Shii

Jeg synes også netop det er essensen af hans arbejde... Det han laver virker.... Det er som at pisse i bukserne for at få varmen... Selvfølgelig virker det at hunden får et spark og bliver hængt op i linen... Her og nu virker det... Men "en eller anden dag", så stopper det med at virke, og så dukker problemet op igen, denne gang bare med konsekvensen af at have påført endnu mere ubehag i den situation... Men jeg kan da godt blive "imponeret" over at de metoder virker, og det skræmmer mig at se hvor "vellykket" de får hans metoder til at se ud... Det som kan irritere mig ved ham er at i stedet for det dask (spark i maven som han bruger meget), for f.eks. at få opmærksomheden fra hunden når man pasere andre hunde, kunne fåes på andre måder, der var bedre, for i PRINCIPPET er det han gør jo rigtigt, han bruger bare den forkerte måde... Hvis hunden bliver aggressiv når man pasere andre hunde så skal man jo forsøge at aflede den før problemet starter, og det er det han gør, han skulle bare vælge en måde der ikke var så fysisk...

Og det har Dexter... Han får super meget diarré, bare vi overvejer at skifte hans foder Så det er derfor jeg ikke har lyst til at skifte det grundlæggende foder, netop fordi han for første gang har ordentlig afføring plus før han havde været syg voksede fint på det her foder... Men nu er han lige de der få kilo bagud, og jeg ville jo gerne han tager dem på igen NU

Eeeej sikke nogle nuttede små hvide snebolde

Helt helt enig... Men det er synd og skam at det er sådan!

AAAAHHHH! Den kommentar havde jeg helt glemt... Jeg er til dels enig i den, for det kunne man jo sagtens inspireres af.. Men alt andet er jo noget møg... Og det er det som der gør mig ret trist.. For det er tydelig at han altså HAR en "connection" der gør ham god omkring hunde (eller var han sgu blevet ædt forlængst ), og hvis han dog bare brugte de rigtige metoder, så ville han altså bare være fantastisk.. I stedet vælger han alle de forkerte metoder... Det er synd og skam, for han er altså et af de mennesker som har en karisma der "trækker folk til"...

Det er SÅ forskelligt fra race til race... hvordan de holder ders hale.. Nogen racer holder dem altid højt, andre kun når de er vildt glade og logre... Så længe det ikke er fordi hun render og er bange (halen mellem benene, som du netop skriver det ikke er), så lad hende holde sin hale som hun har lyst til...

Det jeg ikke kan læse nogen steder er det markerede, men måske du henviser til sådan den generelle holdning?

Tror du linker til det forkerte? jeg har lige læst hele tråden igennem og finder stadig ikke det du siger, men måske jeg bare ikke forstår dit indlæg så...

Det indlæg har jeg ikke set? jeg siger kun at han netop fremstår som du siger at gode trænere fremstår.. Min pointe er skam bare at det netop er derfor han har succes..

men det der er så forfærdelig med Millan er jo at hvis man ikke kender til hundetræning så er det jo netop sådan han fremstår!

Det tror jeg du har et i... Jeg kender faktisk rigtig mange tykke (inkl. migselv!) som er super smukke! Min søster tabte sig 60 kg, og ser nu ca. 10-15 år ældre ud... Hun har flere gang sagt at hvis hun selv skulle have valgt en perfekt vægt havde hun valgt for 20-25 kg siden.. (hvor hun stadig havde vejet ca. 100 kg), for lig enu følte hun sig ikke specielt sexet med hængepatter, røv, arme, lår og ja diverse andre ting... Hun valgte at få en GB pga sundhedsrisikoen, ikke fordi hun var grim... Hun var faktisk super smuk, og jeg har altid ønsket at være så smuk som hende Jeg er stærkt overvægtig, på trods af det måtte min læge lave et dobbelt tjek på mig for et år siden da han lavede min årlige sundhedstest... For han troede ikke på de første resultater, fordi jeg intet havde der indikerede at jeg har været overvægtig hele livet... Den eneste sygdom jeg har der forbindes med min overvægt er PCO, som et langt styke hen af vejen er det der forudsager at jeg kan være så overvægtig, og stadig være "sund".. Min mor har aldrig sagt at hun ville ønske hun aldrig havde fået mig.. Men hun har aldrig lagt skjul på at hun ville ønske vi var kommet 5 år senere, så hun havde haft mere "frihed"... Jeg er blevet ringet op af en veninde med ordene "Hvis du ikke kommer nu, så kaster jeg ham altså ud af vinduet", fordi hendes 7 mdr. gammel baby havde kolik... Jeg har også babysittet en venindes tre unger en weekend fordi hende og manden var ved at gå fra hinanden fordi de ikke havde tid til at pleje deres forhold.. Jeg tror ikke at forældrene ville ønske at de ikke havde fået børn.. Men jeg tror alle forældre minimum en gang har tænkt; Hvorfor skal det dog være så hårdt? At få børn (eller hund) tror jeg altid vil være en stor ændring i ens liv, og uanset hvad man mener om det, så ER den omvæltning hårdt, og det har en indflydelse på det liv man lever... Hvis man værdsætter de værdier et barn eller en hund giver, er indflydelsen ikke særlig stor.. F.eks. er vi rigtig meget udemennesker, og vi gik turer hver aften i minimum en time... For os har det stort set intet ændret at få hund, men jeg vil vædde med at selv folk herinde ville kunne finde det overvældende at have en husky... Jeg tror man inderst inde bare skal beslutte med sigselv hvilket liv man vil leve og hvilke værdier man vil have i sit liv, og forsøge at få tingene tilpasset... Fordelen ved at fravælge børn(og hund) er den spontane frihed der er ved det... Og uanset hvor meget man siger det så findes den IKKE når man har børn og hund, der vil altid kræves en eller anden form for aftaler der laves før man hopper på flyet med en halv times varsel. Om følelsen af at se en nyfødt baby og blive forelsket ved første øjekast er det værd.. Måske... Meeeeeeeen igen så er det jo heller ikke altid den følelse opstår...

