Ascha

Åååååh, det kan jeg slet ikke holde ud at høre. Bare de snart finder hende. Jeg ved godt at jeg ikke kan være det bekendt, men tænker altså hvorfor søren man ikke holder lidt bedre øje med sådan en hund.

Det er så en helt anden diskussion, men jeg mener ikke at en hund der kan finde på at bide, hører hjemme i et fritløbsområde, uden mundkurv. Man kan trods alt ikke se om hjørner og jeg synes det er direkte uforskammet at udsætte andre for den risiko. Et indkald kan glippe uanset hvor meget styr man tror man har på hunden.

Lad nu være med at drej tingene og forhold dig til det jeg skriver. Min sammenligning gik på hvad der kan genere, ikke skræmme. Jeg har altså ikke ansvaret for andres fobier, eller hvordan de vælger at tackle dem. Kan folk ikke tåle at køre i en tætpakket elevator, så må de sgu arbejde med det, et sted hvor det ikke kræver at alle andre skal ændre deres agenda for at tage hensyn til et enkelt individ der har et specielt problem. Står der at der må være 10 mennesker i elevatoren, så er det hvad jeg retter mig efter og så må den person med klaus altså tage trappen. Shandie tager jeg altid i snor når der kommer mennesker, men det gjorde jeg ikke med mine to andre hunde, for dem vidste jeg, gik lige forbi. Jeg tog dem i snor når der kom heste fordi jeg ikke var sikker på at de ikke ville rende efter dem og så er der jo fare for både hund, hest og evt. rytter. Mener de mennesker der ser min hund, at den kan udgøre en fare for dem, må de altså bruge mundtøjet, for det er trods alt ikke almindeligt at folk bliver bange for en hund der ikke engang kigger på dem. Dermed kan de ikke forvente at jeg tager et unormalt hensyn, af mig selv. Ih guder, tænk hvis det var sådan på alle andre områder også. Nej, det gør det nemlig ikke. Hvilket hensyn er det du mener at folk tager til hundeejerene, når de går ind i en hundeskov, og forventer at alle hundeejerne skal vise hensyn til dem?. Hvis de virkelig tog hensyn, ville de jo ikke vælge at vandre rundt de ganske få steder hvor hunde må gå uden snor. Det er soleklart for dig at ordene: "løbe efter" betyder at hunde ikke må komme i nærheden af andre mennesker,... det er altså bare ikke soleklar lovtekst for mig. Og når man har spurgt politiet der siger: at det, at en hund går fredeligt forbi en person uden at tage kontakt, ikke kan anses for at være en gene,... så er det altså nok for mig til at jeg retter mig efter det min egen logik også er enig i. Men der var jo ikke risiko for at hvalpen var i fare for noget. I øjeblikket afværger jeg også, hvis en lille hund kommer hen. Dog ikke ved at slå eller sparke.

Forældre spørger sgu da heller ikke mig om jeg gider tale med deres børn og jeg svarer da altid høfligt alligevel, for det går der da ikke skår af mig for. Og nej, lige dèr synes jeg det kan være hip som hap om det er dyr eller mennesker.

Okay, men hvordan vil du sikre at det sker når parasitter bliver bekæmpet profylaktisk. Jeg synes ikke helt man kan sammenligne din historie med et opdræt hvor hundene bliver passet af en observant og erfaren opdrætter. Det er muligt at helt små hvalpe kan dø af det hvis der ikke er nogen der sørger for dem, men min dyrlæge trøstede mig ihvertfald med, at selvom det er ulækkert, er det som sådan ikke farligt at have lidt orm.

Jeg tror det var ugen inden Thailo blev aflivet at jeg havde ham med i en lille skov jeg ikke kendte. Da han normalt ikke gik i vand (med mindre han var meget varm) og da slet ikke i mudder, havde jeg ikke tænkt på den sump der løb langs stien, som værende farlig. Pludselig løb han ned mod sumpen og fortsatte lige ud i mudderet. Jeg kunne jo ikke kalde på ham og han var blevet så forskrækket af at sidde fast at han ikke havde overskud til at vende sig om (tror egentlig ikke han havde set hvad det var han havde retning imod). Jeg så lige han forsøgte at dreje hovedet mod mig, inden han bestemte sig for at fortsætte over på den anden side. Det var et rigtigt skidt valg og en af de eneste gange hvor hans manglede hørelse blev et problem, for på den måde skulle han kæmpe sig 1½ meter, mod ½ hvis vi bare havde fået øjenkontakt. Jeg hoppede rundt som en sprællemand, skråt bag ham, men det var for sent. Thailo fik kæmpet sig over på den anden side og så stod vi dèr og kiggede på hinanden. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre for sumpen fulgte stien i begge retninger så langt jeg kunne se og jeg ville have siddet fast selv, hvis jeg havde forsøgt at komme derover. Efter en lille pause hvor vi vist begge stod og overvejede hvad der nu skulle ske, tog Thailo tilløb ud til højre hvor der ligesom var en lille tue af noget sumpgræs og nåede 50 cm ud,.. så sad han fast. Jeg glemmer aldrig det blik han sendte mig mens han stod der i mudderet og samlede kræfter og jeg tvivlede faktisk på at han havde kræfter til at kæmpe sig hele vejen tilbage, for han var ret svag på det tidspunkt, men det lykkedes. Billedet er af ringe kvalitet og sumpen er skjult af de fældede træstammer, men sådan så Thailo ud da han kom op igen. Det blev en meget kort tur for vi var lige kommet ind i skoven, men heldigvis for det da. Ellers ved jeg ikke hvordan det var endt.

