Ascha

Det er muligt, jeg tænker bare at når folk hører at alle andre bruger bur, men ikke altid hvordan, så tænker de måske ikke så meget over hvordan de bruger buret i forhold til hvis de selv skal finde på at lukke hunden væk i bryggerset og lign.. God pointe, det er langt lettere at lære hunden en god vane fra start af end at skulle rette en dårlig senere hen. Ja, det er en fantastisk måde at træne indlært hjælpeløshed på. Jeg kører jo rundt med hunden løs på bagsædet. Jeg er nok lidt skadet af min fars fortællinger om fastklemte mennesker i biler (han var Falck redder) og vil altså hellere have min hund slået ihjel på stedet end at opleve den klemt fast i et metalbur. Dog har jeg af hensyn til min egen sikkerhed overvejet at købe et stofbur (og sætte det fast til sikkerhedsselen, hvis man kan det) for det kan skæres op og er heller ikke nær så hårdt for hunden at blive slynget mod, i tilfælde af en hård opbremsning/ at man kører galt.

At folk kan finde på at bruge buret hvis hunden bliver vild, tager børnenes legetøj, vil lege når de selv vil se fjernsyn osv., og på den måde springer opdragelse over. I værste fald overser de også signaler på at hunden keder sig eller ønsker opmærksomhed. Præcis. Jeg synes det er direkte synd for hunden.

Jeg har aldrig haft et bur (synes det hører til kaniner og den slags) og vil ikke have sådan et stort skrummel stående i min stue. Jeg har ikke fornemmelsen af at brugerne herinde har bure af de forkerte årsager, men kunne aldrig drømme om at anbefale folk at anskaffe sig et bur, da det alt for nemt bliver en sovepude der i sidste ende kan gå ud over hundene. Egentlig tror jeg min første hund gerne ville have haft et bur med tæppe over, for hun elskede at sove under ting og sager, men dengang var det ikke mode som det er blevet idag,.. og så var de hundedyre.

Tak. Hun er lige røget på sin første slankekur,.. neutralisering er noget skidt i den sammenhænge. Ha, det ved jeg sgu ikke. Vel som en 18-årig der trods at have kørekort, aldrig nogensinde ville få lov til at låne bilen. Skulle andre godtroende tosser komme til at låne hende deres, ville hun nok få overset et eller andet indenfor de første kilometer og få andre til at brage ind i noget. Det er så muligt at hun kunne få snakket sig ud af de fleste anklager overfor betjenten, for hun er ret god til at spille yngre og mere uvidende end hun er, men havnede hun i fængsel ville hun blive dybt ulykkelig og fuldstændig uforstående overfor at være havnet der. Sådan nok ca... Jeg fik en springer da min første flatcoat var 5 år. Jeg troede at jeg ville få to hunde jeg kunne aktivere samtidig, men de var som ild og vand så det blev et hestearbejde med konstant dårlig samvittighed. Gik jeg steder hvor den ene havde en fest, kedede den anden sig ihjel, og omvendt. De havde selvfølgelig meget fornøjelse af hinanden, men jeg skal aldrig have to hunde af så aktive racer igen.

Helt modsat virker det ikke på mig, for der er ting tilgængelige for de voksne at statuere eksempler med (marvben og oksehudsben). Der hvor jeg tror der er en fare for at hvalpe ikke lærer nok om de sociale spilleregler vedr. ressourcer er, hvor folk styrer alt der har med gnaveting at gøre og altså fjerner de situationer hvor hvalpen ellers ville kunne lære. For hyrdehunde er det muligt at legetøj er nok, men for mange jagthunderacer er maden det eneste der er vigtigt nok for at den voksne sætter grænser der er tydelige.

Jeg blandede mig aldrig i om den ene stjal fra den anden (tror faktisk heller aldrig jeg har oplevet det), men havde så også et halvt ton oksehudsben liggende til fri afbenyttelse (det tager toppen af det interessante når der er overflod). Det gad Ascha kun sjældent at tygge i, men brugte det sommetider til at opdrage lidt på Thailo og det fik hun selvfølgelig lov til. Fik de mere spændende ting, såsom tørret kød eller nakkesener, sørgede jeg for at Thailos stykke var så lille i forhold til Aschas, at de blev færdige nogenlunde samtidig. På en eller anden måde lærte mine hunde selv at respektere at man ikke nupper ting som den anden ligger med og jeg tror ikke man som menneske skal blande sig, hvis man vil have hunde der kan enes med andre selvom der er tyggeben i nærheden. Forudsat selvfølgelig at den voksne hund er fornuftig mellem ørerne og ikke overreagerer.

