Lykkeliv

Nu har jeg ikke lige læst hele tråden, så du må tilgive mig hvis jeg gentager noget der allerede er blevet sagt.. Jeg hæfter mig ved at du skriver at du har behandlet ham for en måned siden? Måske jeg ikke kan læse, men jeg er i tvivl - behandler du ham fast hver 4. uge eller? For det skal du i hvert fald sørge for at gøre. Hvis I har været så heftigt angrebet, ligger der givetvis millionvis af lopper i dvale rundt om i din lejlighed, og jeg har fået lidt forskelligt at vide, men der kan jo gå mellem 6 mnd og 2 år før alle lopperne er helt døde. Det betyder jo så at du skal blive ved med at behandle ham, igen og igen og igen, så de aldrig kan få lov til at bide og lægge flere æg. Hver gang du har et nyt angreb, starter du jo forfra på den periode. Har du kontaktet dyrlægen? Man kan få sådan nogle piller.. Capstar eller sådan noget.. Det kunne måske hjælpe at behandle ind- og udvortes? Matas forhandler insektgift. Tror det er noget giftigt stads, men selv økofreaken her ville ikke tøve med at bruge det, hvis vi blev angrebet. Puha, bare tanken. Sørger du for at vaske alt? Sengetøj, sofapuder osv? De kan også gemme sig i dit klædeskab, sprækker i gulvet osv. Hvis du roder lidt, er det en god idé at få renset totalt ud, så der ikke er "hyggekroge" de kan være i. Når du støvsuger er det i øvrigt også vigtigt at skille dig af med støvsugerposen efterfølgende.

Her http://www.kennel-holtevejen.dk/5938650

Tja? Der er jo også forskel indenfor racen... Hvad der er avl og hvad der er tilgang til indlæring skal jeg ikke lige kunne sige... Men altså, min løve håndterer jo adskillelse langt bedre end min jagthund fx. med hvem jeg i øvrigt gjorde en hel del mere ud af hele alene-hjemme tiden. As we speak, ligger han og sover ude på badeværelset. Fordi gulvet er varmt derude er mit bud. Han har adgang til hele huset, men det er der han vælger at være. Jagthunden, hun ligger ved mine fødder. Hvor hun altid er at finde. Altid. Det er også hende der står og venter utålmodigt ved børnegitteret hvis hundene bliver lukket væk imens jeg vasker gulv eller lign. og hende der nægter at forlade entreen hvis jeg er væk hjemmefra, også selvom resten af familien er hjemme. Løven skrider hen og lægger sig til at sove eller spise. Nå men, TS der er tydeligvis gået noget helt galt i træningen og det er virkeligt synd for jer. Jeg tvivler på at det hjælper at han nu er kommet ind i soveværelset, for angsten for at blive efterladt har jo sat sig. Desværre. Men derfor er det rigtigt fint han er kommet derind alligevel. Arbejdsdag + natten er alt alt for længe at være alene for enhver hund. Hvis du er så modløs at du overvejer at sende ham retur, så synes jeg helt ærligt du skal gøre det. Hvis det var mig, ville jeg nok tage ferie nu her næste uge, og så bruge 9 dage (lørdag - mandag) på intensiv alene hjemme træning, hvor man starter helt forfra og arbejder langsomt men sikkert opad, med flere seperationer hver dag, så I hurtigt kan komme op i tid.

I øvrigt er min omplaceringstæve solgt med lignende klausul og nuværende ejer har skrevet under på, at jeg har forkøbsret til (til 1 kr) og at hun derfor ikke videresælges uden at jeg har fået buddet først. Det er ikke gjort fordi jeg har planer om at hun skal bo her nogensinde igen. Det ville desværre overhovedet ikke være realistisk. Det er gjort sådan fordi jeg ser det som min bedste mulighed for at sikre mig at hun ikke vil blive formidlet videre uden at jeg får det at vide og evt. har muligheden for at gøre min indflydelse gældende i forbindelse med den videreformidling.

Næh? Altså jeg ved det ikke rigtigt - det er dig der kender din hund bedst. Men jeg tænker i øvrigt på - de der blodmider, det var ret længe de der gnavere har haft dem, ikke? Det kan ikke være sådan nogen der kravler rundt på hende? Eller lopper? 10-20 sekunder kan vi ikke nøjes med når Asta stressslikker, men som sagt, så er Asta også en meget anderledes type hund med et helt andet aktivitetsniveau og sind tror jeg.

Ja, altså det gør Asta så også hvis hun først er kommet i gang. Hun slikker og slikker og slikker til hun bliver bedt (læs tvunget) til at stoppe. Så kommer hun pludseligt i tanke om det igen og bliver totalt manisk en gang til. Det handler så også om at hun jo får slikket hul og dét så i sig selv bliver den udløsende faktor for mere slikkeri, fordi den slags jo svier og generer = smerte.

