Hopsa

Det kan du være sikker på, for som sagt har disse kirtler ikke en funktion hunden har brug for.

Nu kunne jeg ikke drømme om at sætte flexline på min hund, men din beskrivelse af "gå pænt" deler jeg så i øvrigt ikke. Hvordan undlader en hund at trække i snoren når den har flex på, sådan en snor er jo konstant stram, med mindre den låses og bruges som en alm. line. For mig er det at gå pænt, en hund der befinder sig på min venstre side (altså i rabatten) uden dog at gå på plads, en hund der ikke trækker og trasker ind foran mig. Den kan stikke næsen i jorden alt det den gider og må markere eller besørge.

Ingen "frifodring" her - jeg mener faktisk det er en jævnt dårlig ide. Dels grundet det fremhævede, dels fordi nedbrydelsen af foderet i en hundemave ikke er optimal når mavesækken aldrig fyldes. Samtidig er det en klar fordel at holde mavesækken smidig så den er i stand til at udvide sig og trække sig sammen. Hvis aldrig sækken fyldes udvides den ikke og skal derfor heller ikke trække sig sammen. En usmidig mavesæk vil i højere grad give anledning til bekymring for mavedrejning og "opgasning", lissom en konstant småfyldt mavesæk vil gøre det. Mine hunde fodres en eller to gange dagligt, det afhænger lidt af om jeg fodrer råt eller tørt og af mængden de skal indtage. Tæverne som skal have mindst får mad om aftenen, drengene får både morgen og aften når de er på tørt, når de er på råt er der intet problem i at servere ret store måltider een gang i døgnet. Dette er selvfølgelig om aftenen så de kan bruge hele natten på at fordøje i fred og ro. En sidste detalje er at det er praktisk at have en madmotiveret hund når man træner med den.

Nix - de skrider heller ikke ned fra sofaen hvis andre beder om det, de kommer sjældent når andre kalder, de hopper op selvom andre beder dem lade være osv osv. Og - det er helt og aldeles min skyld, for jeg er egentlig fuldstændig ligeglad Jeg bor alene og hundene er vant til at rette ind efter mine anvisninger....

Er det meget vigtigt for dig at bruge en specifikt hvalpefoder? Jeg har brugt fish4dogs og har en hvalpekunde der har fodret med det i flere år, ingen negative erfaringer at melde om herfra

Du behøver ikke "undskylde" eller forklare med dyrlæge og halløj Jeg er bare nysgerrig efter om en fuld ormekur er den obligatoriske milbemax som vi alle giver hvis vi skal til Sverige eller som du skriver, har en tæve der skal have hvalpe. Eller om fuld ormekur er en ormebehandling som den der benyttes når der ER konstateret orm hos hunden. Jeg har talt meget med min dyrlæge om emnet og netop det med at behandler "forud" ved at give ormekur halvårligt er noget at det der er ret meget uenighed om. Som jeg ser det vil en sådan kur ikke være nok til at slå et ormeangreb effektivt ned og risikoen for resistente orm er derfor forhøjet.

Hvad er "en 'fuld' ormekur"? Giver du ormekur uden at vide om hunden er smittet? Får du den efterfølgende tjekket om den er ormefri?

Og når nu emnet er oppe, så vil jeg da endnu engang holde "dunner-tale" for at OPSAMLE ALLE PØLLER! Rigtig mange mener det ikke nødvendigt at samle op efter hunden når den skider steder der ikke umiddelbart er til gene for fodgængere. Der er bare det at netop de steder (bevoksning, skov, strand, grøftekant) er der hvor mange hunde får lov at gå i fred og ro og snuse. Eftersom det kun er behandlede hunde, der er konstateret raske og som herefter en gang om måneden behandles med advocate, der kan sige sig fri for at bære rundt på smitte, så bør alle acceptere at deres hund er potentiel smittekilde og derfor samle op hver gang.