Nu må du meget have mig undskyldt, men jeg har aldrig set at den metode virker på nogen hunde. Enten render folk til stadighed rundt og rykker i linen, ellers har ejeren rykket hunden på røven så tilpas mange gange at den ikke tør trække af skræk for at opleve den slags flyveture igen. Og det skal man være blind, ligeglad med eller uvidende for ikke at kunne se på hundens kropssprog og reaktion på ejeren.

Utroligt som tiden flyver afsted,.. min lille tøs fylder 2 år i dag. Selvfølgelig skal hun fejres og forkæles, så jeg tror vi smutter til Hillerød og bader og så skal jeg ud og opdrive nogle kalve- eller oksehaler, for det er en af hendes foretrukne spiser. Jeg har aldrig haft en så utrænet hund i den alder,.. hun kan stort set ingenting andet end at gå nogenlunde pænt og komme nogenlunde når jeg kalder, men jeg har måtte bruge rigtig meget krudt på at få en hund der fungerer ordentligt i sociale sammenhænge (der var jo en del problemer i starten) og på det punkt er hun efterhånden blevet ret god. God nok til at vi nu kan begynde at træne på andre ting, så det skal nok komme. Jeg har altid sagt at den perfekte hund for mig ville være halvdelen af Aschas egenskaber og halvdelen af Thailos,.. og det har jeg egentlig fået i hende her. Hun viser tendenser til at kunne udvikle Aschas uafhængighed, mentale styrke, sprogforståelse og evne til at overveje en situation inden hun handler, og har Thailos eventyrlyst udendørs og den lille hengivne klovn i maven, indendørs. Og så er hun legesyg overfor andre hunde og meget glad for fremmede mennesker,.. det har ingen af mine tidligere hunde faktisk været. Og det er da meget sjovt at opleve. Sætter lige et par billeder ind så I kan se hvordan hun ser ud, hun er jo blevet helt voksen at se på efterhånden. Det første er fra i går, hvor hun lige havde været igennem et krat med præstelus. Det andet er fra foråret, taget i Geelskov hvor der findes magiske pinde der flyver underligt igennem luften og som man aldrig kan få med sig, og det sidste fra efteråret sidste år. Det er egentlig et skidt billede men skyggerne er lidt sjove. Hun ligner en gravhund og I bedes venligst undlade kommentarer om hvad jeg ligner.

Tillykke med hvalpen, det bliver spændende at se billeder af ham og jeg håber da du bliver hængende herinde så vi kan følge ham. Hvad skal han for resten hedde?. Min hund var chippet da jeg hentede hende i Sverige, 8 uger gammel.

Nu vi taler om folk der imo ikke burde hjælpe andre med hverken træning eller adfærdsbehandling.... Forleden var jeg i Brogaarden i Isterød og så ikke andre hundebøger til salg end Rolf Andersens, der til gengæld stod fint udstillet oppe ved kassen sammen med div. andre oplysninger og spots om ham. Jeg tillod mig at bemærke at de måtte være meget begejstrede for denne forfatter, hvorpå ekspedienten svarede at hun så kunne forstå at jeg ikke delte denne begejstring. Dertil måtte jeg jo svare nej og på spørgsmålst om hvorfor ikke, at jeg synes han er unødig hård ved både sine egne hunde og dem han forsøger at hjælpe. Ihh du milde hvor jeg fik startet et foredrag om hvor glade hans hunde var og hvordan de kunne alt muligt. Jeg fornemmede at denne ekspedient muligvis var i familie med omdiskuterede person, så jeg pakkede ret hurtigt sammen, og nøjedes med at konstatere at man jo har forskellig smag, og at jeg bare ikke synes at det ser særlig kønt ud når hunde konstant går og dæmper de mennesker der håndterer dem (han lufter og træner ude foran min arbejdsplads) og at hunde der viser overdreven glæde ikke altid giver udtryk for glæde men at det kan være udtryk for udløsning efter en situation hvor hunden har følt sig presset eller trykket,.. altså lidt stressrelateret. Det så hun ikke ud til at kunne forstå men jeg fandt ingen grund til at vade mere rundt i det, overfor en person som måske havde følelsesmæssig tilknytning til manden og skiftede høfligt emne. Følelsen jeg gik med var dog, hvor sørgeligt det egentlig er hvor dårlige mange hundeejere er til at fornemme hundes, selvfølgelig specielt deres egne hundes, følelser. At man lader sig forblænde af at en hund hopper på tungen for dens fører og ikke ser andet, kan jeg godt forstå. Men at man ikke har fornemmelse for hvordan hunden er blevet sådan, begriber jeg simpelthen ikke.