Der har været (og er) tilbagekøbsklausul på de hunde jeg har ejet og jeg ville da også selv formulere en sådan, hvis jeg en dag skulle få hvalpe. Jeg synes det som udgangspunkt er rigtigt fint. Når det er sagt, så har jeg stået i en situation hvor jeg ikke kunne sende min hund retur til opdrætter, af den simple årsag, at den hund aldrig ville kunne integreres i deres daværende flok med stærke tæver. Opdrætter ville ikke kunne have hende i huset, uden at hun ville komme op og toppes med deres egne hunde og sådan er det jo. Det siger da ikke noget om deres opdræt De tilbød naturligvis at hjælpe mig med at finde et godt hjem til hunden, men det kunne og ville jeg godt selv klare. Den tæve jeg har nu ville heller ikke komme retur hvis jeg stod og skulle af med hende. Hun egner sig bare ikke til en flertæve-hjem og det kan der ikke ændres på. Min hanhund kunne til gengæld fluks ryge retur uden at jeg ville være bekymret. Han interagerer uden problemer med alle mulige hunde og jeg ville ikke have kvaler med at aflevere ham i et "opdrætter hjem".

Asta gør faktisk nøjagtigt det samme. Hos hende opstår adfærden i forbindelse med stress, frustration eller smerte. Hun er nok en helt anden type hund end din, mere manisk Men for hende er der noget tvangshandling over det og jeg er ikke i tvivl om at det fungerer stresslindrende for hende. Hun kan fx finde på at begynde på det hvis hun har opbygget en ekstremt høj forventning om noget (typisk mad eller aktivitet) og bliver bedt om at lægge sig eller lukket i bur i stedet. Hun kan også finde på at reagere på nøjagtig samme facon hvis hun har ondt. Generelt gør hun det ikke så længe jeg sørger for at holde hende fysisk og psykisk veltilpas - dvs. så længe hun har en god livskvalitet og får brugt både hjerne og sind. Hvis jeg har lange perioder med meget underskud på kontoen og det er gået ud over hende - forstået på den måde at hun "bare" bliver luftet et par gange og kommer i haven med søg, men uden løbeture, træning osv., så vil hun forfalde til adfærden i løbet af en 14 dage - 3 ugers tid. Igen tolker jeg det som stresslindring.

Vera Wang er... The shit når man snakker brudekjoler? Er du SATS pige? Eller Gossipgirl? Vera Wang laver brudekjoler til både Charlotte og Blair. Min idé er hendes ready to wear dog. Lidt mere overkommelig prismæssigt.

Mja.. Men ikke rigtigt. Det her er jo Vera Wang mærkedyr.dk - må man gerne være på sin bryllupsdag

Synes du? Arj, de er da så fantastiske Min gamle hund Stella havde en skotte dame som legekammerat, hun hed Flora og var simpelthen bare det sødeste væsen. Skøn skøn hund. Begge hunde kunne samme glædeshyl og sagde altid "vouvuvuvuvuvuuuuu" når de kunne se hinanden på afstand. Men indrømmet også den eneste jeg har kendt sådan rigtigt godt nok.

Jah.. Hvis man er aarhusianer ved man det i hvert fald. Tror såmænd også det foregår i alle mulige andre ghettoområder også. Jeg kørte igennem hver morgen/eftermiddag til og fra job en lang overgang og så godt nok mange triste hundeskæbner blive luftet langs vejen. Uden snor selvfølgeligt. Krybende langs med ejers ben ofte. Har en enkelt gang ringet til politiet (ikke 112) fordi jeg så en sparke sin hund gentagne gange. Holdt ind til siden og ringede imens jeg så det foregå. De sku nok tage ud og kigge. Engang agtigt. Det et jo ikke et særsyn som de sagde og han ville givetvis være væk inden de kunne ankomme. Gav mig til at tude en lille smule i raseri og afmagt, men jo ikke så meget at jeg turde stige ud af bilen.

Elllleeeeer den på vestre hånd http://wedding.allwomenstalk.com/9-vera-wang-gowns-from-her-new-white-collection Godt jeg ikke har travlt, det er først sommer 2015 det skal ske

Årh... Jeg tror jeg har fundet kjolenmodellen som jeg skal giftes i http://www.ebay.com/itm/NWT-Vera-Wang-Organza-Fit-and-Flare-Gown-with-Bias-Flange-Skirt-Size-6-/251422639636?pt=Wedding_Dresses&hash=item3a89f50614