Var det behandlingen? Hvor i udviklingsstadiet var hans snyltere? Jeg troede kun advocate sørgede for at stoppe udviklingen for de orm der blev indtaget, og ikke kunne slå dem ihjel der allerede var i systemet? Det er jo en anden ting der er så pisse frustrerende med denne smitte, at det er umuligt at få et entydigt svar på hvilken behandling der skal til for at hunden bliver rask!

Er den hund ude og bruge hovedet, bliver der trænet med den? Når en GD modnes begynder den at vogte hus og bil, det gør den ved at larme. Respekteres den ikke har den to muligheder, den smutter om bag "mor" eller markerer det der truer den. Derfor blir man altså nødt til at kunne vise lederskab og lære hunden at den ikke er ansvarlig for huset og beboerne, sådan at den ikke behøver at tage affære når der kommer gæster. Det er lidt en rodebutik af en blanding du bor sammen med og der kan sagtens være ting der ligger naturligt i en terrier som er ganske modsat for mollosserne - og pekingeser kender jeg ikke noget til. Situationen hos jer tror jeg ikke på bliver anderledes hvis ikke I gør noget aktivt, der skal arbejdes med hunden så den får afløb for hvad den indeholder og så jer der bor sammen med den får forståelse for den og får nogle redskaber der gør at I kan ændre på situationen som den er nu.

Drastisk? To små snit, et par syninger og en uges tid hvor afføringen skal holdes blød så det er nemt for hunden at besørge. Alternativt - kontinuerlige penicillin-kure, manuel tømning, smerter der påvirker bevægeapparatet. Jeg er faktisk ikke i tvivl om hvilken af de to løsninger jeg anser for mest rimelig overfor for hunden

Man kunne osse vælge at skrige på sine egne hunde, så ikke de løb over og forskrækkede hunden der er i snor...

Jojo hunde snuser i hinandens rumper om der er kirtler eller ej, det var ikke det jeg mente Men den signalværdi der er i at efterlade en markering på sin egen afføring mener jeg ikke ligefrem er livsvigtig for vores hunde. Jeg oplever heller ikke at mine hunde opfører sig eller bliver behandlet forskelligt, alt efter om de har deres kirtler eller ej.

Jeg har to hunde der har fået fjernet kirtlerne. De har ingen som helst brug for dem, den form for kommunikation er efter min overbevisning overflødig hos den domesticerede hund. Det er en velkendt skrækhistorie at hunde der har gennemgået operationen pr. definition får ødelagt lukkemusklen, men det er nok mest dét - en skrækhistorie. Selvfølgelig foreligger der en risiko, men den er altså efterhånden minimal. Dyrlægerne blir jo osse dygtigere At have fyldte eller betændte analkirtler er rigtig ubehageligt for hunden, det kommer f.eks. til udtryk ved halthed og karperyg. Hvis det er et tilbagevendende problem der ikke lader sig løse på andre måder, så mener jeg så afgjort man skal hjælpe sin hund ved at få dem fjernet. I den sammenhæng vil jeg faktisk anbefale ikke at vente for længe, jo flere gange kirtlerne har været overfyldt eller betændte, jo mere blir der rodet deromme for at få dem ud. Jeg har ikke oplevet at der er nogle der vokser sig fra problemet i øvrigt, det er kun blevet værre med tiden.

Så håber jeg da at det er den samme hund du har mødt flere gange, for ellers kunne noget tyde på at et eller andet er helt galt.. Det skulle gerne være en medfødt evne at et handyr er i stand til at vurdere hvornår et hundyr er besværet værd at befrugte. Findes der racer der ikke formår at skelne skulle man måske overveje at revurdere det generelle opdræt af dem. Nu har jeg haft hunde i 15 år, både alenehunde og flokhunde. Jeg kommer på et hav af udstillinger, ses med mange hundeejere og er på træningsbanen hver uge. Det er sikkert sket et par gange jeg ikke husker, men jeg husker kun en enkelt episode med en hanhund der opførte sig som beskrevet. Det var (sjovt nok) en brun labrador i Bernstorffparken der nærmest var ved at voldtage en steril tæve (som aldrig havde haft en løbetid). Siden har jeg talt med en håndfuld hundeejere til netop den model og kan høre at det er ganske velkendt at de opfører sig på den måde. Jeg har nu aldrig beskæftiget mig med at træne den situation, men situationen findes så heller ikke. Når mine tæver enten er ude af løb eller steriliseret, så er de legekammerater på lige fod med hanhundene, der er ingen der render rundt med næbet oppe i rumpen på andre.

