Shii

Men hvis det er herinde, så er det sikkert bare fordi der ikke er nogen som har skrevet den tekst.. Jeg er sikker på du bare kan melde dig og lave racebeskrivelserne herinde

Enig med Umulia... Sikke en sød lille Ewok

Jeg plejer heller ikke at spørge sådan: Må jeg give din hund en godbid? Jeg plejer at sige "Kan din hund lide XX" (Oftes frolic, og det er der jo mange der ikke vil have deres hund får)

Kæmpe tillykke Og vi vidste jo godt han var lækker allerede, så det er jo ingen overraskelse!

Helt enig med dig... Jeg bliver gnaven hvis folk giver Dexter godbidder! Jeg giver da nogen gange andre hunde godbidder, men aldrig uden at spørge først! Og jeg er hård og kynisk når fremmede hunde hopper op af mig, uanset om de må derhjemme eller ej, så vender jeg rundt og lader hunden vælte ned... Det som irritere mig ALLERMEST er at vi har en godbids taske til Dexter, og når vi møder labradors så sidder de i den taske hele tiden... Selvom jeg aldrig giver dem noget, så ved de bare hvor maden er... Og det er nok altså 10 forskellige labradors Dexter forsøger at lege med, der altid reagere på den måde! Det er virkelig trælst at have en fremmedes hund hængende på siden fordi der dufter godt!

Hvor er de bare kære!

Lige det fremhævede synes jeg jo også er... forfærdeligt... Lad os sige jeg køber en hvalp, og får en kontrakt hvorpå opdrætteren tager ansvaret for hvalpens afstamning... Jeg viser dette til politiet, som jo stadig skal vide afstamningen og derfor kontakter opdrættere; Som ikke har andet end tavleløseforældre denne person ikke kan dokumentere for... Hvad så? Ryger hele banden så? Hvalp og forældre? Min hvalp bliver jo ikke "fredet" af at ansvaret ligger på en anden, hvis der stadig er tvivl om hvalpens ophav... Derfor BØR man altså som minimum sikre sig at den man henviser til altså har de papire den bør have; Så kan man jo evt vælge at få en kopi af disse papirer, og det må i så fald være lige så gældende?

Altså taler vi påtvungen spring, f.eks. i forbindelse med agility, så er der jo opsat regler for hvor meget de forskellige størrelser skal springe... Men spring generelt er jo usundt for en hund, og man bør i PRINCIPPET ikke tvinge en hund til spring "bare fordi den kan"... At en hund en gang springer over noget højt er ikke jordens undergang, men det er jo skadeligt at springe, og det er en belastning for hundens krop, uanset størrelse (logisk nok er tunge hunde mere belastet end lette hunde)... Men igen hvis hunden "frivilligt" kan hoppe over springet, så ser jeg som sådan ingen grund til hvorfor det skulle være forfærdeligt at springet er højt... Selvfølgelig er det farligere og potentielt mere skadeligt, men hvis hunden springer sundt over det, så tror jeg ikke det er meget mere skadeligt om det er 150 cm eller 100 cm

Dexter får altså også selv lov at vælge sit legetøj i butikken! På den måde fik han tiltusket sig en blæksprutte til 140 kr, som han ødelagde på 10 minutter Dumme hund!

Forresten med hensyn til aktivitetsniveau på en border, er jeg slet ikke urolig, uanset hvordan og hvorledes så skal Dexter ud.. Og selvom han ikke ligefrem kravler på væggene hvis han ikke får løbet hver dag, så er det tydeligt når han keder sig Det ved borderen som skræmmer mig er andre folks forventninger til at man har en "klog hund", og at man på den måde er "tvunget" til at træne til et vidst niveau... Man er jo nærmest forfærdelig hvis man ikke vil dyrke agility eller ligende på konkurrenceplan... Forstå mig ret, jeg vil dyrke agility med vores kommende hund, men jeg har ingen intentioner om at det skal være på højt plan.... Min kæreste står for træningen med Dexter, og derfor vil "min træning" med ham være på samme niveau som altid tror jeg... Jeg hygge træner kun med Dexter, og det tror jeg altid jeg vil gøre

Jeg tror folk har misforstået mine tanker.... Jovist er vi lidt i tvivl om det skal være en border eller en husky, eller måske en helt 3... Men det er ikke det jeg har brug for at "høre om nu"... Men det faktum hvordan folk har klaret at få hund nummer to, i forholde til "kærligheden"... Kan hund nummer to komme på siden af hund nummer et.... Hvad hvis hund nummer to bare er umulig, når hund nummer et var "så let"... Vil man stadig elske den? Jeg er ingen tvivl om at hund nummer to kommer "snart"... Hvis Dexter fortsætter som nu bliver det sandsynligvis næste sommer, når han er 1½ år ca... Men igen er det ikke noget vi planlægger så grundigt... Hvis det passer ind, så passer det ind... Og valget falder 100% på hvad der passer til Dexter... Jeg har selv haft papillon og boxer før, og det er begge racer der har egenskaber jeg elsker... Nok mest boxeren, og den ville passe perfekt til Dexter, i hvertfald i forhold til papillonen Og nok egentlig også i forhold til borderen... Jeg skal bare have kæresten overbevist om at fladsnuder er dejlige! Har forsøgt at vise boxer hvalpe, men han er stadig ikke helt solgt

Vi har været hele den proces igennem, og havde jo faktisk besluttet os for en border, og står skrevet op to steder.. Men jeg ved ikke... Jeg synes bare alle hunde ved siden af Dexter ser kedelige ud... Og selvom udseenet selvfølgelig ikke skal gøre man vælger en race, så vil jeg gerne have to hunde som "passer sammen"... En labrador får vi aldrig, de er for "tunge", vores max vægt er 25 kg for en han... Selvom en labrador ligger kun få kg over, og en tæve vil muligvis kunne klare grænsen er det bare en race hvor jeg ikke rigtig ja... Jeg har dog forelsket mig i de brune, men... Jeg tror næppe det bliver en... Dexter elsker at lege med alle hunde, undtagen små hunde... Jeg ville faktisk helst have haft en lille papillon, men er bange for Dexter ville æde den Min boxeren er kommet på tale igen.. Men min kæreste kan ikke lide flade snuder!

Men sådan er det jo med alle hunderacer... Hvis du ikke sætter dig ind i den individuelle hunderace, men bare generalisere, så ender det galt... Derfor mener jeg at alle hunderacer er lette, hvis man har undersøgt hvad man køber og har fået sig en hund som passer til en... Jeg er helt enig i at rigtig mange producere hvalpe, uden at vide hvad det egentlig er de sælger til folk, og første gang jeg spurgte om råd til en husky fik jeg at vide at den skulle løbe minimum 15 km om dagen, selv den dovneste husky ville have brug for det, og den egnede sig ikke til at bo indenfor og jeg ved ikke hvad... Dette kom (og kommer, for jeg høre det stadigt) fra folk som aldrig selv har ejet en husky.... Du vil altid få den slags råd, hvis du spørger folk der ikke har en viden om det du spørger om, men bare generalisere; Og mere kan man jo ikke forvente! Ingen af os herinde er eksperter i hunde (jo måske et par stykker), og generelt skal man forvente et svar baseret på folks egne erfaringer, med deres egen race... Dette betyder at man ikke kan bruge samme trænings og opdrageles metode nødvendigvis f.eks... Tingene er forskellige, hvis man selv vælger at undersøge hvad man køber, så er man et skridt foran og på vejen imod at få en let(tere) hund, end hvis man køber noget uden at undersøge det først

Jeg forstår heller ikke helt... Gruppen terrier er jo ligeså meget gruppe som hyrdehunde, spidshunde, jagthunde osv. osv. Alle racer har forskellige træk og du kan aldrig sige to racer er helt ens, logisk nok for så ville de jo være samme race!!!! Derfor kan jeg ikke se noget forkert i at man har en gruppe som betegnes "terrier" ligesom at min hund bliver kaldt en spidshund, polarhund, slædehund og hvad ved jeg... (Ja kært barn har mange navne!)

