Amocca

Jeg synes det er super sjovt og hyggeligt at undervise, men det tager bare meget tid. Jeg har 3 hold mandag aften og 1 hold tirsdag aften. Tirsdage er i Horsens, så der tager jeg mine egne med og træner dem bagefter.

91 Det ville da pynte på enhver væg

Jeg skal til løgumkloster og skal igså køre ved 6 tiden.... Havde overvejet at drøne derned i aften, men nu er klokken snart halv 9 og gider ikke slå telt op i mørke

Jeps. Med fuldtidsarbejde og 3 hunde, så orker jeg ikke tanken om det andet også. Jeg synes knap jeg har tid til at træne de to jeg har fordi jeg bruger så meget tid på at træne andre folks hunde...

bruger altid halsbånd. Kun sele hvis vi skal i flexline i skoven fx. hvis selen er på, så har de ikke halsbånd på, og omvendt, så er der jo kun et sted snoren kan sidde fast

minimum 1 år - og hvor længe derefter afhænger af hvor længe det tager mig at overtale manden og afvikle alle mine trænertjanser

never again! Men for satan hun er en charmebøf Næste gang går vi rocker cocker spaniels vejen...

Johna har været sund for mig på rigtigt mange områder - både som hundeejer og som instruktør Nu har jeg jo pludseligt oplevet alle de der ting jeg snakkede om teoretisk til mine hvalpe og unghundehold ødelagte ting, hund der æder alt, hund der er skideligeglad og bare skrider / lukker af til træning, hund der kan finde på ikke at komme når der bliver kaldt osv... Ydmyghed er terrierens gave til mennesket

Det varer noget endnu. Afhængig af hvordan træningen går i løbet af sommeren, så måske et DGI stævne i efteråret... Men for at være ærlig, så bliver det nok først til næste forår. Jeg startede tidligt med Karla, men det skyldes, at det ikke er et problem for hende at fejle og blive rettet på og den slags... Hendes motivation for agility'en er så høj, at du kan gentage samme åndsvage ting med hende 37 gange og hun er hver gang lige entusiastisk når hun sætter igang... Johna er helt anderledes. Jeg er fuldstændigt ligeglad med om hun bliver disket eller ej, men jeg vil have at hun kan løbe stabilt, uden at snyde forhindringer eller gå ned i speed på en hel bane, før hun får lov at løbe så mange forhindringer i træk. Nu hvor hendes fart er gået op og blevet super fin, så vil jeg ikke risikere, at hun mister motivation ved at skulle løbe lange stræk. Vi arbejder stadig på højfrekvente belønninger og masser af værdi i de enkelte forhindringer... Men det går super meget fremad og hun begynder at ligne en agilityhund :banan:

Iiih altså, jeg har små stjernehunde de var bare SÅ gode idag ril træning :5up: johna havde pludselig husket sin slalom igen, hun stod på samtlige felter og "angreb" alle feltforhindringer, hun tyvstartede ikke og bedst af alt - hun snød ikke udenom et eneste spring! Jamen halleluja! Den løb agility!

Hare- og hjortelort er en delikatesse Karla ikke kan gå forbi uden at samle en enkelt kugle eller 2 op... Ellers spiser hun faktisk aldrig ting hun ikke "burde" Johna æder alt: underbukser, strømper, tøjklemmer, tandbørster, bamser, stykker af bolde osv osv... hendes lorte kan være pænt farverige!

Virkelig? Jeg har 2 bastarder og bevæger mig i ekstremt mange "hundekredse" - jeg er aldrig stødt på den holdning Kender masser af mennesker der ALDRIG ville købe en tavleløs hund, men de har aldrig udtrykt at den type hunde skulle væk....

1. Yndlingsbeskæftigelse Karla: At lege med min mor - allerhelst agility, men bare det er sammen med min mor, så er jeg glad Johna: At lege med min Karla og grave huller 2. Bedste legetøj Karla: Bold, bold, bold, bold, bold, bold... Johna: Alt hvad Karla har 3. Yndlingssteder Karla: Træningspladsen og kolonihaven Johna: kolonihaven, træningspladsen, alle steder der dufter godt af vildt 4. Livretter Karla: Tørret and, kogt hjerte og ost Johna: kogt hjerte og lever, alt kød egentlig 5. Bedste hundeven Karla: Min lillesøster Johna Johna: Min storesøster Karla 6. Yndlingssoveplads Karla: Under dynen Johna: Under dynen eller alle steder Karla sover 7. Bedste ferie Karla: Camping på Farmen i uge 26 hvert år Johna: Camping på Farmen i uge 26 hvert år 8. Yndlingstræning Karla: Agility Johna: dreje ind på plads (sjoveste øvelse ever!) og løbe i tunneller og stå på felterne! 9. Bedste råd til mennesker Karla: Giv mig mere mad - og spil mere bold. Mere bold! Nu! Johna: Når man er på færd kan man altså ikke høre noget! 10. Det værste jeg ved Karla: Når min mor løber agility med en anden hund end mig - snyyyyyyyyd! Johna: Når min mor træner med Karla mens jeg er bundet af

