Hop til indhold

Bankov

Members
  • Antal indlæg

    609
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Bankov

  1. Ok, tak Ja, jeg håber at den lille basse kan komme med til en udstilling i april
  2. Jeg har også lige importeret en hvalp fra Sverige. Stamtavle og div. papirer er indsendt til DKK for ca. 2 uger siden, men hvor lang tid går der normalt før man får noget retur fra DKK? Nogen som ved det?
  3. Jeg ved, at du skrev i det første indlæg, at du pt. ikke har råd til at få en adfærdsbehandler ud og se din hund. Men det vil VIRKELIG være det ALLERBEDSTE, hvis der kommer en GOD adfærdsbehandler ud til dig, så behandlingsplanen ikke bygger på gætterier over telefonen (eller nettet). Måske kan du låne lidt penge af venner/familie? Det koster "kun" omkring 1500-2000 kr. (jeg forstår at det er mange penge - især når man ikke har dem) men jeg er helt sikker på, at resultatet vil blive meget bedre. :ae: til dig og din hund - jeg håber at I kan få det bedre med den rette hjælp.
  4. Forresten, er det din hund på det lille billede? Hun ser skøn ud :hjerte:
  5. Ja, det er i hvert fald ikke unormalt Mange hunde gør det, når de bliver opkørte eller af hormonelle årsager (løbetid) Lad være med at skælde ud hvis hun humper, men prøv i stedet at få hende til at falde lidt til ro og tænke på noget andet Den gamle myte om at hunden forsøger at dominerer sin ejer, når den humper, kan man godt glemme...
  6. Bankov

    Hvalpeleg i Kbh.

    Jamen, så er han jo ikke kæmpestor endnu Jeg sender dig lige en Privat Besked, så kan vi måske finde ud af noget :banan:
  7. Bankov

    Hvalpeleg i Kbh.

    Hvor gammel er han nu? Hvis han ikke er alt for stor/gammel, så kan det da godt være at de to drenge kunne få det sjovt
  8. Bankov

    Hvalpeleg i Kbh.

