Ascha

Jeg synes ikke kun at det drejer sig om opdragelse, men i højere grad om hvad hundene oplever og når at danne sig af erfaringer (for det bliver jo hvad hunden bruger som grundlag for "strategien" ved næste møde). Derfor synes jeg det er er en skidt idè at lade en ung hanhund havne i situationer hvor det kommer til knurren og truen. Havde jeg en hund som I taler om i denne tråd (og det har jeg haft), ville jeg indtil den var moden oven i hovedet, undgå møder med fremmede hanhunde der ikke tydeligt sender mange venlige signaler på afstand. At man så ikke altid er herre over hvad der sker, er en anden sag, men jeg ville ihvertfald forsøge.

Det ved jeg godt men alligevel tog det altså glæden lidt fra mig og gav mig pludselig følelsen af at min hund og jeg blev lidt til grin ved at stille op. Måske er jeg bare lidt tyndhydet på det punkt men nu er han ihvertfald kastreret og kan ikke deltage længere.

Jamen, det skal jeg da heller ikke bestemme, jeg siger bare at det jo så også er klart at dommeren du fravælger, ikke placerer den type hund du har, i top. Personligt har jeg været ude for at en dommer har dømt min hund helt i top den ene dag og givet en flad 1. med en halvdårlig kritik, måneden efter. Så forstår egentlig ikke at man kan vide hvad en pågældende dommer går efter,... men det kommer måske i takt med at dommeren kender een lidt bedre og omvendt. Det må stå for din egen regning. Personligt har jeg været med fordi jeg synes det har været sjovt et læse dommerens kritik og for at glæde min opdrætter, og sådan tror jeg da der er mange der har det. Ja, jeg synes det er en fis i en hornlygte, når det bliver så showpræget at det ikke længere kun er hunden der kigges på. Synes det ville være ærgerligt hvis det blev som i USA, hvor man hyrer proffessionelle handlere, for så er "hyggeudstillere" jo udelukket fra at deltage. Udstilling kaldes for en eksteriørbedømmelse, men det der sker er jo at dommeren ikke gennemskuer at erfarne udstillere kan skjule halvdårlige sider af deres hunde. Hvis vi så sammenligner med mentalbeskrivelser, og forestiller os at handleren får mulighed for at gøre det samme, så er det jo ikke svært at se at værdien af bedømmelsen forsvinder. Synes nu ikke du kan sammenligne helt, for det drejer sig jo ikke om at man fravælger udstillinger der er forbundet med rejseudgifter. Det jeg reagerer på er at udstillinger for os der bare deltager for at hygge og for at få en reel bedømmelse af eksteriøret, på sigt ikke kan være med fordi det bliver alt for showpræget. Det er så ikke mit indtryk, men nu er jeg jo heller ikke opdrætter. Men når man taler med dem der gør sig i det, er det jo bare udsillingsresultaterne man hører først, og mest om. Den opfattelse er jeg så heller ikke enig i, men desværre hører man mange der kommer på udstilling første gang, ytre at det er for proffessionelt og at de slet ikke føler at de kan være med i det. Jeg har 4 kritikker, alle med 2. præmier på Thailo og stoppede først med at melde ham til da jeg hørte to andre udstillere, i en lidt nedladende tone, kommentere at jeg da efterhånden måtte have indset at han ikke var til andet og at det jo var spild af penge. Så går det sjove og hyggelige jo lidt af og han har kun været med som gæstehund siden.

Hvad blev der af: det vigtigste er at være med?. Jeg har aldrig skævet til hvem der har dømt, for når jeg skal på udstilling er det for at have en hyggedag sammen med min hund og så må man jo forholde sig til en evt. dårlig kritik. Som jeg ser det, bliver det billede dommeren ser jo også ensrettet (når folk tror vedkommende kan lide noget bestemt) og så bliver det jo en selvforstærket profeti. Hr. et-eller-andet kan kun lide de lette typer (og så tilmelder de der har tunge typer ikke),..... jamen så er det jo klart at vinderen bliver en let type. I bund og grund ser jeg udstillinger som en fis i en hornlygte, som nogle tror de ved hvordan man kringler, men jeg deltager da fordi jeg synes det er hyggeligt og fordi min hund får en masse på opleveren. Når det i den sidste ende er et spørgsmål om skøn og personlig smag (i dommerens øjne) kan det jo aldrig blive en nøgtern måde at finde de bedste alvsdyr. Dertil rækker den fysiske afvejning ikke. Ville håbe at der blev opfundet en anden og mere reel metode til at finde de "gode" avlsemner på.

Ved ikke lige hvad Bente vil sige til at blive kaldt Bent men hun uddanner massører og kan desuden en masse andre ting (kommer der selv hver 14. dag). :banan: Generelt bliver jeg nok grinet en del af pga. den måde jeg har hund, men som jeg ser det, må folk selv om det. Jeg kan jo ikke gøre for at de ikke har set lyset endnu.

Nå, på den måde. :stupid: Jamen, det synes jeg da lyder som en god idè som du måske burde tage op med dine DKK kollegaer. :5up:

Selvom?,... er det ikke standart?, jeg har ihvertfald fået papirer med fra dyrlægen i begge de tilfælde hvor jeg har købt hund.

Sikke noget møj, det er skide uheldigt for både jer og Sonja og Tyson, men håber da I alle kommer jer over det. I min verden er ansvarlige hundeejere ikke nødvendigvis de der afliver deres hunde i det øjeblik de bider (for det er jo ofte at sende regningen videre). De holder bare hunden på en måde så den ikke kommer til at gøre det i fremtiden, så du må jo analysere hvad der er sket og tage ved lære af hvad din hund åbenbart ikke kan håndtere, og så undgå at komme i en lignende situation i fremtiden.

Ja okay, så må man jo prioritere. Men nu er situationen vel egentlig også løst ved at drengen ikke kommer mere. Så nu ved du bare at "sådan noget" ser trænerne åbenbart ikke som noget vigtigt og så blive ved med at tage dine egne forholdsregler i fremtiden.

Jeg har nu heller ikke tænkt mig at lade mig terrorisere af sådan en lille snylter. Fortsætter med mine fodersøg og lader Thailo spise græs, jord og nedfaldsfrugt, præcis som han plejer. Tror man skal passe på med ikke at blive alt for hysterisk, men selvfølgelig tage truslen alvorligt og teste hunden 3-4 gange om året (så burde man minimere risikoen for sin hund).

Total skod oplevelse, der ikke burde kunne ske på en træningsbane (ihvertfald ikke når der har været tegn på at hunden ikke er god med andre hunde). Jeg var blevet smask sur på trænerne og er ikke sikker på at jeg havde fortsat. Stakkels dig og lille Petrine. :ae:

Thailo kan en del ting fra lydighedsprogrammerne, men de er begyndt at blive lidt rustne, for jeg gider ikke træne den slags mere. Af sjove øvelser kan han: Zig-zag (både fremad, på stedet og baglæns). Løbe omkring træer jeg peger på. Apportere alt lige fra døde dyr til nøgler. Gå som en dressurhest (hvor han løfter sine forben højt når han går). Sjippe. Immitere Stevie Wonder. Bukke. Bang du er død. Tror vist det er det...

Jeg kender til et tilfælde hvor der var indbrud, hvor to store schæferblandinger var alene hjemme. Da ejerne kom hjem, sad de to hunde og rystede oppe i deres seng. Tyvene havde formodentlig haft en grissestøder med,... de skal nok få løst "problemerne" uanset hvad du gør, så jeg synes du skal flytte, hvis du egentlig gerne vil holde hund. Synes det lyder alt for risikabelt.

Jeg tror det I skal se efter er hvilken hund der passer til din mor når du flytter hjemmefra, og udfra mit synsvinkel er der ikke nogen hunde der egner sig til kun at være selskab for et menneske og stort set kun gå rundt i en have.

Rigtig gode billeder og jeg synes det er dejligt at se at I begge to har det sjovt. :5up:

Ehr, det skal vi ikke snakke om i din tråd,... nu skal vi bare glæde os over at Sadie er "out of the woods".

Øv, den slags dage kan man godt undvære ikk`?. Meget flot klaret. :5up: Synes hurtigt at man kan få startet noget når man går imellem to hunde der ser hinanden an. Nogle hanhunde ligger det naturligt for, at knurre tilbage, men det betyder ikke nødvendigvis at de ikke kan signalere med deres kropssprog, at de egentlig ikke er interesseret i konflikt. Man kan, hvis man har overskud og nerver til det, holde en klikker i den ene hånd og klikke for tegn på venlighed (dog skal man passe på med at klikke for halelogren, for det kan betyde noget andet). Men kiggen til siden, slikken sig om næsen, venden bort og alle de der ting,.. Synes det var smart af dig at gå en bue udenom andre hanhunde, resten af dagen. (hvis du altså ikke har noget imod at man skriver en generel kommentar, nu hvor det er skrevet under hundehistorier). God træning med mentholhunden.

Men at opføre sig som en hund er jo også at kunne noget. :blink:

Hvor er det dejligt at høre, kan godt forstå at du er lettet.

Heldige asen. Det lærte jeg aldrig mine hund (andet end at jeg kunne lade den ene vente i bilen),.. ellers blev de passet imens. Havde simpelthen ikke hjerte til det (og en af grundene til at jeg aldrig vil have mere end en hund igen). Det er også et tricky område, for hvis man har en sensitiv hund, bliver den påvirket af at den anden får et møjfald, uanset hvad navn man bruger,... det er jo tonefald og kropssprog der gør det. Jeg havde mine hunde sammen i 7 år og er ikke overbevist om at de vidste hvad den anden hed. Mormor kendte de på navnet og opsøgte hvis jeg sagde: gå hen til mormor, men det at man bruger deres navne hele tiden gør at det bare bliver støj uden mening, med mindre man gør noget for at lære dem det,.... tror jeg.

Jeg synes det letter på gåturene hvis den gamle hund har lært selv at gå rundt om ting, så man ikke behøver at "kramme" f.eks. lygtepæle eller træer for at komme videre. Hvis den gamle hund er vant til at det er dens opgave at sørge for at både den og ejeren kommer på den samme side af en forhindring, har man kun problemet med hvalpen,... indtil den også lærer det. Ofte går hunde rundt om deres ejere der så lige fører snoren bag om ryggen, og over i den anden hånd. Det er ret let når man kun har een hund :slem: ....og derfor tænker man måske ikke over hvor besværligt det kan være med to hunde der går hver sin vej rundt om een. Det letter faktisk ret meget at hunden har lært at den skal med uret (bagom ejeren) hvis den er gået bagom ejeren, imod uret. (Det er svært at forklare, håber det er forståeligt) men det gør at man kan gå med flere hunde i den ene hånd og kun engang imellem lige lave en cirkelbevægelse i håndledet, når hundene går rundt om hinanden og derved snoer linerne.

Kan jeg bestemt også. Nu har han lært at væmmes ved lyden, så må vi bare håbe at han ikke lærer at slå det fra også, for det kunne jo hurtigt blive meget morsomt.

Så bare på med vanten, for jeg glæder mig til at se videoen. :banan:

En hund lige efter min smag. :klap: