Ascha

Jeg er absolut ikke tilhænger af opdeling af racer, men synes måske det er en ret enøjet opfattelse du beskriver her. For det første er jægere/ hyrder osv. ikke hvad de har været og ingen skal forsøge at overbevise mig om at konkurrencementalitet ikke også hersker indenfor den type hundeejere/ opdrættere, hvilket gør at de selvfølgelig også ser igennem fingre med en del,... det er bare andre ting end udstillingsopdrætterne. .... Men jeg skal så også indrømme at jeg ikke deler den gennerelle opfattelse der hersker herinde, om at hunde af arbejdslinjer er meget lettere for folk at håndtere i hjemmene, for det synes jeg absolut ikke jeg oplever. Ofte synes jeg det virker som om hundene er opdrættet til at være hurtige og fokuserede, men at hjernen ikke behøver at være med. At opdrætte dual hunde (som de fleste racer blev opdrættet som i 40'erne og 50'erne) er i mine øjne den eneste vej væk fra det skråplan man er inde på i vores tid, for så sikrer man at både egenskaber og ekteriør hænger sammen også i fremtiden. Man vinder bare ikke med den slags hunde i dag, da konkurrencen er alt for specialiseret i både den ene og den anden grøft fordi man er gået på kompromis med, ikke at få hele pakken med.

Jeg tænker også umiddelbart retrievere, der godt nok er jagthunde men ikke har så voldsom interesse for levende byttedyr. Og så vil jeg mene at flat eller curly er de bedste bud, hvis du skal have en tæve (det er nok de racer der minder mest om hovawart).

Jeg har lige brug for at sige at jeg altså ikke diskuterer bare for at diskutere, men jeg kommer da regelmæssigt ud for at andre ved noget om min race som jeg ikke anede noget om, eller at de har en anden opfattelse af racen. Og nu bliver jeg lidt forvirret,... er damens hund af ren udstillingslinje?. Fjollet ved jeg ikke om jeg vil kalde det, men det er i hvert fald to forskellige grundlag du sammenligner. Der er ikke field triel blod i udstillingscockere, hvor imod bordere af sportslinje er hunde der er blandet af hyrde- og udstillingslinjer (korriger mig hvis jeg tager fejl) og det er så dér jeg undrer mig over at man her i tråden åbenbart tillægger udstillingshundene 100% skyld, når det viser sig at sportshundene viser "uhensigtsmæssig" adfærd, for hvordan ved man det og hvordan ved man at ejerens håndtering af hunden ikke påvirker noget?. I min verden bliver det så et spørgsmål om tro, hvilket var derfor jeg ikke kunne holde snitterne fra mit keyboard da jeg skrev det første indlæg. Og nu ved jeg godt at det indforståede (som du egentlig forsøgte at holde det til ved ikke at smide tråden under debat) går lidt af fløjten, så hvis du synes vi ikke skal tale mere om det i denne tråd, så kan jeg fint respektere det.

Jeg beklager at jeg missede at tråden ikke lå under "debat", men ville bare ytre min forundring over at man kan himle over at andre opfatter tingene om ens race anderledes end en selv. Som jeg læser det du skriver herover er det jo et spørgsmål om hvad man tror der slå igennem og hvad man synes man har erfaret, hvilket ikke kan sammenlignes med viden om arvelige sygdomme der findes i den pågældende race. F.eks. er din opfattelse helt anderledes end min mht. goldens, men derfor er der jo ikke grund til at rulle med øjnene af andre der har en anden opfattelse eller oplevelse. Men måske skulle I droppe ordet arbejdslinje når der tales border collie, hvis der er så stor forskel på om en hund er af sports- eller hyrdelinjer. Begge dele er jo arbejdslinjer i mine ører og måske også i de folks, der ikke har sat sig helt så godt ind i racen som jer der skriver i tråden her.

Jeg havde overset et eller andet, for først nu går det op for mig at det er tegnefilmen I taler om. Jeg troede det var hvalpenes far, farfar, morfar eller noget, der hed Frozen. Det var så nærliggende at tro at han var i familie med Frostie og hvad jeg lige rodede hende ind i sagen for,.... :stupid: og sad og tænkte hvorfor søren Sonja dog ikke bare satte et billede ind af ham når der nu var så mange der ikke havde set ham. Sommetider altså,..

Okay, jeg har vist misforstået hvad du mente med dit indlæg. Jeg forstår det stadigvæk ikke helt, for hyrdehundene kan vel ikke være fuldstændig anderledes end andre typer der er opdelt i arbejds og showlinjer. For lige at give nogle eksempler, så har jeg da ikke hørt at en husky af udstillingslinjer skulle trække voldsommere på gåtur end en husky af arbejdslinjer, eller at en schæfer af højavl skulle være mere tilbøjelig til at bide mennesker end en schæfer af brugslinje, hvis du forstår min logik. Og hvem er det er bestemmer at det drejer sig om linjer og ikke om forkert behandling af hundene, der får dem til at bruge deres evner forkert (set med vores øjne)?. Personligt har jeg utroligt svært ved at forstå hvordan egenskaber der er fremelsket til at dukke op ved minimal påvirkning, pludselig skulle være mere fremtrædende i linjer hvor der ikke er gjort noget for at forstærke de egenskaber. Hvis jeg lige må lave en parallel til spaniels, så ville det undre mig særdeles meget hvis man fandt mere interesse for fugl i en standart end i en field trial,.. hvilket i den sidste ende vil kræve en bedre stopknap/ træning hos brugs- end hos showhunden.

Men lige på nær gamle satte golden og labber, så vil hundene instinktivt jage på eget initiativ, hvis ikke nogen aktivt har trænet dem til at lade være (og det er faktisk ikke så let som det lyder).

Tilsyneladende er damens udtalelse så åndsvag at der skal rulles øjne af den mm., men er der nogen der gider oversætte hvad den sætning skulle betyde,... bare for os almindelige dødelige der ikke lige ved alt om border collie linjer.

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår din sidste sætning (finde på hvad?), men hvorfor skulle dét at en tæve ikke kan finde ud af at sige fra være medfødt, hvis dét at hanhunde ikke kan finde ud af at holde sig på måtten skulle være påvirket af miljøet?.

Jeg siger noget lignende og hvis hanhundeejeren virker ekstra provokerende/ nedladende kan jeg godt finde på at smide en kommentar om at det jo kræver at man kan se små signaler, hvis man skal få øje på en afvisning fra en tæve der ikke har lært at opføre sig som en kælling endnu. Faktisk tror jeg en del af problemet er, at det er de tæver der overreagerer som danner billedet af hvordan en afvisning skal se ud. Det gælder både hanhundene og hundeejere generelt at de bliver blinde for de mindre signaler.

Nu siger jeg ikke at du kun ser på din egen hund, men det er der rigtig mange der gør. Kors hvor jeg ser mange der lader deres hund mobbe andre hunde, men så snart det er deres egen hund det går ud over, er den anden hund en lortekøter der ikke burde have lov til at gå løs.

Helt enig. Min hanhund lærte aldrig at ignorere tæver som han fandt lækre men jeg har aldrig bare ladet stå til, for det mener jeg ikke man kan tillade sig. Det er jo at overføre ens eget problem til andre. Som tæveejer oplever jeg desværre at langt de fleste hanhundeejere forsøger at spille bolden over på min banehalvdel. Først spørger de om hun er i løbetid og når jeg svarer nej, konstaterer de så at hun må lugte fantastisk. Det næste der så sker er at de spørger om hun ikke har lært at sige fra, som om der er noget i vejen med hende eller den måde jeg har opdraget hende på. Finder jeg det nødvendigt at træde imellem hundene er kommentaren ofte at hun jo aldrig lærer det hvis jeg gør tingene for hende,... alt det mundlort skal man høre på fordi folk ikke kan indse at de også selv står med et problem. :stupid:

Kom lige til at tænke på om du ser en sammenhænge mellem den udvikling du beskriver her og så at ordet "nej" er forsvundet på træningspladserne,... det gør jeg nemlig. Om det er et tilfælde eller ej, det kan jeg ikke helt finde ud af. Jeg hælder nok mest til at det ikke er, da ordet "stress" blev et skældsord i samme periode og har bevirket at folk ikke tør lege med deres hunde mere af frygt for "s"-fænomenet. Jeg tror at rigtig mange der virkelig vil gøre det godt for deres hund, forsøger at holde sig fra at sætte grænser og lege voldsomt fordi de har fået en bestemt ideologi forkert i halsen. Kombinerer man så det med at hunden er blevet et statussymbol på at man har overskud til/ styr på det hele, så er det klart at det bliver op ad bakke, hvis man ikke er skruet sammen til denne meeeeget tålmodighedskrævende måde at holde hund på. Men er det du beskriver ikke bare en ideologis død, der heldigvis i stor udstrækning er blevet erstattet af andre i dag. Tror ikke folk i de kredse du beskriver herover havde mindre ambitioner end folk har i dag.