Hold kæft hvor er han sød der hvor han hænger i luften over platformen

Hver gang jeg kommer hjem er mine nu faldet ind i de sædvanlige rutiner med det samme... Jeg har max været væk i 2 uger... Men som sagt, aldrig oplevet andet end "nu er det hverdag igen" fra hundene ligeså snart de trippede igennem hoveddøren...

Du kommer nok til at savne ham mere end han savner jer Min smertegrænse har vist sig at være 10 dage. Når de er gået, så kan jeg næsten ikke holde det ud mere og skal bare hjem til hundene. Også selvom jeg ved de har det godt og elsker at være ved mine svigerforældre...

fedt hul!

Det gør mig ondt for jer Dober :ae: men det lyder til at være det helt rigtige valg for Sadie...

Jeg mega-elsker konceptet! Synes virkelig man burde indføre det... ikke nødvendigvis i alle klasser (selvom jeg jo personligt stadig ville blive glad for den i kl3 ) men i klasse1 ville det da være super fint. Så får man et minde om dagen også selvom man ikke får en placering og en præmie...

Han kommer fandeme da omkring den mand... Det er da kun få år siden han havde praksisser i Horsens, Århus og Vejle. Den i Horsens lukkede efter få måneder...

Sjovt... Jeg har den nøjagtigt modsate oplevele. Synes folk er utroligt "hys" mht distraktionerved Rally, netop fordi jeg er vant til gility, hvor vi jo både kan finde at lege med bold, pivedyr og trækkelegi startområdet (dont even get me started på lydigheden hvor man knap må trække vejret)...

De skal i teorien også tjekkes før første konkurrence her, men det sker nu ikke altid. Karla blev først målt i Dch i 2011, fordi jeg skulle have hende med til DM. Hun begyndte at løbe stævner i sommeren 2010. Hun er aldrig blevet målt i DKK

Vi beklager, men ligepludselig skulle vi forbi dyrlægen, endnu en tur forbi kiropraktor osv. Så jeg gik lidt i. Panik over skulle nå til Århus til kl 17... vi er ankommet efter 28 timer vejen *gaaab* hundene tog turen i stiv pote. Jeg skal nok skrive indlæg om alting senere.

Det kan hænde.... Hvis nogen fx stille tvivl om hvorvidt hunden hører til i sin klasse eller ej...

Nu har jeg ikke lige nærlæst alle indlæggene, men altså, frustration vil der jo altid være, især når man arbejder som en del af et team, med et levende væsen som makker... Og gu' fanden er det da træls når tingene går i lort... Ved Johna er det springene Hvis jeg kunne få en bane med feltforhindringer, tunneller og slalom, så ville Johna snildt kunne løbe stævner. Desværre synes hun spring er det mest overvurderede hun nogensinde har hørt om i sit liv! Så det har stadig lange udsigter at løbe noget som helst med hende - og hun er fyldt 2 år i år... Spørg mig lige hvor mange gange jeg har måttet tælle til 10 og trække vejret dybt når jeg træner med den hund... det kan ikke tælles på 2 hænder da... Og jeg bliver sgu også frustreret, når Karla ikke tager sit felt for 1127ende gang! Og her taler vi altså om en køter som for 3.år i træk er kvalificeret til DM og vel derfor burde være bedre end det? Men sådan er det jo... vi har alle vore svage punkter. For mig er det balancefelterne - at det er 100% selvforskyldt, det gør ikke frustrationen mindre Tidligere bøvlede vi med at slalom åbenbart kun havde 10 pinde. Da de 12 kom på plads, så kunne hun ikke finde en slalomindgang "to save her life!" Så kom det på plads, så begyndte hun at lave flyvere på vippen... og sådan kan man blive ved! Vi kan aldrig nogensinde opnå det perfekte! Eller jo jo, der findes enkelte derude i det danske agilityland som løber fejlfri flotte løb hver gang - men de hører trods alt til sjældenhederne! De fleste af os fucker up - hver evigt eneste gang vi er til stævne... enten fordi vi handler som lamaer, vores hunde er nogle uartige køtere, vi glemmer banen, vi falder over vores egne fødder, hunden ser en tunnel den hellere vil have, vi falder over hunden osv osv osv. Sådan er livet - og agility!