Hvis min hund stjæler mad fra bordet bruger jeg også positiv straf skal jeg nok lige skynde mig at indrømme. Men grænsesætning er også en anden situation. Opdragelse eller grænsesætning er i min optik det vi som hundeejere gør, når vi lærer vores hunde til at lægge låg på visse impulser for at følge bestemte spilleregler. Det er opdragelsen der gør, at vores hunde kan begå sig med andre hunde og mennesker, og som del af de familier hvori de indgår. Ofte forekommer opdragelses situationer i uplanlagte sammenhænge og kan derfor ikke tilrettelægges på samme måde og med samme redskaber, som træning er det og skal derfor gribes anderledes an. At sætte grænser kan jo aldrig blive det samme som at træne? Når jeg træner står jeg i en opstillet situation, klikker, godbidder og det bedste legetøj in hand. Jeg har mål og delmål, kriterier der søges opfyldt og en, for det meste, veltilrettelagt plan at følge. Sådan hverken kan eller vil jeg interagere med mine hunde til dagligt. Det naturlige samspil der forekommer mellem mine hunde og jeg, handler ikke om belønninger og straf, men om at være sammen som en del af en familie-enhed. Hvis jeg fortæller dem de har overskredet min grænse (ved at sige a-a-a og et tag i halsbåndet eller lign) så straffer jeg dem ikke, ligesom de heller ikke straffer eller belønner mig, hvis de fortæller mig at min adfærd overskrider deres grænser på den ene eller anden måde. Det sammenspil er opdragelse eller grænsesætning, og det handler ikke og kommer aldrig til at handle om belønning og straf. Et gode eksempel på en grænsesætningssituation indenfor træningsrammer kan så være når mine hunde er på vej for langt væk fra mig/for tæt på en anden hund i træningsøjemed. Jeg siger a-a-a, de vender om og kommer tilbage, fordi de har lært at dette betyder at de nu har overtrådt de spilleregler som gælder i den givne kontekst og skal vende tilbage til mig. Er det straf? Belønning? Næ... Det er bare et signal om at det de har gang i lige dér ikke er ok.

Hjemmelavet mad var jo også en mulighed Jeg har prøvet både hjemmelavet, barf og tørkost, og ingen tvivl, Asta trivedes allerbedst på hjemmelavet mad og lavede flotte hundepølser der aldrig lugtede. Hun er opvokset på barf dog, men maven ville ligesom bare ikke være med efter det første år. Jeg mener også at barf er medvirkende til at danne mere mavesyre, men jeg er på ingen måde sikker. Der findes masser af guides online, sådan how to get started agtigt.

Jeg skelner personligt ret meget mellem træning og opdragelse, og positiv forstærkning og negativ straf bruger jeg altså primært i træningsøjemed og næsten ikke i opdragelsessituationer. Det er bare situationer hvor jeg ikke mener at klik-godbid fungerer (skrev klikkerinstruktøren ), ligesom den klassiske med at ignorere uønsket adfærd og belønne ønsket er ret uhensigtsmæssig. Det betyder ikke at jeg i stedet bruger positiv straf, jeg sætter bare grænser uden nødvendigvis at gå rundt og kaste om mig med godbidder imens. Eller ørevrid.

Hvem har snakket om positiv straf? Jeg tænker skam bare på ganske almindelig grænsesætning, ikke træning, men grænsesætning. Hvor man fortæller sin hund hvad der er ok og ikke ok, uden at lokke-klik-godbid agtigt, men bare... grænsesætte.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en af dem der har en del fordomme overfor schæfere. Som menneske er jeg ikke bange for dem, men det er meget få schæfere som mine hunde får lov til at hilse på eller generelt være i nærheden af. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er ryggen, temperamentet eller ejeren der er det afgørende... Måske en blanding? Men jeg har mødt virkeligt mange igennem tiden, og langt størstedelen har altså været skingrende vanvittige på et eller flere planer og meget uhensigtsmæssige i deres adfærd overfor andre hunde, i hvad jeg læser som en voldsom form for hyrdeadfærd kombineret med overgearethed. Jeg er ikke i tvivl om at schæferhunden kan være en skøn hund. Jeg har mødt et par fuldstændigt fantastiske eksemplarer. Men der må altså et eller andet helt galt i nogle linier et sted, for hold nu op hvor er der langt imellem. Og så tror jeg at racen ind imellem tiltrækker nogle forkerte mennesker. De værste eksempler af racen har jeg i hvert fald mødt i hænderne på gamle mænd der "aldrig har haft andet" eller kvindfolk (unge som ældre) der har misforstået positiv træning konceptet og tror at de kan klik-godbid sig ud af alt.

What she said :hjerte:

Dinglet og mager, må jeg blive fri. Slank og yndefuld - då'

I really don't see it Nuttet er for mig sådan pelstot-med-store-sorte-øjne-agtigt. De fleste terriere, bomuldshunde osv. Og så kan jeg helt subjektivt sige, at jeg virkeligt ikke kan komme i tanke om en smukkere hund, end min Asta. Ja ja, egne børn og alt det der, men jeg synes virkeligt hun er utroligt smuk og feminin. Jeg tror aldrig jeg får en så smuk hund igen - hun er virkeligt noget særligt. Og det er ikke kun mig der siger det - faktisk

Hahahaha, naaaaj, hun ka' ta' det Jeg synes Oscar & co. er skønne, men det er ikke hunde for mig. Og det hviler både ST og jeg helt fint i. Jeg er også ret sikker på at hun ikke ønsker sig en Astagator i sit hjem

Ja, det er virkeligt en imponerende gruppe. Elsker dem. Bare ikke i mit hjem. Store katte er vist en udemærket beskrivelse. Asta er fan though, hun leger ind imellem med en tæve der kan løbe fra hende. Stort hit i Asta's verden, der er langt mellem dem der kan (eller gider), så det høster respekt tror jeg

Og du mindede mig om en anden - mynder. Totalt no go herfra.