Shii

Jeg tror til dels du har ret. Nogen hunde egner sig (hvis man kan bruge det udtryk), bare bedre til at være alene hjemme end andre. Dexter kan også være alene langt længere tid end Penny. Tilvænning, kan virkelig gøre meget. --- Jeg tror man skal passe på med at sidestille trivsel og alene tid. For mange hunde går med en barslende mor, men får ikke en dyt opmærksomhed eller træning/aktiviering... Men en travl udarbejdende mor der bruger hver anden aften på at træne lydighed, og hver eneste eftermiddag/aften på at tage i skoven med børn og hund... Jeg tror da den sidste hund trives bedst? (Og det var ikke et eksempel på at en barslende mor ikke kan aktivere en hund, men blot at det ikke nødvendigvis er dovenskab eller tidsnød der gør at man ikke aktivere sin hund). Direkte til TS: Jeg synes personligt at 9 timer er for mange, det behøves ikke at betyde at I ikke kan få det til at fungere. De råd jeg vil give jer er: Tag hensyn til racen, husk at der skal trænes alene hjemme RIGTIG godt for at undgå huset splittes ad, overskides og pisses osv. Dernæst: Husk at det kræver energien efter arbejde, at hunden skal være nummer 1. Den skal aktiveres, luftes, nusse, kæles og elskes. Og den er ligeglad med om I er trætte efter en hård dag!

100% vanesag/tilvænning. De har jo bare lært at der intet skal ske der, så hvorfor skulle de stå op Havde vi lavet den omvendt og jeg tog dem ud der, ville de bestemt begynde at være vågne der, og så sove når de kommer hjem... Jeg tror stort set alle hunde kan lære at være alene hjemme 9 timer om dagen, der hvor man bare skal huske det er svært er, hvordan har man det efter arbejde? For det første der møder en når døren åbnes, er en glad hund, der netop har sovet i 9 timer og er KLAR til "sit arbejde" (At være sammen med sin ejer).

Jeg er ikke imod flexi... Og synes det er trist at en så sørgelig begivenhed skal handle om hvor dårlig flexi er.... Når alt kommer til alt handler det om at have styr på sin hund, og denne stakkels hund har altså haft en ejer der ikke havde styr på den, alternativt ikke havde sørget for at flexien stadig var god kvalitet!

Når jeg skriver at mine hunde to gange har været alene 9+ timer, vil jeg bare lige pointere at det altså også betyder at jeg ikke ville synes det var totalt umuligt at lade sin hund være alene hjemme 9 time rom dagen, jeg ville personligt ville en måde at sørge for det ikke skete (Synes 8 timer er fin). Personligt igen, kommer det for mine hunde også an på hvornår de skal være alene hjemme.... Ingen af dem er vågne når jeg forlader huset klokken 5:40, og de har ingen intentioner om at stå op.. De vågner som regelt ved 10-11 tiden når min kæreste er hjemme, så han lufter og hygger til klokken 12 når han tager afsted.... (nogen dage tager han afsted klokken 11). Og når jeg er hjemme klokken 1530, bliver de vækket når jeg stiller cyklen (Penny sover foran vinduet ved siden af min cykel). Hunden sover når vi ikke er hjemme, og derfor skal man huske at det er vigtigt at den vågne tid, så bliver brugt sammen med hunden... Man kan ikke forvente den sover i 9 timer, efter at have sovet 8 timer om natten... Det vil sige små 17 timer i træk kun afbrudt af en luftetur... Og når man så kommer hjem, så vil man have hunden skal ligge fint i sin kurv og vente på at aftensmad bliver lavet, og man lige får ordnet vasketøj....

Har i forskudte arbejdstider? Det lyder lidt som om i ikke har, ellers er det nemlig altid en god "buffer". Min kæreste er studerende, og møder sent. Jeg arbejder og møder tidligt. Så vores hunde er på en normal dag alene hjemme 4-5 timer i alt. Om morgenen er de så alene med min kæreste, og om eftermiddagen sammen med mig... Jeg tror det er sådan de fleste familier får det til at fungere. Vores hunde har to gange været alene hjemme i over 9 timer, og det har jeg altid dårlig samvittighed med. Jeg ville ikke bryde mig om at det var dagligt. Hvis det er for en periode, eller måske en gang om ugen, så kunne det sagtens løse sig... Men hvis det er en permanent løsning, ville jeg også fravælge hund... Har I eventuelt mulighed for en hundepasser, f.eks. ens om kommer hver dag og er sammen med hunden et par timer?

Så det er bedre at folk ringer og siger "Vi vil gerne købe hunden, vi henter den i morgen"? End at de skriver en email? Eller hvad er det der gør atd et er så forkert for dig at købe en hund over nettet?

