Hop til indhold

Hofferne

Members
  • Antal indlæg

    2.012
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    27

Alt der er opslået af Hofferne

  1. Omvent kan det jo være rigtig godt at nogen skriver om det, hvis det virkelig er en dårlig kennel eller en hvalpefabrik! Jeg har selv en race, som der ikke er mange hvalpe af om året i Danmark. Og "vi" har haft en mildest talt forfærdelig kennel, som i årevis har fabrikeret 100-vis af både fysisk syge og psykisk ustabile hvalpe. Den er heldigvis lukket nu, men var der ikke skrevet om den på nettet ville mange flere have fået en trist hundeoplevelse. De havde nemlig altid liiige nogle hvalpe, der ikke var solgt endnu - hvorimod det eller er umuligt at opstøve bare et enkelt kuld indenfor landets grænser. Måske vi bare skal være bedre til også at skrive om det gode vi oplever? Hvis vi gjorde det ville det ikke være så skadeligt for en kennel, hvis en hvalpekøber ragede uklar og skrev dårligt om dem på nettet, så ville der ligesom være balance tænker jeg...
  2. Jeg kender ikke DcH i Nyborg, men træner jo selv i DcH her på Sjælland. Og jeg tænker bare at hvis din hund skal gå på jagt, så træner man ikke noget i DcH du kan bruge....måske apporten, men ellers er der ingen jagt"ting" i DcH programmet.
  3. Uden at jeg ved det 100% så skulle muligheden være mindre/ikke til stede når man fodrer råt. Hvordan ser det ud med vilde hunde - ved man det? Måske kunne det gi' et billede om det er tørfoder, aktivitet osv. der er "synderen" ....
  4. Må indrømme at jeg er rystet over, at man kan have en hund i 6 år og så bare kassere den (efter en uge).... Uanset den har snappet osv. så vil jeg mene man er så knyttet til hunden, at man gir den adskillige chancer før den kasseres som en bunke skrot. Hvis han er så tryghedskrævende som du skriver er det jo ikke noget pludseligt opstået, så hvorfor ikke forsøge at læse hunden i diverse situationer og så forebygge at han kommer derud, hvor han føler sig nødsaget til at snappe/bide? Om så min hund havde spist en hel baby, ville jeg gøre alt for at undgå det skete igen, han blev ikke afleveret på et internat!
  5. Rutinen er at vi går en lang tur (min. 1 time men tit mere) når jeg kommer hjem fra arbejde. Mens jeg laver vores egen mad laver jeg også til Sinus, som så får mad lige inden vi spiser. Mens vi spiser får han så en "tyggeting" f.eks. ben eller lign. Igen ved 20-21-tiden går jeg en lang tur også omkring en time, og ved sengetid kommer han så en tur i haven. De dage hvor vi er til træning om aftenen får han først mad når vi kommer hjem (ca. 19.30), og så går jeg aftenturen lidt senere, samtidig blir den sjældent lige så lang, for så er han træt. Lørdag hvor vi starter dagen med at gå til træning springer jeg hans morgenmad over....den erstattes så med mange godbidder :blink: Han har aldrig haft problemer med at kunne holde sig.
  6. Hofferne

    Et lille tak.

    Det lyder som en rigtig god løsning for jeg begge to - flere krydsede fingre herfra - og held og lykke med vapsen.
  7. Hvordan passer det ikke ind i rytmen? Det kan da kun blive nemmere at fodre en gang fremfor to gange om dagen tænker jeg :hmm:og hvad man fodrer med er vel i det sammenhæng ligegyldigt? Jeg fodrer råt fordelt over 2 måltider - ca.1/3 om morgenen og 2/3 om aftenen, og det fungerer fint. Jeg har tidligere haft en hund der døde pga. en mavevendig, det er så hæsligt og jeg er skræmt ved tanken om at det skal ske igen. Kan sagtens være Anne har ret i sine betragtninger, men jeg er meget obs på ikke at "overfodre" og motionere lige før og efter et måltid.
  8. Jeg må indrømme at jeg undrer mig over at du bruger boldleg som motion til din hund, og 1 times boldleg om dagen er slet ikke sundt - så meget boldleg kan stresse din hund rigtig meget. For at løse problemet vil jeg foreslå, at du i nogen tid dropper boldlegen og i stedet finder på nogle gode kontaktøvelser/-lege, således at din hund har lyst til at komme hen til dig, ganske enkelt fordi det er her det sjove sker. Når den "øvelse" sidder som den skal, så er det på med den lange line når I skal lege med bold. Kommer han ikke tilbage til dig for at aflevere bolden, afbryder du ganske enkelt legen og ignorer ham mens du stille og roligt trækker ham ind mod dig - det er vigtigt at du ikke tager bolden og fortsætte legen før han har afleveret den til dig på den måde du ønsker (personligt accepterer jeg kun aflevering i min hånd, det er ikke OK at smide den foran mig). Han er en Border så jeg er sikker på at han hurtigt vil gennemskue, at hvis det sjove skal fortsætte så er han nødt til at komme ind og aflevere. Held og lykke med træningen
  9. Helt enig med Anne. Og så hold ham inde ind imellem, så han kan slappe af. Der er ingen grund til absolut at skulle være i haven, hvis man ikke magter det. Du kunne også sætte dig sammen med ham derude, og lære ham at slappe af selvom der sker ting og sager udenfor.
  10. Det kan du sagtens! Bare lav dine egne godbidder ud af det rå Skær noget kød ud i små tern, og fordel det i en bradepande i ovnen på ca. 70 grader og lad det tørre. Rod lidt rundt i det med jævne mellemrum. Det går langsomt og varer længe ved den lave temperatur -kan godt tage et par timer- men det er populært. Jeg råfodrer også, og laver tit selv mine godbidder. Min hund er generelt sat ned i daglig ration, for at kompensere for de mange guffer der ryger ned i løbet af en træningsaften. På den måde behøver jeg ikke være "nærig" med belønningerne.....Sinus arbejder efter "noget for noget" princippet
  11. Min grænse går helt sikkert dér hvor der ikke er livskvalitet. Og et liv med smerter er ikke livskvalitet! Har svært ved at tro hunden er glad, men hunde er jo gode til at skjule at de ikke er OK. Og ærlig talt - 13 år, så har han jo haft et godt langt liv, og så skylder man sin bedste ven at være loyal og tilsidesætte egne behov og følelser.
  12. Jeg fodrer rent råt og bruger 500-600g pr. dag til 48 kg hund, men jeg har korrigeret for de mange guffer der ryger ned når vi træner, plus at jeg har en doven hund når vi snakker fysisk aktivitet.... En tommelfingerregel siger 2% pr. kg hund.
  13. Hej, og velkommen til! Tillykke med Karla. Hun ser dejlig ud, og det lyder som om hun er havnet det rigtige sted - men jeg er nysgerrig, hvorfor skulle hun skifte familie?
  14. Her er lidt stemningsbilleder fra weekendens lufteture... Hvorfor pokker kan jeg ikke få dem større?
  15. OK, jeg ser din pointe :stupid: Men jeg bruger jo snildt 700-800 kr./måned til foder.....såhhh, tænkte mig måske ikke om
  16. What!!! 1.200 kr til foder på et helt år? Det er 100 kr./måned, og lyder godt nok ikke af ret meget....
  17. Jeg er 100% enig i at hundeloven er totalt forkert skruet sammen. Det er bl.a. derfor jeg selv er meget på vagt med hvem min hund hilser på, for han er stor og stærk, og skulle uheldet være ude vil det typisk blive ham der skal "betale". Men det gør jo bare ikke det de gør mere rigtigt, og jeg er synes ikke de var objektive med hvilke hunde der var fejlbedømt og derfor skulle reddes, de ville redde alle!
  18. Nej, du er absolut ikke hys! Og nej, dyrlæger kan ikke alt - men for at man kan have 100% tillid til dem, skal de kunne kaste håndklædet i ringen, og henvise til andre når deres viden ikke rækker længere. Jeg ved lige nøjagtigt hvordan du må ha' det, for jeg har selv været i en lignende situation. Sinus havde med jævne mellemrum (i et forløb over ca. 2 år) tydelige smerter, vidste ikke hvad og hvorfor, men tænkte maven eller... og var hele tiden nervøs for det skulle ende med en mavevending. Utallige er de gange vi har stået midt om natten på Kbh.'s Dyrehospital for at få ham undesøgt. To gange har de lavet en gastroskopi og to gange har de med kikkert været nede i hans luftveje - og hele tiden endte de op med at han havde generede mandler og halsbetændelse - behandling: Penicillin! Faktisk endte han med at få fjernet mandlerne, for som dyrlægen sagde "så er der ikke noget der kan blive betændt". Men, mærkeligt nok fortsatte anfaldene :hmm: Til sidst tænkte jeg at det måtte være tid for en second opinion, men jeg havde dårlig samvittighed over at "svigte" min faste dyrlæge, som jeg havde 100% tillid til og som jeg rigtig godt kunne li'. Men den grundighed og alle de spørgsmål jeg blev mødt med på Karlslunde Dyrehospital gjorde mig bare så ked af at jeg ikke var skiftet for længe siden. For pludselig var det tydeligt at behandlingen i Kbh. ikke havde været OK. På det tidspunkt havde Sinus været syg i ca. 2 år og jeg havde brugt omkring 25.000 gode danske kroner uden vi var kommet videre Efter en gennemgribende undersøgelse viste det sig at Sinus havde mavesår (mere end 100 stk.) forårsaget af Helicobacter. Herefter fulgte en lang penicillinkur, mavesårsmedicin og 1/2 år med binyrebarkhormon. Og han er nu 100% fit igen :klap: Da jeg efterfølgende kontaktede Kbh. og bad dem uddybe på skrift, hvorfor de blev ved at køre i sporet med halsbetændelse uden på noget tidspunkt at overveje det kunne være andet, havde de kun "rygsvømning" og dårlige undskyldninger til svar :stupid: Og jeg må indrømme at jeg helt sikkert aldrig mere vil komme der - heller ikke til simple vaccinationer osv. Min tillid er væk, og de skal ikke rode mere med min hund eller ha' flere af mine penge. Min læring herfra er, at det altid er godt at forhøre sig andet steds og søge hjælp flere steder. Jeg troede jo at på et dyrehospital var specialisterne samlet, så de kunne drøfte patienterne med de rette, men det sker åbenbart ikke altid.
  19. Nej, jeg synes ikke der OK det de gør - ingen er hævet over loven, hvor tosset den så end må være! Så må man aktivt arbejde for at få love og regler ændret i stedet. At de smugler et kuld ulovlige hvalp ud af landet kan jeg se gennem fingre med, for hvalpene er jo nu engang født (hvilket ejeren jo burde have forhindret), og det er hvalpenes ejer der ønsker deres hjælp. Og faktisk mener jeg også de var blevet lidt "fanatiske" idet de også stjæler og videreformidler en hund, der har været trænet til hundekampe. Når jeg tænker på alle de hunde der pt. skaber frygt rundt omkring i landet, så har jeg svært ved at forestille mig sådan en hund tulle rundt ude i samfundet....
  20. Jeg bruger denne sporsele. Har ingen problemer med dybt søg, og har aldrig haft brug for at have linen under maven. http://www.ostrand.dk/shop/sporsele-kenjan-sort-2250p.html Ingen tvivl om, at det at få sporsele på virker som en slags forkommando, han er tændt og ved lige hvad vi skal :klap:
  21. Hundene er ikke specielt opsøgende, men de går tit på små stier og er så nødt til at passere andre - og så mener hendes hunde at alle helt sikkert elsker dem! Og, det er både folk med og uden hunde der brokker til hende - faktisk ind imellem så tit at hun overvejer at gå andre steder....(hvilket hun dog endnu ikke har gjort alvor af, da stedet er så dejligt når man går med to jagthunde) Jeg tager altid min hund i snor og forventer at andre gør det samme, så kan man derfra afstemme om de skal hilse/snuse/lege eller om vi bare skal gå uden om hinanden.
  22. Jeg sidder og tænker på om det kan have nogen betydning hvor man lufter sin hund, hvilken hund man har og/eller hvilke signaler man som hundeejer sender? Personligt har jeg aldrig fået skideballe over min hund Han går for det meste løs, men ser jeg nogen med eller uden hund kalder jeg ham til mig. Er det f.eks. en løber ber' jeg Sinus om at sætte sig for at signalere at vedkommende kan bare løbe forbi, vi har styr på situationen, er det en anden hund får han også snor på. (Ja, jeg er bange for hundeloven!) Men jeg har en veninde med to store hunde (labrador og ruhåret hønsehund), som også går løse, og hun får flere gange om ugen brok og ballade fra forbipasserende. Hendes hunde er 100% venlige og på ingen måde opsøgende, så det er ikke derfor - til gengæld lader hun dem bare gå/løbe hvor de nu befinder sig, og kommer der andre hunde lader hun dem hilse uden at spørge om det er ok. Sinus er så socialiseret som en hovawart nu kan blive, mens hendes hunde ææælsker alle både mennesker og andre hunde! Derfor tænker jeg om det er de signaler vi som hundeejere sender, der gør forskellen? For det kan jo ikke passe at alle de sure mennesker bor i klynger rundt omkring i landet, og at jeg tilfældigvis bor blandt alle de venlige smilende....
  23. Tænker bare om ikke kartoffelmel klumper når det kommer sammen med noget der er vådt? Men hvorfor kan du ikke bruge talkum? Har lige googlet det, og det kan da fås både i Matas og på apoteket
  24. En hund blir ikke automatisk en glad og lydig hund.....der skal arbejdes på sagen lige fra den er hvalp! Så jeg tror du skal begynde at tænke på "hvad din hund ønsker af dig". Man får en glad og lydig hund ved at skabe nogle gode relationer hund og ejer imellem, hvilket f.eks. gøres ved at man foretager sig ting som hunden godt kan li', og ved at lære den at det kan betale sig at være i nærheden fordi man kan finde på pludselig at lave spændende ting. At han ikke kommer når du kalder, er jo fordi han har fundet ud af at det er kedeligt at komme til dig, og fordi han har fået mulighed for det masser af gange. Så du må i gang med at træne indkald helt forfra. Jeg vil som mange andre her foreslå dig at gå til træning - det er ikke altid kun hunden der har gavn og glæde af det, som hundejer lærer man også en masse, som man ikke kan læse sig til i diverse hundebøger.
  25. Det skrækkeligt hvordan mennesker kan finde på at behandle deres hunde! Men jeg undrer mig nu over, at tidligere ejer opsøgte dem for at høre hvordan det gik, hvis han virkelig har mishandlet kræet kan han jo ikke have de varmeste følelser, og så virker det mystisk hvorfor han viser interesse for den fremadrettet... Et stort held for hunden at havne et sted hvor man har forståelse og kærlighed som den fortjener
×
×
  • Tilføj...