Hop til indhold

Annetteg

Members
  • Antal indlæg

    397
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Annetteg

  1. Hvad med at bede ham ligge sig i kurven hvis han begynder at stresse op? Hvad gør han så? Har du trænet pause/ro? går du til hundetræning med ham? Hvordan er han når de andre hunde arbejder? Kan han forholde sig i ro der? Jeg syntes ikke han lyder stresset men blot uopdragen lidt ala " mor er her ikke" så jeg opfører mig bare som jeg vil.
  2. Jeg syntes da helt klart du skal prøve med kemisk kastration. Og evt rigtig kastration hvis den kemiske virker positivt.
  3. Jeg er vist smittet :damn: så det er da en trøst at jeg ikke udgør nogen fare for samfundet
  4. Annetteg

    Sommertræf??

    Jeg skal på weekend kursus i agility i Ødis Bramdrup d 2-3 juli sammen med en træningsveninde. Der er vist stadig en ledig plads. Der er danskhundeferie.dk Det er en hel uge i sommerferien i Nymindegab. Der er stadig en ledig plads på et agilityhold øvet og et spor-hold. Alt efter hvor du bor findes der altså en del privattræning. Og hvis du evt er villig til at køre efter det så burde det ikke være noget problem at finde et hold.
  5. Hvad race er hvalpen? I skal prøve at give hvalpen tryghed. Den skal have et safe sted hvor I ikke forstyrre den. Evt et stofbur der står åben. Stil det gerne i nærheden af jer men et roligt sted. Giv hvalpen godbidder og kødben i buret så den bliver tryg der. Men lad den altid i fred derinde. Undgå at løfte hvalpen unødvendigt. Da det gør den bange, den kan ha været tabt på et tidspunkt. Hvis I skal løfte den så gør det langsomt og understøt den godt. Masser af godbidder ved potetørring og anden håndtering som den ikke kan lide. Få den tjekket for evt ømheder og sygdom ved dyrlægen. Og start op til hvalpemotivation hvor I kan få gode råd med på vejen og I kommer godt igang med træningen.
  6. Jeg går ind for "racerene" hunde og gerne med stamtavle. Sundhed og at undgå indavl er meget vigtig og der er stamtavle guld værd. Men desværre betyder udseendet lidt for meget på mange tavlehunde. Jeg kunne ikke finde en dsg med stamtavle efter forældredyr som jeg syntes var atletiske og med gode sind. De var alle små fede vovser og så ikke ud som de dsg på 10+ år som jeg kender. Racestandarden er lille og kompakt og det er der strammet meget op på de sidste år. Så jeg endte med en dsg uden tavle. Ja ja så er den ikke ægte og bla bla.... men der skulle ikke være andet end dsg i ham. Og han er præcis som jeg gerne vil have. Skønt sind og atletisk bygget. Min BC er med DKK papirer men er ren hyrdelinje og korthåret og ligner ikke en typisk BC. Jeg syntes det er ærgerligt at der ikke avles mere på egenskaber og sundt eksteriør istedet for en standard beskrivelse og udstillingsdommer beskrivelse. Man kan muligvis finde den helt komplette pakke men det er bestemt ikke let. Jeg har altså intet imod blandinger og har haft to helt fantastiske blandingshunde der blev 13 og 14 år. Så dejlige sunde hunde.
  7. Tillykke med hende! Hun ser fin og fit ud den gamle tøs. Du passer godt på dine dyr :5up:
  8. Det blev en rigtig lang dag i Skanderborg Men hvad gør det når vejret var skønt. Masser af søde hundefolk og hunde Gode baner, søde dommere og flotte præmier. :5up:
  9. Måske skulle de lige overveje at ligge underlag på næste år. For der var godt nok mange hunde der havde store problemer, med det glatte underlag. Ikke rart at se hundene glide sidelæns ind i slalom og springvinger :damn:
  10. Jeg tænker hvis han løber uden om springet i LP så skåner han jo også sig selv. Medmindre han bare ikke har forstået den nye vinkel godt nok. Løber han også udenom hvis du træner det gamle program? Selvfølgelig skal han skånes lidt. Men sådan som du beskriver ham så ville jeg lade ham træne og motionere. Du er jo så ansvarlig og opmærksom på dine hunde, så du skal nok stoppe ham, hvis han ikke kan holde til det. Hvor er jeg bare ked af det på dine og Jobbes vegne.
