Ascha

Sikke dog en narrøv. Godt han kom lidt ned med nakken tilsidst, for så kan det være at han tænker sig lidt om inden næste gang. Jeg har heldigvis kun haft en enkelt uheldig episode fra hundeskovene, med en kamphundetæve der holdt min hund op, men tilgengæld flere dumme episoder andre steder end i hundeskove (bl.a. et umotiveret overfald på en sti og vrede hunde der kommer styrtende ud fra haver) så rent statisktisk burde jeg være mere utryg ved at gå på gaden end i hundeskovene. Må også sige at jeg da er rimelig tryg ved at færdes der, og man skal jo også huske på hvor mange hunde man møder sådanne steder, kontra udenfor hundeskovene. Hvis du ellers er glad for at gå i hundeskov, så lad være med at lytte for meget til den negative holdning som nogle folk herinde har. Ofte ved de slet ikke hvad det er og de færdes jo ikke i din hundeskov og ved derfor ikke noget om hvordan der er. Selvfølgelig kan der ske uheldige ting (idioter findes der jo alle vegne) men tænk på hvor mange hunde du har mødt, som du og din hund har haft glæde af at møde og som har givet jer en masse positive oplevelser, inden du lader dig skræmme væk. Min hund blev gennemtygget af en ambull på et stisystem hjemme hvor vi bor,.... hvad vil du så sige om min hund?. Er han en stakkel fordi jeg stadigvæk går tur på det stisystem?. Der er ikke større risiko for at der sker noget grimt i hundeskovene,... tværtimod, er min erfaring. Rønnebærene er sure og sommetider kan jeg blive lidt træt i håret af at nogle forsøger at skabe indtryk af at hundeskove er et sted hvor man kun kommer hvis man er villig til at få sin hund ædt af andre hunde. Faktisk synes jeg det er underligt at der ikke sker flere grimme episoder end der gør.

Må jeg spørge hvad folk (når de ikke tror på at en hund kan have gjort det) ellers tror, har lavet de mærker på træerne?.

Du kan da bare give os et par eksempler.

Jamen vi er da ikke uenige. Jeg skrev jo ikke at man skulle gå til markprøvetræning, men at en retriever bør bruges til at hente og bringe for at være lykkelig. Hvad det er, er somend ligegyldigt imo, bare man gider at aktivere hunden med apportering.

Nu har jeg kun lige skimmet tråden, men det lyder til at Angel generelt er utryg, så måske forsvinder alle problemerne hvis du øger tilliden imellem jer. Det kan du gøre ved at træne positivt, og på en måde så du tilrettelægger det sådan at hun altid får succes. Desuden kan du lave lidt problemløsningsopgaver med hende (i starten skal det selvfølgelig være lette opgaver) for at øge hendes selvsikkerhed/ selvstændighed. Jeg ville tage en kurv med op i sengen, når I skal sove, og stille en kurv på en spisestuestol hvor hun kan sidde imens i spiser (på sigt kan den flyttes længere væk) men måske har hun været vant til at have kropskontakt hele tiden (det er jo ikke usædvanligt med chi`er) og der kan kurven være en god måde at lave en gradvis tilvænning til, ikke at have behov for det. Jeg ville tage nogle af hendes lorte og lægge ud i et meget roligt hjørne af haven og så gå derhen hvergang I går ud for at "nifle". Jeg ville også sørge for at klæde hende godt på når hun skal ud. Det er jo koldt for en chi i øjeblikket og så er det mere behageligt at gøre sig ren indendørs. Når hun begynder at bide sætter du hende stille og roligt ned på gulvet. At kontakten ophører burde være straf nok for en chi, der er så opsøgende på tæt kontakt som du beskriver Angel er. Mht. andre hunde, så skal du introducere hende for dem på en afstand hvor hun ikke reagerer overhovedet og gradvis mindske afstanden. De første par hunde hun skal tæt på, bør efter min mening være ældre rolige hanhunde eller kastrater, med ejere der har tid til at vente på at Angel er helt tryg og selv tør kontakte den anden hund. Bare lidt strøtanker fra mig,... god arbejdslyst.