    Hej alle sammen. Har du en hvalp af mindre race i alderen ca. 8 uger til ca. 4 mdr.? Mangler den en eller flere legekammerater på samme alder og størrelse, så se her Min skønne udstationeringshvalp ("Akio"), en lille shiba-dreng på pt. 9 uger, vil meget gerne møde andre hvalpe til lidt hygge og leg. Han bor hos en sød udstationeringsvært i Valby, men har mulighed for at køre lidt i bil også, så det gør ikke noget hvis du og din hvalp ikke lige bor i Valby. Vi glæder os til at høre fra andre legesyge hvalpe og deres mennesker Kh Karin
  9. Nej, det er aldrig sjovt at finde ud af, at ens hund ikke kan bruges til avl, hvis det har været ens store ønske. Men sådan er vilkårene bare en gang imellem når man vil lave opdræt - både for "stor-kennelen" og for den "lille hygge-avler". Mener du, at man kun skal dele sin viden, hvis man bliver spurgt? Nu har hundens ejer fået en information om sin hund, som han har mulighed for at undersøge nærmere. Det kan man enten vælge at se som noget positivt eller noget negativt. Jeg tror ikke, at du skal være så mistænksom :blink: Det er nok ret naturligt for mange nye medlemmer, at de lige søger på deres egen race eller andet som interessere dem. Så dukker der en tråd op som fanger, og så misser man at tråden er gammel - det sker jo jævnligt for mange andre, og jeg er da ikke sikker på at jeg ikke også kunne komme til at lave sådan en lille bommert Jeg opfatter virkelig ikke hkarlsens indlæg som belærende og nedladende men venligt og informativt. Jeg synes at du overtolker indlægget, men sådan er det jo forskelligt hvordan man læser det... Jeg synes da også at man skal skrive pænt til alle, men man kan godt vise lidt mere overbærenhed med en ny bruger, som blot har lavet en "begynder-fejl" ved at svare på en gammel tråd. Nu bliver jeg i tvivl: Mener du at jeg (vi?) kører hetz mod dig? Det er i hvert fald ikke meningen med mine indlæg, og hvis du opfatter det sådan så beklager jeg. Der skal ikke køres hetz mod nogen - hverken nye eller erfarne brugere! Men debattere kan vi forhåbentlig godt.
  10. Man kan i princippet ikke vide, om hkarlsen selv har opdrættet hunden, eller om hunden har nogle af hans/hendes egne hunde i anerne. Seriøse opdrættere ved som regel godt, hvis der dukker noget skidt op i deres linier - og de er ikke bange for at fortælle om det heller
  11. Jeg er helt enig med Søster Lagkage og Therese. Faktisk synes jeg, at DIT indlæg til hkarlsen kunne være skrevet i en pænere tone - især når man kan se, at det er en ny bruger.
  12. Hvorfor opfatter du det som en "sviner"? hkarlsen er ny på forum, og har måske ikke lige set, at tråden er gammel?
  13. Jeg tror, at I misforstår Louisen. Problemet er ikke at finde en hundeskov, men at finde et sted hvor man kan gå i fred for løse hunde. Det ER meget svært i Kbh. området, for mange går med deres hunde løse på gader og vej, selv om 9 ud af 10 ikke kommer på indkald. Og det er sgu ikke sjovt, når ens hund ikke er særlig interesseret i at møde andre hunde. Det ene sted jeg kan komme i tanke om, at man kan gå 100% i fred er i Dyrehaven ved Klampenborg. Dette betyder med andre ord, at ens hund bliver meget begrænset i sine muligheder for gode lufteture til hverdag, netop fordi andre ikke kan finde ud af at vise hensyn. Der kan være mange årsager til at man ikke ønsker at blive antastet af løse hunde (og her tænker jeg ikke på i hundeskoven o.l.) Hunden kan være syg, i løb osv. Jeg har selv oplevet at min nyopererede hund ikke kun gå i fred for løse hunde på en lille tissetur - helt ærligt det er da for dårligt. Jeg nægter simpelthen at acceptere, at man skal på en dagsrejse til Nordsjælland for at kunne gå i fred!
  14. I know Det er jo "min" race, så jeg kan ikke lade være med lige at fortælle lidt om shibaer (håber at det er ok) Shibaer findes forresten også i Black and Tan: http://register.shibainfo.com/media/hundbilder/5843/bild2_5843.bmp og i creme (men det er ikke en tilladt farve iflg. standarden): http://register.shibainfo.com/media/hundbilder/6356/bild3_6356.jpeg Jeg tror, at Taiki er en flot rød