  11. Begge dage med begge hunde Jeg bor jo også lige ved siden af
  12. 200 mm på en weekend lyder jo helt vildt Jeg håber da i bor lidt højt og undgår oversvømmelser. Men hvis jeres meteorologer er ligeså dårlige som vores, så kommer der nok 2 mm held og lykke med stævnet :5up:
  13. @Trixie83 Jeg er helt enig i at man skal undgå fejlindlæring, men det gælder jo ikke kun nye hunde. Hvis man ikke er konsekvent med felter og starter til stævner kan man hurtigt stå med et problem også ved en gammel hund. Det ser man også nogle gange ved slalom. Jeg tror der er nogle hunde der aldrig bliver 100% mentalt klar til konkurrencer, efter min mening altså. Jeg har snakket med nogle ejere af sådanne hunde. Den ene sagde at hun håbede stævnestressen ville fortage sig med tiden. Og at hun havde meget få krav til hunden når de løb. Hunden viste jo ikke at det var forkert og den elsker at løbe agility ( på sin helt egen måde :blink:) En anden forsøgte stævner i flere år, men måtte opgive for det blev bare aldrig bedre. Han træner stadig engang imellem for hunden elsker jo agility. Hunde og mennesker er jo forskellige. Nogle løber agility med en race der måske ikke er den mest oplagte agilityhund. ( jeg mener så at man skal sætte hundens sundhed øverst. Nogle racer er bare ikke skabt til agility. ) Andre kan måske ikke helt tøjle en toptunet hyrdehund på agilitybanen. Det giver da udfordringer men derfor skal de da stadig bare starte alt det de vil. Agility skulle gerne handle om at have det sjovt med sin hund uanset niveau og ambitioner. Jeg hæfter mig lidt ved at Silvia Trkman og Susan Garrett anbefaler at man starter hunden tidligt i konkurrencer men nedsætter kravene. Og har den holdning at agility er for alle. ( hvis de altså kan tåle at løbe agility) Jeg blev selv lokket med til mit første agilitystævne meget tidligt. Jeg havde trænet agility i få måneder. Det var så DGI begynder uden slalom og vippe. Og det Var da så sjovt! Så var jeg bidt af agility og opsat på at lære det rigtigt. Jeg kan se at dem der kommer ud og starte stævner de fortsætter med agilityen. Dem der ikke gør, falder ofte fra. ( eller bliver aldrig bedre) Derfor tror jeg at det er super at anbefale folk at starte stævner også selvom der er lidt fejl og mangler. Vi skal jo lære hele livet. Og der er næppe mange der bliver verdensstjerne med deres første agilityhund. Mana gjorde det jo super flot. Og er da 100% klar. Desuden er du jo en skide dygtig handler. Jeg skal også starte på Vilhelmsborg Det bliver da sjovt!
  14. Nå så må vi jo vente til weekenden Jeg har tilmeldt mig for første gang i år. Nu vil jeg altså se hvad det er for noget sådan et ugestævne. Håber da jeg kommer med, især fordi datteren skal med. Så det bliver en mor/datter campingtur :hjerte:
  15. At springklasserne er de hurtigste, men nu har mine også stopfelter i AG. Mine hunde er vilde med feltforhindringer så ingen problemer der. Men hunde der har problemer med felter eller er utryg ved F eks vippen der vil AG jo ofte være en del svære.
  16. Aggressive hunde syntes jeg er et meget større problem end at hunden fiser 14 gange rundt på banen. Jeg gider simpelhen ikke sure hunde der laver udfald konstant. Men det må ejerne jo tage hånd om og sørge for at der ikke ske uheld. Hvad er det min hund godt må? Og hvor har jeg skrevet at din hund bliver pakket ind i vat? Mon ikke du læser lidt imellem linjerne nu? Mon ikke vi alle er ansvarlige hundeejere der vægter hundens sikkerhed højt? Jeg kan bare ikke se forskellen på skader ved træning eller ved konkurrence. Og så mener jeg at der skal være plads til at lave fejl også for hunden. Hellere at den tager intiativ end at den går i snus. Oftest skyldtes fejlene jo altså føren og med en hurtig hund sker der let fejl. Buster mangler en SP pind for at rykke i klasse 3 men jeg vælger pga springhøjden at holde ham i klasse 2 lidt endnu. ( melder ikke i sp2) Archie har fået den første pind i bogen og skal nu nok hente flere i år, så ved da ikke hvorfor du mener jeg ikke er seriøs. For jeg er seriøs, jeg gør bare ikke stævner til mere end hvad de er. At være ambitiøs er da fint. Jeg mener bare at der skal være plads til alle ude til stævnerne. Bare hunden fysiks og psykisk er ok til agility.
