Ascha

:hjerte: Jeg bliver altså lidt irriteret når jeg hører at standart springere ikke kan bruges til jagt mere. Jeg er godt nok ikke jæger men tror sgu at de efterhånden stiller lidt for høje krav til hundene og lidt for lave til dem selv. De gider ikke vente på at en flatcoat bliver moden og vælger derfor at ødelægge labben og golden for at få fart nok på hunden. Kan ikke forstå hvordan det kan være så svært,... vil man have en hurtig hund så må man tage hele pakken med og vælge een, det er meningen, skal være sådan. Jeg kan spørge mig selv hvorfor curly coaten overhovedet eksisterer (eller clumber spaniel for den sags skyld), for de er jo slet ikke skabt til at arbejde i det tempo som dagens jægere vil have (men sjovt nok heller ikke i fare for at blive opdelt). Måske skulle jægerne overveje om det er deres stil/ måde at drive jagt på, der noget galt med og ikke hundene, inden samtlige jagthunderacer bliver nogle snotforvirrede stressbomber som selv jægerne ikke har en skid kontrol over. Det er desværre lidt det jeg synes er blevet mere og mere almindeligt igennem de sidste ti år. Nå, det var vist lidt OT.

Men er der nogen af jer, der ved hvad det gør ved helt små hvalpe?. Jeg ved det ikke, men jeg ville betænke mig en hel del ved at købe en hvalp der havde været igennem sådan en traumatisk oplevelse (for det må det jo et eller andet sted være) i en periode hvor deres psyke er så påvirkelig og hvor grundlaget for deres personlighed etableres. Synes desuden det er en underlig idè at lave den slags radikale foranstaltninger for folk der ikke har til hensigt at lave hvalpe (og det er vel trods alt alligevel flertallet).

Men han er ikke ren bullmastiff vel?.

Det er jo som man er og har temperament til. Jeg sværger jo til de aktive jagthunderacer og der har altså været mere energi i begge mine hunde, som 11-12 årige, end i nogle af de 3-års bullmastiffer jeg er stødt på. Men som sagt er det jo en smagssag.

Har du også mødt nogle der ikke har haft en eller andet hudlidelse?. Og når du nu taler dårlig bygning, så havner rigtig mange bullmastiffer på oprationsbordet gr. ødelagte korsbånd. Først det ene ben, og efter et år eller to, kommer de igen med samme skade på det andet ben. På det punkt er de rigtig sarte.

Jeg ved ikke om du har dyrlægeregninger i tankerne, for så er der jo ikke så meget at tænke over. De 3 bullmastiffer jeg har kendt er/ har været meget dyre på den front,... de fejler noget hele tiden og bliver desuden ikke ret gamle. Den ene blev faktisk smidt ud af forsikringsselskabet fordi den var for dyrt et bekendtskab. Det jeg kender til hovawart er at de generelt kan blive ret gamle (af den størrelse hund) og generelt er ret sunde. Det er en af de racer jeg har haft i kikkerten, men ikke fra DK, for der er ingen DKK kenneler (eller det var der ikke dengang) og jeg vil gerne kunne skrives op. I Sverige er der dog et ret stort antal opdrættere. Hvis du vil have min ærlige mening, så hop på hovawarten. En bullmastif er godt nok en charmerende hund, men de laver jo ikke andet end at spise og sove, efter de har rundet deres 3. fødselsdag. Dem jeg har kendt har været søde hunde, ihvertfald overfor mennesker, men ellers meget kedelige imo.

Det havde jeg slet ikke set og troede da ikke at man som dansker kunne finde på den slags tåbeligheder. Troede egentlig heller ikke at danske dyrlæger ville være medvirkende til det. Hmm, ja ja,... hundeavl, og etik/ moral omkring det, forandrer sig jo men jeg håber da ikke at den tankegang bliver standart herhjemme.

Jeg har også, som Lonny, set at den gamle hund lærer den nye hvordan husreglerne er, og hopper på den med at Vinnie måske bare har påtaget sig rollen som underviser i at man ikke forstyrer dem der sover. At det så sommetider kan være dig det går ud over, kan måske skyldes at hun sover tungere nu end før og ikke når at registrere hvem der er det forstyrende element. Jeg ville nok, for en sikkerheds skyld, afprøve Ninjamors forslag med at give smertestillende, for det skader jo ikke noget og så kan man slette den mulighed af listen.

Jeg valgte en engelsk springer, fordi den skulle passe til den flatcoat jeg havde i forvejen mht. temperament, aktivering mm., og fordi den lige var lidt mindre. At han så viste sig at være den dimentrale modsætning,... ja, sådan var det bare og det lærer man jo at leve med. Idag ville jeg ikke bytte ham for noget i verden, men jeg skal indrømme at der aldrig kommer til at bo en springer i mit hjem igen.

Tjah, jeg synes egentlig ikke jeg har det helt store behov, for i det store hele er der ikke det vilde jeg skal lære ham/ rette på (det er jo det dejlige ved gamle hunde) men du har lige givet mig en idè til hvordan jeg kan signalere at jeg godt vil i kontakt med ham, når han er foran mig. Han ved at han får en godbid hvis han spotter andre, og kommer så selv hen for at få sin "løn". Kommer tingene bagfra er det straks værre og der benytter jeg mig på nuværende tidspunkt af, at han fornemmer når jeg står stille. Men der går jo et par sekunder (navnlig hvis han lige har set på mig) og så kan en cykel eller en jogger godt bevæge sig for hurtigt til at jeg når at få kontakt til ham. Tænker at han måske ville kunne opfange sådan en lille rød prik på vejen foran ham (hvis jeg ellers kan ramme). Tak for tippet. :5up:

Jeg har en døv hund, så klikkeren er ikke relevant længere. Det er så også den eneste gimmick jeg gider at bruge, for jeg vil ikke være afhængig af andet end de ting jeg altid har tilgængeligt. Kan heller ikke anvende belønninger der kræver at hunden kan se en godbid der bliver kastet osv., men nu er det jo også mest vedligehold af allerede kendte øvelser vi gør det i og da er et "thumbs up"- tegn og en godbid tilstrækkelig. Tilgengæld er vi gået lidt i barndom, forstået på den måde at Thailo får godbidder, selvom jeg bare beder ham om at sætte sig. Altså herregud,... vi skal jo bare hygge os med det.

Du har ret, det er endnu mindre forståeligt, men trods alt ved du nogenlunde hvilke egenskaber der ligger i hundene. Det er i udlandet du er stødt på det, ikke?.

Muligt, og det er bl.a. det jeg undrer mig over. Hvorfor give 14.000,- for en hund uden en anerkendt stamtavle. Man har jo ikke mulighed for at forudse noget som helst mht. temperament, sygdomme osv..

Har lige kigget på en annonce med australsk (hedder det forøvrigt det?, jeg troede idèen kom fra USA) labradoodle som sælgeren vil have 14.000,- for. Jeg kan godt forstå at nogle brænder for at lave nye racer, men hvordan tænker man sig frem til sådan et beløb, når nu racen ikke er godkendt af "de store" organisationer?. At anskaffe sig en labrador koster vel omkring 9000,- og jeg går ud fra at det er ca. det samme for en pudel,... og så knækker filmen for mig. Blander man de to racer, stiger prisen med godt 55%. Vel og mærke 55% for en hund som man ikke engang aner hvordan vil komme til at opføre sig (ifølge annoncen har der både været anvendt curly coat og irsk vandspaniel, for at skabe "racen"). Kan det virkelig være så vigtigt at have en hund som ikke ligner noget andre har, at folk kaster den slags summer efter noget der stort set ikke er andet end et gadekryds?. Eller ser I andre, nogle andre mulige forklaringer?.

Men har man ikke mulighed for at hegne haven ind, har man jo mulighed for at undlade at holde kat, hvis man hverken vil bygge et kattevoliere, holde den indendørs eller lære den at færdes i snor (der er faktisk flere muligheder end der er med en hund man ikke har mulighed for at hegne inde). Ja, det er jo meget godt alt sammen, men jeres katte holder sig måske ikke kun lige til at vandre rundt i "vejens" haver. Synes det er mærkeligt så ringe respekt der ligger blandt katteejere, i forhold til at genere andre mennesker, vildt osv. når hundes ejere skal tænke på og forudse alt, for ikke at de skal kaldes uansvarlige. Hunde er skabt til at være vågne og i aktivitet på nær de 8 timer hvor de sover,... katte har det helt anderledes og trives fra naturens hånd, med at sove størstedelen af døgnet, så egentlig burde man måske tænke at hunde skulle have lov til at strejfe omkring, når deres ejere f.eks. var på arbejde, mere end at en kat skal have lov til at være "sin egen". Det med at lade hunde strejfe rundt mener jeg selvfølgelig ikke i ramme alvor, men hvis jeg vil give min hund en smule frihed, så må jeg sgu have hænderne op ad lommen for at lære den at begå sig blandt andre, så den ikke generer omgivelserne. Et krav jeg ikke synes er for stort til at katteejere også skulle kunne honorere det. (Det sidste af mit indlæg er bare lidt generelle strøtanker).

Kommunen nævnte jeg for rotternes vedkommende, men undres over at folk tror katte kun fanger mus. Musefælder fanger kun mus og ellers er musekorn rimelig effektive. Kan ikke indse at en kat er den mest fornuftige måde at få ram på musene på, selvom det på landet måske er mere end i byerne. Jeg så engang en engelsk udsendelse hvor katteejere blev bedt om at holde regnskab med hvilke dyr deres kat kom hjem med, og det var ikke så få småfugle de fangede. Dem er jeg meget begejstrede for, da de er nogle af de eneste dyr der spiser flåter. Lidt firkantet kan man vist sige at folk holder katte for at holde mus væk, men egentlig medvirker til at flåtproblemet bliver større.

