Hofferne

Min hund har masser af pels, men han får alligevel dækken på når jeg mener det er nødvendigt. han har et regndækken og et vinterdækken (begge fra Back on Track) og når vi træner i flere timer og det er enten koldt eller vådt så får han dækken på.

Kan ikke være mere enig! Tænker lige lidt videre...."en skam at folk inden de køber en stor race ikke sætter sig ind i hvad dette kan medføre for dem og deres hunde" :hmm::hmm:

Vi har været på tur i det herlige weekend-vejr. Her mødte vi Hr. og Fru Svane - har set dem masser af gange uden problemer, men denne gang.....uha, de var farlige! De kom "sejlende" nærmere... og nærmere, mens de pustede sig op og hvæsede Vuf-vuf - I skal ikke tro jeg er bange for jer! Meeen, måske en ide at rykke lidt opad? I sikkerhed oppe hos mor, og svanerne har vendt om... så tør man jo godt lige gi' dem den sidste hilsen inden vi går

Jeg er en af dem der er bidt af næsearbejdet Min hund og jeg er vilde med at gå spor og lave feltsøg, og vi gør det alle mulige steder og hele året rundt uanset vejret. Jeg håber for dig, at du vil opleve den samme glæde i samarbejdet med din hund og dens næse! Held og lykke med projektet

Det behøver du ikke spekulere på :blink: Jeg bruger altid sele til min hund (ca.50kg's størrelsen) når vi går tur. Og vi går rigtig meget spor, hvor han så har en speciel sporsele på, og han kan sagtens se forskel. Når han får sporsele på skal vi arbejde, ikke et øjebliks tvivl om det.

DcH har jo en del adfærdsbehandlere, så jeg vil kontakte en af dem og spørge om lidt hjælp til at komme videre. Og så blir' min konklusion nok at jeg igen-igen vil holde lav profil på træningsbanen, dele en masse guffer ud osv. og så håbe på at han kan slippe det billede han har af at hunde der løber hurtigt er en potentiel fare for ham. : Med reference til at lydighedshunde tit keder sig, vil jeg glemme alt om de kedelige træningspas (lineføring, FVF), og forsøge at lave det han synes er sjovt så som fremadsendelse, rondering, feltsøg o.lign.

Sinus er en af dem der mener han er på vej til henrettelse, hvis han skal ha' et bad - men kan han hoppe i et klamt, beskidt vandhul er han i himlen :damn: Han elsker generelt at ligge og rulle sig, men skulle der ligge en død måge eller lign. under er det da ekstra herligt, og han ruller lidt ekstra. Sidste sommer fandt han en død bambi (den havde været død lææænge!) som han rullede sig i, han stank så man var ved at kaste op, men han gik stolt rundt og mente han var herlig:stupid: Da han blev kastet under bruseren og blev vasket grundigt blev han virkelig fornærmet. Mht. lorte så kan en frisk hestepære da altid lige glide ned, og kattelort er også i høj kurs. Vi tit går på større friområder med mange harer, og deres små piller tager han som var der lagt guffer ud specielt til ham. Lige til sidst: Jeg læser i flere indlæg at hundene spiser menneskelort, hvilket Sinus også gør hvis han får muligheden. Jeg har længe gået og undret mig over hvorfor der ligger så meget rundt omkring. Hvad er det der gør at folk ikke søger et toilet, men bare skider hvor de går og står? Er der nogen der har et bud - jeg mener ikke at det har været sådan altid....:confused:

Nu er min hund ikke notorisk aggressiv, og han kommer tit på stranden, i skoven osv. og går for det meste løs så han kan snuse og hygge som han vil. Men, jeg går aldrig i hundeskovene, for jeg ved ikke hvem vi møder og på hvilken måde. Jeg mener faktisk ikke jeg gør en "stor indsats" men jeg tænker rigtig meget på hvordan han får et godt og værdigt hundeliv. F.eks. går vi spor mindst 3 gange om ugen forskellige steder, en diciplin han er meget glad for og rigtig god til At jeg så også hiver ham med på træningsbanen mellem andre hunde har noget at gøre med, at jeg gerne vil ha' en hund der kommer når jeg kalder, og som kan omgås andre hunde uden at det behøver anfægte ham. Men det er måske så slut nu pga. andres hunde.... Måske er jeg mere ked af det end han er Da han jo ikke er en social race mener jeg ikke han lider under at han kun har sine faste hunde-lege-venner, og der udover kun har sin menneskefamilie.

Jeg tror det er et mix. De er velbeskrevet og dertil glade og nemme hunde at omgås med en tilpas størrelse. Men de er IKKE uden menneskekontakt! Der gøres rigtig meget for netop menneskekontakten, for ellers ville de ikke være nemme at håndtere i de situationer hvor de er "i forsøg". Og selv om jeg stadig er 100% imod dyreforsøg, så mener jeg at mange af de hunde faktisk har det bedre end de mange familiehunde, der ligger alene hjemme hver dag. Som lige får et par ture rundt i nærmeste kvarter og så ligger og kigger på mens familien klarer småbørnspasning, lektiehjælp osv. får en hurtig tissetur i haven for så at skulle sove en lang nat igen.... Forsøgshundene har hinanden, lever i små flokke, bliver luftet og socialiseret hver dag, har OK løbegårde og udearealer osv. --- Ikke et "rigtigt" hundeliv, men dog OK.

De hunde Sinus kender har vi ingen problemer med - de må også gerne løbe, fjolle og tonse rundt omkring ham, det reagerer han ikke på, og løber gerne med dem - det er de hunde han ikke kender der, hvis de løber direkte mod ham, gør ham usikker og så laver han udfald. Faktisk ved jeg jo ikke om han vil gøre dem noget, men det er jo ikke rigtig muligt at prøve af, vel?

Der har du ret, han har altid, indtil jul hvor det første rigtige overfald skete, været rolig og selvsikker. Trods han er en vogtende race har han aldrig haft problemer med andre hunde. Måske fordi jeg altid fra han var helt lille har været OBS på at han ikke absolut skal hilse og være venner med alle vi møder (gælder iøvrigt også mennesker!). Han har aldrig elsket alle, og gad han dem ikke brummede han lidt og vi gik videre, han har aldrig lagt op til slagsmål. Måske har du ret i at jeg ser nisser og trolde, men han har bare nu en helt anden adfærd end tidligere, og da det jo er en meget stor hund er jeg bange for at ende op med en aggressiv køter der ikke er til at styre. Han skal nødigt ende som et offer for hundeloven - derfor spørger jeg om råd.

Ved første episode var han ikke "oppe" - men det var han absolut denne gang. Kan godt være jeg overreagerer? Men grunden til at jeg reagerer er, at jeg kan se min hund ikke har det godt med det der er sket. Han kan pludselig ikke li' at være på træningsbanerne, hvilket han jo ellers har været flere gange om ugen siden han var 8 uger Vi har hygget os med vores træning og lidt socialt kom-sammen med et par af de andre hunde (Hovawarter ER reserverede, så de er udvalgt med omhu). Desuden er jeg bange for hvad der kan ske hvis han virkelig vælger at slås og bider for alvor, han er en stor og kraftig hund, og jeg så jo hvor svært det kan være at skille to kamphaner den gang schæferen overfaldt ham. Summa-sumarum, jeg har altid kunnet have ham gående uden line mens vi trænede, og han kunne abstrahere fra det der skete omkring os - det kan jeg ikke mere, og det bekymrer mig. Jeg er ikke tilhænger af "det klarer de selv" og vil meget nødigt ende op med en aggressiv hund. Gir det mening?

Her er så opfølgningen: Nu har vi i de sidste maaange uger gået på sidelinjen og kigget på, mens de andre trænende f.eks. indkald, ronderinger eller andet hvor hundene løber, og jeg synes vi var nået rigtig langt. Han kunne koncentrere sig om mig og var holdt op med at hele tiden skulle holde øje med hvor de andre hunde var. Vores almindelige træning har i al den tid været på "hold" og fokus var på at få tillid til de løbende hunde. MEN i onsdags blev vi bombet tilbage til start Jeg stod med ham i snor og var ved at gøre klar til noget lineføring (DcH programmets "rute") da en stor puddel valgte at stikke af fra sin ejer og løbe direkte mod os mens den gøede voldsomt. Jeg tror faktisk ikke den ville gøre os noget, den virkede usikker og var i øvrigt en tæve, men resultater udeblev ikke. Sinus var straks i forsvar, gøede og lavede udfald mod den. Jeg forsøgte at vende ham om så han havde ryggen til den....og kastede guffer, mens min træner gik imellem dem, så de ikke havde direkte kontakt. Men det var for sent - nu reagerer han igen på alt der rører sig :damn: Jeg er faktisk ved at nå dertil at jeg må droppe at træne på hold, da det åbenbart ikke er muligt at undgå "forstyrrelser" fra de andres hunde på banerne. Men som det er pt. kan jeg jo heller ikke stille op til konkurrencer, som ellers var planen, da jeg ikke kan være sikker på hvad der sker omkring os. Hvad mener I? Skal jeg droppe hold-træningen, eller skal jeg starte forfra igen med guffer på sidelinjen osv. og håbe det går over hvis jeg gir ham tid? Og kan han overhovedet slippe det nu?

Jeg er 100% enig med dig i dine betragtninger vedr. dyreforsøg. Men jeg er ansat i en medicinalvirksomhed og kan fortælle dig at det er ALTID beagler der bruges, når der indgår hunde i nogle forsøg.

Jeg bruger Bayvantic - ser aldrig lopper, og kun meget sjældent en flåt (som så er død). Da Sinus har meget pels er de svære at tjekke for, så jeg er nødt til at sikre han ikke får flåter, og dér synes jeg at ha' de bedste resultater med Bayvantic.

Jeg handler der ofte, og mener stadig man sparer penge selv om der skal betales for fragt. Men selvfølgelig blir besparelsen større jo mere man køber, da fragten er den samme

Lækker knægt

Ro på, der kommer en løbetid efter denne! Det er fint at du har gjort dig nogle tanker, men alligevel synes jeg du skal gi' dig tid til at finde den helt rigtige hanhund. Der er altså rigtig mange schæferhvalpe MED tavle derude, og de kan sagtens følge med efterspørgslen, så der er ingen grund til at kaste sig ud i et kuld hvalpe, som du måske (på sigt) ikke kan stå inde for. Det er ikke ok at få hvalpe fordi man synes det ku' være hyggeligt, der skal være en god grund til det, og det kræver en hel del forarbejde - det er trods alt levende væsner, og de kommende hvalpeejere skal helst ha' glæde af deres hund i mange år.

De kan bl.a. ses her: http://www.hundeogkattefodershop.dk/shop/liner-og-halsbaand-99c1.html

Jeg er helt enig - selvfølgelig skal det meldes. Om det er en listehund eller ikke er ligegyldigt, men så har du gjort hvad du kan for at undgå en gentagelse. Det er jo ikke sikkert det går lige så godt næste gang - og jeg er sikker på der kommer en næste gang. Når den kommer ud af det blå og angriber, så tror jeg det er noget der vil ske igen. Og ejeren har jo tydeligt nok ikke styr på sin hund, og han reagerede lidt for skødesløst i situationen. Men selvfølgelig skal han da også betale din dyrlægeregning, det er da det mindste du kan forvente. Jeg synes du skal tage en snak med ham og fortælle hvordan du har det med det hele, og så høre hvad han siger. Ikke alle der har amstaffer er "dårlige" mennesker, måske ER han virkelig selv ked af det der skete...

Vi gik spor på stranden i går morges. Mens man venter kan man da liiige forsøge at grave sig ned i sandet... Puhh, når mor er så længe om at gøre aftensmaden klar, kan man da godt blive lidt træt af at sidde og vente:

Tænker det samme. For mig ser det ud som om valget går på hunde, der ser søde ud. Hvis det er tilfældet vil jeg anbefale jer at læse om de forskellige racer, for de passer jo ikke ind i de krav I stiller til hunden - at kunne bo i en lejlighed, kunne gå løs, være samarbejdsvillige osv. Desuden er det vigtigt at tænke over hvad racen er "fremstillet" til. Man må gøre op med sig selv hvor meget tid man har tænkt sig at bruge på/sammen med hunden, hvordan man har tænkt sig at beskæftige den (ud over hvalpetræning) og så tage det med ind i overvejelserne. Det at have en hund tager tid, uanset racen, og det er derfor vigtigt at man har gennemtænkt hvad den tid skal bruges til

Måske kan du prøve med sådan noget man bruger til at behandle gummistøvler, der er lavet af naturgummi?

Tilslutter mig 100% - bruger dem også både de korte til almindelig brug, og de lange (5 + 10 meter) når vi går spor

Jeg bruger et svinehjerte eller kyllingehjerter, skærer det hele i mundrette bidder og i ovnen ved ca 70 grader i omkring 2 timer. Det lugter ikke, og de blir heller ikke sprøde - til gengæld kan man ha' det i lommen uden den blir snasket, og man får ikke fedtede fingre :5up: Ellers er tørrede hjortelunger/hestelunger et hit hos os, og har man mod på lugt og fedtede fingre så fiskefrikadeller.