Din hunds navn: Thailo Evt. Stambogsnavn: Sanque`s waiting for loka Kælenavn(e): Lillemand, Thaileman, Tuts Thailemann, Lillefis, den glade sinke, Tulle, Tuts mm. Race/Blanding: Engelsk springer spaniel Særlige kendetegn: Koplettet Motto: Alt kan lykkes. Måske bare ikke lige første gang, eller anden gang, eller tredje, eller fjerde, eller.... Alder: 12 år Livret: Flødeskum, is og frikadeller. Yndlingslegetøj: En and der siger som et får når man trykker den på maven. Bedste sovested: Alle steder bare det er blødt, blødt, blødt. Tricks du har lært din hund: At sjippe er nok det sjoveste han kan. Tricks din hund har lært dig: At tørre ham i hovedet når han er våd,... ellers bruger han ens bukser. Episode hvor din hund var meget dygtig: Da han efter træning rendte og samlede alle de ødelagte duer op som træneren forsøgte at smide ud til ræven. Eller dengang min mor tabte sine nøgler og Thailo gik på plads i flere minutter med dem i munden, inden hun opdagede at han havde samlet dem op og ville bytte med en godbid. Episode hvor din hund var meget uartig: En af de utallige gange hvor han har forsøgt at klatre op i reolerne hos fremmede, fordi han lige ville kigge på en figur, en vase eller lignende. Ting din hund har ødelagt: Han har aldrig ødelagt noget,... med vilje. Det din hund er bedst til: At lære ting der er til hans egen fordel.

Hvis apportering er omfattet det man ikke gider træne, så skal man holde sig fra at anskaffe en retriever. Det er nogle meget alsidige hunde der kan bruges til mange ting, men en retriever der ikke får lov til at bære og hente, bliver ikke en lykkelig retriver, imo.

Min gamle hund var 5 mdr. inden hun blev renlig, fordi jeg blev ved med at have aviser liggende. Da jeg havde besøg af Roger Abrantes spurgte han mig om de ikke snart skulle væk. Jeg var en smule luren ved det, men da han gik smed jeg dem ud og så tissede Ascha aldrig indenfor mere. Hunde er vanedyr, men jeg mener det mest naturlige må være at forsøge at undgå at tilsvine sin egen have. Måske er jeg lidt mere hård end dig, men jeg vil nok mene at det bare er noget pjat (så længe vi ikke taler hvalpe). På et tidspunkt havde mine hunde fundet ud af at vores ture blev længere hvis de holdt sig. Jeg gjorde det, at morgenturen (hvor de jo trængte mest) lød på 10 minutter uden snor og havde de ikke været på wc, så var det bare ærgerligt. Så gik jeg hjem igen og var hjemme i en ½ times tid, hvorpå de fik samme tilbud igen. Der gik ikke ret meget mere end et par dage, så havde de fundet ud af at deres lille trick ikke virkede. Om man synes sådan noget er synd for en hund, kan jo diskuteres, men jeg gider bare ikke skulle stå med problemer af den art, når det er unødvendigt.

Hvad med at holde hende inde fra haven i et par dage, så skal hun nok lære at gøre "det" andre steder.

Hvis en hund (som du siger, vi jo ikke noget om hvorvidt det var umotiveret eller ej) bliver udsat for sådan en behandling,.. hvem siger så at der ikke er sket noget?. Jeg synes ihvertfald ikke det er normal adfærd. Alle de gange mine hunde er blevet udfordret af hunde der har været mindre end dem selv, har mine bare trukket sig tilbage og det synes jeg generelt er det billede jeg ser. Tilgengæld synes jeg ikke det er ualmindeligt at opleve at grand danois´ kan være ret hurtige på aftrækkeren, så som ejer af den race er det da muligt at det bliver almindeligt.