Det lyder som om i er helt på vej i den rigtige retning. Super godt gået!

Men der står jo direkte i artiklen at de tog valget at spare penge. Hvis jeg står og kan vælge imellem Fjallraven taske og en "ukendt lavet af små kineser børn" taske, og jeg VÆLGER at spare pengene ved at købe den billige taske, så ved jeg også at jeg fravælger kvalitet. Det ved folk at de fleste grunde til at noget er billigere er fordi det er dårligere kvalitet. (Og nej jeg siger ikke stamtavleløse hunde er dårlig kvalitet, jeg siger at hvis du står med to valg, og vælger den billige, så har du taget valget velvidende at der fandtes en anden version, de har fravalgt at undersøge HVORFOR hunden var billigere et sted end det andet).

Jeg må også indrømme at man altså engang imellem gerne må tænke selv... Helt som du skriver, så har de frit adgang til at undersøge en anelse før man køber... Og det tager ikke 10 minutter at taste "Hvor skal jeg købe min hund?", og få en række super fantastiske artikler op som fortæller helt præcist hvordan man får størt mulighed for at købe en sund og rask hund. Min medfølelse for dem ligger på et meget lille sted.... Men hvor er det synd for hunden... hundens mor... Søskende og resten af hundefamilien, som vokser og lever i elendighed sikkert!

SÅ fantastisk kært! Begge to!

HF når det er bedst Hvor er folk bare fantastiske!

Lige præcis som Korvis siger. ALDRIG overskrid hans grænse, og stop altid med succes. Bogstavelig talt, hver gang han når at blive ked af det er i et skridt længere væk fra at han kan være alene! Idéen med babygitteret er rigtig god, netop for at træne adskillelse. Men 5 minutter er ALT for lang tid når det ikke er trænet. Først er det nok at i lukker, og drejer rundt om jerselv og åbner igen... Næste step er at gå et skridt væk, tilbage og åbne igen.... Næste gang er det to skridt væk osv. De skridt i tager er for store, jeg vil mene at efterlade ham i 5 minutter, med hans "historie" med en del dårlige oplevelser(Altså at han har nået at hyle), vil tage minimum en fuld dags træning (med pauser selvfølelig). Og husk, selvom det kan være svært så er det MEGET vigtigt at i den tid i træner ham oplever han INGEN fiasko! Det vil sige at han ikke kan være alene hjemme, og har I ikke muligheden for at undgå dette, forsøg da at find en der måske kan passe ham... Ellers er det virkelig svært at træne "succes".

Hvilke sommerhuse er det du har fundet? Jeg har nemlig forsøgt at finde et hvor der er indhegnet grund, men det er nærmest umuliiigt!

Vores to store ville jeg aldrig lade lege med små hunde, så selvom vi er på delte træningshold, så ville jeg stadig ikke lade dem lege med en bette hund jeg ikke kendte... De får heller ikke lov at hilse på små hunde jeg ikke kender, vil ikke risikere at en bette hund får pisset Dexter af og han knækker ryggen på den Jeg synes det er helt okay at have fornuftige fordomme... Og synes folk med store hunde bør tage hensyn, og lade de små være, hvis det ønskes... (Og omvendt).

Undskyld, men er det ikke bare sådan verden er? Det samme sker jo f.eks. indenfor kommunen, hvor nogen folk bliver gemt væk indtil mediernes lys rammer... Eller i lægeverdenen for den sags skyld... Der arbejdes bare mere, når folk ser.... Det folk ikke ser er der bare ikke så meget gejst til at lave....

Hvis det gik godt, men så begyndte at gå ned af bakke, så er det fordi det er gået for hurtigt... Hvis det begynder at gå skidt, så tag to skridt tilbage og start der... Det handler om hele tiden at holde hunden tryg, og rykke grænserne.

Snup den DU ønsker! I mine øjne gør det ikke en kæmpe forskel, din hund skal jo ikke fysisk aktiveres indenfor alligevel... Så hvis du føler der er plads i den "lille", så synes jeg du skal snuppe den! Hvis DU helst vil den store, så tag den! Men ikke for hundens skyld, tror den er helt ligeglad, bare den får lov at bo med dig.

Jeg synes det burde være det helt basale at hunden kom ved indkald når man starter til agility, selv i begynder.... Derudover er jeg også bare stor modstander, eller.. ej.. det er måske forkert, men jeg bryder mig heller ikke om at jeg skal gøres til bussemand, og opdrage på en andens hund, for at træne dens indkald... Penny er meget påvirket hvis jeg hæver stemmen, og hun ligner altid en der får tæv... Så det har jeg bestemt ikke lyst til at gøre for at hjælpe andre... Så nej jeg synes heller ikke at du er sart, og jeg ville også finde det.. Belastende.

