-
Antal indlæg
10.722 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ascha
-
Du spørger og jeg fortæller dig bare hvad jeg tænker når jeg ser folk der ikke gider sætte en snor på deres hund men forventer at omgivelserne skal lægge mærke til deres adfærd. Også helt okay med mig, men jeg forstår ikke hvorfor du ikke sender et tydeligt signal man ikke kan tage fejl af. Strand,.... hundeskov. Same same, og det er vel egentlig ikke vigtigt for emnet, er det?.
-
Jeg er så bare af den holdning at hunden ikke har lært f.eks. et indkald godt nok, hvis ydre forstyrrelser kan bevirke at den ikke hører efter. Men er du sikker på at din hund deler din opfattelse?. For mig at se er det de konsekvenser der følger med at hunden bliver straffet, ikke selve straffen, der er problemet. At straffe bevirker en nedadgående kurve for at ønske at prøve sig frem,... det er ikke en holdning, men undersøgt og bevist. Den pris behøvede min hund heldigvis ikke betale, og da rådyr efterhånden er skadedyr heromkring og derfor også findes i stor stil i vores hundeskove, så har jeg jo også kunne se at de vil skide ham et stykke. De rådyr der lever i vores hundeskove kender alle de hunde der regelmæssigt går der og har indrettet deres liv efter det. Nogle hunde, ved de, bare løber efter et stykke vej og vender omkring igen,... andre forfølger dem i høj fart. Hvad ejeren af de sidstnævnte har af tanker ved jeg selvfølgelig ikke. Vi har ingen Bambier heromkring men vores rådyr har selv valgt at bo i hundeskovene og tager det faktisk ret så køligt. Jeg har faktisk en hund der er ret driftstærk og samtidig har været socialt ejendommelig (hvorfor den almindelige indkaldstræning ikke har virket på ham). Alligevel kan jeg da også gå løs med ham alle steder, men har bare erkendt at straf ikke har hjulpet mig,... tvært imod. Jeg synes det er en underlig holdning at have, at en øvelse (for det er jo ikke andet) ikke kan lykkes uden at hunden også i visse tilfælde frygter for konsekvenserne. Den tankegang kan jeg bare ikke følge, når der nu er andre måder at tackle problemerne på.
-
Hvis det ikke kan trænes væk, så er det dit problem, ikke resten af DK`s hundejeres. Jeg ser det ikke anderledes end at man ikke kan kalde sin hund til sig,... det bør heller ikke være andres problem end ejerens (og i den sidste ende jo desværre også hundens). Jeg aner ikke hvor du bor, men heromkring er der masser af steder hvor man kan færdes løs med en hund, uden at den bliver antastet af løse hunde,.... de går jo i hundeskovene.
-
Det er jeg så ikke helt sikker på at jeg ville. Ofte har den slags hundeejere alt for store tanker om deres hunds lydighed at jeg ikke skal nyde noget af at gøre situationen underlig. Jeg henvender mig til sådan en ejer og spørger om de må hilse,... må de ikke det, tager jeg min egen hund i snor og er parat til at stemple den anden hund med en str. 39. Folk der er for dovne til at tage snor på en hund der ikke kan med andre hunde skal jeg bare ikke nyde noget af at sænke paraderne overfor.
-
En hund bliver kun ødelagt hvis ejeren tackler situationerne forkert. Men okay, der er jo racer hvor det ville være endog meget optimistisk at forvente at hunden skulle komme fredeligt igennem et møde med en fremmed hund, som voksen. Dem mener jeg så er anskaffet på et forkert grundlag, hvis man har haft hundeskovene i tankerne, som et sted den skulle have sit løbebehov stillet. Det var ikke en generel betragtning men et specifikt svar på et specifikt spørgsmål fra Vibeke. Hvad angår din mand, så har han vel heller ikke troet at det var på fritløbsarealer han skulle slå sine folder. Gider man ikke kontakt med andre, er det store krav at stille, at alle bare skal afbryde deres tur hvergang de ser sådan en person,... ikke særlig hensynsfuldt i mine øjne. Fordi det er den udbredte holdning herinde, hæfter vi jo ikke for resten af verden, vel?. Jamen, når nu ikke alle kan tankelæse så er det, at tage sin hund i snor, vel det mindste man kan gøre for at sende et signal,... hvis det virkeligt er så irriterende. Men hvis jeg skal kalde min hund ind hvert 3. minut, så er det da ikke en afslappende tur for mig eller min hund (jeg går der jo netop for at han skal have lidt fritid) og så kan jeg sgu da lige så godt gå andre steder end i hundeskovene.
-
Jeg kender to tæver der gør sådan (en staby og en toller) og det er fordi de egentlig er meget usikre på andre hunde men kun tør sige fra hvis de møder hunde der er mere usikre end dem selv,.... og når de endelig får taget sig sammen (møder et passende offer) så er der samlet så meget frustration i dem at det bliver totalt overdrevet.
-
Har jeg nævnt noget om ude på landet?. Jeg talte om Sydsjælland kontra Nordsjælland. Må jeg lige være fri. Hvis du tager din hund i snor, skal du nok blive fri for at blive kontaktet af både mig og min hund. Det er der vist en del der efterhånden har prøvet at komme igennem med. Okay, så kan jeg godt se at vi er frygtelig uhøflige heroppe i Nordsjælland,... her er det snoren på hunden eller ej, der afgør tingene. Der er jo ingen grund til at tolke loven som værende strengere end den er. Næ, de skal da bare ikke komme i hundeskovene, for det kan da heller ikke være sjovt for sådan en hund, at den skal op på tæerne hele tiden. Og det sidste fatter jeg simpelthen ikke skulle være en lassie film holdning. Sådan er det bare for de fleste hunde jeg kender,... nok fordi de bliver vænnet til det fra helt små af. Jeg synes bare det er hvad man må konkludere hvis ens hund ikke har noget imod andre hunde. Så er det vel ejeren der har problemet, anderledes har jeg svært ved at se det. Nu tror jeg man skal passe på ikke at stille alle os, der er vant til at der ikke gøres et forfærdeligt stort nummer ud af et tilfældigt hundemøde, til ansvar for alle de menneskers fortolkede holdninger I møder hvor I bor. De holdninger finder du ihvertfald ikke herinde.
-
Jeg er lettere irriteret over folk der går ture med vovsen i snor, og ikke kan finde ud af at en hundeskov nok ikke er det smarteste sted at vælge. Eller ejere af løbetidstæver der mener at man kan spørge om det er en hanhund, efter at hundene har snuset til hinanden, hvorpå de så finder at de er i deres gode ret til at skubbe til ens hund, tage fat i dens halsbånd og trække den væk fra deres hund,.. osv. Man kan jo altid finde idioter rundt omkring, men man kan ikke gøre ret meget ved det.
-
Nu kan det være svært at huske alt hvad alle har skrevet i en tråd der er så lang som denne, men det med at sætte i line burde være nok. Det kan jeg også høre at de herinde, der går på fritløbsarealer heromkring, reagerer på. Min søster bor lidt udenfor Vordingborg (så der er jeg rimelig tit),... et sted hvor ingen går ture med deres hunde andet end til købmanden, men det er inde i selve Vordingborg hvor jeg har erfaret at folk forventer at deres hunde kan hilse på andre hunde i snor. For mig er det helt forkert fordi jeg jo er vant til, at en hund i snor er en hund man ikke skal gå hen til, men Thailo hilser på hunde i snor når vi er på de kanter, for sådan fungerer det så dernede. Hvor vil du hen med det?. At bl.a. Dina, Søster lagkage og jeg selv bedyrer at det ikke er et problem med at hundene (i vores område) hilser uden at ejerne har underskrevet en fredstraktat først, glider jo også fuldstændigt af på jer der ikke gider at have kontakt med andre mennesker eller deres hunde.
-
Tror også folks valg af hunderacer, i et bestemt område, har en betydning. Jeg gjorde godt nok store øjne de første par gange jeg gik tur på "sydkysten"og stødte på både aggressive springere, labber og goldens. Det er jeg altså ikke vant til at folk har i deres haver. Er der hunde der står og råber "skrid", er det som regel schæfer, rottweiler, gravbasser, terrier osv.
-
Hmm, det synes jeg så heller ikke de gør. Jeg lader ikke min hund hilse i snor, hvilket man i stor stil praktiserer dernede, og der synes jeg faktisk at folk er lidt anmasende og bare lader deres hund gå hen til min i fri flexline, selvom min er i snor. Men sådan er det vel, når man ikke er vant til folks måder at signalere tingene på. Og må jeg så lige spørge om du sætter snor i din hund for at signalere at du ikke gider at hundene skal have kontakt?.