Det der er jo heller ikke normalt... Så skal det da være en brun labrador, jeg har sgu aldrig oplevet så oversexede pis-hunde som dem :stupid: En normalt fungerende hanhund behøver ikke at have parret for at kunne dufte forskel på hvornår en tæve er værd at bruge tid på eller ej. Og som oftest er det først når en hanhund begynder at parre at han kører sig selv op når der er løbske tæver i nærheden. Lige nu har jeg tre intakte hanhunde og to tæver, hvoraf den ene er højløbsk lige nu.. De er i hver sin ende af huset med et par børnegitter imellem, det eneste der er at mærke på drengene er at den af dem der har parret skal fodres noget hårdere for ikke at tabe sig. Dermed har jeg osse svært ved at se parring som du gør "Især hvis man ved med sikkerhed at de aldrig vil få afløb for denne frustration?" At en hanhund indgår i avl gør bestemt ikke livet lettere for ham.

Aaarh det ene udelukker vel næppe det andet.... Mon dog ikke der findes dygtige brugsfolk der bruger langt tid på at udvælge opdrætter, linier, kombination osv. og alligevel vælger at beholde deres hund selv om den ikke lever 100% op til hvad man håbede eller regnede med?

Ja selvfølgelig er hun god Jeg tror ikke hun har hjemmeside eller noget, men hvis du beslutter dig for at kontakte hende kan du bare skrive til mig, så skal jeg sende nummeret til dig.

Jeg ser nu ikke en lang line som en enormt ødelæggende faktor, men ellers så aaaabsolut Kunne man være sikker på at alle andre kendte deres hunde og handlede samvittighedsfuldt derefter, så havde hundeskovene været det gode koncept de var ment som :5up:

Men hvad er problemet med den snor? En 15-20 meter line giver rigelige muligheder for at hunden kan gå og snuse og hygge sig. Under alle omstændigheder må det klart vare at foretrække at have en snor på slæb end at få læsset dårlige oplevelser fra en hundeskov i rygsækken. Perspektiv kan i reglen være ret godt

Fuldstændig enig i et par indlæg i tråden - og vil bare tilføje at hvis dit mål er at give din hvalp en oplevelse af at kunne hygge sig med næsen i jorden, så er der mange andre muligheder for det, en hundeskov er ikke påkrævet. At der sidder en lang line i selen får ikke næsen til at holde op med at fungere

Hun behøver ikke at have gjort noget aktivt, det kan være udstråling, kropsholdning, duft o.l. der gør forskellen. Som jeg skrev, så kan jeg se på mine hunde om mine kammerater er mere eller mindre testosteron-producerende Men igen, helt typisk er det ikke et hit at være fedtende, smigrende eller påtrængende, det har modsatte effekt end den ønskede og hunde opfatter bare den slags meget tydeligere end os enfoldige mennesker.

Så må man jo besøge en ekspert, dem er der en del af og jeg har aldrig oplevet at en hund ikke har været ude og gå og trave frem og tilbage inden den blev fysisk gennemgået. Hvad er en knoglevrider? Argumentet om at det er billigere at besøge sådan en end det er at gå til vet og at der derfor intet forgjort er i det, den holder jo kun hvis vedkommende er dygtig nok.

Ville du ta' en hund der knurrer op på armen?

Jeg blir nysgerrig Bruger du ikke anden form for forstærkning i din træning end dig selv? Bold, guffer eller lignende?