Hop til indhold

Potemis

Members
  • Antal indlæg

    956
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Potemis

  1. Vi undgår alt hvad der tilnærmelsesvis kan minde om amstaffer. Cookie er blevet overfaldet 2 gange og hun er parat at angribe hvis vi ser en. Jeg forstår hende så udemærket, og eftersom vi ikke kender nogen med amstaffer som vi kan træne med, så undgår jeg dem simpelthen. Og hvis jeg kan se hun er utryg ved en fremmed hund, trækker vi ind til siden og så sætter jeg mig ned på hug så hun kan søge tryghed. Jeg er ikke selv utryg ved amstafferne men jeg forstår hendes tankegang. Hun blev tumlet meget da hun var hvalp, så hun har haft mange problemer med at hilse på alle slags hunde, men det er blevet meget bedre. Undgå hundeskoven, det er for utrygt. Der er så mange store sorte hunde, så du får nok svært ved at undgå dem helt og så må du nok bare tage et skridt af gangen om overbevise vufferen om at de er helt okay og at i altid kan søge tryghed og afstand sammen
  2. Altså hvor kan i misforstå tingene... Nu talte vi om at efterlade sin hund i bilen, ville du gøre det med dit barn? Nej! Derfor bør du heller ikke gøre det ved din hund. Du fodrer din hund med hundevenlig hundemad, ligeså vel som du fodrer dit barn med menneskevenlig mad. Sammenligningsgrundlaget her ville være om jeg ville fodre min hund med frolic/mit barn med mcd mad hver dag. Du lader din hund løbe og lege hundelege og aktiverer den, du slæber din unge hen på legeladsen eller køber fikse legetøjsdimser. Det er for mig at se det samme. I modsætning ville du ikke byde din hund at sidde og glo i et hjørne hele dagen uden det mindste blik eller kærlige klap, og du ville ikke bare smide din unge i seng straks h*n kom hjem fra sfo'en for at slippe for selskabet. Hunde er nødt til at være alene hjemme, og tænk, det kan børn faktisk også godt være. Nu lever vi jo i et samfund hvor der ikke ligger en hundebørnehave på hvert hjørne og vi mennesker skal jo ud og tjene penge! Så det er naturligt at hunden har sit job "passe på huset". Jeg siger jo ikke specifikt at man jo heller ikke giver sit barn hundekiks (de smager i øvrigt udemærket), jeg siger det er en god retningslinie at følge. Ville du byde dit barn en lignene situation, tilpasset barnet? Hvis nej, så lad være med at gøre det mod din hund!. Det er det jeg mener. Og jeg troede godt i kunne regne den ud, men nu har jeg så udpenslet det så jeg håber i forstår meningen.
  3. Potemis

    Bamse til hunden

    Jeg kan også anbefale ikeas rotter og mus. De holder rigtig godt til bamseflænseren her i huset. Den eneste anden bamse der har holdt er en dinosaurus købt i krea.. alt andet, også specieltsyede hundebamser er flænset og flået på ingen tid. Jeg har hende mistænkt for bedre at kunne lide de slaskede bamser, for en "sutteklud" med et ko hoved på har også holdt ganske længe... Men som sagt, ikeas rotter!
  4. Jeg støtter op om at det skal i medierne. Hvis ikke du ville byde dit barn det, går det heller ikke med hunden. Det plejer at være en god retningslinje når man er i tvivl. Jeg har prøvet at sidde og vente i vores bil i frostvejr, jeg var helt gennemkold efter en time. Med hund, kommer ansvar. Hundene kan ikke selv ringe "far" op og sige at de fryser. Jeg synes politibetjentene skulle have handlet bedre og så sørget for at hundene kom ud af bilen og med ejeren hjem. Det er bare ikke iorden, betjent eller ej, man skal behandle sine dyr ordentligt.
  5. Hvordan kan det være du lagde mærke til det? Jeg mener, lugter hun så slemt at du kunne lugte det på afstand, eller hvordan? Det kunne vel være en ubalance eller sådan noget.
  6. Jeg prøvede det der med at ignorere når jeg kom hjem igen, og havde en dybt ulykkelig hund der forsøgte at få min opmærksom på mange forskellige måder. Jeg tror det er vigtigt for hunden at man hilser på den når man kommer tilbage. Hunden har savnet, den skal da se at vi også har savnet den. Jeg mener at have læst at det er ret vigtigt for hundedyr at hilse når de mødes igen. Jeg tager overtøjet af og så skal vi lige sidde i sofaen med en bamse og nusse lidt og snakke roligt. Og inden vi tager afsted er det altid samme rutine. Radioen tændes, overtøj på, få hende i kurven/sengen/sofaen og ind og give en kiks og så siger jeg hvor vi skal hen. "Mor er på arbejde" eller "lige ned og handle". Med tryk på "arbejd" eller "handle". Hun snorksover mens vi er væk. Og tænk, jeg har været ved at blive smidt ud af en lejlighed fordi hun hylede og ikke kunne være alene
  7. Hvorfor solgte i hunden? Altså, var det opdræt eller skulle i af med jeres hund? Er der mulighed for at i vil tage hunden tilbage? Og hvad mener køberen at der er galt med hunden?
  8. Jeg regner med at hækle en ting til cookie i år for pengene er små, og hun har allerede forsøgt at stjæle den bamse jeg har hæklet til en af niecerne cookies pakker bliver pakket ind med en hundekiks som til-fra kort, og uden tape. Andre år har hun fået pivedyr, hundespil, en ny sele eller noget andet legetøj. Hun bliver helt vild og ivrig efter at hjælpe os alle sammen med at pakke op og se hvad der er i vores gaver
  9. Potemis

    Øl

    Alkohol er altså på listen over ting man ikke skal give sin hund, som chokolade, vindruer, løg, avocado osv... Tag det nu med i overvejelsen at din hund kan blive rigtig skidt tilpas af det..
  10. Potemis

    Øl

    Min dyrlæge sagde at øl var giftigt for hunde. Jeg ved at mange gør det, ligeså vel som mange mener at hunde ikke tager skade af chokolade. Jeg ville personligt ikke give min hund alkohol. Vi ved bedre nu end dengang man gav både dyr og børn alkohol for at bedøve og berolige dem. Jeg vil mene der er kommet bedre og mere sikre metoder.
  11. Cookie får lov til mange ting, men jeg sætter grænser og siger nej/slut til uønsket adfærd. Hun bliver ikke aktiveret i timevis, men får gåture og nusning og hvis hun kommer med en bamse, leger vi lidt ruskeleg. Jeg skældte meget ud da hun var lille når hun gjorde noget forkert men det var fordi jeg ikke vidste bedre. Kæresten råber stadig når hun gøer, jeg har for længst fundet ud af at det fungerer bedre at tale pænt til hende, lade hende forstå at jeg har hørt hendes advarsel om en fremmed lyd og at vi er okay. Hvis vi går tur og hun nægter at gå en bestemt vej, forsøger jeg med lidt ros at få hende afsted, andre gange må jeg bære hende forbi det farlige stykke og igen andre gange kan jeg se det ikke det nytter idag og så vender vi om. Jeg synes hunden skal indordne sig under sin ejers regler, men man er også nødt til at tænke på hunden som et levende og følsomt væsen.. Der er mange ting vi ved bedre nu, både om hunde, børn, handicappede, solformørkelser osv. Vi har nok lidt et kompromis her i huset. Cookie får lov til at hoppe i sofaen, jeg skælder ikke ud hvis hun får hapset et hækleprojekt (jeg ved jo hun elsker det, det er op til mig at lægge det væk) og der er altid plads til hende. Jeg giver hende vand hvis hun skraber i sin vandskål og tager hende ud hvis hun står ved døren (altså hvis vi ikke ikke har opdaget den er tom, og udover hendes gåture) og prøver at mærke mig frem. Men hun ved godt at jeg bestemmer og at hun er afhængig af mig og sådan har vi det rigtig godt.
  12. Cookie dufter åbenbart også godt, selvom hun er steriliseret. Jeg har faktisk tænkt på, dømmer hunde kun lækkerhed ud fra duft eller har udseendet noget at sige? F.eks om schæfere foretrækker andre hunde med store ører eller sådan noget..
  13. Jeg forlader tråden. Jeg har sagt min mening og nu begynder folk vist at mene at jeg opfordrer til at ts skulle have tæsket damen halvt ihjel. Man tolker som man har forstand til. Jeg synes stadig det var godt du greb ind, men jeg synes også du er et menneske med en grim tankegang. Jeg skelner ikke mellem racer, som før nævnt kan jeg stadig udvise omsorg for den amstaff der angreb min cairn. Jeg hader ingen racer, alle hunde har for mig et hundesind der er værd at passe på og holde af. Hunde er lidt som børn, barnet der mobber har det skidt med et eller andet. Du gør det kun værre hvis du nedgør og straffer barnet. Du kender aldrig baggrunden for fremmede hundes agressivitet, og at skære alle labber over en kam er jo direkte dumt. Det svarer til menneske-racisme. At sige at man enten reagerer ved at nyde følelsen eller slet ikke handle, det er altså også forkert. For normaltfungerende menneskehjerner kan sagtens rumme seperate tanker og handlinger. Man kan udemærket udføre en handling præcist, logisk og hurtigt samtidig med man tænker "det her er godt nok ikke rart". Ellers ville vi jo ikke kunne forbinde de forskellige ting som er dårlige/klamme/svære i forhold til at være nødvendige at gøre. Så det må være nok fra min side. Jeg har været den slags diskution igennem før og ved godt at den ikke fører til mere godt for mit vedkomne. Grib endelig ind igen, men lad være med at nyde at påføre et dyr smerte. Tænk over hvad du gør, hvem du gør det imod og spørg dig selv om det nu virkelig føltes rart.
  14. Nemlig. En ting er at gøre det nødvendige, jeg havde sikkert selv gjort det, men jeg havde aldrig nydt det. Selv da min cookie blev angrebet og jeg sparkede ud efter amstaffen for at få den væk, var det absolut ikke noget jeg nød at gøre på trods af det var 2 gang. Jeg ramte ikke engang men jeg ville have været så ked af hvis den skulle have smerter over noget jeg havde gjort. Det er ikke hunden, hundene bliver straffet nok på så mange andre måder, det er ejeren! Så må man give konen et verbalt spark i røven over opførslen og melde hende til politiet. Det var godt du var der til at gribe ind, det synes jeg bestemt, jeg bryder mig bare ikke om din tankegang.
  15. Øh hvad så om jeg fokuserer på den stakkels lab som højst sandsynligt ikke har det bedste liv. Den sætter livet på spil i trafikken fordi dens ejer ikke gider gå en tur med den i snor. Den er aggresiv fordi den ikke har det godt. Førerhunden kom ikke til skade ud fra fortællingen og det er da dejligt, men er det virkelige offer i historien ikke netop den stakkels lab som ingen interesserer sig for, og som blev sparket og vedkomne nød det??? Beklager at jeg ikke forguder ts som en helt der reddede en førerhund, men at jeg læser hvad der rent faktisk skete og tillader mig at synes at det er grimt at nyde at have sparket en hund, om den så var agressiv eller ej. Den slags skal man ikke synes er fedt! Jeg havde haft fuld forståelse for hvis han havde mandet sig op og givet damen en skideballe men han skal da ikke lade det gå ud over hunden og forvente et bifald? Spark damen næste gang. Så skal i høre mig juble.
  16. Det gjorde godt at sparke labben væk? Du er da egentlig ikke særlig sympatisk selv så. Hunden er muligvis aggressiv men undrer det dig med den ejer? Det er jo ikke fordi hunden er ond, så at det gjorde godt at sparke den væk synes jeg er grimt af dig. Jeg havde hellere set du sparkede damen af cyklen og havde nydt det.
  17. Den er fin! Jeg kender godt følelsen.. jeg har en lidt mindre tatovering med cookies navn og en af hendes poteaftryk kopieret ned til mindre størrelse, på undersiden af håndledet. Jeg havde selv lavet det hele, så tatovøren skulle bare copy/paste det var min første og pt. Eneste.
  18. Jeg kan også anbefale Skærbæk fritidscenter.. De er ekstremt hundevenlige. Vi havde en lille feriehytte, 4 voksne, 1 barn og en hund. Jeg er selv allergisk overfor mange andre racer af hunde og havde ingen problemer der, så rengøringen har været i top! Der var heller ikke meget ekstra fyld af tæpper og sådan som hundehår kan sætte sig i, men fint med sofa, køkken, 2 værelser, 1 hems og et badeværelse. Der var badeland, bowling og restaurant, og har man børn med, var der også lille legeland og en stor legeplads.. der er også en anden mere jordnær restaurant, tilknyttet bowlingbanen og baren, hvor hunden gerne må komme med og alting er åbent og hyggeligt.. meget hundevenligt cookie sad med min mor og holdt øje med os i badelandet mens hun nød en kop kaffe
  19. Jeg kan slet ikke stå for cairner, westier, norfolk terrier og australsk terrier... Der er bare noget ved de små pelsede terriere og deres nuttede ansigter og små pølsekroppe
  20. Min veninde har en lille bitte d/s'er, og den kan dælme hoppe højt. Der er fjedre i benene, det er jeg sikker på. Den indtager snildt et højt køkkenbord uden tilløb. Min egen, Cookie, halve cairn er lidt tung i måsen, det skifter mellem at hun har problemer med at hoppe op i sofaen (mor hjælper gerne med et lille skub bagpå) til at hun uden problemer kan springe op i mine arme (jeg er 1.68) og springe over læ-hegn nede på stranden. Motivationen afgør det hele. Da hun var hvalp kunne hun også snildt sprænge sit halsbånd op (kliklås) hvis hun så en god ven. Så mange af hundenes evner kommer sig af motivation vil jeg tro
  21. Potemis

    Udkast til (Hundelov)

    Først og fremmest burde dyresex være forbudt. Dernæst burde der indføres et hundekørekort, hvor man skal lære om ernæring, hundens behov for aktivering og familieliv. Det skal være lovpligtigt at have og være registreret elektronisk så man ikke skal rende rundt med et fysisk kort. Kortet skal bestå af en teoretisk prøve og noget praktisk undervisning. Uden kort, ingen hund. Årligt tjek hos dyrlægen skal være lovpligtigt. Bødestraf for overtrædelse. Flere hundeskove/strande eller bare en "hundene slippes løs"-dag. Altså indenfor rimelige grænser, på strande, marker, fodboldbaner, parker. Flere penge til politiet øremærket til at tage sig af sager om dyr. Evt kunne man have nogle frivillige til i forbindelse med en dyrlæge at tage ud og besøge nye hundefamilier og få en lille snak 2-3 gange indtil hunden er 2 år. Lidt a'la en sundhedsplejerske som man sender ud til nybagte mødre.
  22. Ps, dyreværnet har mange fine omplaceringshunde
  23. Der findes ikke en bestemt race der er bedre til at være alene. Det er hundens personlighed der bestemmer den slags og ejerens vilje til at træne. Så hvis du vil have en hund der kan være alene hjemme står den på træning ,træning, træning. Der er mange gode tråde om det herinde.
  24. Potemis

    Hjælp lille Alf

    Han kan selv sætte sig op nu og er i bedring donationerne er stoppet da de nok har samlet nok ind til hans medicin
  25. Jaaaa myssere! Cookie er den gavmilde type, specielt om morgenen inden hun stjæler min dyne. Vi får mys i ansigtet og på hænderne og lår. Men også når vi ligger i et kærligt øjeblik hvor hun har hovedet hvilene på min skulder, får jeg mange søde mys på kravebenet og det øverste af brystet. Jeg synes det er en kærlighedserklæring at få et mys og den adfærd skal man bare være stolt af at modtage
×
×
  • Tilføj...