Lykkeliv

Vera Wang er... The shit når man snakker brudekjoler? Er du SATS pige? Eller Gossipgirl? Vera Wang laver brudekjoler til både Charlotte og Blair. Min idé er hendes ready to wear dog. Lidt mere overkommelig prismæssigt.

Mja.. Men ikke rigtigt. Det her er jo Vera Wang mærkedyr.dk - må man gerne være på sin bryllupsdag

Synes du? Arj, de er da så fantastiske Min gamle hund Stella havde en skotte dame som legekammerat, hun hed Flora og var simpelthen bare det sødeste væsen. Skøn skøn hund. Begge hunde kunne samme glædeshyl og sagde altid "vouvuvuvuvuvuuuuu" når de kunne se hinanden på afstand. Men indrømmet også den eneste jeg har kendt sådan rigtigt godt nok.

Jah.. Hvis man er aarhusianer ved man det i hvert fald. Tror såmænd også det foregår i alle mulige andre ghettoområder også. Jeg kørte igennem hver morgen/eftermiddag til og fra job en lang overgang og så godt nok mange triste hundeskæbner blive luftet langs vejen. Uden snor selvfølgeligt. Krybende langs med ejers ben ofte. Har en enkelt gang ringet til politiet (ikke 112) fordi jeg så en sparke sin hund gentagne gange. Holdt ind til siden og ringede imens jeg så det foregå. De sku nok tage ud og kigge. Engang agtigt. Det et jo ikke et særsyn som de sagde og han ville givetvis være væk inden de kunne ankomme. Gav mig til at tude en lille smule i raseri og afmagt, men jo ikke så meget at jeg turde stige ud af bilen.

Elllleeeeer den på vestre hånd http://wedding.allwomenstalk.com/9-vera-wang-gowns-from-her-new-white-collection Godt jeg ikke har travlt, det er først sommer 2015 det skal ske

Årh... Jeg tror jeg har fundet kjolenmodellen som jeg skal giftes i http://www.ebay.com/itm/NWT-Vera-Wang-Organza-Fit-and-Flare-Gown-with-Bias-Flange-Skirt-Size-6-/251422639636?pt=Wedding_Dresses&hash=item3a89f50614

Hvis min hund stjæler mad fra bordet bruger jeg også positiv straf skal jeg nok lige skynde mig at indrømme. Men grænsesætning er også en anden situation. Opdragelse eller grænsesætning er i min optik det vi som hundeejere gør, når vi lærer vores hunde til at lægge låg på visse impulser for at følge bestemte spilleregler. Det er opdragelsen der gør, at vores hunde kan begå sig med andre hunde og mennesker, og som del af de familier hvori de indgår. Ofte forekommer opdragelses situationer i uplanlagte sammenhænge og kan derfor ikke tilrettelægges på samme måde og med samme redskaber, som træning er det og skal derfor gribes anderledes an. At sætte grænser kan jo aldrig blive det samme som at træne? Når jeg træner står jeg i en opstillet situation, klikker, godbidder og det bedste legetøj in hand. Jeg har mål og delmål, kriterier der søges opfyldt og en, for det meste, veltilrettelagt plan at følge. Sådan hverken kan eller vil jeg interagere med mine hunde til dagligt. Det naturlige samspil der forekommer mellem mine hunde og jeg, handler ikke om belønninger og straf, men om at være sammen som en del af en familie-enhed. Hvis jeg fortæller dem de har overskredet min grænse (ved at sige a-a-a og et tag i halsbåndet eller lign) så straffer jeg dem ikke, ligesom de heller ikke straffer eller belønner mig, hvis de fortæller mig at min adfærd overskrider deres grænser på den ene eller anden måde. Det sammenspil er opdragelse eller grænsesætning, og det handler ikke og kommer aldrig til at handle om belønning og straf. Et gode eksempel på en grænsesætningssituation indenfor træningsrammer kan så være når mine hunde er på vej for langt væk fra mig/for tæt på en anden hund i træningsøjemed. Jeg siger a-a-a, de vender om og kommer tilbage, fordi de har lært at dette betyder at de nu har overtrådt de spilleregler som gælder i den givne kontekst og skal vende tilbage til mig. Er det straf? Belønning? Næ... Det er bare et signal om at det de har gang i lige dér ikke er ok.

Hjemmelavet mad var jo også en mulighed Jeg har prøvet både hjemmelavet, barf og tørkost, og ingen tvivl, Asta trivedes allerbedst på hjemmelavet mad og lavede flotte hundepølser der aldrig lugtede. Hun er opvokset på barf dog, men maven ville ligesom bare ikke være med efter det første år. Jeg mener også at barf er medvirkende til at danne mere mavesyre, men jeg er på ingen måde sikker. Der findes masser af guides online, sådan how to get started agtigt.

Jeg skelner personligt ret meget mellem træning og opdragelse, og positiv forstærkning og negativ straf bruger jeg altså primært i træningsøjemed og næsten ikke i opdragelsessituationer. Det er bare situationer hvor jeg ikke mener at klik-godbid fungerer (skrev klikkerinstruktøren ), ligesom den klassiske med at ignorere uønsket adfærd og belønne ønsket er ret uhensigtsmæssig. Det betyder ikke at jeg i stedet bruger positiv straf, jeg sætter bare grænser uden nødvendigvis at gå rundt og kaste om mig med godbidder imens. Eller ørevrid.

Hvem har snakket om positiv straf? Jeg tænker skam bare på ganske almindelig grænsesætning, ikke træning, men grænsesætning. Hvor man fortæller sin hund hvad der er ok og ikke ok, uden at lokke-klik-godbid agtigt, men bare... grænsesætte.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en af dem der har en del fordomme overfor schæfere. Som menneske er jeg ikke bange for dem, men det er meget få schæfere som mine hunde får lov til at hilse på eller generelt være i nærheden af. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er ryggen, temperamentet eller ejeren der er det afgørende... Måske en blanding? Men jeg har mødt virkeligt mange igennem tiden, og langt størstedelen har altså været skingrende vanvittige på et eller flere planer og meget uhensigtsmæssige i deres adfærd overfor andre hunde, i hvad jeg læser som en voldsom form for hyrdeadfærd kombineret med overgearethed. Jeg er ikke i tvivl om at schæferhunden kan være en skøn hund. Jeg har mødt et par fuldstændigt fantastiske eksemplarer. Men der må altså et eller andet helt galt i nogle linier et sted, for hold nu op hvor er der langt imellem. Og så tror jeg at racen ind imellem tiltrækker nogle forkerte mennesker. De værste eksempler af racen har jeg i hvert fald mødt i hænderne på gamle mænd der "aldrig har haft andet" eller kvindfolk (unge som ældre) der har misforstået positiv træning konceptet og tror at de kan klik-godbid sig ud af alt.

What she said :hjerte:

Dinglet og mager, må jeg blive fri. Slank og yndefuld - då'

I really don't see it Nuttet er for mig sådan pelstot-med-store-sorte-øjne-agtigt. De fleste terriere, bomuldshunde osv. Og så kan jeg helt subjektivt sige, at jeg virkeligt ikke kan komme i tanke om en smukkere hund, end min Asta. Ja ja, egne børn og alt det der, men jeg synes virkeligt hun er utroligt smuk og feminin. Jeg tror aldrig jeg får en så smuk hund igen - hun er virkeligt noget særligt. Og det er ikke kun mig der siger det - faktisk

Hahahaha, naaaaj, hun ka' ta' det Jeg synes Oscar & co. er skønne, men det er ikke hunde for mig. Og det hviler både ST og jeg helt fint i. Jeg er også ret sikker på at hun ikke ønsker sig en Astagator i sit hjem

Ja, det er virkeligt en imponerende gruppe. Elsker dem. Bare ikke i mit hjem. Store katte er vist en udemærket beskrivelse. Asta er fan though, hun leger ind imellem med en tæve der kan løbe fra hende. Stort hit i Asta's verden, der er langt mellem dem der kan (eller gider), så det høster respekt tror jeg

Og du mindede mig om en anden - mynder. Totalt no go herfra.

Der er virkeligt mange Alt i miniformat og med udstående øjne. Chihuahua, mops osv. Alt indenfor retrieverne, med undtagelse af flatter måske. Alt der har tendens til meget savl, har virkeligt et problem med savl. Alt hvad der kan kategoriseres som muskelhund, kamphund eller what ever man nu må kalde den type nu til dags. Af mange årsager, men faktisk primært pga deres udseende, som virker frastødende på mig. Alt over 30 kg-ish tror jeg - fordi det er en upraktisk størrelse, og fordi jeg ikke bryder mig om tanken om ikke at kunne holde min hund fysisk tilbage. Beagle, basset og alt i den dur. Bryder mig ikke om temperamentet, pelsen eller udseendet. Schæfer, fordi jeg nok har mødt 2 jeg bryder mig om og 1000 som er rædselsfulde. Ingen hunde der har skavanker pga deres udseende. Ja.. det var vist det tror jeg :hmm:

Fik dem i julegave og kan kun sige :hjerte: :banan: De er hver en krone værd Findus. Det føles som om mine fødder får en kæmpe krammer hver gang jeg springer i dem - jeg er helt solgt :hjerte:

Ja det er sgu sært. Synes ligesom bare det lige skulle med, at jeg som hyppig kunde aldrig nogen sinde har oplevet problemer. Men alle mine varer ér så også kommet frem.

Handler der... ja, oftere end jeg burde Elsker deres mineral ting, og så er jeg en sucker for billige neglelakker når man lige skal teste om farven funker-agtigt. Har aldrig-aldrig oplevet problemer og kan i øvrigt nævne at de ofte har 50%, så det er bare at vente. Det er jo ikke deres skyld hvis den pakke er blevet væk i posten..?

Vi vender den lige kort i gruppen, jeg vender tilbage med svar i løbet af et par dages tid

Hvorfor ikke? Jeg synes da de kjoler er af typerne man både kan dresse op og ned med tilbehør og sko, og de kan da blive vildt lækre og meget fest-agtige med de rette accessories, ligesom de også vil kunne bruges som pænt hverdagsdress. Jeg kunne sagtens se mig selv tage en af dem på til en fest det behøver jo ikke være glimmer-over-alt, nedringet as hell eller ren prom dress-agtigt, før det er festligt?

Vel er det ej, jeg har det faktisk på samme måde... At det så ikke altid lykkes for mig, er så en anden sag. Men jeg forsøger

Bare fordi bestyrelsen helst så at vi smuttede, betyder jo ikke at vi ikke findes Nej og ja. Nej fordi det har vi ikke pt., ja fordi flere har rykket i mig for at starte noget op, og jeg overvejer at gøre det i det nye år.