  17. Hvis man gerne vil i dialog med folk, bør man måske ikke kun forholde sig kritisk. Jeg syntes debat er fint men dette her bliver vist lige en tand for personligt. Ingen er i tvivl om at du syntes det var alt for tidligt at starte en hund som Calle og muligvis også mange at de andre der har debuteret til konkurrencer. Men jeg syntes bare ikke du argumentere ret godt for hvad der skulle ske ved at starte en hund " for tidligt" hvis bare føren har nogle delmål der bliver opfyldt og er konsekvent kan jeg ikke ser der skulle være det mindste i vejen for at starte. Er konkurrencer en meget stor og vigtig ting for dig? For måske tager jeg bare for let på det :hmm: folk er jo forskellige og vores forventninger, mål og drømme er ikke ens. Derfor kan man let snakke helt forbi hinanden uden at man som sådan er uenig. Et forum er nu altså bare lidt mere hyggeligt hvis man kommentere og liker opslag (medmindre man virkelig afskyr). Men herinde er det nu lidt som at man kun liker og roser "vennerne" resten er ligegyldige. Det skal nu ikke ødelægge min dag
  18. Man kan da godt debattere hvornår en hund er klar. Men det ved man altså først når hunden har startet. For langt de fleste hunde reagere altså ikke som i træning når de kommer til stævne første gang. Hvis man tager ud til det første stævne med forventning om at vinde det hele, er chancen for at blive skuffet da ret stor. Jeg syntes ikke en hund der forlader banen at frygt er sjov at se på. Eller hvis den bare slet ikke har lyst til at løbe agility og nærmest bliver tvungen banen rundt. Men en glad hund der bare tænker jubiii og tager lidt ekstra spring eller en tunnel på vejen er da så livsbekræftende. Hvordan kan en glad hund være forkert og negativt? Skader er da ingen undskyldning, for selv i store internationale konkurrencer kommer hundene da til skade i ny og næ. når man er aktiv er chancen for skader altid til stede. Grundformen, styrken, balancen og smidighedstræningen skal være på plads. At hunden hopper af en feltforhindring er da ikke ønskeligt, men hvis man F.eks ser Cruft sker det nu flere gange på sådan en dag. Især vippen både af hunde der laver flyveren eller hunde der hopper af på midten. Hvor mange hunde har ikke problemer med slalom? Især i klasse 1 er der utrolig mange slalom fejl. Det er jo ikke sært da slalom er den sværeste øvelse især for store hunde. Jeg syntes man skal opmuntre folk til at starte konkurrencer, for både hund og fører kan lære en masse ved at deltage i et stævne. Men selvfølgelig afhænger det af hvordan du er som ejer. For er du kun glad hvis alt er perfekt, så kan det risikere at stille for store krav til hunden. Jeg har ikke mine hunde pga agility. Men jeg syntes det er sjovt at løbe agility og mine hunde vil gerne og så gør vi det. Uanset hvad andre mener vi er klar eller ikke klar til :banan: For mig er mine hunde de bedste uanset resultater, sløjfer og bånd.
  19. Nej nej hvad skal det da gøre godt for? Fuldstændig latterlig indslag hvor dyr bliver brugt som underholdning på den tarvelige måde. Jeg troede faktisk at CM var blevet klogere med tiden. Hunden lærte intet fornuftigt i det klip. Men hvis man skal sige noget positivt så :slem: Var det da lidt sjovt at se CM rende rundt for at fange en bulldog. Og de grise havde det da betydelig bedre end de traditionelle slagtesvin vi har i dk.
  20. Man spilder da ikke nogens tid ved at hunden ikke er øvelsesmæssigt klar til opgaven. Du har dobbelt banetid og så er det ud. Desuden betaler alle vel det samme for at deltage. Jeg kan virkelig ikke se at det skader noget hvis hunden tager lidt ekstra forhindringer af bare glæde. Der er jo stor forskel på hvordan hunde opføre sig på en agilitybane. Jeg vil nu langt hellere at hunden stormer rundt i glæde end at den går i snus og er fuldstændig ligeglad. Hvad skulle forskellen være ved at hunden falder/hopper af feltforhindringerne til stævne eller træning? Eller at hunden er så vild og glad at den pisker rundt? Risikoen for skader er da lige stor om det er træning eller stævne. Ja du kan selvfølgelig pakke hunden ind i bobbleplast og holde den i kort snor hele livet, men er det et liv? Jeg ser da mange hunde især BC som opfører sig fuldstændig som du beskriver selvom de har startet stævner i flere år så de bliver jo nok aldrig klar så. Spørgsmålet er jo nok klar til hvad? Løbe for at vinde, rykke op, få DM udtag så er svaret nok nej. Men at have det sjovt så er svaret JA. Hvorfor skal det være så seriøst? Jeg opfordre gerne folk til at tage til stævner med hunde der ikke kan vinde. Bare de kommer ud og føler stemningen og hygger sig med sin hund og en masse hundefolk så er chancen da stor for at de kommer igen. Agilityen skal de nu nok lære med tiden og hvis ikke så har de da haft det sjovt alligevel. Stævner er da hvad man gør det til. Det koster penge at deltage, man løber ofte rundt på en våd, glat og hullet græsmark i møgvejr, hvis man endelig er fejlfri og hurtigst vinder man en kop eller et kødben. Succes er da rart jo jo, men hunden er da ligeglad og de 3-4 mennesker der står og klapper er nok også til at overse. Agilitystævner er sjove fordi der er et godt fælleskab og hygge med andre hundefolk. Og det er dejligt at lave noget sjovt med sin hund. Selvfølgelig er det da fedt når der bare er det rette flow og samarbejdet bare fungere. Men det skal da bare ikke udelukke alle dem der måske ikke lige er "der" og måske heller aldrig når "dertil" Hvis man har meget store ambitioner må man jo bare satse på landsholdet og internationale stævner, der kommer alle de "ikke klare" lalleglade " kæmpe fest" jo ikke
  21. Derfor syntes jeg nu man skal tale ordentlig til andre mennesker. Især når det er folk man ikke kender. Nogle tråde hvor HG virkelig ruller sig ud har jeg godt nok være rystet over hvor onde mennesker kan være imod hinanden.
  22. Helt UENIG. Mere flabet og provokerende type findes ikke. Seriøse debatter skal ødelægges af sort snak, rette stavefejl, nedgøre andre. Jeg har aldrig set ham komme med et fornuftigt svar på noget indlæg. :hmm: Jeg syntes forskellen på HG og HF er at på HF får man seriøse svar og kommentar. På Hg bliver man generet, latterliggjort, ja nogle gange minder det om mobning. :damn: men det gælder jo nok ikke for den "faste HG kerne".
  23. Hvornår er det så for tidligt at starte en hund i konkurrence? Selvfølgelig skal der ikke ske fejlindlæring på stævnebanen og hunden skal kunne forhindringerne nogenlunde. Hvis hunden er fysiks og psykisk istand til at løbe agility kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle starte stævner hvis man vil. Selvfølgelig med det forbehold at man acceptere fejl osv. Men hvad syntes I problemet skulle være ved at starte tidligt?
  24. nu har jeg jo selv en højtkørende hund. Og jeg valgte at starte ham tidligt, for at se hvordan han ville reagere på stævnemiljøet. Noget som man aldrig kan opnå i træning. Han smuttede ud af slalom alle 3 løb til første stævne, noget han aldrig gjorde til træning. Han tyvstartede næsten en gang, noget han heller aldrig gjorde til træning. Hverken hunden eller jeg tog fra stævnet skuffet eller negativ. Men med en masse viden om hvad vi skulle træne videre på. Næste stævne var samtlige slalom fine og han blev pænt i starterne, fordi jeg fik lagt fokus på forstyrrelser i disse momenter. Jeg kan ikke se Calle fik nogen negativ oplevelse af den stævnedag. Han havde da en fest på banen og nød at være på. Dejlig glad hund. :5up: Ja der mangler en del før han vinder mesterskaber i agilityringen, men altid godt at have noget at træne videre på. Efter hvad jeg læser så startede Calle kun fordi Cassi skulle starte. Og fordi Camilla ville se hvordan han reagerede på banen. Han har jo haft lidt problemer med at holde fokus når der var andre hunde. Jeg tror bestemt ikke at kriteriet var at gennemføre slalom.
×
×
  • Tilføj...