Nej det er det da selvfølgelig ikke, hvis man som ejer ikke gider sin hund mere. Jeg tænker bare på hvad de børn i den familie lærer af dette og om det ikke var muligt at inddrage dem lidt i hundens pasning. Under alle omstændigheder er det en rigtig dårlig undskyldning de giver, noget jeg slet ikke kan finde respekten for i mit stille sind.

Hov, glemte lige at tilføje at hvalpe ikke selv kan finde ud af at stoppe når de er trætte, hvis der foregår noget spændende, så det må man som ejer klare for den.

En stor hund på mindre end 6 mdr. ville jeg aldrig tage ud i mere end ½ time, for ikke at overbelaste skelettet (med mindre den ligger eller sidder ned og hviler regelmæssigt). En hund under et år skal have oplevelser/ danne sig erfaringer men ikke motioneres, ifølge min mening. At hvalpe ikke skulle være til at have indendørs, fordi de karter rundt hvis de ikke er kørt fysisk trætte, tror jeg bunder i at ejeren ikke aktiverer hvalpen nok indendørs og glemmer at den også skal lære at slappe af. Jeg aktiverer og træner i små bidder i løbet af dagen og går 3-4 ture af 15-30 minutters varighed med hvalpe under et ½ år, afhængig af alder, og evt. lidt længere hvis jeg bærer på den.

Måske er det bare fordi Thailo og jeg ser så rare ud. Ej seriøst, sidste gang jeg var i Vordingborg tror jeg vi mødte vel 5-6 hunde. Den ene sagde jeg pænt nej tak til at hilse på (ejeren spurgte om de måtte sige goddag, da jeg trak væk) da det var er overgearet hund i flexline, med et mystisk udtryk i hovedet. Men 3 hunde gik ejerene bare hen med, uden at blinke. Det gjorde så heller ikke noget, da de allesammen var søde, men jeg er bare ikke vant til hundemøder i snor.

Jamen, du gør sådan set det jeg efterlyser (og som jeg synes de fleste der ikke ønsker kontakt gør): tager hunden i snor. Og en hund i snor får min hund ikke lov til at gå hen til. Den situation jeg talte om var bare hvis begge hunde kom gående uden snor på et fortov eller en smal sti. Jeg synes da heller ikke at det er okay, men det er altså bare noget der sker med jævne mellemrum. Ligegyldighed synes jeg blot ikke at man kategorisk kan kalde det, for der sker jo smuttere for os alle. Du har bl.a. selv fortalt at du har hentet din hund et par gange, men da var det måske også ligegyldighed fra din side?. Der er også mennesker der har socialfobi, uden at resten af samfundet bliver indrettet efter dem. Har man sådan en hund som du taler om, må man tale til folks empati (de fleste mennesker kan jo godt forstå sådan noget hvis man bare giver dem viden om det) og forsøge at hjælpe hunden, så det bliver udholdeligt for den at komme udenfor. En hund der går på venstre side kan jo sagtens vælge at gå der af egen fri vilje, men møder jeg det, sænker jeg farten og spørger. Virker hunden trykket, tager jeg min egen hund i snor og forsøger undgå at passere tæt på. Det er nok som hvor man er. Møder jeg hunde der ikke bryder sig om andre hunde på almindelige grønne områder, tager jeg hensyn og husker "ekvipagen" til næste gang, hvor jeg så helt forsøger at undgå dem. Møder jeg dem i hundeskove eller andre fritløbsområder hvor der færdes mange løse hunde, tænker jeg: båtnakker, der slæber deres hund med sådan et sted. Der er sådan set ikke noget galt i at en hund signalerer venlighed, men jeg havde fået min hund ud af den situation, fordi den stort set ikke får respons på noget af det den forsøger at signalere. Den får jo ikke blødt den anden hund op (der vedholder "trykket") og så kan det nærmest kun gå galt. Men det er jo de svære møder man lærer noget af og selvom man godt kan få lidt hjertebanken over det (og jeg bestemt ikke opsøger det frivilligt) så kan sådan et veloverstået møde styrke både hund og menneske, så der på sigt bliver mindre og mindre risiko for at man kommer i konflikt med andre. Som sagt, man kan ikke styre resten af verden, men blot forsøge at komme så helskindet igennem livet som muligt.

Hvis to ejere kommer imod hinanden på et fortov eller en sti, med hver deres løse hund, og de ikke ønsker at hundene skal hilse, så vil den ene da kalde sin hund til sig på et eller andet tidspunkt. .... ja ja okay, måske kan Gitta og Kleo mødes uden at nogen siger et kvidder eller rør en muskel, men ellers tror jeg ikke der er mange der praktiserer den mulighed.

Jeg kan heller ikke. Når vi er på tur er jeg da den (af Thailo og mig) der burde have snor på, for jeg elsker at hilse på andre menneskers hunde og kan blive helt skuffet når jeg ikke engang er værd et snif.

Jeg prøver lige igen. Jeg ville sikkert godt kunne lære min hund det, men ønsker ikke en hund der har lært at ting er forbudt indtil jeg siger noget andet, da jeg ønsker at min hund skal være foretagsom, selvstændigt tænkende og handlekraftig. Jeg synes det er underligt at man smider "ingen gider tage hensyn til mig"-kortet, og i samme åndedrag forventer at andre skal investere timer i at lære deres hunde en bestemt lydighedsøvelse (fra en mærkværdig, forældet ideologi) for at man selv kan være fri for at sætte snor i sin egen hund, hvis der kommer nogen man ikke ønsker kontakt til. At holde på sin ret til at gå fri med sin hund uden at andre kommer i kontakt med den, uden at gide signalere noget, er imo ligegyldighed og laden stå til. Navnligt når det kan resultere i at en venlig hund der ikke lige kommer når der bliver kaldt, bliver sparket til mm. Det kan jeg slet ikke forstå at folk kan finde på og undrer mig over om de egentlig slet ikke kan huske hvordan det var dengang de ikke selv havde 100% kontrol over deres egen hund (en situation jeg tror de fleste der er bare nogenlunde ærlige overfor dem selv, kan indrømme at også de har i bagagen). Overhovedet ikke. Du vil bare ikke høre tale om at vi ikke er til gene for andre her hvor vi bor, fordi alle bare følger skikkene. Vil du ikke have kontakt, så går du steder hvor det fungerer på den måde,... ikke i de områder hvor der er så mange hunde at man slet ikke bider mærke i om de hilser. Ja, det er det altså, for I er jo ikke alene i verden. Hvis man har et problem man synes er stort, men ikke gider samarbejde med andre om at få løst, så kan det være at man skal få sig en hobby. Jeg argumenterede udfra den fortælling om schæferen der gik løs i villakvarteret uden at hilse på andre. Men det er jo også svært at holde rede på andre folks diskussioner. Og jeg kan bare konstatere at der er nogle herinde der ikke vil lytte til at andre lever anderledes, i andre områder med andre kulturer, hvor hensyn ikke betyder at hundene skal holdes isoleret indtil der er skrevet en fredsaftale. Det står dig selvfølgelig frit for.

Hvis man ikke lige præcis har en boldkuldret hyrdehund, er det faktisk ikke svært at tænke sig til, at det mest naturlige vil være at hunde der passerer hinanden indenfor nogle få meter i radius vil forsøge at snuse til den anden. Jeg kan godt lide dit udtryk: hilsetosser. Det fremmer virkelig viljen til at forstå dig. Du VIL åbenbart ikke indse at nogle lever på andre præmisser end du gør.

Nu tror jeg nok du skal huske på at situationen jeg kommenterede var, hvis to hundeejere kom imod hinanden på et fortov og vedkommende der ikke ønskede kontakt, ikke signalerede at der ikke måtte hilses. Hvis jeg møder en hundeejer med løs hund på en sti eller et fortov, så ved jeg at min hund kan tåle andres selskab og forventer da at det samme er tilfældet for den anden, hvis personen der kommer gående med den anden hund, ikke gør et eller andet (eller jeg kan se at hunden er anspændt). Og så er der jo ikke nogen grund til andet end at tage det helt roligt og afslappet.