Det er dejligt at høre det er muligt at elske nummer to lige så meget som nummer et! Økonomisk og overskudsmæssigt er jeg ikke i tvivl om vi sagtens kan klare det... Dexter er ufatteligt let, og ærligt synes jeg ikke han kræver noget tid... Jovist skal vi ud et par gange om dagen, og vi hyggetræner da lidt, men så stor betydning har det jo heller ikke.... Så på den måde savner jeg at have en hund der f.eks. ville kunne træne i en smule længere tid og en smule mere målrettet, end Dexter kan... Jeg er stadig i dyb tvivl om vi skal have en Border Collie eller en Husky næste gang... Et eller andet sted vil jeg gerne have en husky fordi Dexter er jo dejlig, men jeg savner virkelig at træne mere.... Men igen tænker jeg... Hvad hvis vi får en Border Collie og jeg så slet ikke kan træne så meget som den har behov for

Det ville ikke stresse mig, og jeg ved vi sagtens kan have to hunde... Jeg tænker bare... Ingen hunde er jo lige så dejlig som Dexter... Og stakkels hund nummer to der bare ville... føle sig som hund nummer to

I dag sad vi og snakkede om HVOR dejlig Dexter egentlig er, og at det var super fantastisk at have fået en hund der tilpassede sig så fantastisk, der elskede at køre bil, kunne være alene hjemme uden problemer, kunne med andre hunde osv osv osv.... Vi kom så til at snakke om, hvad med hund nummer to? Det har jo hele tiden været planen at vi skulle have haft to hvalpe samtidigt, men vi ombestemte os fordi det var umuligt at finde to der passede til os, og derfor valgte vi at nummer to måtte komme senere når vi engang fandt den... Men hvad hvis vi får en hund som hader at køre bil? Som bare ikke kan være alene... Som æder hele huset... Som er lige modsat Dexter? Hvor ville det være ærgerligt at have jordens dejligste hund, og så en hund som bare var træls... Hvad var jeres tanker omkring hund nummer to? Frygtede i at den ikke ville kunne leve op til jeres nuværende hund? Dexter er jo absolut ingen engel, og vi har da haft problemer som skulle løses, men det hele har virket meget ligetil, og det meste har løst sig "af sig selv"... Hvad hvis vi får en lille ballademager, og vi fortryder at vi fik hund nummer to? Spørgsmålet om hvilken race vi skal have bliver også VED at at komme frem, vi kan slet ikke beslutte os! En ting er helt sikkert! Det er godt der stadig er lang tid til at vi skal have hund nummer to, for nøj hvor er vi usikre lige nu!!! Det er bare pudsigt at noget som har været en plan helt fra starten, pludseligt kan virke så usikkert (Vi har stadig kontoen til hund nummer to, med de penge der var afsat til indkøb, vaccinationer osv osv.)

Vi kommer i en skov med Dexter, hvor det er tilladt at have hunde fri... Det er et super sted og der er en dejlig stor parkeringsplads! Det er tydeligt at det er en lækker skov, for der er RIGTIG mange mennesker der benytter den, og selvfølgelig er 95% af alle hunde fri derude! Dexter får stadig lov at rende fri, men da skoven ikke er hegnet ind så får han som regelt først lov at rende fri et godt stykke væk fra bilerne "just in case".... I dag da vi kommer derud render der 4! hunde rundt på parkeringspladsen uden snor, langt fra ejere, hundene er lige hoppet ud af bilen, og får så lov at rende med det samme... Jeg var dybt forarget fordi vi midt i parkeringen måtte stoppe helt fordi en DSG agtig hund dansede rundt om bilen... Vi måtte vente på at ejeren tog sig sammen og kom hen og fjernede hunden.... Ejeren var hverken flov eller bekymret for om vi kunne have ramt hunden... Jeg tænker så.... Parkeringspladsen er inde i skoven, så i PRINCIPPET er det jo helt lovligt at have hunden fri på parkeringspladsen, men ville i nogensinde have jeres hund fri på en parkeringsplads Jeg må ærlig indrømme at jeg blev lidt forarget over dem der bare rendte rundt ind og ud imellem bilerne.. Men vi har jo også set hunde som bliver lige ved siden af deres ejer, og hunde som først hopper ud af bilen når de får lov osv...

I dag, hvor bilen nu er fikset, skulle vi selvfølgelig i skoven... Og Dexter hopper selvfølgelig ind i bilen helt af sig selv igen! Ikke kun på vejen derud, men OGSÅ på vejen hjem, hvilket var vildt stort fordi der jo er masser af andre hunde der render derude!

Hvor er de kære! Og hvor er det sødt hvor Vinnie forsøger at rejse sig og banditten nærmest hopper op på ryggen af hende så hun mislykkedes

Så vidt jeg ved snakker hun generelt, og ikke udelukkende herinde...