Jeg ved hat om avl, men det kan da undre mig hvis det er alm. praksis når man kan læse følgende på DKK´s hjemmeside: Pkt. 5 Parring mellem nært beslægtede hunde bør undgås » Se mere Og senere: Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK´s etiske anbefalinger vil medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud – og/eller disciplinære sanktioner i henhold til DKK´s love og stambogsføringsregler.

Jeg har siddet og mediteret, walk away, walk away,.. men kan altså ikke holde snitterne fra keyboardet, for det er jo for vanvittigt det her. De fleste af mine "påstande" ville du selv ret hurtigt kunne finde understøttet videnskabeligt, på nettet. Næste gang jeg møder en kineser jeg ikke begriber henter jeg sgu dig, for du ved åbenbart bedre hvordan det er at være kineser end kinesere,.. jeg har altså selv været medlem af PAFF.

Jeg ved sgu snart ikke hvad jeg kan læse at du mener. Du smider om dig med påstande og gider ikke forholde dig til de svar der kommer, men fyrer blot en ny påstand af som man så kan bruge tid på at forklare hvorfor ikke hænger sammen,... og som du så ikke gider tage stilling til. Den leg må du finde andre at lege med.

Jeg er sgu ellers ikke tavlesnob, men fangede altså ikke det sjove i videoen. Og så bryder jeg mig ikke om at man skal gætte sig til hvad der er rigtigt af det der bliver gjort grin med. F.eks parer man da ikke forældre og afkom og det er da bestemt ikke nogen garanti for at få en hund der ikke fejler noget, bare fordi man køber et gadekryds. Så var der alle de ting der ikke blev talt noget om, så hvad man lige forventer at folk lærer af det....

Jeg tror nu heller ikke de bruger at råbe hundene ind i hovedet eller at true dem på anden måde. Men det vil du måske ikke kalde afstraffelse?. Læser du slet ikke hvad folk skriver eller prøver du bare ikke at forstå det?. De lærer folk at anvende en negativ straf uden at gå i detaljer med at det faktisk er en straf, fordi den gængse opfattelse af ordet "straf" er at slå, flå i, råbe ad, nive osv. og det vil man helst ikke have blandet sammen, da der mentalt/ følelsesmæssigt sker noget forskelligt i hunden, om den bliver straffet med den ene eller den anden udgave. Og det bliver meget nemt misforstået hvis man skal forsøge at lære hr. og fr. Danmark at skelne mellem positiv/ negativ forstærkning og positiv/ negativ straf.

Ups, det havde jeg slet ikke tænkt på. :stupid: Tak.

Har aldrig spekuleret over det, men det er vel trial and error der gør sig gældende. Gør de det rigtigt får de mad, gør de det forkert får de ingenting. De lærer det i hvert fald ikke ved at en anden ulv giver dem en røffel for at have løbet for hurtig eller for langsomt, ej heller for at have forgrebet sig på angrebet. Unge løver observerer i starten deres mødre lidt på afstand,.. sandsynligvis gør ulve det samme, da det jo også er sociale jægere, men jeg ved det faktisk ikke.