Jeg tror det er fordi billederne er taget oppe fra og at hvalpene kun har fulgt kameraet med øjnene.

Ikke allergi overfor ormemidlet, men man mener at det stigende antal af både mennesker og kæledyr der får allergi, hænger sammen med at immunforsvaret ikke kommer ordentligt igang hos de unge individer, fordi de parasitter som det fra naturens hånd er skabt til at fungere mod, bliver fjernet. Så ligger det og lumrer og kan derved begynde at reagere mod ting det burde ignorere. Giver min forklaring mening?. Tak, hun har det helt fint igen og jeg har kun set en enkelt orm i hendes afføring siden de totter af orm kom ud. Hun har stadig lidt løs mave men har ikke kastet op siden igår nat. Jeg overvejer selv om jeg skulle bede min læge om en kur, selvom dyrlægen sagde at det nærmest krævede at man spiste noget af Shandies afføring for at blive smittet. Men bare tanken om selv at skulle,.. ej, jeg kan slet ikke tænke på det. Ha ha bestemt, og der er godt nok også mange der har hørt den allerede.

Det Iben refererer til er jo netop ikke en lovtekst, men en eller anden ansats fortolkning af ordet kontrol. Fuld kontrol i S&N regi må vel forventes at være den samme som i hundeloven, og betød det at en hund ikke måtte komme i nærheden af andre dyr eller mennesker, ville der jo stå præcis det.

Hvordan kan du afgøre om hunden er under kontrol før den ikke kommer når der bliver kaldt?. Det du taler om er hensyn, ikke kontrol, og det kan jo altid diskuteres. Det kan begrebet gene også, for hvad nu hvis en newfie kom til at ryste sig indefor 1 meters afstand af andre?. Det ville jeg ihvertfald ikke synes var særlig spændende, men jeg kan jo ikke klandre ejeren for ikke at have fuld kontrol over hunden eller det savl den producerer, selvom de fleste nok ville kalde det en større gene at blive savlet helt til, end at blive snuset til. Det ville den ikke være hvis den mødte os, så igen har det noget med tolkningen af ordet gene at gøre. Går din søster så ind i fritløbsområder?. Og jeg mener ikke at man kan afgøre at en hund ikke er under fuld kontrol før den ignorerer et indkald, springer op ad, bider eller vælter et andet individ,.. men sådan er vi jo så forskellige.

Tro mig, det er heller ikke sjovt. Men det er endnu værre at skulle trække dem ud derinde fra, og så af flere omgange. Det ville nok have været underholdende hvis man havde fanget mig på video,... lettere hysterisk, i bar røv og viklet ind i wc- papir op til armhulerne. For slet ikke at tale om det lydspor der ville have været, men det kan jeg slet ikke beskrive. Vil nok huske det til min dødsdag, som noget af det mest ulækre jeg har prøvet. Det vil jeg skrive mig bag øret, for indtil nu har hun haft perioder hvor hun ikke har villet have sit tørfoder,.. kun det lækre jeg har brugt til træning og jeg er ikke tryg ved at en hvalp primært skal vokse op på flæskesteg og kogt kylling. Så måske gør det ikke så meget med lidt mere appetit. Jo, det kan godt være at det er mig du tænker på, selvom jeg nu ikke ønskede at hvalpen ikke blev behandlet, kun at det blev påvist at der faktisk var orm, inden man gav ormekur. Der står vist egentlig også et eller andet sted i lovgivningen at man først må give ormekur når man er sikker på at der er orm. Personligt slås jeg hellere med lidt parasitter i hvalpealderen (også selvom det er fantastisk ulækkert) end allergi i et helt hundeliv. Uanset hvad, er både tæve og hvalpe behandlet efter de gængse metoder. Jeg har slet ikke talt ormekur med dyrlægen men valgte at fået checket Shandies afføring 2 gange i den tid jeg har haft hende, men dyrlægen sagde (altså først idag) at de tests ikke var så gode (kan ikke helt huske hvad det var med dem),.. og det må man nok sige, for begge har vist sig at være negative.

Det ser ud til at hun har været hele ventetiden værd. Hvor er de søde sammen og hvor er jeg glad, på jeres vegne, for at det hele går så fint.

Jeg kan sagtens undre mig sammen med TS, for jeg begriber heller ikke hvorfor folk absolut vælger at opsøge det de er bange for. Jeg er skide bange for edderkopper og undgår da selvfølgelig steder hvor jeg ved at der er mange af dem, hvorfor jeg heller ikke altid tror helt på at det er så slemt som folk får det til at lyde, når de smider "bange- kortet". Vi har haft den mange gange før, men imo må fritløbsområder for hunde vel betyde at hunde som udgangspunkt skal have lov til at rende løse, selvfølgelig uden at være til fare eller gene for andre, men det mener jeg heller ikke at man kan kalde det, hvis hunden bare forsøger at hilse pænt. Finder man, at en hund der kommer hen for at snuse til èn er så generende at man vælger at sparke ud, så er det sgu ikke et rimeligt krav at stille til andre mennesker, at de skal tage hensyn til sådan en opfattelse/ opførsel, når man selv vælger at opholde sig et sted hvor der står skiltet med: løs hund, med ledsager. Der står jo ikke: løs hund, med clairvoyant domptør og man har altså også selv et ansvar hvis man er meget bange for et eller andet.

Synes du får nogle gode råd men hvis der er plads til et til, vil jeg anbefale den metode med at sidde på hug (evt. på det ene knæ, for bedre balance) hvor hvalpen kan sidde i tryghed imellem et par ben, indtil den får set den fremmede hund an. Man skal blive siddende selvom hvalpen kommer frem fra sin sikkerhedszone så den kan trække sig tilbage til sit "helle" hvis den pludselig bliver utryg. Og så ville jeg ikke sige ret meget, for det forstyrrer koncentrationsevnen, men blot rose sagte hvis den lille gør fremskridt. Held og lykke og velkommen til.

Det synes jeg ikke lyder helt naturligt for en hvalp (har I haft Dali fra han var 8 uger?). Jeg tænker at det evt. kan have mere med bevægelse omkring ham, der gør ham usikker, og at det er børnene der får udløst adfærden fordi de som regel har hurtigere bevægelser end voksne. Har du prøvet at se hvad der sker hvis du selv render lidt rundt og spiller fransk klovn når Dali ikke lige har fokus på dig?.

Jeg har ikke givet ormekur efter at jeg hentede Shandie, for det må man jo ikke med mindre man har konstateret at der er orm, og har derfor fået lavet afføringsprøver 2 gange, for at være på den sikre side,... troede jeg. opdrætteren advarede mig om at hun faktisk havde set orm trods ormekurene. Nå, Shandie var jo bedre i morges men da jeg trækker gardiner fra kunne jeg se en klat orm ude på fliserne som hun må have skidt i løbet af natten eller tidlig morgen. Jeg var ved at kaste op og ringer til dyrlægen for at høre om jeg kan få udleveret medicin hos dem og går ud i bad. Vandet har gjort at jeg ikke har hørt at Shandie har kartet rundt for at komme ud, og pludselig bliver døren smækket op og hunden kommer gående, halvt i knæ med en flok orm hængende ud af endetarmsåbningen i en tykkelse der mindene om min lillefinger. Fy for satan hvor var det ulækkert at skulle hive dem ud og en gang var ikke engang nok. Bagefter kunne jeg så rende rundt og samle små tabte orm ud, fra stuen og ud på badeværelset. Dyrlægen kom ud og så på Shandie da jeg kom derned og hun sagde at hun aldrig havde gættet på at hun skulle have haft orm, men at hendes maveonde nemt kunne skyldes ormene. Nu har hun fået en ormepille og skal have en igen i næste ude, hvorpå behandlingen skal gentages om et stykke tid. Jeg synes allerede det har hjulpet, for der har 7-9-13 ikke været hverken opkast eller tynd mave siden kl. 9 i morges. Nu skal jeg fortsætte med at give kogt kylling, havregrød eller ris og så må jeg bare forberede mig på at de orm der kommer til at dø af pillen også skal ud. Shandie virker kanon sulten, men har jo faktisk heller ikke fået andet end et par stykker kogt kyllling siden igår eftermiddags men hun virker helt okay igen.