Men det er jo også netop det som Umulia lidt siger... For hvordan kan man vide det? Bare fordi jeg synes Penny er en god hund nu, betyder det jo ikke at andre ville synes det. (Og personligt foretrækker jeg også at få hvalpe).

Enig! Jeg tror alle kan komme ud for at en omplacering bare er den bedste og eneste rigtige løsning... Det gør ikke en til en uegnet hundejer, blot uheldig... Men hvis det sker med ALLE ens hunde, sååårh... (Men f.eks. for os med mange hunde, kan man jo sagtens risikere at ende ud med at en ikke fungere i flokken, og fremfor at beholde en hund der bare ville trives som alene hund, så er en omplacering da at foretrække!)

Jeg tror det her er et af de emner som ikke kan diskuteres ordentligt, fordi folk har så forskellige syn på det hvordan omplaceringen skulle være og at det aldrig ville ske for dem.... Jeg tror vi alle ville have svært ved at omplacere vores hunde... Jeg tror vi alle helst vil have vores hund fik et godt hjem hvor vi ved de var i gode hænder... "Hvad er en rimelig pris for en brugt hund?". Måske skulle den omformuleres.... Hvor meget ville du betale for en brugt hund? Hvornår ville man rynke på næsen og sige "Ahhh det er sgu for meget".... Som Umulia skriver vil folk i mange tilfælde finde en hundehvalp, eller en hund uden problemer når hunden når en vis pris... Men f.eks. tænker jeg at skulle jeg omplacere Penny nu, ville hendes pris være højere end som hvalp i princippet. Man får mere, ikke kun størrelsesmæssigt, men også mentalt og træningsmæssigt. Derfor synes jeg hun er mere værd nu, end hun var som 8 uger gammel. Nu VED vi jo hun er en god hund.

Stort set alle hunde kan få gode hjem, hvis man bare bruger tid nok. Ofte har de også plejefamilier osv. så hunde der ikke trives eller har adfærdsproblemer, kan blive arbejdet godt med, imod at få et godt hjem.

Jeg har også engang fået en hund gratis, det betyder jo ikke at det er synd for hundene? Der hvor jeg tror folk gerne vil diskutere er netop at hvis folk ikke GIDER samle de 2-3000 kr, vil de så den hund nok? For mig handler det netop om vilje, og ikke så meget om man "kan". I princippet hvis vi skal se på det sådan groft... Så synes jeg da at en ejer der sparer 3000 kr sammen til at købe en 2 årig blanding, viser mere "vilje", end en ejer der hæver 10.000 kr og køber en ny hund, uden at føle det er et stort greb i lommen... Det ER jo bare penge. Der findes massere af super dårlige hundeejere som sagtens kan skrabe 3000 (og 10.000) sammen uden problemer til at købe hund for, og du har helt ret i at det ikke beviser om man er god ejer eller ej. Men hvis man ikke GIDER at skrabe 2000 kr sammen til at anskaffe sig en hund... Så er det budskab bare en jeg ikke har lyst til at sælge hund til... Hvis jeg satte min ene hund til salg, og der kom en men de havde kun fået sparet 2000 kr sammen, og manglede de sidste 500... Så ville jeg da ikke sige nej til det perfekte hjem... Men hvis de kom og sagde at de ikke mente h*n var mere værd... Så ville jeg ikke sælge til dem... Igen, der er mange herinde jeg ville overlade mine hunde til uden betæningstid, hvis jeg stod i situationen... Også uden at kræve betaling for dem!

Hvis der er tale om folk jeg kender, giver jeg dig helt ret. Men hvordan skal jeg vide om en helt fremmede, at de har mere hjerterum end penge? Bare fordi man er fattig, betyder det jo ikke at man ER en god hundeejer. Jeg siger bestemt heller ikke at folk der har penge nok altid vil ofre penge på deres hunde. Jeg har selv grænser for hvad jeg vil... Men jeg tænker på de almindelige ting som f.eks. at ens hund kommer til skade og skal afsted, eller f.eks. da Dexter fik mega udslæt på maven og vi måtte afsted med ham.... Det var lige 900 kr, og det skal man altså kunne finde et sted. Jeg siger ikke man altid skal kunne trække 900 kr ud af sit budget... Men det kan jo også være at man har muligheden for f.eks. at låne pengene.

Hvis jeg stod og skulle vælge imellem at forære mine hunde væk gratis, til den "første der byder", eller aflivning, så synes jeg det er langt mere ansvarligt at aflive dem... Jeg ville aldrig kunne bare give dem væk til en fremmede.... Jeg ville ikke tøve med at forære dem til f.eks. en jeg vidste ville tage sig godt af dem (F.eks. er der flere folk herinde, hvor jeg ikke ville tøve med at lade min hund flytte hjem til også selvom de fik hunden gratis)