Jeg må indrømme at indeni mig tænker jeg også at det ligges over på den individuelle opdrætters samvittighed hvad de vil avle på... og der er så mange "uvidende" hundekøbere at jeg frygter hvor det vil ende henne... Men... Ja... who knows!

Men det gør alle de andre jo også Husky bliver betegnet som spidshund jo f.eks...

Synes det er en rigtig god debat, netop fordi specielt polarhundenes temperament, desværre avles væk(virker det som om), fordi de er enormt smukke, men temperamentet/energiniveauet nok ikke (For de fleste) passer til en "selskabs hund"... Jeg har taget migselv i at sige "alle kan have en husky, de er super lette"... For vi HAR en super fantastisk hund! Og jeg kan ikke forestille mig nogen hundejere ikke ville elske at have en husky! Men jeg bliver nød til at huske på at: Vores hund er "let" fordi han passer til os! Med "let" mener jeg ikke at vi har en lydighedschamp, eller at der aldrig er problemer med ham... Men jeg mener at han er faldet let ind i vores familie, og vores livsstil.. Vi tager ikke specielle hensyn til at vi har Dexter, han "passer bare ind"... Jeg tror at man som "polarhunde ejer" (jeg kan ikke udtale mig så meget om andet end husky så nu generalisere jeg de få polarracer som har meget samme temperament), er man nogen gange blevet gokket i nøden... Jovist de kan være super lydige, og dygtige, men i mine øjne er det en del af deres charme at de er så selvstændige... For mig har træningen med Dexter, selvom jeg ved det er racebetinget, noget som kan gøre mig øv i forhold til herinde, en lille micro ting som f.eks. at Dexter begyndte at tilbyde adfærd var bare kæmpe stort for mig, men når man ser i forhold til mange af de andre hunde på hans alder herinde, så var det jo bare en lille bitte ting, de havde jo gjort det længe og gør det meget mere end han gør... Og ligesom at jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det er at træne med en Border Collie, kan "normale hunde ejere" ikke sætte sig ind i at træne med en husky... Jeg har en veninde der er adfærdsterapeut, hun er uddannet, og hun fik en alene time med Dexter; Og hun opgav! Det var umuligt for hende at holde ham fokuseret længe nok til at hun kunne fylde en time ud og holde hans koncentration, og problemet med polarhundene tror jeg er at vi er "bare mennesker", og jeg har forsøgt at observere når min kæreste træner med Dexter, og jeg kan se hver gang han mister koncentrationen (Dexter) så er det fordi min kæreste i et halvt sekund ikke er obs på Dexter... F.eks. hvis man skal tage et skridt og lige kigger ned/hen/væk for at se om der står noget i vejen... I det sekund man kigger væk fra hunden, der mister man den... Jeg har fornemmelsen at det er typisk for polarhundene :vedikke:Måske tager jeg fejl? (Det er selvfølgelig ikke 100% Men jeg vil sige på Dexter der gælder den i 90% af tilfældene) Det betyder at træningen med en husky for mig virker helt ekstremt intens, fordi du virkelig skal have 100% kontakt HELE tiden med hunden, jovist det skal man med alle racer, men f.eks. min boxer tilbød selv kontakten hvis jeg kiggede væk et sekund.. Jeg tror også at Buddha har ret i at alle hunde er forskellige... Vi har fået Dexter, og han er langt fra som en typisk husky på alle punkter... Måske fordi han stadig kun er 8 mdr... Det ved jeg ikke, men f.eks. er hans energi niveau nærmest 0... Ikke på den sygelige måde, men i forhold til andre huskies... Han har da sine tidspunkter hvor han er hyper, men han er ikke en hund der kravler på væggene hvis han ikke kommer ud og løbe... Og jeg tror altid når man anskaffer sig, specielt en polarhund at man skal kende til deres meget specielle temperament, og den personlighed der KAN medfølge af at have en "selvstændig hund".

... Men så skal man jo også netop lade være at betegne "jagthunde som jagthunde"... spidshunde som spidshunde osv osv... Det er jo nu engang bare den overordnede gruppes navn Jeg kan ikke se hvorfor det er så forkert at bruge et officielt navn for en gruppe? Jeg er helt enig i at der er da nogle som ikke passer ind, men det ændre jo ikke på den gruppe de er i...