små trist. I hundeparken (ikke indhegnet desværre), må man have hundene løs, og eftersom Penny ikke kan gå i snor når Dexter er tilstede får hun lov at rende fri. Hun viger sjældent fra Dexters side (han er i snor). Iforgårs da vi var i parken kommer vi gående. Først kommer der en hund løbende hen til os, Penny stopper, og jeg siger "Du skal da hilse".. Penny hilser, og manden går videre. Penny følger efter Crap! Det er her Dexter ville forfølge den nye hund og tænke "Yay ny ejer med en sød hund". Jeg kalder på Penny, hun vender sig om og kigger lidt... Så siger jeg glad "Peeennyyyyy", og SÅ løber hun med fuld fart tilbage til mig, dygtig, vi har aldrig trænet den slags indkald før (Ja vi er uansvarlige at slippe hende fri, men det gør vi ) Lidt efter møder vi en løs hund igen, emd en freesbee i munden, den udviser INGEN lyst til at snakke med andre hunde, Penny render straks imod den! "Penny, denne vej", og hun vender prompte om, og følger os, og den anden hund er glemt, dygtig hund! Bagefter møder vi en ejer, som er ved at finde kastanier med sin hund. Penny vil så gerne hilse, jeg spørge om hun må, og hun får lov at rende hen og hilse. Ja, hun venter skam pænt imens! Hun render hen og hilser, og da vi er ved at skulle hjem, kalder jeg hende hen og giver hende snor på. I det hun render væk fra den anden hund udbryder den anden dame bare "Neeej, hvor er hun bare imponerende. Så lille, og så lytter hun så godt". Så står man bare der og har sådan en bitter smag i munden, ikke? Tænk sig HVOR lydig hun kunne have været, hvis vi rent faktisk havde TRÆNET Nå... Pointen i at fortælle dette er nok for at lave en sammenligning af hvor svært det er at sætte sig ind i hvordan det er at have en husky(Slædehund), og hvor svært det er for en slædehundeejere at sætte sig ind i hvordan det er at træne andre hunde. Min kæreste var selv målløs og overrasket over hvor stor forskellen er. Og han er LYKKELIG for at vi fik en husky først, eller havde vi aldrig overlevet

Problemet med "individuelt" i f.eks. en boligforening er at de så skal tage hensyn til personlige ting. Det kan skabe rigtig meget ballade "Hvorfor må den person have en stor hund, hvis jeg ikke må"... Og det børnehave niveau er 100% undgået hvis man kan sige "Vær så god, her er reglerne, læs dem, og accepter det".

Jamen jeg er helt enig I at de lige så godt kunne sige "Ingen hunde".. men f.eks. der hvor jeg boede var der vel 16 etager eller sådan noget (Min lejlighed lå på 7 og 8 etage), og jeg synes egentlig det er fint nok at laver den regel at de hunde som kan bæres op, må gerne være der.. Og det e rjo lidt det de har gjort.. De små taskehunde er okay....

Mad og vandskål vaskes hver dag i opvaskemiddel.. Men jeg er ekstra opmærksom på at skylle den rigtig godt efter rengøring... Så den bliver vasket "rigtigt" først og derefter skyllet med vand. Vi har aldrig haft problemer med at skålen kalkede til.. Vi har dog haft problemer med savl

Jah, vel gør det en forskel, men jeg synes stadig de er i deres fulde ret.. Nej det gør de ikke.. Men jeg boede i en lejlighed (overfor cirkuspladsen i Kolding), hvor reglerne var 30 cm... Og det er faktisk i mine øjne nok derfor man f.eks. indfører kun stambogsførte små hunde f.eks... De fleste racer har jo en standard, og du ved at en papillon er maks 35 cm (er de ikke?), ergo er papiloner tilladt hvor jeg boede, også selvom de måske sneg sig op på 31 cm... Men du kan jo godt regne ud at en labrador blanding uanset hvad aldrig bliver under 30 cm... De var rimelig large med str. der hvor jeg boede, i forhold til at man kunne dokumentere hvilken hund det var. Men var de det mindste i tvivl om størrelsen, fik man ikke tilladelse.

Det er da sådan en Oluf skal ha!?!? Jeg tror han vil være YNDIG!

Ligesom Dexter.. De små brag og bang hist og her genere ham ikke... Men da det hele ramlede ved midnat, var vi så smarte at have ladet ham være i køkkenet, hvor han sov, og han vågnede selvfølgelig og var ULYKKELIG fordi han ikke kunne se os (Døren var åben vi sad i rummet ved siden af), så måtte kalde på ham og hente ham, og så var alt okay, omend han hylede lidt af nogen af bragene, den lille stakkel... Men en times tid og så var det ovre... Min mors hund er ogaå bange.. Den ligger sig under sengen hele aftenen...

Afgjort nummer 2! Vi holder normalt med kærestens forældre, men i år bliver det altså hjemme, bare for at hundene kan have lidt ro... Hernede er der generelt set også ok roligt..

Den med kun stambogsførste små hunde er latterlig... Udover det synes jeg de andre er meget normale, og ganske okay. Nogen gange må man også bare tænke over "helheden".. Jeg ville sgu heller ikke bo under en der havde to mastiffer rendende rundt og trampede men der er det en fordel at leje privat, for du kan som regelt altid lave en "special" aftale med udlejeren. Vi fik f.eks. lov at have to hunde, selvom kontrakten egentlig kun tillod en. Og vi forventer stærkt at når vi kommer om 3-4 år, og der aldrig har været problemer med vores hunde, og vi vil have nummer 3, så får vi også lov til det. Det eneste krav vi skulle skrive under på var at alt skade påført af hundene hæftede vi for (Jeg smilte, og tænkte bare: Falder det ikke ind under at vi skal aflevere huset i samme stand som da vi fik det... )

Penny fanger også edderkopper.. Det var faktisk lidt synd for hende den første gang hun fangede en... Jeg kom ind i stuen og hun lå og legede med den.. Jeg siger "AAAAD Penny", hun kigger på mig og tager et skridt frem og træder på edderkoppen, som jo så sidder fast under hendes lille pote... Stakkels Penny kunne ikke forstå hvorfor edderkoppen ikke var sjov mere

Det forstår jeg altså godt hvis du ikke afleverede til politiet så de kunne finde den rette ejer.. Nogen ting ER bare for sejer til ikke at beholde det selv