Årh, du viser altså bare alt for lidt bilede af den lille smukke sag

Det som jeg faktisk synes er mest tragisk med Millan er at han jo faktisk gør disse ting af et godt hjerte... For mange kan det måske virker totalt forkert, men det gør han jo... Jeg tror virkelig på at han elsker hunde og har fundet et hjemmeløsning der fungerede for ham, og nu kan han tjene penge på det... Det som gør det så svært at få folk til at indse metoderne er forkerte er at metoderne jo "virker", (problemet folk ikke ser er jo så et evt. ødelagt forhold til hunden, og de evt. nye problemer de har fået)... Problemet med ham er at han tjener kassen på det her nu... Og om hans gode hjerte er gået tabt i processen ved jeg ikke, det kunne man måske godt mistænke at der nu står dollartegn i øjnene i stedet for... I mit hovede er han uvidende og en stakkel... Men jeg tror ikke på han selv ved at han skader hundene...

Han er ikke syg, han var syg, og er nu rask... Han tabte sig under sin sygdom og gik derfor fra at være en lidt ranglet teenager, til at være en rigtig tynd en af slagsen... Så jeg vil gerne hjælpe ham lidt på vej tilbage til "bare" at være ranglet...

Jeg kunne faktisk godt have lyst til at se hans foredrag... Mest for at.. ja.. se om han virkelig er saa ringe som han fremstaar... Problemet er bare at jeg aldrig ville paa nogen maade stoette ham

Helt samme her! Har en hemmelig forelskes i Cocker efter jeg passede en hele sommeren for to år siden Det var bare dejligste hund nogensinde!

Vi leder ikke efter et nyt tørfoder... Han fungere fint på det han er på nu, problemet er han blev så forfærdelig syg og tabte sig, og dette foder gør bare at hans vægt er stabil, og ikke at han tager ekstra på...

Jeg tror helt bestemt at der må være mere i det end den lille rift... Udfra hvad man har set er hun jo en okay mor... men jeg ville faktisk betegne Hannah som en bedre mor.. Synes Hannah udviser langt mere kærligehed overfor sit barn... Jeg tror Hannahs problem ligger i at hun har en eller anden form for "forstyrrelse" omkring hendes følelser... Hun er ekstremt humørsvingende, og som teenager er det ekstremt svært i et forhold osv.. Og det går udover datteren... Dertil skal det så siges at jeg har ALDRIG kunne snuppe Natacha, jeg synes simpelthen hun fra starten havde helt forkerte forventning til det at blive mor, og hun fra starten modarbejede kommunen... --- Med hensyn til tvangsfjernelse og tvangsadoption, så er jeg meget splittet... Jeg synes ikke man skal tvangsbortadoptere børnene, de skal kunne kende deres forældre... Men jeg synes at hvis man får tvangsfjernet et barn, så må kommunen gøre det "for evigt".. Det kan ikke passe at det er i et barns interesse at det bliver gjort opmærksom på at dets forældre ikke har kunne passe det godt nok, og så f.eks. som i Nataschas tilfælde hvor det tages op igen om to år, bliver barnet leveret tilbage 4 år gammel, oplever "tabet" af sine plejeforældre, og som 2årig tabet af sin mor... Han er 4 år gammel og velvidende omkring at der er en grund til han ikke er hos sin mor... At kaste ham frem og tilbage er IKKE gavnligt, det kan man altså ikke bilde mig ind...

Håber det har en god effekt på ham og det kan give ham (uden at det skal lyde som om han ikke har det godt) en bedre livskvalitet! Har faktisk lige for en uges tid siden fået en tilbagemeldig af en kammerat på at de fik deres hund kastreret for en måned siden fordi den simpelthen var usikker hele tiden så snart de forlod deres hus... Om det er kastrationen eller dem der måske har ændret "indstilling" der har fået ham til at være mere tryg ved jeg ikke, men i hvertfald er han blevet meget nemmere at have med ude siger de.. Dog er han stadig let at gøre nervøs, men han er ikke så "krybende" overfor alt som han var før...

Øv blev helt glad, men så er det jo en gammel serie! Men den er nu ganske god, og giver et godt indblik i deres arbejde!

Det jeg gør nu er at jeg blander hans tørfoder med ris og grøntsager, det gør han spiser lidt mere af sit tørfoder også... Derudover har jeg lavet blandingen til at stoppe i hans kong også, som han bare ELSKER, og det gør også at han får spist lidt ekstra...

Han er 11 mdr. om en uge... Han er ikke sådan "uha han er undervægtig", men man kan mærke hans ryghvirvler nu hvor han har tabt sig, hvilket man ikke har kunne før... Dyrlægen mener bestemt at han bare er en "ranglet spinkel fyr", og at han nok skal komme efter det, og så længe han får hvad han kan spise, så skulle vi ikke være bekymret.. (men det er jeg jo selvfølgelig alligevel) Inden længe tager vi til Danmark igen og der plejer han altid at få mere end rigeligt at alle de fede skidte sager, så mon ikke han nok skal tage det tabte på der alligevel

Hvordan ville i fodre? Han får jo sit tørfoder som altid, men han har tabt sig meget efter at have været syg (1,5kg) og i forvejen har han altid været en meget slank hund... Han spiser ikke mere af sit tørfoder, selvom han får mere... Selvom han virker til altid at være lidt sulten når man tilbyder ham "gode ting"... Jeg tænker så om jeg kan lave noget mad selv som han kan spise som "tilskud", det må jo så gerne være noget mad som kan fede ham lidt op... Lige PT. får han ris og gulerødder udover sit normale mad, det elsker han nemlig, og hans mave kan holde til det... Derudover får han frugt, men problemet er at jeg ikke ved hvor meget mad han egentlig "må få"... Er det okay at simpelthen fodre ham til han ikke gider spise mere, når det er af f.eks. grøntsager, ris, kylling og den slags? Altså jeg tænker, når han ikke er for tyk, handler det jo bare om hvor meget han kan holde til at spise, og jeg vil jo nødig at han ender med (flere) maveproblemer... Nå, kom med jeres bud på hvad (og hvor meget) i ville fodre ham, når han gerne skal tage lidt på eller som minimum holde vægten? Han er jo en aktiv hund, og problemet er at vi har heller ikke kunne finde noget foder til aktive hunde, som hans mave kan holde til...

Smitter det? Så vidt jeg ved kan det komme fra en svampeinfektion også? Jeg ville sørge for at holde det så rent omkring hende som muligt... Vask hendes puder osv.. Hvis du bruger sele som sidder omkring sårene ville jeg også vaske den...

Hannah var, som Anja også lige har nævnt selv anbragt... Og netop når de giver sådan nogle forældre som Jørns muligheden, hvorfor så ikke give Dea og Rasmus muligheden? Det kan godt ske at de var mindre begavet, men de gjorde jo faktisk ALT hvad de blev bedt om.. Og helt ærligt så synes jeg sgu at de havde fortjent at få tre-seks måneder på et forælder-barn-hjem!!! Jørns forældre arbejdede jo direkte imod kommunen, det har disse to trods alt ikke gjort... Og så synes jeg at der i dagens Danmark bare burde være en eller anden form for forståelse... Jo vist er det barnet vi skal tænke på her, men jeg synes det er direkte synd at et barn som Tino (Malou Stellas) skal vokse op med verbal og psykisk vanrøgt (og det er det!!!!), hvilket er HELT OKAY, for han får sin mad på faste tidspunkter, kommer i bad og får rent tøj på! Helt ærligt... Jeg tror sgu, selvom et barn kan blive små forvirret af det at et barn der måske ikke liiige fik mad hver dag klokken 18, vil have det bedre.. Og det ville nok egentlig også være ligeglad med om tøjet ikke altid er fint og rent... Det værste et barn kan opleve er da at folk omkring det skændes, og Malou Stella har op ikke bare en gang men HELE TIDEN forladt sit barn, og overladt det til sin egen mor; Hvis ikke det er omsorgssvigt hvad fanden er så? Men hjemmet er rent, og barnets fysiske behov er sørget for.. Så er alt okay... Med Dea og Rasmus ser jeg det omvendt... De vil nok ikke have det reneste hjem, og nok heller ikke være dem som gav barnet aftensmad hver dag på samme tid... Men hvis de f.eks. fik en støtter fra kommunen der kom to-tre-fire gange om ugen og hjalp/motiverede til at gøre rent og den slags, så tror jeg faktisk at de ville kunne klare den lige så godt som så mange andre... Jeg synes nu de har haft nogle gode med i programmet... Der er f.eks. Camilla, ihh hvor jeg elsker hende! Hun er simpelthen den sjoveste person i det program på den gode måde! Hun kæmper for sit liv, og er virkelig super synes jeg! Der er også Nadia, hende som havde kræft, hun var også virkelig en ansvarlig mor synes jeg.. Og satte virkelig sit barn i første række!