  15. En korrekt sesam Shiba skal have sorte hår over en rød eller grå underpels på: hovedet, kroppen, forbenene til albuen og bagbenene til hasen. Derudover skal den selvfølgelig have urajiro (lyse aftegninger) på de korrekte steder. Det er meget svært at "lave" en korrekt sesam shiba Shibaen på det øverste billede er IKKE en korrekt sesam. Den har stort set kun de sorte hår på ryggen (så den ligner en sadel) og på halespidsen. Shibaen på det nederste billede ser ud til at være en korrekt sesam. Hvis man kigger på billederne på Taiki's hjemmeside, synes jeg hans pels ser rød ud og ikke sesam?
  16. Hvad vil det sige at øve "Dannebrog"?
  17. Det er ikke ønskeligt for en shiba at have løs hud på halsen og i ansigtet, sorry I Japan er shibaerne lette, slanke og mere langbenede end de generelt er i Vesten. En shiba skal være meget kvik på benene for at kunne bevæge sig let og hurtigt, når den er på vildsvine/bjørnejagt Personligt mener jeg ikke, at vi skal ændre racen efter vores smag i Vesten, men i stedet holde os til det ønskelige i racens hjemland. Hvis man ikke passer på, så går det shibaen som det gik med akitaen... Der er ingen perfekte hunde Men man bør bruge dem som har færrest/mindst fejl. Det er også meget sjovere at gå spor Håber vi mødes til en sporprøve - det ku' være hyggeligt
  18. Jeg tror ikke umiddelbart at det er avlen, der er skyld i problemet. Menneske-børn bliver jo også medicineret som aldrig før for alverdens psykiske lidelser. Måske er det "Samfundets skyld"? For høje krav/forventninger til både børn og hunde, for meget stress og jag, for unaturlige leveforhold?
  19. Mine hunde er aldrig blevet overfaldet i en hundeskov, hverken de store eller små eller de åbne eller indhegnede. Derimod er især min hanhund (da han var yngre) blevet overfaldet utallige gange på gader og vej, hvor han har været i snor, mens overfaldshundene har været løse og uden ejerens kontrol. Adskillige gange er der kommet hunde drønende ud fra deres uindhegnede haver, hvor de er hoppet lige på min hund, mens han uskyldigt gik i sine egne tanker. Jeg er heldigvis nu flyttet til et andet sted hvor dette ikke sker ret tit. Til gengæld bor vi nu meget tæt på et grønt område hvor næsten alle hunde er løse og venlige Så jeg ser slet ikke hundeskovene som grunden til problemet, for det er min oplevelse at langt de fleste hundeskovsbrugere har venlige hunde (selv om de måske ikke altid er specielt lydige) Nej, de ubehagelige hunde har jeg mødt oftere "ude i samfundet", hvor deres ligeglade ejere lader dem fise rundt på må og få på gade og vej.
  20. Tak for de mange gode svar. Ud over de mange ting I nævner, tænker jeg også at det må være sindsygt hårdt for en tæve med E-hofter at slæbe rundt på et kuld hvalpe. Hvordan kan nogen dog forsvare det?
  21. Dette er sakset fra DKK's hjemmeside: Som udgangspunkt bør man ikke anvende hunde med HD grad D eller E i avl. Risikoen for at få afkom med HD vil statistisk set være stor, og på lang sigt vil det ikke være med til at forbedre racens HDproblemer. Der kan dog være situationer, hvor en opdrætter vurderer, at det alligevel kan forsvares. Det kan f.eks. være, at en hund med HD besidder andre egenskaber, der er meget vigtige at bevare i racen. Hvis du som opdrætter vælger at avle på en hund med HD status D eller E er det dit ansvar – og du kan blive bedt om at begrunde dit valg overfor DKK. (hele teksten kan ses her: http://www.dkk.dk/files/pdf/HD-AD_forklaring.pdf ) Jeg har personligt meget svært ved at se, hvilke begrundelser en opdrætter kan have for at bruge en hund med så dårlige hofter. Kan I hjælpe mig med at komme med eksempler, hvor det kan forsvares at bruge D el. E hofter? (bare rolig, jeg har ikke selv tænkt mig at bruge D/E-hofter - jeg prøver bare at forstå)
  22. Tusind tak for svarene, allesammen Det er dejligt at høre, at det ikke er helt håbløst at finde en lejlighed med hundetilladelse
  23. Mange tak for svaret. Jeg kender ikke deres præcise ønsker, men de er ret desperate. Andel er desværre ikke en mulighed for dem.
  24. Mange tak for svaret - jeg giver det videre. Ved du om det ellers er et rart sted at have hund? Er de andre hunde og hundeejere i området generelt søde og fornuftige?
  25. Jeg spørger på vegne af et vennepar: Er det p.t. overhovedet muligt at finde en leje-lejlighed i Kbh.området, hvor man må ha' 1-2 mindre hunde, og hvor det er nogenlunde til at betale? Håber I kan hjælpe, for jeg har selv kun haft andel og ejer, så jeg selv er helt blank på dette område
×
×
  • Tilføj...