-
Antal indlæg
10.722 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ascha
-
Ups, den havde jeg lige overset. Du har da flere gange bedt mig forholde mig til Arions produkter, og skal vi gå ned på det plan, har jeg heller ikke spurgt hvad I synes om tundra sammenlignet med andre fodermærker. Og skal vi så ikke blive enige om at vi ikke går i 3. klasse?.
-
Hvad har det med sagen at gøre?. Orijen skal også opfylde de krav MAN har fundet ud af er hundes ernæringsrigtige behov og møde f.eks. AFFCO's krav. Jeg har ikke påstået at Orijen ikke markedsfører sine produkter, men hvilke firmaer gør ikke det?. Arion siger på intet tidspunkt (jeg er i hvert fald ikke stødt på det) at det "kød" de påstår de stiller så høje krav til er af en kvalitet der kan godkendes til fødevareproduktion. Så er det ikke engang affald fra fødevareproduktion, men kødprodukter der ikke engang er tilladt at lave pølser af. Og så læser du som du vil læse. Man dyrker jo ikke en kylling. Man opdrætter dem uden brug af hormoner og medicin osv.. Det beviser jo ikke noget overfor dig når du bare lukker øjnene for de links jeg sætter ind med viden af forskellig art. Det glider du sjovt nok helt af på. Nu synes jeg du skyder dig selv i foden, for hvis det ikke kun er lavet af hele dyr, så må det jo være hele forarbejdningsprocessen og kvaliteten af ingredienserne der gør at foderet kan blive så dyrt. Men det kan jo også være at du ikke kan finde det der kunne være puttet i foderet, fordi det ikke ER puttet i foderet?. Tænk på hvor mange årtier man var om at kunne finde bevis på at passiv rygning var skadelig. Læg det sammen med alle de midler der blev brugt på at finde ud af dét, kontra hvor meget der forskes i om tørfoder har en langtidsskadelig virkning på hunde,... det kommer sikkert ikke i min levetid. Men bliv bare i din lille osteklokke med tillid til et firma der laver: - et produkt, der bringer det bedste frem i dit kæledyr. - Der er udviklet til at opfylde et enkelt mål: At glæde din bedste ven. Og som noget helt specielt: - har udviklet ARION Original med hjertet. Violinerne spiller og ikke et øje er tørt. :blink:
-
Ser man bort fra det økonomiske, så står der på min minusside at man skal gøre rent lidt oftere. I starten tager det meget tid (hvis man synes det er rigtigt) at tage den unge hund ud på egen pote. Senere kan der blive tale om at gå til træning med begge, men ellers synes jeg ikke det tager mere tid at have to hunde. Noget nogle dog ikke tænker på er at man kan risikere at hundene har forskellige opfattelser af hvad der er sjov og hvad de bliver stimulerede af. Jeg valgte to racer der burde kræve nogenlunde det samme, men endte med at Thailo syntes den ene skov var interessant fordi der var så meget vildt, mens Ascha kedede sig bravt blandt rådyrene og syntes den anden skov var interessant fordi vi ikke kom der så tit. Dér syntes Thailo så til gengæld at der var alt for lidt at snuse til og blev ikke rigtig mættet selv efter lange ture. Thailo gad kun at svømme hvis der var hedebølge og syntes vand var stærkt opreklameret,... Ascha havde en fest i selv små pytter. Jeg skulle derfor ret langt væk hvis ikke den ene hund skulle gå og sige: gaaaab hvor er her kedeligt, og det var egentlig forbundet med lidt dårlig samvittighed (er måske et forkert ord) men man vil jo gerne at ens hunde har det optimalt på turene man vælger. Det er ikke fordi jeg vll forsøge at overtale dig til at lade være (jeg kan sagtens også selv blive fristet, så følger fint din tankegang), men du skal måske forberede dig på at forholdet til nr. 2 hund ikke bliver helt så tæt som til Ronja. Det oplevede jeg selv og synes også tit jeg hører det fra andre. Dels skal du tænke på (hvis du vælger samme køn) Ronjas alder når din nye hund bliver mentalt moden. Har hun ikke sat sig ordentligt til rette i dronningestolen kan hun risikere at den unge stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er den rette der sidder dèr. Jeg tror det sker ret sjældent hvis hundene selv har fået lov til at løse deres konflikter, men det er måske noget du evt. skal have med i baghovedet at hun gerne skulle være nogenlunde fit for fight i en alder af 10-11 år.
-
Det har jeg vist heller aldrig kaldt det. Og det ville bestemt være rigtig godt, men desværre ikke muligt. Der er kun ret få ting man som forbruger kan få at vide, og dem kan man jo vælge, som dig, at se bort fra. Hvis man tror at en hund lever godt af et foder der primært er lavet på kulhydrater og vegetabilske proteiner, der kemisk bliver ændret for at kunne optages, så er det klart at der ikke er noget i vejen uanset hvad der står på ingredientslisten. Jeg er ret sikker på at din antagelse er forkert. Mange grinte jo af undersøgelsen fordi det var en ren analyse af varedeklarationen,.. og minsandten ja, de indeholdt jo stort set det samme. Ja selvfølgelig, fordi ellers var de ikke blevet godkendt. Men prøv lige at se her: http://carna4.com/synthetic-free-dog-food-benefits Så du tror simpelthen at Orijen har anvendt hele dyr for at gøre foderet så dyrt som muligt?. Men du er helt i din ret til at tro det du vil,.. også helt uden at jeg begynder at hælde ud af mine forestillinger om hvorfor du fodrer dine hunde med et foder på niveau med Arion.
-
Det er altid smart at tilmelde sig noget ringtræning, for der er nogle ting hunden skal lære at gøre og andre ting den skal lære at finde sig i (f.eks. at fremmede åbner munden på den). Ringtræning tilbyder både DKK og DRK.
-
Det er heller ikke dokumenteret at det er. Men når alle eksperter advarer folk om at undlade frugt og grønt, i den tro at de bare kan snuppe en vitaminpille for at få dækket ernæringsbehovet, så gælder det nu nok også for hunde (altså bare med andre grupper af fødevarer), mon ikke?.
-
Det er desværre ikke ammestuehistorier, og nej, det er ikke kun billig foder du kan finde mærkelige, ufordøjelige ting i. Har kun lige kigget på Arions foder, men der er f.eks. hydrolyseret protein i deres lam og ris, hvilket tyder på at de er blevet nødt til at ændre strukturen, for at det kan optages. Og så er vi tilbage til at prisen på Tundra nok ikke bare er så høj pga. Orijens markedsføring og ønske om profit, men fordi det er hundedyrt at lave et foder der ikke skal tilsættes kunstige vitaminer og mineraler.
-
Jeg ville også undre mig, for det lyder jo til at være udskillelse af urin og afføring til et helt døgn, der bliver lukket ud på en nat. Hun kan vel dårligt sove så fint som du tror, når hun er så mange gange på wc. Bliver hun holdt meget nede af din voksne hund?.
-
Jeg skal lige have det præciseret. Åd, som i at den forsvandt eller åd som i at den blev tygget i stykker?.
-
Jeg havde det lidt på samme måde da min sidste hund kom op i årene. Han ville ikke være tjent med en hvalp i huset, så jeg lavede en plan over hvad jeg skulle have for race og hvor den skulle komme fra. Jeg havde ikke klaret at rode med den slags i lang tid efter, og var sikker på at jeg ville få anskaffet mig noget ikke gennemtænkt, bare for at få hundepoter i huset igen. Det var sejt at undvære hund efter knap 20 år med vaner der var tilpasset hunde i huset, men der var bestemt også fordele ved at være fri for bl.a. at skulle ud og konfronteres med alle de spørgsmål jeg blev mødt med, da jeg mistede min første hund og blev nødt til at skulle ud med den anden. Og tro mig, man overlever, selv om man ikke kan forestille sig det.
-
Mig, som ikke kan fotografere, kom på noget af en opgave da vi var på besøg hos lille Penny. Jeg tog en del billeder men de eneste, hvor motivet stadig var på billedet, var når de tumlede foran vores fødder. Hun er godt nok hurtig!. Hundene kunne løbe rundt om huset og på et tidspunkt sad Irene og jeg på terrassen (trukket lidt ind med mure til begge sider) og så noget der mindede om motorløb. To objekter kom ræsende forbi og sekunder efter kom de (i samme retning) ræsende forbi igen, .. og igen. Okay, det var nok mere morsomt at opleve end det lyder når jeg beskriver det, men vi fik da grinet en hel del. Penny er en utrolig sød hvalp, der allerede virker fantastisk god til at kommunikere. Og så er hun tyyyyydelig. Hun borede hele hovedet ned i gabet på Shandie (jeg kan slet ikke forstå at det ikke fremkaldt en brækrefleks, for jeg er sikker på at snuden var nået forbi drøblen,.. for ikke at tale om hvor tungen var nået hen. Det første billede viser lidt af det, men på et tidspunkt stak Penny hovedet ind forfra,.. det så altså helt skørt ud, men jeg fik det desværre ikke fanget det. Nå, men det her er det bedste jeg har kunne gøre (billederne kan klikes på så de bliver større, skulle der være nogen der ikke ved det): Jeg tog også lidt video.
-
Men vi kan jo ikke konkurrere med polakker når det drejer sig om produktion. Selv om man fandt polske opdrættere der gjorde præcis det samme som de danske, ville prisen stadig være forsvindende lille i forhold til i DK. Jeg gav omregnet 6500 da jeg købte Thailo (standard springer) i 1999 til sammenligning. Hans forfædre havde både udmærket sig ved prøver og på udstillinger. Ved ikke meget om hunderacer der primært anvendes til jagt, men for mig er en flatcoat værd de ca. 10 K (omregnet fra 12 svenske) hvis jeg ved at hundene der figurerer på stamtavlen har kunne arbejde mens de så godt ud samtidig. En flatcoat hvalp efter forældre hvor bare den ene ikke har været prøvet af, ville jeg aldrig give fuld pris for. Men det er der (heldigvis for den slags opdrætter) nogle der vil.
-
Ja, fuldstændig som det får andre op af stolene når der tales kamphunde. Der virker det dog ikke til at være så sjovt at man ser dem her. Det er da ikke noget de selv vælger. Hvis de vil have en brugbar stambog på hvalpene er der visse krav der skal opfyldes. Og det sidste du fyrer af er da for langt ude. DU anser det måske for at jamre, men der skydes ret meget på at man ikke får noget som helst ud af at købe DKK opdrættede hvalpe i forhold til så meget andet der spyttes tilfældigt ud, og det skal de vel have ret til at forklare og forsvare. Nu taler jeg seriøse opdrættere, ikke bare folk der forsøger at bruge DKK logoet til at reklamere med, hvilket desværre er blevet muligt efter de nye regler. Men det er det da, bl.a. jo. Uden stambogen havde jeg ikke kunne undersøge om nogle af Shandies forfædre var døde af cancer, jeg havde ikke kunne finde ud af hvor gamle de blev eller om der midt i det hele fandtes en hund der sent i livet havde udviklet sygdom. For ikke at tale om dårlige arbejdsegenskaber eller temperament, som de evt. kunne give videre. I det hele taget synes jeg det var sjovt at vide hvordan hele tævelinjen havde været og hvilke særheder de enkelte hunde havde haft, nogle jeg kan se i min egen hund og så ved hvor fra det kommer (sandsynligvis). For mange er en stambog ikke et ligegyldigt papir der kun kan bruges hvis man fristes til at udstille. Det er et vigtigt redskab, der indeholder mange brugbare informationer, hvis man gider sætte sig ind i det og gider ringe rundt og stille nysgerrige spørgsmål. Nå ja, og det er virkelig besynderligt. Man kan jo f.eks. åbne havelågen, så slipper man for at betale noget til hanhundens ejer. Mange tror at når bare deres hund virker sund og rask, så bliver hvalpene det automatisk også og undersøger ikke for arvelige sygdomme. De fleste er slet ikke klar over den risiko de sætter deres tæve i og dukker først op hos dyrlægen hvis det går galt. Mange ved heller ikke at hvalpene skal mærkes,.. så sparer man også det. Helt ærligt synes jeg ikke det er så underligt at man hurtigt kan tjene penge på blandingshvalpe, for det eneste du behøver at skrive i annoncen er at de er efter rolige forældre, at de er tillidsfulde og har fået ormekur og er blevet vaccineret. Jeg hører desuden ikke opdrættere sige at det generelt er en underskudsforretning, men at det hurtigt kan blive det. Normalt er 4 hvalpe af små racer der kan kaldes populære (sådan lige gennemgået hurtigt i min hjerne) ikke et lille kuld, de færreste får mere end 5 hvilket priserne er sat efter. Desuden er der mange af disse små moderacer, der stadig ikke slås med arvelige sygdomme, eller hvor nogle opdrættere vælger at vende det blinde øje til fordi der endnu ikke stilles krav fra specialklubben om undersøgelser. Enig. Plus at viden jo altså er noget nogle ikke mener at man skal betale for. Jeg synes jo at jeg ved ret meget om flatten, men kan da godt høre at jeg ikke ved en skid når jeg overhører samtaler mellem opdrættere. Den enorme viden kan være en fordel at have købt sig til. Havde det ikke været for den største opdrætter af flatcoats i DK, havde jeg ikke anet hvordan jeg skulle komme udenom mange af de linjer der desværre kan have arvelig cancer. Jeg kan jo ikke være helt sikker på at Shandie går fri endnu, men har i hvert fald minimeret risikoen. JA, den ryster jeg også tit på hovedet af. Det er sgu den omvendte "Kejserens nye kæder".
-
Vi kommer vist ikke længere i denne diskussion, men jeg har lige et sidste spørgsmål. Svarer du ja til det, tror jeg, jeg ved hvorfor vi er uenige. Tror du man ville kunne lave et foder uden at tilsætte kunstige vitaminer og mineraler af affaldsprodukter fra fødevareproduktion?.
-
Okay, så kan du godt sætte kaffen over. Jeg ringer lige til dig.
-
Jeg har sikkert talt med flere opdrættere end dig og synes ikke de har travlt med at fortælle at det er en underskudsforretning. Når det er sagt bliver de jo også nødt til at gøre det klart for folk at der er forskel på en hund med stambog og en uden, for folk er jo naive nok til at tro at produktet er det samme, fordi de ikke kan se forskel.
-
Nu vi taler priser så er det der undrer mig allermest, at folk vil betale det samme (sommetider mere) for ************* end racehunde. Ofte er det hovedløs avl med risiko for at lave mentalt dårligt fungerende hunde. Her tænker jeg på mops eller fransk bulldog der bliver blandet med alt fra chi og dsg over cavalier til beagle. Gad vide om "opdrætterne" af disse blandinger overhovedet tænker over at hundene ikke bare skal se nuttede ud, så de kan tjene penge på dem, men også skal kunne fungere i et hjem. Bl.a. derfor er jeg fortaler for at man køber en hund med DKK stambog, selvom det ikke lige er trenden i øjeblikket og jeg kan ikke hidse mig op over at opdrætterne også får en skilling for deres arbejde.
-
Jo, nu tænkte jeg på giardia. Jeg vil jo helst ikke at Shandie får det.
-
Jeg er helt enig, og kan tilføje: undersøgelser af tæven for arvelige sygdomme samt gebyrer til udstillinger og evt. prøver. Desuden mener jeg at der bør indføres en ekstra moms på alle levende dyr, for folk tænker sig simpelthen ikke ordentligt om før de anskaffer sig kæledyr.
-
Hvornår må man komme på besøg med hund?.
-
Det anses for at råbe når man ytrer personlig kritik i hele sætninger med fed skrift. Jeg kan da godt give dig dokumentation for alt muligt, men det er jo spild af tid når du ignorerer de links jeg sætter ind. Men okay, her er så et link der beviser at kød ikke bare er kød men indeholder forskellige værdier af næringsemner alt efter dyreart og kropsdele. http://www.kalorietabeller.dk/kod-og-kodprodukter/okse/ Du kan måske selv overkomme at finde dyrearterne i højre side og klikke på "read more" for at finde vitamin og mineralindholdet. Kan du se på et menneske om det er sundt?. Kan man se på en hund om den er sund?. Nej det kan man ikke med mindre man lukker dem op, kigger på hvordan deres organer, blodårer mm. ser ud og tester hvordan de fungerer. Mat pels med skællet hud siger noget om en eller anden ubalance i hunden, men blank og skinnende pels siger ikke noget om graden af sundhed (f.eks. kan en mat pels ofte blive skinnende af at man tilsætter lidt olie i maden). Det passer jo ikke. Kig lige i det link jeg satte ind i #50. Min dyrlæge fortalte mig for resten for nylig (og hun forhandler kun typiske produkter for dyrlæger) at der altid er rigelig vitaminer og mineraler i et foder fordi det er så billigt at tilsætte. Man får et foder der ikke er tilsat vitaminer og mineraler (og som er fremstillet så de ikke bliver ødelagt) men indeholder råvarer der indeholder det hunden har brug for i stedet (forskellen har jeg dokumenteret). Dit svar er at folk som mig kun køber produktet fordi vi er naive nok til at falde for reklamerne og fordi vi så kan blære os med at have råd til noget eksklusivt og derved få det bedre med os selv,... og så lukker du, som sædvane, af for det der argumenteres med, men klandrer i stedet mig for kun at ville høre det jeg vil høre,.. yeah right. Det er ikke ligegyldigt hvor på dyret kødet sidder, så det ville være underligt at der ikke også var forskel på om det er kirtler eller tarme. Jeg siger heller ikke at biprodukter ikke indeholder næring. Problemet med meget tørfoder er bare at der anvendes for næringsfattige produkter og så dårlige produkter at hunde ikke ville kunne udnytte dem i oprindelig form, hvilket kræver en eller anden form for manipulation (som regel kemisk). Desuden forsvinder næringen helt eller delvis ved forarbejdning. Pelsen er stort set det eneste du kan se uden at obducere, men hvorfor skulle hunde dog være så meget anderledes end mennesker?. Der kan du da heller ikke se om et individ er sundt, for nogle har mere stidt hår end andre og der er så mange andre faktorer der spiller ind som f.eks. hormoner (stress bl.a.). Desuden skulle Shandie have stået på dødens rand hele sit liv. Min dyrlæge har hver gang til sundhedseftersyn sagt, at min hund har en trist pels, men sådan en pels har min hund altså bare fra naturens hånd og det forandrer sig ikke uanset hvad jeg stopper i hende. Jeg talte med en dyrlæge på et tidspunkt (der ikke selv sælger de typiske dyrlægeprodukter, men f.eks. Orijen) der sagde at dengang man introducerede tørfoderet forsvandt problemet med fejlvækst gr. forkert fodring, men at problemet med allergier samtidig begyndte at vokse. Han var ret spændt på om der på et eller andet tidspunkt ville blive forsket i langtidsvirkningen af at fodre på tørfoder og forventede faktisk ikke et særligt positivt resultat. Spørgsmålet er så om man vil vente på dét eller selv forsøge at vælge et tørfoder ud der ikke ødelægger råvarerne i forarbejdningsprocessen og tilsætter en hel masse kunstigt for at hundene kan overleve på deres produkt.
-
DU BEHØVER IKKE RÅBE!. Nej, jeg ved ikke mere end man kan vide: At det der vægtmæssigt er mest af i et foder skal stå først og at foderet indeholder den mængde vitaminer og mineraler der er krav til, for at et foder kan godkendes, men altså ikke hvor meget der skal kunne optages. Jeg forklarer det jeg synes jeg kan, men gentager selvfølgelig ikke hvis andre giver dig en forklaring på noget jeg er enig i. Ja, jeg spurgte fordi jeg gerne ville høre andres mening men var jo ikke klar over at jeg skulle i gang med at forsvare almindelig sund logik/ fornuft.
-
Kære PBC, mit lange indlæg var såmænd blot svar på alle dine spørgsmål og alt det du undrer dig over. Måske skulle du prøve det,.... at tage stilling til det andre skriver i stedet for bare at strø om dig med nye spørgsmål. Et hurtigt blik på listen over indhold er rigeligt til at jeg kan afgøre at det ikke er noget min hund skal have. Prisen indikerer at råvarerne er/ bliver (ved forarbejdning) af så ringe kvalitet at der er tilsat vitamin og mineralpulver, men det er jo ikke mig der fodrer med Arion så hvorfor skulle jeg være interesseret i at vide det?. Men du fodrer tilsyneladende på et produkt du ikke aner en fis om og har du det godt med det, så fred være med det da. Dog ville det klæde dig om du så kunne lade være med at tillægge andre dine hjemmestrikkede bevæggrunde for at købe et dyrere foder.
-
Det markeret med rødt er jo umuligt at ændre på når du stædigt nægter at indse fakta fra de links jeg har sat ind. Ang. prisen, så er man da naiv hvis man tror at bare fordi der er et billede af røde bøffer på posen, så er det den kvalitet af kød der ER i posen. Det er desværre ikke forbudt at påstå at man anvender råvarer af høj kvalitet uden at skulle underbygge det,.. så det gør alle producenterne jo. Få kan dokumentere at de med nød og næppe er kravlet op på et niveau hvor de anvender spild fra produktion der er godkendt til mennesker, resten benytter sig af selvdøde dyr og dyr der er kasseret fra fødevareproduktion. Vitamin og mineralpulver koster en brøkdel af hvad det koster for råvarer med samme indhold og meget få producenter bruger andet end hvad man ikke må/ kan anvende i fødevareproduktion, eller ændrer kylhydratkilder så det kan optages som protein,.. hvilket jo stort set ikke koster noget. Så er det da klart at et helt dyr der kunne være anvendt til fødevareproduktion, bliver dyrere at benytte sig af, selvom det man anser for at være affald også anvendes. Kan du ikke med din logiske sans forstå det, ved jeg ikke hvordan jeg skal kunne forklare dig det. En tyk person kan godt leve af en masse frugt/ grønt og spise groft, og en tynd kan leve af slik og pizza. Hvis du kun så på om de havde blankt hår og hvem der hurtigst kom op på toppen af Himmelbjerget ville du jo udpege den forkerte til at være den der levede sundt. Det tager i nærheden af et helt liv før man kan afgøre om man har levet sundt. I rest my case.
-
Der sker ikke noget før eksteriørdommerne får nogle standarder der præciserer at mest ekstremt ikke er bedst og at der sættes nogle målbare parametre op for hvad man ønsker, således at man med vinkelmåler og centimetermål kan afgøre om hunden møder en standard. Tror ikke det hjælper spor at de danske dyrlæger udtaler sig, og mig bekendt har der da også været kritik fra den kant før. Det eneste der kan hjælpe disse hunde er at køberne bliver gjort opmærksomme på hvilket liv der venter den lille hvalp som de synes ser så nuttet ud. Jeg tror ikke folk er klar over at en race der er godkendt og som kan vinde præmier, kan være skabt på en måde der gør dens liv til en plage. Det er jo stik imod enhver sund fornuft, da prisvindere jo som regel altid er bedre end gennemsnittet. Desværre er det sådan at folk lukker ørerne når først har kastet deres kærlighed på en race, så jeg ved ikke hvordan man skal kunne råbe dem op.