Det er da sk... flot, men hvis jeg lige må bruge det som et eksempel. Det er ikke ualmindeligt at små hvalpe kan blive lidt forskrækkede når en cyklist kommer kørende forbi. Hvis så ejeren færdes et sted med mange cykler vil denne måske opsøge alle han/ hun kan opstøve, for at vise hvalpen at det ikke er farligt og at cyklister kæler og giver godbidder. Måske ville et par af disse møder være nok til at den voksne hund ville kunne fungere blandt cykler, men hvis hvalpen får 50 positive oplevelser, vil der måske opstå en øget motivation for at tage kontakt, og så kan der være skabt et problem når hvalpen bliver mere selvstændig, for det gør den jo på et tidspunkt. Som du selv nævner, er det jo ikke fordi politiets hundeførere tager deres hunde med til f.eks. hundeleg, at deres hunde er førerfikserede. Kender, og har set en masse hunde hvor ejerne bare er instrumenter der tager dem med ud hvor alt det sjove foregår, og de hunde ænser jo dårligt deres ejere. Jeg mener heller ikke at man skal pakke hvalpen ind i vat, eller at den skal holdes inde eller væk fra oplevelser, jeg har bare fået en hvalp indenfor dørene som jeg kan mærke at der ikke skal ret meget til, før jeg mister forbindelsen til og det fik mig til at overveje hvor grænsen for mindst mulig socialisering går, og at folk (ja, jeg har da også selv gjort det) sommetider skyder over mål og derved skaber nogle problemer for sig selv når hvalpen bliver ældre og mister den naturlige frygt for at gøre ting på egen pote. Nu er Shandie min 3. hund og hvor jeg med Ascha brugte 70% af hendes stå-på-benene-tid til socialisering, og 30% til at skabe et fællesskab (uden at jeg vidste at det var dèt jeg gjorde) tror jeg, at jeg bliver nødt til at gøre det med omvendte procenter med Shandie, hvis jeg vil have en hund der vælger mig fremfor omgivelserne, senere hen. Nu taler alle jo om den berømte lømmelalder og så var det at jeg tænkte over, om en del af det ikke kunne være undgået hvis man havde fordelt tingene lidt anderledes. Jeg er ihvertfald sikker på at jeg havde haft mindre problemer med Thailo hvis jeg havde vidst hvad jeg ved idag og havde kunnet gøre tingene som jeg prøver med Shandie. Og altså, det er jo ikke ment som et angreb på hvalpeejere der har hvalpe der godt kan tåle meget kontakt til omgivelserne uden at miste fokus på deres ejere. Sådan en hund har jeg også haft og det skal man jo bare prise sig lykkelig over. Mener bare at det måske kan være en god ting at tænke lidt over hvorfor man gør som man gør.

Ikke for at male fanden på væggen, men min første hund blev også pludselig meget fedtet i pelsen og fik en lidt ram lugt og det viste sig at hendes levertal var forhøjede. I min hunds tilfælde var det sikkert pga. en virus eller bakterie som kroppen selv havde bekæmpet, for de faldt igen senere og så forsvandt pelsforandringerne også, men altså,.. synes du skal have i baghovedet at det også kan have med leveren at gøre.

Min hund har diare og kaster op. Det startede natten til søndag og jeg har aldrig haft en hund der har været så dårlig af et maveonde. Hun var helt stille og ville hverken spise eller drikke igår, og først sidst på eftermiddagen fik jeg lokket lidt vand jeg havde kogt kylling i, i hende. Jeg tror der gennemsnitligt er kommet noget ud af hende (enten den ene eller den anden vej) hver ½ time i det døgn vi har været igennem og for en time siden nåede hun ikke engang ud af min seng før hun kastede op (hvilket er grunden til at jeg er på HF så tidligt). Igår fandt jeg så en orm (ca. 1- 1,5 mm i diameter. Svært at afgøre hvor lang, men måske 5-7 cm) i hendes opkast, der lignede en meget stramt rullet pastaskrue. Der er første gang jeg har haft orm inde på livet, og da jeg har læst at orm kan give tynd mave og opkast ville jeg lige høre om der er normalt at hvalpe kan blive så dårlige af det?.

Sådan ligger Shandie også og sover. Fuck, jeg er blevet taget i røven. Synes helt bestemt at der stod retriever på hendes stambog. :hmm: ..... Der røg mine planer om markprøvetræning.

Eller en rottrador. Men krammegod ser han ihvertfald ud.

Tillykke med hvalpen, hvor er han nuttet. Hvad er han for en hund?.

Jeg sender dig lige en PM.

Nu er Shandie ca. 40 cm med en vægt på 11 kg, så altså ikke nogen kæmpehvalp endnu, der burde kunne udgøre en fare for en mindre hund, og det er bare svært at få trænet at være forsigtig overfor små hunde, når dem man møder er ude for at gå tur med deres hunde.

Vil det da ingen ende tage. Kunne det tænkes at Mimi f.eks. har gravet efter mus, for så har hun nok godt kunne holde varmen. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor I skriver så docerende til en ny bruger, der oven i købet kunne være jeres bedstefar. Jeg tror det ville gøre tingene meget lettere hvis I stillede lidt åbne spørgsmål istedet.