Hofferne

Rigtig dejlig succeshistorie :5up: Efter at Sinus ved juletid i forbindelse med træning blev overfaldet har han haft det svært med løse hunde, især dem der kommer løbende imod ham. Men vi har arbejdet målrettet på at få det bedret, og er heldigvis ved at være i mål. Han kan nu igen (for det meste) abstrahere fra de hunde der løber omkring ham, bare de ikke kommer direkte hen til ham. Jeg har lært at læse ham, og kan jeg se han begynder at køre op så forlader vi træningen, og han får "time out" ca. 10 minutter i bilen med lidt at drikke og en super-guf. Så er han klar igen, og vi kan fortsætte. Jeg fik nogle gode input fra en DcH-adfærdsbehandler, som jeg har fulgt punktligt. Og vi har travet mange km langs træningsbanerne i god afstand fra de andre hunde, mens vi har lavet kontaktøvelser og søgt efter guffer i græsset. Til gengæld har den almindelige træning stået på vågeblus imens - men det betyder mindre. Det jeg vil fortælle med det her er, at der kan findes hjælp, det koster arbejde og tager tid, men man skylder da hunden at den får chancen før man trækker aflivningskortet! Hunde fødes jo ikke aggressive, det kommer af noget - og det "noget" skal identificeres og afmystificeres. I al den tid man arbejder med det er det selvfølgelig nødvendigt at holde hunden væk fra situationer, der kan blive farlige for både andre men også den selv. Men findes der ikke mange hundeejere, der lever med en hund der ikke er social og som ikke skal lege i hundeskove osv.? De afliver jo ikke ders hund af den grund. Nu er jeg jo tosset med at gå spor, så jeg forstår slet ikke hvorfor det ikke kan være en perfekt mulighed for jer? Det er samarbejde mellem hund og fører, og så bruger hunden knolden på en god måde. Jeg har endnu til gode at se en hund, der ikke synes det er sjovt Jeg håber du finder en løsning!

Det er tydeligt kommet frem at kastraktion ikke nødvendigvis hjælper på problemhunde, men der er stadig mange gode grunde til at kastrere sin hanhund - lige så mange, som der er for at sterilisere sin tævehund! Personligt ville jeg aldrig overveje en tæve fremfor en kastreret hanhund - men det er helt sikkert en holdningssag om man er til hanhunde eller tæver. Heldigt nok, da der jo kommer begge køn ved hvalpefødsler

Føj, det må man nok sige Skrækkeligt at nogle mennesker er så primitive, at de synes det er sjovt at se på :damn: Men jeg er enig, det kan sagtens ske.....min egen blev jo overfaldet af en stor schæferhan og det så også sådan ud!

Sinus får som minimum 3 ture om dagen - morgen, eftermiddag og aften. Han skider helt sikkert om eftermiddagen, til gengæld er det forskelligt om han gør det på aftenturen eller venter til næste morgen. Haven er absolut en nødløsning hvis han er meget trængende, ellers venter han til vi går tur. De skal helst lægges i højt græs langt væk fra alting - og det kan han jo ikke i haven :blink:

Sinus får en lille-bitte smule Markus Mühle til morgenmad, og som hovedmåltid råfoder om aftenen. Enig med Hopsa - der kommer mindre portioner ud ved råfodring, hvilket gør det nemmere at samle op når det er påkrævet :blink:

2 gange - for det meste morgen og eftermiddag. Det med foder kontra lorte har jeg hørt som " jo bedre foder jo mindre lorte". Altså ikke noget med hvor mange gange, men mere mængden der kommer ud igen.

Jamen en hanhund tisser jo ikke af på en gang, den deler op og gemmer til de mange små strint, som jo er ment som markeringer. Men hvis jeg kun lader ham tisse første gang, skal han jo stadig tisse når jeg kommer hjem igen, og er derfor ikke luftet ordentligt....

Hvordan pokker får man en hanhund til at tisse uden samtidig at markere? Eller er det ikke at markere når den letter ben op ad noget? :hmm: Min både letter ben og skraber med bagbenene bagefter - det sidste kunne man måske vænne ham af med, men at tisse uden at lette ben...hvordan???

Det er jo netop derfor jeg undrer mig....det ene sted er det OK (næsten) mens det andet sted er det dyrplageri. Så er vi vist alligevel lidt enige

Min mor havde en lille pomeranier/terrier blanding, som også strintede indendøre, og som du beskriver blev han også ganske overrasket når man tog ham i det og forsøgte at få ham til at lade være - han gjorde det både hjemme og når han var med ude på besøg, og det var altid de samme steder når han var hos mig. Vi tænkte han markerede fordi jeg jo også har hund og på det tidspunkt også kat. Han blev kastreret og det hjalp ikke en meter...han fortsatte alle de 15 år han nåede at blive.

Jeg vil faktisk ikke frem til noget bestemt, tænkte bare "højt" - Det faldt bare i øjnene, at på alle de billeder jeg sad og så på der sad kæden/halsbåndet oppe bag ørerne. Så undrede jeg mig over at det i det sammenhæng åbenbart er ok. Det er jo både når de løber i ringen og når de "fremvises" for dommeren at handleren hiver hovedet op. Det må da også gøre ondt - men accepteres alligevel...

Du kan læse om det her: http://dengladahunden.se/hvad-hunden-ikke-ma-spise

Med en indhegnet have ved man altid hvem der er hvor. Husk, at selvom din hund på sigt lærer at blive i haven så er du ikke garanteret, at der ikke kommer fremmede hunde ind. I øvrigt vil det vare tid før du kan stole på at din hund bliver, hvalpe er som børn - meget impulsive og uforudsigelige .... Men held og lykke med at finde den rigtige hvalp

Samme tanke slog mig - og jo mindre hund jo mindre mængde druer skal der til, så ingen druer til den lille fyr! Når man fodrer med BARF er tanken jo at alt skal være råt, også grønsagerne, og med alle de tilskud du gir oveni tror jeg ikke du behøver tænke på at tilsætte grønt. Nu er min hund jo temmelig meget større, men jeg regner det ikke med i hans protioner når han får grøntsager, det er udelukkende fyld og fordi han kan li' det. Med hensyn til vægten og evt. dårlig mave så gælder samme regel jo for BARF-fodring som med alt andet foder - se på hunden og dens afføring og korrigér ud fra hvad du ser.

Lige hjemkommet fra ferie i det Sønderjyske, er her et par billeder fra en smuk aftentur ved Vadehavet mens solen er på vej ned...sååå smukt!!!

:hmm: :hmm: :hmm: Al denne snak om kvælerhalsbånd, og at det sidder oppe bag ørerne får mig til lige at undres. Jeg bruger selv alm. fast halsbånd og/eller sele, og har derfor ikke mange erfaringer i den retning, men har lige set en masse billeder i "Hunden" fra DKK - Rigtig mange udstillingshunde har også halsbåndet helt oppe bag ørerne, og mange bruger da også kvæler dér...hvorfor accepterer man det, hvis det gør så ondt? Eller hvad er forskellen i måden de håndterer det på?

Vil mene at noget af det nemmeste er at finde træningsmuligheder til en schæfer Schæferhundeklubben har træningspladser mange steder rundt om i landet, så prøv at spørge dér. Du kan finde et sted i nærheden her: http://www.schaeferhund.dk/dk/Venstre/Kredse%20og%20Landsdele.aspx Held og lykke med træningen!

Velkommen til - og dejligt du kom af sted til dr. Dyr...håber din lille hvalpe er i bedring!

Med fare for at starte en ny debat vil jeg lige kommentere på den sætning. For da jeg læste det - og jeg er iøvrigt helt enig - så kom jeg til at tænke på, at det er jo det mange gør når de afleverer deres hund på en pension. Man overlader sin hund til en fremmed, som sætter den i en boks, i samme rum som en masse andre frustrerede hunde, der også føler sig forladte. Her skal den så tilbringe et antal døgn alene, mens familien er på ferie eller hvad de nu skal. Så er det vel på en eller anden måde også mishandling, eller ....? Det var bare lige en tanke....:hmm:

Hvad vil du egentlig med det spørgsmål? Og hvorfor på en hunde-debat side? :hmm: :hmm: :hmm: :hmm: :hmm:

Åhh sikke er herligt par - og hvor de dog ligner hinanden...

Jeg bruger tørrede hjorte- eller hestelunger, som skæres i bitte små stykker, eller disse fa Zooplus: http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundesnacks/drops_godbidder/drops/390347 nogle af dem er lidt store, men de dele så i to. De er et hit og nemme at have i lommen fordi de ikke fedter.....de lugter lidt, men ikke værre end det er til at leve med :5up:

Jeg tror problemet med de knap så dygtige trænere bl.a. er at der i de fleste klubber er mangel på trænere. Og så holder de fast på dem de kan få. Begge de klubber hvor jeg træner kunne starte flere hold, men mangler trænere - har også hørt det kan være et problem for nye hundeejere, at de ikke kan komme til at træne når de står med deres lille hvalp. Og så er det måske at man vælger de private, som også er dyrere? Da jeg for år tilbage købte en enetime hos en privat fordi jeg havde "problemer" med apporten lærte hund og jeg mere på den ene time end hvad forskellige trænere havde forsøgt at lære os på 2 år :klap:Det kostede 400 kr men de var givet godt ud!

Jeg træner i DcH - 1100 kr/år. Holdet er på 12 personer (vi er sjældent fuldtallige) og 2 trænere. Jeg finder kun rigtig engagerede trænere, men nogle er da bedre end andre Der ud over træner jeg sporarbejde i Schæferhundeklubben - 450 kr for 6 mdr. Vi er 3 plus 1 træner, der går sammen. Her ser jeg så til gengæld en hel del trænere, der har stået i stampe i flere år, og som derfor underviser efter forældede metoder - dog er det stadig personer der brænder for hunde og trænergerningen. Om den manglende videreuddannelse skyldes økonomi eller andet ved jeg ikke

Vi er vist ved at være lidt "out of topic" men jeg er 100% enig! Ikke mindst fordi et "dask" fortæller hunden hvad du ikke kan li' - men ikke hvad du ønsker af den, så den har ingen mulighed for at korrigere sin opførsel. Jeg vil da hellere ha' en hund der gør hvad jeg ønsker, fordi den kan li' det vi laver og synes jeg er fantastisk , fremfor en hund der ikke tør lade være af frygt for afstraffelse. Har personligt sagt nej tak til at træne bidearbejde, da figuranten mente at hunden lærte det hurtigere hvis han fik pighalsbånd på. Min opfattelse er, at der desværre stadig er mange der opdrager/træner deres hunde med fysisk afstraffelse, der iblandt er så rigtig mange jægere.