Det er muligt at du også går på strande, men jeg færdes i hundeskove, hvor man mødes næse til næse på smalle stier og der kan en hund jo ikke gå forbi en anden, uden at komme i kontakt. Med mindre selvfølgelig, at den beordres på plads eller bliver sat i snor og den procedure praktiseres altså ikke heromkring med mindre hunden er i løbetid eller er aggressiv overfor andre hunde. Men vil man undgå noget som åbenbart irriterer, er det mindste man kan forventes at gøre jo, at signalere det. Okay, så forstår jeg bedre dine øvrige indlæg. .... og alt det fordi du ikke mener at du har et ansvar for at meddele omverdenen hvad du ikke bryder dig om. Men det er helt iorden at en hund får et los fordi du er for doven til at sætte din hund i snor. Den logik kan jeg slet ikke forstå. Det du tolker som ligeyldighed og alt muligt andet, kan jo netop skyldes at deres hund er vant til at hilse og at ejeren derfor kan tage det roligt og afslappet. Om du skal tage din hund i snor eller om jeg skal,... det kommer helt an på hvor det foregår. At losse til en fredelig hund der ikke har truffet et valg, det er i mine øjne præcis hvad du selv beskriver herover. Men sådan er der desværre mange hundejere der har det: min elskede hund,...andres køtere.

Det er ikke så meget om jeg selv kunne/ gad få Thailo til at lade andre hunde være i fred,.... men folk ville tro man havde fået en hjerneblødning, hvis man rendte rundt og spurgte om det var okay.

Her hvor jeg bor er der heller ikke nogen problemer. Jeg har to veninder der begge har/ har haft hanhunde der ikke bryder sig om andre hanner og de går bare på andre grønne områder end i hundeskovene. Når man kommer disse steder, ved man (og ellers lærer man det hurtigt) at der gælder lidt andre regler end i skovene. Stadigvæk er det dog snoren, eller den retning folk går i, der signalerer om der ikke ønskes kontakt, men folk forventer ikke at hundene bare kan sige hej, på samme måde som i skovene. Generelt er der også et højere krav til indkaldet, end der er i hundeskovene, hvis man bevæger sig hen disse steder.

På en strand ville jeg heller ikke have nogen problemer med sådan en omgangsform, for der er der jo plads til at man kan holde lidt afstand. Jeg kunne simpelthen ikke finde på at lære min hund sådan noget. For det første ville det være umuligt i mit område, fordi man ikke kan styre andre mennesker (nu går jeg aldrig på en strand, men møder andre på smalle stier) og dels er min ideologi, at alt er tilladt indtil jeg siger det ikke er længere er. Den måde giver mig en hund der passer til mit temperament, den måde jeg holder hund og den kultur der findes hvor jeg bor. Hvis jeg indførte den slags restriktioner for min hund, ville jeg ikke kunne gå i hundeskovene ret længe, før folk blev irriterede over min opførsel. På villaveje synes jeg ikke helt der gælder de samme regler, der ville jeg også stoppe op og lige se hvordan den anden ejer så ud i hovedet. Men hvis vi mødtes på det samme fortov og ejeren ikke gjorde noget for at signalere noget, så ville jeg ikke tage min hund til mig. Det er trods alt de færreste hunde der kan passere andre hunde med 30 cm, uden at blinke med øjnene. Der ligger bare mange timers træning i det du gerne så andre mennesker træne deres hunde op til, hvilket jeg ikke mener er rimeligt, bare fordi der er nogle der synes det er belastende at sætte sin hund i snor hvis de ikke ønsker kontakt.

Jeg kan også godt se det fra den anden vinkel, men man kan jo ikke ændre verden alene og må så bare følge den kultur der er og gøre det så godt man kan for sig selv, sin hund og for andre.