Mettemille

Hvor er hun dog køn! Og sikke dog en start hun har fået på livet, håber ikke det kommer til at præge hende fremover. Velkommen til:-D

Jeg skulle lige til at spørge til hvor høj han er, fordi jeg synes han så meget petit ud. Men blev enig med mig selv om, at det er fordi jeg er vant til Mille, der er en ordentlig basse af en whippet med godt 60 cm over ryggen. Men nu forstår jeg sammenhængen Billedspam, ja tak :5up:

Nu ved jeg ikke om jeg er en af dem, du hentyder til. Men jeg baserer mit fravalg på, at jeg netop har oplevet hundene i levende live. Ligesom med alle de andre racer, jeg fravælger. Selvfølgelig kan de have et fint liv og være almindelige hunde, ligesom hunde uden "deformiteter" (for at bruge dit eget ord) ikke er garanteret sundhed. Jeg kan bare ikke forene mig med, at nogle hunde af bestemte racer, har potentielle problematikker med f.eks. vejrtrækning. For mig er det bare et princip, jeg så generaliserer efter.

Han er smuk! :blink: Glæder mig til flere billeder af det nye familiemedlem

Jeg har måske overset noget, så undskylder på forhånd hvis det er - men hvorfor er der reklamebannere til venstre, når jeg læser i selve trådene?

Er der nogle af jer lydighedsfolk, der har set eller kender til whippets der har klaret sig godt i konkurrenceøjemed? Jeg har jo whippet og har efterhånden knækket koden til hendes samarbejdsvilje. En overgang gik jeg tur med en border. Forskellen mellem ham og Mille er, at mens det er en belønning for ham, at få lov til at lave noget/samarbejde, er det en belønning for Mille, at få lov til selv at bestemme. Han "tåler" gentagelser bedre end Mille (hvilket gør at træningssessionen kan være længere for ham). Frustration kommer til udtryk som en opkørthed der dog kan arbejdes med, mens frustration hos Mille kommer til udtryk som en afstandstagning = ingen kontakt og ingen opkørthed. Hun går simpelthen bare Derfor har jeg arbejdet en del med at identificere hvilke naturlige forstærkere der er anvendelige. F.eks. ved at indlære et fartsignal og et håndtegn der sender hende væk fra mig. Det er en naturlig belønning at løbe stærkt og jeg bliver adgangen til det. Det er mit umiddelbare indtryk at borderen vil arbejde i længere tid, fordi det er en belønning i sig selv at arbejde. En whippet vil arbejde i kortere tid, fordi det er en større belønning for den, at være selvstændig initiativtager. Hvad man så opnår i det tidsmæssige råderum afhænger vel så delvist også af, om den der træner bruger tiden fornuftigt og under hensyntagen til hundens nuværende niveau og individualitet. I dag har jeg ikke en lydighedschamp - lang fra Men jeg har en mynde, der selv tager initiativ til aktivitet. F.eks. ved spontant at samle genstande op, som hun bringer til mig. Det er forstærket ved aktiviteten "find noget" = find hvad som helst du ønsker og giv mig det. Der må jeg søge et kompromis, der hedder at selvom hun synes jeg skal have noget, der ligger på sofabordet (som ellers er forbudt), belønnes hun overstrømmende, fordi hensynet til hendes selvstændighed er vigtigere for det overordnede - men potentielt skrøbelige - samarbejde der er baseret på frihed. "Find noget" kan udendørs betyde at hun giver mig en tot græs med jord på, såvel en pind, noget skrald såvel genstande jeg "taber". Hov, det blev vist noget OT, men nu synes jeg ikke jeg vil slette det

Jeg kan ikke lide at hunde har skæg og buskede øjenbryn. Min hunds snudeparti skal være tørt og rent og jeg skal kunne se dens øjne. Små bitte selskabshunde som f.eks. chihuahua. De passer bare ikke til mig og jeg ville desuden være bange for der skete dem noget under hundeleg eller at folk trådte på dem . Afghanere og andre meget pelsplejekrævende racer. Hyrdehunde -ville pt ikke kunne opfylde behovet for reelt arbejde. Spidshunde (selvstændigheden, ironisk nok når jeg har whippet. Men det er også noget med behovet for meget motion) Grand danois: Den er jo næsten højere end mig, alt for stor. Amstaff, men kun fordi den er på listen. Racer med hudfolder, flade snuder, asymmetrisk bygning: chow chow, mops, engelsk buldog, gravhund, basset f.eks. Fravalget går på sundhedsaspektet og har intet at gøre med arbejdsbaggrund. Så er der også racer, der bare ikke siger mig noget. Der er ikke nogen specielt årsag til at jeg vil undgå dem. De appellerer bare ikke til noget i mig.

Jamen halløjsa, så må jeg jo lige pudse brillerne og tage den een gang til for prinsesse Mette, prins Knud og alle de andre slemme drenge nede fra byens skyld

Når jeg har tørklæde på (ikke religiøst), bemærker jeg at folk ser mere på mig. Det behøver ikke være negativt, men udtryk for nygerrighed, interesse, vurdering. Det er streng taget umuligt ikke at putte folk i kasser, at udøve en eller anden form for fordom. Forklaringen er bla. relateret til hjernens arbejdskapacitet. Det kan også være en diskussion om, hvorvidt det er muligt at gå til verden "nøgen" så at sige - en eksistentiel, filosofisk diskussion. Jeg er uni-studerende. Mange har en ide om, at læser man på uni, kan man ikke slå et søm i en lort, uden at ødelægge begge dele. Selv bestemte jeg mig for længe siden for, at akademikersnobberi er både uklædeligt og ulideligt, både hos mig selv og andre. At blive kaldt "nede på jorden" er et ret stort kompliment synes jeg.

Ærgeligt du ikke har lyst til at debattere og forholde dig til mit spørgsmål. Det gik på et forslag om, at et eventuelt tab af en hund, kan have forskellige følgevirkninger der er knyttet til de omstændigheder, der i allerførste omgang bevirkede ulykken. Der er væsentlig forskel på oplevelsen af, at man selv var skyld i ulykken, fordi man undlod at fjerne halsbåndet, fremfor det at kunne rette vrede/sorg/skuffelse over, at fremmede mennesker ikke hjalp hunden ud af en situation, man ikke selv var herre over.

har du overvejet forskel, at det kan være vanskeligere at komme over tabet af en hund, hvis tabet er fuld af selvbebrejdelser over, at man ikke tænkte på at fjerne halsbåndet - end hvis det er ydre/ikke selvforskyldte omstændigheder der i første omgang har bevirket at hunden smuttede hjemmefra?

Jeg vil finde det ret vanskelig at basere min måde at have hund på, på alle mulige - for ikke at tale om ret usandsynlige hypotetiske årsager til - at gøre dette og hint; i dette tilfælde halsbånd på alene hjemme. Problematikker skal relateres til hverdagen, ikke kreeres om tankespind uden jordforbindelse (imo). Ellers kan jeg gå i evig angst - det er ikke givtigt hverken for hund eller menneske. Jeg troede ikke jeg skulle få behov for at tage begrebet "rettidig omhu" i brug, men det gør jeg sørme nu. Noget af det vigtigste for mig, er ikke om jeg i tilfælde af katastrofer, brand og diverse pladetektoniske bevægelser i et fjernt kontinent, har taget alle mulige mere eller mindre reelt begrundede forholdregler. Men jeg i det daglige tager en vurdering af, hvad der der er fornuftig og rimelig plausibelt. Herfra tilrettelægger jeg hverdagen og træffer mine valg. Jeg går tryg ud af døren, fordi jeg ved det er langt mindre sandsynligt, at min boligejendom besøges af katastrofer og ubudne gæster, end det er, at hun hænger fast i sit halsbånd og bliver kvalt. Alene tråden her bekræfter at, jo - hunde kan blive kvalt i deres halsbånd, når de er alene. Skulle hunde smutte væk, er der stadig en chance for at få den tilbage. Men prøv at forestil dig at have en knust hundeejer, der er kommet hjem til en kvalt hvalp, i røret, så kan det være du ser det anderledes. Min hund blæser ikke ud af døren, fordi jeg åbner den. Det har jeg lært hende af flere grunde, bl.a. fordi jeg gerne vil have den kontrol for hendes og min skyld. Og havde jeg en hund, der tonsede ud af en åben dør, ville det sørme ikke være halsbånd, men vores relation jeg ville tage op til genovervejelse. Stak hun rent hypotetisk af, ville det - igen - rent hypotetisk pege på et trænings - eller relationsorienteret problem.

Hvor var det godt, du hørte hende :ae: Jeg kender en, der mistede sin 8 ugers hvalp, fordi han hang fast i halsbåndet (som endda var elastisk) og kvalte sig selv, mens han var alene. Det er ikke til at spøge med og jeg havde hende i røret bagefter og ved hvor rædselsfuldt det var

Der er jeg altså enig! Bevares - findes der da de, der vil forsøge at finde ejer, men der er også mange, der er ikke gider bruge tid på den slags. Ja, eller også er de ligeglade og det er måske fair nok - man kan jo ikke pådutte andre ansvaret for ens løse hund, men man kan kun håbe, at ved at udstyre hunden med skilt, gør det det mere sandsynligt at folk reagerer. Man burde måske skrive "stor dusør gives" på skiltet Jeg måtte to gange (!) på samme tur, ringe ejeren til en labrador op, fordi den var stukket af fra ham og tromlede os ned. Anden gang måtte jeg bede ham tage den i snor, så vi kunne gå i fred. Jeg er lykkelig for, at den havde tlf.nr på skiltet. Har også kimet på dørene i en halv landsby, for at finde ejeren til en hund uden skilt, der pludselig stod i min stue Da jeg fandt ejer, sagde hun: Nå, der er han, ja han stikker af somme tider. Det er knagme dårlig stil ikke at give så meget som et tak. No wonder nogle ikke gider samle hunde op uden skilt, for det kan jeg vel ikke være den eneste, der har prøvet.

Nu involverer enhvert operativt indgreb risici for komplikationer, men dyrlægerne tjener jo på de "ubrugbare tingelster" som du kalder dem.

Nåeh, den søde lille pige.. rigtig god bedring, jeg håber det kommer til at forløbe ukompliceret :ae: Du lyder rimelig cool og optimistisk, det er godt for jer begge

Jeg var ikke klar over, at hvalpepelsen "bliver siddende", så det er da noget af et projekt de første 2 år. :5up:

Jeg synes det er fint i undersøger markedet, og hvis det kan kombineres med en opgave, er det bare godt. Det er super vigtigt at knytte sit studie til det man gerne vil bagefter. Markedsanalyse er da en vigtig del af det, at starte et firma op tænker jeg. Noget andet er også, at jeg selv - hvis jeg skulle bruge en dagpleje - ville være ked af, at man ikke i forvejen havde stukket en finger i jorden hos hundeejerne, for at undersøge hvordan et eventuelt behov kunne se ud. For mig er uddannelse og erfaring med hunde rigtig vigtigt. Sådanne ting afsløres jo netop i en undersøgelse af kundebehov - og krav. Det kan jeg simpelthen ikke se noget forgjort i

Det synes jeg er en rigtig god ide

Har du tænkt nærmere over at du har den mulighed, at kontakte en professionel jvf. de links jeg foreslog tidligere? Hvis det er uoverskueligt, så skriv i hvilket området du du er, så vil jeg gerne hjælpe dig med at finde frem til hvilke psykologer/terapeuter der findes i dit område.

De gange hvor Mille er blevet overfaldet, har jeg altid derefter sørget for at hun ikke kom i nærkontakt med andre hunde, end dem hun kender og er vant til at omgås i et stykke tid. Simpelthen fordi jeg har ville undgå at bygge endnu en eventuelt dårlig oplevelse ovenpå. Min egen erfaring er, at der skal en del af de gode oplevelser på, førend der falder ro på hunden ved fremmede hundemøder. Det vil dog nok være til dels individuelt, hvornår hunden igen hviler i sig selv. Jeg ville selv undgå Søndermarken for en tid og opsøge dem, du ved hun fungerer trygt med, og de hundeejere du ved, viser forståelse. Du har ingen kontrol over situationen et sted med mange løse (?) hunde, så for hendes og din egen skyld har du ikke brug for at opleve, at du ikke kan kontrollere situationen, hvis du kan undgå det. Hvis du synes hun er hurtigere til at pive nu, er det nok rigtigt, for du kender hende bedst. Hun har fået et chok så derfor er hun nok mere sensitiv end hun normalt. Du kan tjekke hende hos en kiropraktor, for at udelukke en fysisk årsag. Hundemøder behøver ikke nødvendigvis at være fysisk kontakt. Du kan også bare følges med nogle, hvor hundene er i snor de næste par dage. Så får hun gode oplevelser, uden risiko for at hun kommer ud i de situationer, hvor hun siger piv.

Flot udstråling han har. Hvor meget tid bruger man sådan ca. på at holde en afghanerpels?

Mennesker skal have faste rammer, ellers overtager de styringen

Jeg ved godt det er OT, men hvor er hun dog en skøn hund at se på Til emnet: Mille har aldrig halsbånd på; vi ejer ikke engang et. Kun sele med skilt på. Jeg skifter skiltet, hvis jeg skifter sele. Indendørs har hun intet på.

Og det må menneskegæsterne ikke? Nøj, jeg synes du er sart :klap: