Sitto

Vil lige pippe at hund på plejehjem ikke er ren lutter lagkage! Det plejehjem som ligger i den by jeg er vokset op i, de har haft to CKCS som fastboende plejehjemshunde - begge blev så smælderfede at de døde i en alt for tidlig alder pga overvægt. Og eftersom plejehjemmet har automatiske døråbnere, så smuttede hundene ofte ud fordi de gamle jo ikke kan være opmærksom på om sådan en hund smutter med dem - så det er et under at ingen af dem nåede at blive påkørt. Jeg har godt nok fulgt dem hjem MANGE gange. Jeg er all in for besøgshunde - men ikke fastboende hunde på plejehjemmet. Det er altså ikke for hundens skyld :-(

Hvor er den der lille hvide pelstot HVALP du engang havde?! :hmm: Men den store hvide pelsbjørn, som tydeligvis må have spist din hvalp, er nu også ganske smuk og det samme er Ozzie. Skøn duo! :hjerte: Dejlige billeder.

Tak for hvalpebilleder Missing. :hjerte:

Skønne billeder Missing! :hjerte: Dem kan man aldrig få nok af!

Zazu, dengang hun var på størrelse med Ayo - hihi det er godt nok nogle kilo siden! Omkring 4 mdr gammel. Kan se jeg ikke rigtig har nogle af Camy - skriver lige til tidligere ejer og spørger om hun vil sende nogle.

Ååårh skønne hvalpebilleder! Akuthvalpeskruk.dk Ayos første dag hjemme og første tur ude Som unghund med nogle lidt sjove dimensioner Finder lige nogle senere af Zazu & Camy

Vores hunde MÅ altid gerne knurre af os, hvis de føler det er nødvendigt - men det håber jeg aldrig det er, og har indtil videre heller ikke været. Jeg plejer sagtens at kunne se på dem hvornår der sendes dæmpende signaler, og så plejer vi at stoppe her - fx ved negleklipning som især Zazu ikke synes det super fedt. Der når hun aldrig ud i at knurre, fordi jeg godt kan se på hende hvornår nok er nok. Så holder vi en pause og hygger lidt - og fortsætter så. Den eneste der "knurre" af os er Ayo hvis hun gerne vil noget - enten lege eller have noget af vores mad. Men det er absolut ikke et rigtig knur, det er hendes allerbedste kommunikationsform når der er noget hun RIGTIG gerne vil! Om vi kommer til at skubbe til dem om natten, eller tager kødben el. diverse fra dem, så knurre de aldrig. Men omkring visse andre mennesker kan Zazu have en kort lunte. Og er ret hurtig til at knurre eller snappe ud, hvis ikke vi er hurtige nok til at få folk stoppet - det er vi jo så blevet, efter vi er blevet opmærksomme på det. Men i mine øjne, og Michaels, er det helt ok. For hun hverken knurre eller snapper for sjov - men gør det hvis folk synes de skal løfte hende op, trænger hende op i en krog når hun ligger, eller de stikker hele hovedet ned til hende for at sige hej. Især Michaels bror skal vi være meget obs på, da han slet, slet ikke kan læse hendes signaler. Folks syn på hunde som Zazu, kan faktisk godt gøre mig lidt ked af det. Fx Michaels bror er blevet snappet i næsen af Zazu, og det har han så fortalt i flere sammenhænge til folk - i hans version. At han ville sige hej til Zazu og så snappede hun ham i næsen. Zazus version er at hun fik et hovedet fra en person hun ikke er super tryg ved, stukket helt ned i hendes hoved - men i hans version lyder hun jo som en mega sur hund. Og det er hun virkelig ikke! Michael & jeg kan gøre ALT ved hende, og selv i situationer som fx negleklipning, hvor jeg godt ved vi overskrider hendes grænser rigtig meget, der har hun end ikke knurret efter mig eller snappet, hun dæmper kun. Og selvom hun ligger og putter, så kan jeg sagtens ligge mig ned med hovedet ved siden af hende, og putte mig ind til hende - fordi mig stoler hun 100% på og er tryg ved :hjerte: det forhold har hun altså bare ikke til Michaels bror fx. Og så er hendes grænser langt hurtigere overskredet! At nogen så mener det er ensbetydende med en aggressiv hund fx, det kan jeg simpelthen ikke tage mig af. Jeg vil godt nok ikke skælde Zazu ud for at gøre opmærksom på at hendes grænser er blevet overskredet - da slet ikke når det handler om mennesker hun ikke har tillid til! Så skal de bare lade hende være - færdig slut. Så dét er vi blevet meget opmærksomme på og beder folk lade hende være. Hun skal nok selv komme hvis hun har lyst - hun skal ikke tvinges til deres selskab. Det er virkelig ikke derfor hun er her! Det er dog mest overfor Michaels bror de her situationer opstår, da han desværre har overskredet hendes grænser lidt for meget hvor vi ikke har været obs på det - og så er hun hurtig til at sige kraftig fra, hvis hun fra samme person/hund har oplevet at de første signaler ikke bliver accepteret. Fx ved Michaels forældres hund - den forstår bare ikke et nej. Og Zazu er ellers god til, overfor vores egne, at sige pænt fra. Og det gjorde hun også overfor deres i starten, men nu bider hun rundt om snuden på det med det samme og knurre meget dybt - fordi hun har oplevet at hun ikke kan stoppe hende på anden vis. Det samme med Michaels bror. Det kan jeg virkelig ikke se er forkert Skal lige siges vi er meget obs på både bror og hunden for at ingen af dem skal overskride hendes grænser, og er der optakt til det, stopper vi dem - så hun ikke selv føler hun skal stoppe dem. Det eneste der er forkert, er at vi ikke har været obs nok på at holde øje med om hendes signaler til start blev accepteret af dem. Men det er vi nu!

Det har absolut INTET med "lederskab" at gøre - og det med lederskabet overfor hunden er en tankegang du helt skal glemme. Du skal mere se dig som en forælder overfor hunden, hvis man skal give det en rolle. Hunden er på ingen måder ude på at overtage magten - de kan indimellem prøve grænser af ja, for at se hvad de kan få lov til og ikke kan - men det er kun grænsesøgning som børn kan finde på, det er absolut ikke for at tage magten. Øv han lyder altså ret forældet i sin tilgang til hunde ham din farbror.. :-( Men rart at høre du er skeptisk overfor hans tankegang og spørger herinde i stedet :5up:

Nej det er noget værre sludder din farbror bilder dig ind. Fordi en hund ikke har underuld, kan den jo netop ikke særlig godt holde varmen. Vores små hunde får jakker på her i den kolde tid, ellers ville de slet ikke syntes det var sjovt at være ude. Især de helt små hunde er også i klart større risiko for at blive syge pga kulden - så det er absolut vigtigt at de ikke går og fryser! Så lad du blot din hund beholde sit dækken - som det lyder til at hun også at vældig glad for! :5up:

Liva har et problem med tom mave - hvis hun ikke har fået noget at spise forholdsvis lige inden vi går i seng - så går maven tom, rumler og larmer og hun kaster ofte galde op så. Når maven at begynde at rumle, så er det for sent at få noget mad i hende - da hun allerede her har fået kvalme så. Det eneste jeg kan få i hende er havregrød oprørt med A38 og tun. Pølser, leverpostej, ost osv (alt det hun plejer at eeeeelske!) vil hun ikke have. Det er så cirka det eneste tidspunkt jeg giver hende mælkeprodukt på, og det sker ret sjældent. Ellers kan jeg en sjælden gang imellem, hvis de hoster/harker fordi ét eller andet sidder lidt på fast i halsen el.lign, så hjælper det hvis de får noget at drikke - og det eneste jeg så er sikker på de vil drikke, det er mælk. Vand takker de nej til - men ikke mælken. Så det er absolut ikke noget de får fast og særlig ofte - men en sjælden gang imellem når det er en nødvendighed. Dårlig mave er ikke rigtig noget vi lider af hjemme hos os - har faktisk aldrig oplevet det hos nogen af mine hunde.

Sikke en grim hvalp Siri. Puha. GODT det ikke er mig der skal have ham! :hjerte: Seje, seje Joppe. Han bliver en ægte figther!

Spændende :banan: glæder mig til maaaaange billeder!

Hvad med nogle sko til ham? Noget siger mig at så meget som der bliver saltet i KBH, så tror jeg ikke på potevoks er nok - slet ikke hvis hunden ikke bryder sig om det, og det er en kamp at få det smurt på - og det derved måske ikke bliver smurt så godt på. Sko dækker jo helt og er måske hurtigere at give ham på? Men altså - han hverken hader dig eller noget der bare minder om. At en hund knurre er jo hans måde at sige "Du har overskredet min grænse - jeg bryder mig ikke om det, vil du ikke nok stoppe" Værre er det ikke. Visse ting SKAL bare gøres - også mod hundens vilje. Og hunden hader dig ikke af den grund. For et par uger siden stod jeg med en hund der skulle have klippet negle hos dyrlægen (vi holder dem nogenlunde nede herhjemme, men da den ene af dem har alt for lange (og sorte) negle, så er dyrlægen nødt til at klippe dem ordentlig ned indimellem) der stod jeg i dén grad og holdt hende mod hendes vilje, og holdt også hendes hoved for at hun ikke snappede dyrlægen - men det er et nødvendigt onde den måske ene gang om året - og hun var lige så glad for mig bagefter, som hun var inde - selvom jeg helt klart havde overskredet hendes grænse. Men det bedste ville naturligvis være at man kan vænne hunden til det. Så i gang med intens pote-berørings træning derhjemme mellem turene, altså uden der bliver smurt noget på, men hvor du bare røre hans poter og piller ved dem - og roser og giver godbidder i lind strøm. Men jeg ville nok forsøge at se hvad han siger til sådan et par sko - når han reagere så kraftigt på potesmøring. Det er ikke sikkert at skoene er bedre, men det er da et forsøg værd. Men i gang med en masse træning og gøre det til en positiv ting at få rørt ved poterne - det er eneste vej frem.

Tak for de søde ord om pigerne

Lidt mere leg i sneen Hovsa, der gik vidst lidt billedespam i den...

Nej hvor spændende! Tillykke med hvalpen. Bliver spændende at se hvem der ender hjemme hos dig :banan:

:ae: Øv for en forskrækkelse! Det må godt nok være ubehageligt!! Godt hun er ok igen - håber det "bare" var en engangs-ting...

Sikke en dejlig opdatering Siri. Skønne Joppe. Han er sgu en sej lille gut!! :hjerte:

Det er jo ikke nemt at vide :blink:

Jeg kommer aldrig til at mene andet end at give hunden én på hovedet, går under samme kategori som at slå. Sådan er det. I har så en helt klar anden definition af "en på hovedet" - og fint nok. Overstående er min mening. Hvis du læser hvad jeg ellers har skrevet, så står der også at jeg flere gange har givet vores verbale skideballer eller fjernet dem fysisk fra situationer - ergo bliver der altså også sagt kraftigt fra hvis de virkelig overtræder en grænse - men alligevel kunne jeg ikke finde på at give dem en på hovedet. Aldrig. Så det nederste må være hvad DU tolker, men altså ikke hvad der bliver skrevet. Jeg er all in for at sætte grænser for hunden og vise den hvad man mener er rigtigt og forkert - jeg er ikke bleg for at irrettesætte vores hunde hvis jeg føler det er nødvendigt - men jeg mener aldrig det bliver nødvendigt at slå dem.

Jeg mener virkelig noget er fejlet hvis man føler behov for at irettesætte sin hund med slag eller et par på hovedet om man vil, hvis man ikke mener det er slag (det forstår jeg dog ikke helt - er ikke sikker på den holder i retten, hvis du giver én et par på hovedet, og vedholder at det ikke er vold...??). Jeg kan sagtens give vores hunde en verbal skideballe, eller fysisk fjerne dem fra en situation - men jeg kunne aldrig drømme om at give dem et par på hovedet eller så meget som daske dem over snuden - ikke engang bare med en finger!! Og jeg kan fortælle at vi har fire hunde som lever i en vældig glad og harmonisk lille flok, som emmer af ro og tryghed - og de er de kærligste, gladeste hunde overfor os - ufattelig nemme, folk roser dem for at være så rolige og nemme, når vi har dem med ude også - og der er aldrig blevet lagt så meget som en finger på dem. Kan man ikke opdrage uden brug af fysisk afstraffelse, så kan man have nok så megen erfaring - men den må i dén grad være fejlet ét eller andet sted. Så vil jeg sådan set hellere have den mindre erfaring, men et mere positivt syn på hundeopdragelse, således jeg ikke føler behov for at slå mine hunde. Hvis jeg nogensinde skulle komme helt derud, hvor jeg føler det skulle være nødvendigt - så vil jeg i dén grad føle mig som en kæmpe fiasko som har fejlet min vigtigste opgave - at passe på mine hunde og gøre mig fortjent til deres tillid!

Der kan også sagtens være ro og sikkerhed i flokken uden at man vapper dem én på hovedet! Vores hunde giver sig altså heller ikke til at slås, blot fordi der bliver knurret - ligger én med et kødben (som jo er situationen hvor hunden knurrede af dig), og den knurre af en der kommer for tæt på - så respektere den anden hund altså advarslen og trækker tilbage. Ja der er jo delte meninger om hundeopdragelse - og i mange tilfælde er det fint at være enige om at være uenige. Men det bliver aldrig nogensinde ok at vappe en hund én på hovedet hvis du spørger mig! Vores ene hund kommer fra en opdrætter som opdragede med en sammenrullet avis og så én på hovedet, hvis der var noget hun mente hundene gjorde forkert - dét satte dybe spor i den stakkels lille hund...

Nu er der i min verden meget stor forskel på tillid og frygt og jeg ser helst at mine hunde ikke føler behov for at knurre af mig, fordi de er trygge ved mig - og ikke fordi de er bange for at jeg giver dem én på hovedet! Og nu kan man jo altså ikke måle "hvor god en hundeejer man er" i hvor mange hunde eller hvor mange år man har haft hunde. Det er jo så individuelt - én som har haft hunde de sidste 40 år kan jo være ganske forfærdeligt, og en med sin første hund kan være kanon dygtig. Og det kan være lige omvendt. Det argument kan man altså ikke bruge til noget som helst.

Hvor er det dog forfærdeligt Siri. Stakkels Joppe!! Alt krydset herfra for at han bliver fit for figth igen og kommer hjem til dig og bo

Jo men eftersom sele kan være et issue for ret mange hunde, så var det da rimeligt ligetil at forsøge sig med et halsbånd - da jeg stadig tror på at selen kan være den der skaber problemet, og ikke selve det at komme ud. Men uanset bør der da trænes på situationen, så hundens grænser ikke skal overskrides gang på gang - endda dagligt. Der er visse ting man er nødt til at tvinge sin hund til - såsom dyrlæge fx - men det må da immervæk være i forhåbentlig de flestes interesse ikke at overskride sin hunds grænser, alle de steder hvor det kan undgås!