-
I min verden er det et skråplan at begynde at gradbøje straf. Jeg erkender at vi kun er mennesker der kan komme til at reagere på en uhensigtsmæssig måde, men ikke at man sætter det i system og bruger det til at træne en øvelse hunden ikke har forstået. Med min første hund kunne jeg fra hun var hvalp af, med Thailo, var jeg lige ovre i frustrations skideballerne og det gjorde det jo kun værre. Jeg havde i en årrække ikke fuldstændig kontrol (hvis det angik dyrevildt) men dog så jeg vidste at han ikke generede andre hunde/ mennesker og at han vendte om på sporet efter et kort stykke tid, hvis han nåede at smutte. Skal lige pointere at det var i ikke indhegnede hundeskove og at jeg aldrig har været nervøs for at Thailo skulle drive dyrene ud af skoven. Som jeg skrev blev han rigtig dygtig til det, da han mistede hørelsen (det er vel omkring 3 år siden), hvilket jo siger et eller andet om at fejlen har ligget hos mig, i mine signaler. Idag stikker han jo ikke af (han er fyldt 12) og ser han et dyr, kigger han på mig først (sommetider mens han er begyndt at løbe, hvilket ser ret skægt ud) og så lader jeg ham altså løbe de 50 meter han synes er så festligt. Jeg måtte ud i en kombination af at give et fodersøg på de steder dyrene havde krydset stien, en erstatningsjagt (med et pivedyr han var fuldstændig vild med) samt lidt øvelser for sjov indtil han havde glemt dyret og var faldet til ro igen. Er ikke sikker på at en enkelt ting er nok.
-
Tror det drejer sig meget om at man ikke forstår folks vaner i det område man færdes. Hvor jeg bor, er det linen der indikerer at man ikke ønsker kontakt, og det er vel ikke værre at sætte en line i sin hund, end det er at kalde ind når man ser andre hunde. Nu kommer jeg en del i det Sydsjællandske og har aldrig oplevet så mange arrige hunde samlet på et sted,... måske derfor kulturen er lidt anderledes. Men klart, hvis man ikke ønsker kontakt til andre, er det jo et perfekt sted at opholde sig,... lige indtil man møder en ejerløs hund. Personligt ville jeg bare ikke bytte, for hundene her i Nordsjælland virker bare generelt til at hvile mere i sig selv og til at være bedre til at omgås hinanden.
-
Jeg behøver slet ikke skrive i denne tråd, for Ninjamor skriver alt hvad jeg mener. At man ikke mener en metode virker kan selvfølgelig hænge sammen med at man simpelthen ikke selv kan finde ud af det, men det må man så arbejde med så hunden ikke skal betale prisen.
-
Alle burde faktisk prøve at have en døv hund, for det tvinger een til at tænke anderledes, når man ikke lige kan fyre et "nej" af. Efter at min hund mistede hørelsen steg indkalds-succesen med små 10 % og det var jo ikke fordi jeg pludselig var blevet en kanon god hundetræner.
-
Det synes jeg ikke der er noget selvfølgeligt over. Hvis man har forbundet det at komme i snor med en masse positivt, opfatter hunden da ikke at det er en straf at komme i snor, når den kommer tilbage efter at være stukket af.
-
Jeg ville da være meget ked af det hvis min hund følte at det var en straf at komme i snor. Heldigvis synes han det er super hyggeligt og skal kun lige se at jeg tager snoren ned over skulderen, før han selv kommer hen for at få den på.
-
Det med at en hund stjæler en andens legetøj, tror jeg er ganske naturligt. Jeg har ihvertfald ofte oplevet at hunde synes at det andre har er meget mere spændende end det den selv har (det gælder også mad).
-
Og det er jo lige netop det der er så ærgerligt,... at alle kalder sig det samme. Mig bekendt består DKK`s rådgivere primært af folk der ikke har taget nogen uddannelse om adfærd. Mange vil gerne tjene penge på at rådgive, men gider ikke ofre hvad det koster at få noget viden at gøre det med. Men nu var det vist de unge piger der tager adfærdsuddannelser, der blev langet ud efter.
- 65 svar
-
- 1
-
-
Ja gu gør man, og det var bare det jeg også syntes skulle med i diskussionen. Jeg har faktisk også selv fået et "godt" råd af en ellers meget anerkendt adfærdsbehandler, som jeg er glad for at jeg ikke fulgte, for så havde jeg ikke haft Thailo idag. Men man må jo erkende at alle kan tage fejl. Dels er der også det med at man bliver tolket (og der kan opstå misforståelser) eller måske hører man noget som man aldrig har fået at vide, men tror man har osv.. Det sker jo også hvis man kommer til lægen f.eks..
-
Jamen, du har da helt ret. Jeg skrev også bare mit indlæg fordi jeg syntes det hele lød lidt for ensidigt,... at adfærdsbehandlere under 30 år var uduelige og at folk der havde haft hund længe var ligeså brugbare som en adfærdsbehandler, hvis man stod med et problem.
-
Jeg skrev det egentlig også bare fordi du skrev at du hellere ville lytte til menigmand med meget erfaring. Dem møder jeg mange af, der fylder andre mennesker med gammel overtro og virkelighedsfjerne idèer og metoder der, hvis man æder det råt for usødet, kan gøre enorm skade. Min første hund var kun 5 mdr. da hun gik i løbetid og kunne selvfølgelig ikke sige ordentligt fra overfor hanhunde. Hvis du vidste hvor mange erfarne hanhundeejere jeg mødte der overbevisende fortalte mig at deres hanhundes adfærd (som jo var rene voldtægtsforsøg) var gavnlige for min hund, fordi det var den eneste måde hun kunne lære at sige fra på. Jeg følte det var forkert når min hvalp kastede sig skrigende ned på ryggen (enkelte hanhunde knurrede endda ad hende) men det var jo svært at finde ud af hvad man skulle gøre når man som uerfaren hundeejer blev bombarderet med så mange tilfælde af de samme holdninger,.... så jeg græd bare indvendigt og forsøgte at få min hund med mig. Det er ederrødme det værste råd man kan give nogen. Det kan godt være at en uduelig adfærdsbehandlers råd ikke virker, men skaderne bliver sjældent så store som når der reklameres for almindeligt udbredte misforståelser, af erfarne hundeejere...... og så betyder pengene pludseligt ikke så meget længere. Da min hund begyndte at blive bange for mennesker hun kunne se i horisonten og begyndte at virke skræmt over at hendes madskål sagde en klingende lyd osv. tog jeg kontakt til Anette Røpke (som jeg var startet til træning hos) og hun hjalp mig med at se hvor grelt jeg havde svigtet min unge hund,.... pga. andre erfarne hundeejeres "gode" råd. Det er muligt at adfærdsbehandleres råd ikke virker og at de mangler både dit og dat og alle er forkælede unger der ikke ved hvad de laver, men almindelige "erfarne" hundejeres råd laver imo mere rav i den, fordi folk som regel ynder at spille klogere end de egentlig er.
-
Det kan jeg ved gud ikke se, nej. Og hvis nu du havde læst hvad jeg har skrevet, så kan min hund netop ikke tåle det der afskrækker folk i denne tråd (nemlig at blive opsøgt at lalleglade vilde hunde). At folk ikke mener at en hundeskov er præcis som de ønsker at den skal være, har ikke noget med mig at gøre. Jeg forsøger bare tilpasse mig og min hund til vores omgivelser. Tror man bliver nødt til at acceptere at hundeskove er et tilbud som ikke alle kan benytte. Det ville f.eks. være dumt at slæbe en aggressiv hund med ind (men selvfølgelig ikke ulovligt) og ligeledes kan hundeejere der er bange for andre hunde, eller hundeejere der ikke vil have at andre hunde kommer i nærheden af deres, få det svært sådan et sted. Men så er det jo heldigvis frivilligt om man vil gå derind eller ej. Men er vi ikke derude hvor du forventer at folk skal stille deres hundesyn på hovedet for at tækkes dine ønsker?.
-
Jeg synes du blander forskellige ting sammen og går ud fra at folk der ikke tænker som dig, pr. automatik ikke har hunden under kontrol. Ja, der sker stramninger rundt omkring, men se lige på hvad der sker i resten af samfundet. Det er en kedelig udvikling at folk skider på alt, så der skal laves regler og love for at folk kan fungere sammen,... men det er ikke noget specielt for hundeejernes vedkommende. Danskerne bliver mindre og mindre tollerante og kræver mere og mere kontrol over andre der ikke opfører sig som dem selv. Det afspejler sig selvfølgelig også blandt folk der har hunde, men jeg synes det du opfordrer til, svarer til at vi skulle lave en kampagne for at køre 5% under den tilladte fartgrænse, for at forhindre politikkerne i at sætte fartgrænserne yderligere ned. Det er da muligt at det ville virke, men man kan ikke ændre folk på den måde og så kan man ligeså godt bruge krudtet på noget der KAN lade sig gøre.