Jo og så en ting til. Moden. Det er jo stort set umuligt at træne nogen steder uden at man skal have den lille forbandede klikker i den ene hånd (jeg har i hvert fald givet op) og for mange hundeejere (især de uerfarne) bliver træning et nederlag når de oplever at en lille plastikdims kun gør det hele mere uoverskueligt og vanskeligt.

Uh, jeg tror steder som f.eks. vores eget HF er med til at puste til ilden der får alt omkring hunde til at blive så skide alvorligt. Gang på gang læser jeg indlæg der får mig til at tænke over hvorfor jeg så aldrig oplever det der bliver skrevet om, ude i den rigtige verden. Jeg tror internettet er et rigtigt godt redskab til hundeejere, men også en kæmpe svaghed, for folk er ikke altid realistiske når de skal beskrive ting,.. især ikke dem selv eller dem de holder af.

I mit nærområde må jeg sige at loven har virket fuldstændigt efter hensigten. Det er fantastisk få forbudte hunde man møder og jeg ved ikke hvor længe det er siden jeg har hørt om episoder hvor de skulle være involveret i slagsmål/ overfald. Før loven trådte i kraft var det jo stort set hver uge der dukkede en ny historie op (og nu taler jeg ikke om dem fra pressen). Dét var den engelske kennelklubs argument for ikke at kræve for meget af opdrætterne og se hvor godt det er gået derovre. :pift:Jeg tror det er deres held at de har skruet ned for kravene til indførsel af hunde til landet, for det program der blev lavet for snart en del år siden malede i hvert fald et ret dystert billede af racernes generelle helbredstilstand derovre. Det er gået min næse forbi, både at udstående øjne bliver værdsat og at racen døjer med bløde ganer (synes da heller ikke man hører cavalier' være ved at kvæles ved fysisk aktivitet). Og der står ellers i standarten at øjnene skal være store og runde men at de ikke må være fremstående. Jeg har aldrig helt fattet al den fus der er omkring HD. Selv blandt racer hvor det stort set aldrig optræder er fotografering af hofter et krav/ noget opdrætterne reklamerer voldsomt med og man ved jo ikke om det overhovedet er arveligt. I mange tilfælde er det et kæmpe spild af ressourcer der burde udnyttes bedre på de sygdomme der rent faktisk er et problem. Nu kender jeg ikke til de former for cancer der rammer berneren, men for flatten (der hører til i toppen af listen over racer der får cancer) er det jo ikke bare et par forskellige former der rammer. Det er mange de kan risikere at få og hvor mange skal man så tillade at den enkelte hund er bærer af?. Jeg tænker, hvis man ikke skal lukke en race helt. Noget andet er, at jeg tror specialklubberne selv skal fremstille forslag eller i sidste ende at der skal laves om på standarden i racens oprindelsesland. Lige i dette tilfælde tror jeg ikke DKK kan blive påduttet skylden. Efter sigende skulle den oprindelige domesticerede hund veje 15-20 kg, så man kunne jo fristes til at tro at den størrelse var den længst levende og generelt sundeste. Det var den nok også for hundrede år siden, inden der gik sport i at avle hunde der ligner hinanden alle sammen. Jeg ved ikke om jeg tror det er barske omgivelser der, den dag i dag, har indflydelse på hvor længe hundene lever og hvor meget de fejler. Jeg tror mere årsagen findes i hvilke gener der lå i den gruppe hunde man havde til rådighed den dag man lukkede stambøgerne og hvor populære racerne har været igennem tiden. Ellers kan jeg ikke se hvordan der kan være så stor forskel på den forventede levetid hos f.eks. golden contra flat, da det var de samme hunde man avlede på indtil ganske kort tid før man anerkendte dem som to forskellige racer og lukkede stambøgerne.

Irriterende med sådan en streg i regningen, men trods alt rart at du fandt et nyt kuld så hurtigt. Hvornår/ hvordan finder du ud af hvilken hvalp du skal have?.

Jeg har ikke noget at diskutere med, da jeg giver min hund en ordentlig portion tørfoder/ hjemmelavet (vel ca. 6-700 g) midt på aftenen. Jeg gør sådan fordi ingen af mine hunde har gidet/ gider spise om morgenen. Selvfølgelig bliver det til en del godbidder i løbet af dagen alligevel, men ellers kan jeg jo ikke træne med hunden.

TS har ikke været herinde siden d. 30. Januar, så kunne vi få låst tråden?.