Jeg synes ikke det fremgår at gruppen hænger alle ud, der ikke lige træner udelukkende med at ignorere uønsket adfærd. Det er bare sådan at den metode Hundehviskeren benytter sig af må være ret ubehagelig for hunden, for ingen hund har nogensinde lært f.eks. at gå pænt ved at høre lyden af et kvælerhalsbånd der rasler. Det har nogle bare villet have os andre til at tro på igennem en menneskealder. Hunde lærer af andre hunde ved at observere/ efterligne og ved at afprøve grænser på det sociale plan. En hvalp der ser en voksen hund spise græs får jo ikke en overhaling af den voksne hund fordi den kommer til at spise en mælkebøtte i stedet og jeg har aldrig set en hund forsøge at lære en anden hund at stoppe på signal eller at blive indenfor en radius af 10 meter af den anden. Måske skal man lige forsøge at skelne mellem artsrelateret lærdom der sikrer overlevelse, kontra menneskeskabte kunster uden betydning/ formål for hunden. Man hører tit at ulvemoderen da også tager hårdt fat i sine hvalpe, eller at voksne hunde ikke altid har fløjlshandsker på overfor andre hunde, men glemmer at stille sig selv spørgsmålet hvad overtrædelsen har karakter af. Skal vi overføre den til mennesker, så er der en verden til forskel på om du skal lære et barn hvad køkultur er (eller om hvordan man omgås andre mennesker generelt), eller om du skal lære det at lægge 2 og 2 sammen. Hunde lærer ikke deres hvalpe det sidste og derfor kan man imo ikke bruge argumentet "at hunde er ret grove overfor hinanden" til noget som helst, når vi taler træning af en menneske-opfundet øvelse. Men DKW, hvordan tror du folk ville modtage det, hvis der pludselig stod "træner udelukkende med positiv forstærkning og negativ straf?". Der ville nok ikke være ret mange der havde lyst til at deltage og en del ville sikkert også synes det lød til at være det rene nonsens. Sommetider må man anvende de ord folk forstår, hvis man vil have dem i tale,... også selvom det måske er at omgås sandheden lidt lemfældigt.

Lige når det drejer sig om indlæring, hvorfor skulle en hund så være anderledes indrettet end en hval?. Hvordan selve indlæringen finder sted er jo ens for alle pattedyr. Det sidste vil jeg gerne forsøge at give en forklaring på. Man ved, at dét at blive mødt negativt hvis man forsøger at lære noget, hæmmer motivation og initiativ. Derfor er det et no go at anvende nej i indlæringssituationer. De færreste kan indlære et forbudsord uden at det bliver hængt op på en negativ følelse i hunden. Har hunden færdiglært en øvelse kan man godt korrigere med et forbudsord, men desværre har en del hundeejere lidt for høje tanker om deres hundes indlæringsformåen og man vælger derfor som professionel at undlade at fortælle om det, for at gøre det sværere for ejerne at fejle. En smule overbeskyttende rådgivning kan man vel kalde det. I min verden skader det ikke at tjatte til en hund, hvis den f.eks. bider lidt for hård i leg (og man vel og mærke ikke holder hunden i følelsen) men jeg ville aldrig nogensinde ytre det i rollen som rådgiver. Mennesker er nemlig nogle sjove skabninger, der ofte hører det de ønsker at høre/ føler de kan bruge og sletter resten af det de selv mener er ubetydeligt fra hukommelsen. Faglig integritet og ønsket om at beskytte den, tror jeg er forklaringen på den udvikling vi har set de seneste år, hvor det er blevet forbudt at sætte grænser. Desværre rodes tingene sammen og mange skelner ikke mellem indlæring af (for hunden) kunstige/ unaturlige øvelser og tilpasning af de sociale regler der eksisterer blandt hunde (og bør imo eksistere i forhold til ejeren). Derfor skaber frygten for at vise hunden, at en adfærd som den udviser ikke kan tolereres, et tabuemne.... Bare mine tanker.

Hmm, skal jeg være helt ærlig får jeg lidt en smag af at rønnebærene er sure, efter at jeg har læst indholdet. Af noget der vist ikke er nævn endnu, synes jeg det kommer til at lyde som om det værste er at Hundeviskeren ikke har nogen uddannelse og det mener jeg må være sekundært. Om det så bare er den måde jeg læser tingene, skal jeg lade være usagt. Det er jo som at diskutere hvornår grå bliver så lys at det kaldes hvid, og så mørk at det kaldes sort. Skulle de have gået ind i sådanne detaljer var forklaringen blevet endnu længere. Personligt tror jeg i forvejen, at det er blevet for langt og for uoverskueligt for folk der ikke er lidt inde i hundetræning og opdragelse (og det kan man ikke forvente at de er inde på TV2),... men det er bare min mening. Jeg havde nok henvist til de "tunge" forklaringer og evt. tilbudt at uddybe over telefonen. Og sommetider må man tage det sure med det søde, hvis man vil forandre noget. Men sjovt egentlig at der sættes spørgsmålstegn ved de videnskabelige teorier indenfor hundeverdenen. Der er jo en facitliste man bare kan kigge i, i hvert fald over hvad videnskaben ved i dag. Den samme kritiske holdning oplever man ikke indenfor f.eks. børneopdragelse. Dér har pædagoger og lærere lov til at være dem der ved bedst fordi de har videnskaben bag sig. Jeg finder det utroligt underligt at f.eks. de moderne indlæringsprincipper sluges råt for usødet når det drejer sig om vores børn, men afvises med at det er et spørgsmål om tro, når det drejer sig om hunde. Det kommer an på om man insisterer på at diskutere metoder og ikke begynder at skændes om hvorvidt fortolkningen af et udsagn er rigtig eller ej. Jeg ville klart henvise til gruppen, da jeg synes det er vigtigt at huske på denne sætning: Primum non Nocere (først, gør ingen skade). I værste fald passer gruppens metoder ikke til ejeren, hvor Hundeviskerens kan være direkte skadelig for hunden og dens relation til ejeren.

Ud fra hvad jeg senere kan læse er jeg også ret sikker på at det ville være et skidt valg. Flatten er meget rolig indendøre, forudsat at den stimuleret ordentligt selvfølgelig, men det er klart den livligste retriever og kører flere gear højere end standard golden og lab. Ved ikke om Berner Rikke er herinde mere, men ellers ved hun rigtig meget om racen. Den egner sig fint til at bo i lejlighed hvis du synes der er plads og der ikke er trapper, men er desværre kendt for ret mange arvelige sygdomme, så man skal virkelig være omhyggelig når man vælger opdrætter. Det er ikke en hund der lever for at arbejde, men kan sagtens deltage på lydigheds-/ eller rallyhold. Der er en agilityform der kaldes soft agility,.. det er nok lidt bedre skruet sammen til en berner. De slår mig som generelt rolige, velovervejede hunde, der ikke tror de dør hvis de ikke kommer til at hilse på alt og alle, når den første hvalpetid først er ovre. Dog kan en del hanhunde have et lidt anstrengt forhold til andre hanner. Ellers vil jeg holde med Luckyluna i at en collie virker til at være et godt bud. Der får du hele pakken, med en hund der ikke er urolig men elsker at lære og samarbejde. De kan dog være lidt fintfølende overfor andre hunde, så de hurtigt fravælger al kontakt. Jeg har oplevet nogle collier gø en del, specielt hvis de har virket pressede i sociale situationer, men spørgsmålet er om det rent faktisk er et råb om hjælp, mere end om racen har tendens til at gø. Det kender jeg dem ikke godt nok til at vide, men det kunne jeg forestille mig. Jeg har erfaret at racerne ofte opfattes meget forskelligt alt efter hvor folk bor, så det bidrager selvfølgelig også til lidt forvirring. Jeg er spændt på hvad du finder ud af og håber at du gider opdatere os herinde når du træffer dit endelige valg. Held og lykke.

Øj du, boligselskaberne er da ligeglade med loven. Jeg fik engang en klage over at min kat rendte løs på området og jeg har aldrig har haft en kat, hvor jeg bor nu. Jeg ringede selvfølgelig for at forklare mig og regnede med at det så var det. Da jeg år efter skulle flytte over i en større lejlighed fandt jeg ud af at klagen ikke fjernes før man fraflytter afdelingen,.. om den er det pure opspind er de åbenbart ligeglade med.

Okay. Hvad er jeres mål for hvor lang tid han skal være alene hjemme?. Jeg tænker bare at det ikke er sådan ligetil at køre en hund så træt, hver dag, at den er fuldstændig færdig i 6-8 timer.

Jeg ville bare snuppe hunden i kraven og holde den fast, indtil den forholdt sig roligt og derefter tilbyde en anden, rolig aktivitet med masser af godbidder. En anden hund ville aldrig tolerere sådan en adfærd og i det tilfælde ville hunden jo også blive mødt med en kontant afregning. Dernæst ville jeg sætte massivt ind med social omgang med velovervejede, sprogsikre voksne hunde så den unge lømmel kan nå at lære lidt ordentlig omgangstone inden den bliver for gammel. Hvis den ikke har en for voldsom adfærd overfor andre hunde, kan man jo fristes til at tro at det drejer sig om manglende grænsesætning.

Jeg er for en gangs skyld helt enig i det du skriver, uden undtagelser. Det behøver jo ikke at være et alene-hjemme-problem der er opstået som følge af ubrugt energi eller mangel på selvtillid,.. det kan være en simpel fejlindlæring.