nu er jeg en halvgammel kone der nok mest ser det fra "mor"-siden, men det er dejligt at læse at du jo godt ved, de elsker dig :hjerte:
jeg er meget på linie med Kleos indlæg, så ingen grund til at gentage hendes glimrende indspark
vore 4 børn er mellem 21 og 25, og vi siger dagligt til os selv og hinanden "la vær med at blande dig selv om det er svært at se dem begå deres egne fejl - lær dog af vores....."
det her emne er svært for jeg synes at det er sørgeligt, hvis den ene part vælger at afbryde kontakten til den anden, selv om det synes at være den eneste udvej på det tidspunkt :-(
måske er problemet også at vi ikke taler med vore børn/ forældre som vi taler med vore venner - der er for mange følelser involveret?