Tror også bare det var en reaktion på at hele skylden smides efter hundeejeren (der godt nok heller ikke virker særlig kvik imo). Katte kan trænes til de mest utrolige ting. Det er som regel ejerens forventning til at det ikke kan lade sig gøre, der gør det vanskeligt. Men kan man ikke træne sig ud af problemet med at ens kat strejfer rundt,... så må man finde alternativer på samme måde som man må, hvis en hund ikke kan finde ud af at blive hjemme. Jeg synes ihvertfald ikke man kan forvente at omgivelserne skal tage ansvaret for om ens kat kommer i problemer udenfor egen matrikel. Jeg synes man glemmer bagsiden af medaljen, nemlig at katte også tager harekillinger, småfugle osv. og det er faktisk ikke helt små mængder. Har man problemer med mus og rotter kan man jo købe et par fælder eller kontakte kommunen. Hvis det nu drejede sig om en hund der strejfede, ville du så have samme forståelse for at folk ikke havde midler til at hegne deres grund ind?.

Det lyder også lidt underligt i mine ører, især da der i politiets vejledning står at hunde ikke kan kræves aflivet, hvis de forsvarer sig (og det må man da gå ud fra at man forholdsvis nemt kan stikke i hovedet på dem, hvis de kræver sådanne uretfærdigheder). Personligt synes jeg det virker som en propaganda historie, som vi har hørt så ofte siden den nye hundelov blev vedtaget.

Fuldstændig enig, og hunde skelner også på den måde. Jeg kan tydelig se en forskel på fremmede hunde når jeg går med min egen, kontra når jeg går med mine veninders hunde (broholmere og bullmastiff). Fremmede hunde er langt mere usikre overfor store hunde end overfor mindre og reagerer derfor mere usikkert (der kan virke aggressivt) ved møde med store hunde end små. Der er desværre rigtig mange ejere af store hunde der pure nægter at indse at mindre hundes "aggressive" optræden, faktisk kan skyldes deres store hunds adfærd (selvom det ikke ser ud til at den er ganske uskyldig). Kan desuden undre mig over hvordan man kan blive bidt i næsen af en chihuahua.

Nu går jeg yderst sjældent hvor jeg behøver at samle op, men de gange hvor Thailo har haft hjerte-lungeorm har jeg samlet op og søgt de offentlige skraldespande. Jeg har ca. en halv times tålmodighed, hvorefter jeg sniger den i en privat skraldespand. Jeg tager efter de husejere der ikke holder orden ude foran deres haver, i den tro at de er mest ligeglade med både skrevne og uskrevne regler.

For nogen tid siden spurgte jeg til et demensfoder og virkningen af det, og blev overbevist om at det måske er rigtigt nok at det virker. Jeg bliver ihvertfald nødt til at prøve et eller andet, for min hund har ændret sig på en måde der ikke kun kan tilskrives almindelige alderdomsforandringer. Gensynsglæden er blevet markant mindre, han sover så tungt at jeg kan løfte hans hoved uden at han vågner, han er begyndt at blive forvirret (især når han er træt) og kan f.eks. finde på at spæne efter mig i den stik modsatte retning af hvor han lige har set mig osv.. Nu kommer det egentlige spørgsmål så. Jeg har kun kunne finde Hills produktet og det er jeg egentlig ikke interesseret i at skulle give min hund. Jeg bruger kun Orijen, Acana eller lign. og jeg har ikke kunne finde den slags produkter af lignende kvalitet. Jeg er gået fra barf, tilbage til at fodre med hjemmelavet mad sammen med en lille smule tørfoder og ville høre om der er nogen der kender et ordentlig kvalitetsfoder der laver demensfoder eller om der er nogen der ved hvordan man selv kan lave sådan en "demens-menu". Jeg tænker på om man ved at give blåbær f.eks., kan opnå den samme effekt?. Nogen der ved noget om det?.

Når jeg tænker racerenhed omfatter det jo alle racehunde, hvor det trods alt er en meget lille del der er overtypede. Så forstår altså stadigvæk ikke startindlægget, men det kunne se ud til at jeg bare får lavet en lille samtale med mig selv, her i tråden.

Jeg har lidt svært ved at forstå hvad TS vil med startindlægget.

Er det ikke bare floskler?, for jeg kan ved gud ikke se at jeg har været nedladende, personlig eller ubehagelig. Jeg vil bare gerne forklare dig hvordan en situation (som du selv har digtet frem) ikke ligner det der sker i virkeligheden,... og for døve ører må jeg tilføje. Men modsat dig behøver jeg ikke det sidste ord, så den stopper herfra. Det gider jeg slet ikke bruge tid på.

Sig mig, er du politikker? for du tager sgu da tingene ud af helheden. Du springer let og elegant over følgende udtalelser: Kan virkelig undre mig over at der er folk der kan hidse sig op over at jeg styrer min hunds jagt på katte (de fleste hundeejere jeg kender er sgu da ligeglade med om deres hund styrter efter en kat), når man tænker på at jægere skyder dem for sjov og ganske uden formål,... bare fordi det er tilladt.