Hopsa

Jeg tror ikke rigtig der er grund til yderligere dialog her....

Trist ville være det ord jeg ville vælge her - når det ydre blir mere afgørende end det indre er fokus efter min mening gået fløjten. Der findes for pokker 400 racer, så der skulle være rigeligt der har et temperament der er egnet til det man behøver, samtidig med at de er til at holde ud at se på :blink:

Sådan oplever jeg det osse - ikke kun med doberen men med hunde generelt. Ofte er hunde syd for den danske grænse skarpere end de skandinaviske og ja, amerikanerne kan få det hele til at opføre sig som labrador... Jeg kunne godt ønske at det ikke var så moderne at ændre adfærden på de eksisterende racer for at få dem til at passe til det man kan og vil tilbyde dem, men at flere i stedet valgte eksisterende racer der passer bedre til det man vil bruge hunden til. Det ses oftere og oftere at der er folk der vil opdrætte bordercollie o.l. uden ret meget drift, fordi det er nemmere at sælge familiehunde end arbejdende hunde. Men lige ift. doberen - så har jeg til gode at møde en af slagsen der ikke var meget positiv, optimistisk og ja til tider lalleglad. Men derfor er de nu alligevel vagtsomme og alt det andet

Aaaarh :blink: men det ligger helt fast er der er forskel alt efter hvor du henter din dober. Min den sidste hentede jeg i Serbien - bygget på brugslinier og hun er: Vagtsom - tjek Beskyttende - tjek Skeptiske over fremmede - ja inden for hvad der er ønskeligt for en hund i vagtfunktion Højt energiniveau - tjek Ikke gode med andre hunde - den holder ikke, men det er jeg nu heller ikke umiddelbart sikker på er ønskeligt for racen Intelligente - tjek!

I hvor høj grad er det konkrete opdræt, linier inkl. overvejet i de tilfælde hvor individet falder voldsomt ved siden af standarden?

Jamen den slags billeder kan du finde i denne tråd http://www.hunde-forum.dk/grand-danois/28827-gd-billeder.html Tak tror jeg billederne her er nu hverken teknisk ret gode eller indeholder noget der minder om hundemad - jeg havde måske håbet de kunne vise (dig faktisk) at der findes grander der hjertens gerne ta'r ting i munden og jeg håber da at folk der har lyst til at lære deres hunde forskellige ting vil gøre det

Tak skal I ha' Det er yngstemanden på 10 måneder der leger med hans mor

Ja det ville jeg så - jeg ville ikke uden videre sende en hvalp ud i et hjem der tidligere har fejlet så massivt i deres lederskab og ansvar.

Det afhænger 100% af situationen. Hvis en familie har opgivet en grande fordi den blev for stor, ja så ville jeg selvfølgelig ikke sælge dem en ny af samme slags. Har en familie opgivet en dobermann fordi de må erkende den kræver mere end de kan tilbyde den, måske deres liv har taget en drejning, ja så kunne jeg sagtens overveje at sælge dem en hvalp af anden race. Det er for mig at se positivt når folk erkender og accepterer deres begrænsninger, finder et mere egnet hjem til den hund de har og siden sætter sig grundigt ind i hvilken race de vil fungere optimalt med. Det samme gælder aflivning - årsagen er jo altafgørende og i sidste ende har man som oftest kun hundeejerens forklaring på aflivningen.

Lidt billeder fra i dag - efter at have læst at andre med racen oplever deres hunde ikke bryder sig ret meget om at have ting i munden, specielt hårde/glatte ting, så tilbød jeg min yngste grande en plastic-dunk som han ikke har stiftet bekendtskab med før. Som man kan se syns han den var mægtig at lege med :5up:

Kører din opdrætter ikke nogle ture med hvalpene mens de stadig er hos ham/hende? Ellers syns jeg da I skal spørge om ikke det er noget I må hjælpe med hvis vedkommende er interesseret. Det kan sagtens gøres fra nu af og til hvalpene skal flytte, jeg plejer at køre med mine en 4-5 gange inden de flytter og meget få er blevet køresyge på turen hjem til den nye familie. Alle er i øvrigt blevet transporteret hjem i skødet på et medlem af dens nye familie og jeg ville heller ikke selv som udgangspunkt sætte en hvalp i bur på dens første køretur. I kunne jo evt. sætte buret i den ene side af bagsædet med åbningen ud til en passager der sætter sig ved siden af, så kan hvalpen selv vælge at gå ind og lægge sig hvis den føler sig tryg i situationen.

For det første er jeg så tilpas "fordomsfuld" at jeg som udgangspunkt ikke tror på de her mere eller mindre opfindsomme blandinger som folk kommer med, når der spørges til hvilken blanding deres amstaff look a like er. Det er sjovt som folk har fået helt styr på hvad der er i deres blandinger, tidligere var det "lidt af det og lidt af det - tror jeg". Men nu er der helt styr på at det er to racer som ikke er på listen som har produceret et hvalpekuld der tilfældigvis ligner en eftertragtet kamphund i en eftertragtet farve.... tjah! For det andet så nej - lad os bare lege at hvalpen du har mødt er den blanding som du fik at vide, så er den efter min bedste overbevisning kommet til verden ud fra ønsket om at komme til at ligne noget der minder mest muligt om noget der set lidt smart ud. Aldrig om jeg ville støtte den form for opdræt og jeg ville ikke kunne se noget spændende i at placere mig og min hund i en målgruppe for negativ opmærksomhed. Vil man ha' en blå staffordshire bullterrier, så køber man en blå staffordshire bullterrier - vil man ha' en corso, så køber man en corso, de to racer ligner ikke hinanden og er ikke ens i adfærden, det gør altså ikke noget at man overvejer hvilke kvaliteter man ønsker for sin kommende hund, ud over at den skal være blå..

Hvad er så grunden til at vælge flex frem for en alm. snor?

Hvorfor så ikke bruge en 15 meter lang sporline?

Halsbånd... Seler er i min verden noget slæde- spor- og IPO-hunde har brug for.

Hest, ørred og knogler :5up: Men når jeg bruger tørfoder prioriterer jeg et foder der er baseret på fisk og som kun har en enkelt form for stivelse.

Nu var det faktisk ikke en kritik af producenten men en oplysning til dem der står og føler sig lidt fortabte i foderjunglen... Anbefalingen lyder ofte "vælg et foder der har kød som første ingrediens" - men ved at vælge et foder som ovenstående hvor man tror man gør som anbefalet, kan man altså meget nemt gøre præcis det modsatte uden at være bevidst om det. At kunne stille sig tilfreds med en ingrediensliste kræver at man er i stand til at læse den og det er altså langt fra alle der overvejer nuancerne.

Og så kan det godt betale sig at kigge lidt grundigere på indholdet end bare sådan lige F.eks er det fint at man ikke ønsker korn som første ingrediens men det ved producenterne selvfølgelig og derfor kan tingene manipuleres sprogligt så man kommer frem til et "pænere" resultat. Regals large puppy lamb ser sådan her ud: Lammekød, Brune ris, Perlebyg, Ris mel (Brune ris), Havre, Lammefedt (naturligt konserveret med tokoferoler), Kartoffel, Hele æg, Renset naturligt ølgær, Naturlige smagsstoffer (bouillon)...osv Hvis nu de havde lagt kornsorterne ind under samme betegnelse, så havde der nok stået korn som første ingrediens. Længere nede finder man endnu en kulhydrat/stivelse variant, så mit gæt er at dette foder har en "pænere" ingrediensliste end hvad der faktisk er virkelighed

Øhm - hunden burde kunne lære at der er forskel på cykeltur og snuse/tisse tur. Mine hund får besked på at tisse af inden vi cykler og de ved udemærket at de ikke er ude for at snuse når vi cykler. Og så er det jo ellers tilladt at holde øje med sin hund så man opdager hvis den lægger an til at lave nummer to.

Eller osse havde du bare højere tanker om dine hundevenner ;o)

Underbid? Har hun kunne blive avlsgodkendt med det? Ift. skrækhistorier har jeg ikke noget at bidrage med der og har aldrig oplevet en negativ effekt ved at sterilisere mine tæver. Jeg mener derimod at der er mest at vinde ved at hive motoren ud, både mentalt og fysisk.

Ja jeg tror da bestemt osse at hunde med genetisk stabil/stærk genpulje kan splittes ad ved at lande i et uhensigtsmæssigt miljø, men i den forbindelse er jeg overbevist om at hunden der har noget at "falde tilbage på" har en bedre chance for at blive hjulpet videre i livet siden hen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at opdrættere generelt fik et større fokus på avlsmaterialet fremfor at skemalægge sig ud af en noget svag psyke. Forstået sådan at det udadtil ser flot og fint ud når det fremlægges hvor mange ting de små hvalpe når at opleve hos opdrætteren, og at det måske derfor kommer i baggrunden at grunden til at den prægning er så nødvendig er at hvalpene er bygget på et svagt fundament.

Naaah ikke et stort hit her, jeg kan bedre li' en lang tynd line der giver frihed og sikkerhed, men ikke giver det konstante træk som flexlinen gør.. Men det kan sagtens ske at det mere er mig end hunden det er et hensyn til.

Jeg kunne måske spørge anderledes.... (og i øvrigt, tak for et par ret interessante overvejelser ind til videre!) Kan en grundig, målrettet og omfangsrig prægning og socialisering opveje for en svag genpulje?

Øhm ok - nu var det egentlig bare et interessant emne som mange af os sikkert har erfaringer med eller holdninger til