Jeg kæmper med noget lignende men havde en overgang overskud til at sætte mig ud i bilen og vente på at hunden tav. Når hun blev rolig tændte jeg motoren og kørte først når der ikke blev sagt lyde på bagsædet. Det virkede en smule og jeg vil antage at det ville virke helt rimeligt hvis jeg havde lidt mere tålmodighed. Nu nøjes jeg med at hun laver larm hvis vi nærmer os steder hun er spændt på eller ikke kan fordrage (såsom parkeringspladsen ved Føtex). Min hund er åbenbart ligeså utålmodig som jeg selv er.

Du mener løbske tæver ikke?. Tjah, jeg har ikke været god nok til at lære mine hunde det. Min hanhund blev fuldstændig stresset og kunne hverken hvile eller spise hvis han havde mødt en løbetidstæve og ingen af mine tæver har sagt fra på en måde som hanhundene har kunnet forstå. Men der skal jo også næsten flyde blod før nogle hanhunde forstår beskeden og det er jo aldrig noget der holder, for 30 sekunder efter har de tilsyneladende glemt det. Personligt tror jeg at mennesket har rodet sådan rundt med hundenes naturlige parringsadfærd at vi ikke længere kan overlade det til hundene selv at løse de interessekonflikter der opstår. I hvert fald ikke hvis man bor i et tæt bebygget område, for så er det jo hele tiden at man løber ind i situationerne. Den situation tror jeg også er anderledes. Min første tæve var vokset op sammen med en labrador hanhund der var typisk lab (dvs. kastede sig over alt af hunkøn), men han kunne sagtens styre sig i starten af Aschas løbetid og virkede ikke særligt interesseret før efter den pause hvor hun blev villig. Jeg har også oplevet en del hanhunde der bliver lettere aggressive hvis tæven forsøger at sige fra. Skal indrømme at de bliver mødt med en str. 39 hvis det er min hund det går ud over.

Det vil jeg gerne tro. Jeg møder ofte (det er som regel jagthunde eller racer der kan køre lidt højt) der slet ikke hilser på min hund men direkte forsøger at hoppe op på ryggen af hende. Lille stakkel. Jeg tror jeg havde forlangt den hanhund kastreret,.. politianmeldt det om nødvendigt, hvis ejeren ikke selv kunne se at det nok var fornuftigt. Det er nok mere et spørgsmål om hvad man ikke gør. Ved ikke at blande sig når hunden overskrider andre hundes grænser, ved ikke selv at sætte grænser overfor hunden, ved at understimulere den i hverdagen og kun tilbyde stressende aktiviteter,... mon ikke opskriften er nogenlunde i den retning. Jeg ved det heller ikke, men den bør ikke beholde kuglerne i hvert fald.

Stakkels tæve. Hvordan kunne det dog gå til?. Det er avlerne der har skabt disse sexfikserede hanhunde. Dels fordi det er lettere at avle på dyr der vil parre alt med en puls og dels fordi man har overdrevet kravene til forskelligt kønspræg. Men nogle vil sikkert sige at det er fordi hanhunden ikke er opdraget ordentligt.

Hvis en hund siger fra overfor min hund, tager hun lige en tænkepause og så inviterer hun også igen. Jeg kan ikke se noget galt i det, hvis da ikke den anden hund ser trykket ud og at den har sagt fra fordi den er blevet usikker eller bange. Hvorfor de bliver ved er svært at gennemskue, for man kan jo ikke vide hvad hundene tænker, men jeg skyder på at advarslerne ikke bliver ment så slemt som vi opfatter det og at motivationen for at komme til at lege er stærkere end frygten for at få en ordentlig overhaling. Nogle hunde kan lide at lege meget voldsomt (min f.eks. leger mere vildt end jeg egentlig bryder mig om) men jeg kigger på hundenes kropssprog. Begynder ryggen at krumme og halen at hænge, begynder blikket at flakke osv., på den ene hund,.. så er det for meget og legen bør afbrydes. Er der flere hunde er jeg mere opmærksom, især på evt. spændinger mellem de hunde der er af samme køn. Er der flere hanhunde der leger vildt med en tæve og bare en enkelt hanhund begynder at kurtisere tæven, så trækker jeg det røde kort, ligesom hvis flere tæver leger sammen og en hanhund begynder at kurtisere en af dem. Den slags situationer ender næsten altid i noget rod, som jeg helst vil skåne min hund for at skulle være en del af.

Trådstarter har ikke været herinde siden hun startede tråden,.. bare lige hvis der er andre der ikke gider spilde deres tid med at svare ud i den blå luft. Formodentlig, anyway.