Therese

Og så ved jeg egentligt ikke om det her er et dumt spørgsmål, men hunden er i hvert fald dum... Han tror nemlig altid, at hvis han stirrer længe nok på maden og holder GODT øje med det - faktisk aldrig slipper det af syne - så flyver det ind i munden på ham til sidst... Og mit spørgsmål er så hvorfor hunden kan blive ved med at tro det efter 3 år? :hmm:

Næh, sort arbejde kommer man nok aldrig til livs. Men jeg læste det bare som om at hende veninden havde et fast job, mens hun fik tilskud og det synes jeg er forkert, for så kan hun jo godt arbejde og burde måske ikke have så meget i tilskud. Men kan jo sagtens ske, at jeg læser det helt forkert

Det var bare fordi jeg skrev et indlæg om påviste og så prøvede du at forklare mig noget med bærere... Så troede jeg bare det var to ord for den samme ting

Okay, men så synes jeg igen at det giver meget god mening, at man ikke bruger påviste hunde i avlen, for så er de jo syge...

Nå, så påviste og bærere er det samme? Aha... Jeg troede påviste var hunden, der havde sygdommen og reelt var syge, men bare ikke havde nogen symptomer. For når jeg har læst om det, hedder det både bærer, påvist og syg. Så derfor troede jeg bare ikke at bærer og påvist var det samme... Men så giver det mere mening

Hvis han spiser af din tallerken, mens du sidder med den, så havde jeg også talt med store bogstaver - det er selvfølgelig overhovedet ikke i orden! Men jeg ville aldrig trække ham afsted i nakkeskindet. Hvis du lægger mærke til det, så er det heller ikke sådan hunde gør ved hinanden. Ved godt de ikke fysisk kan trække en anden hund af sted, men de starter ikke ud med at markere f.eks. De starter som regel med meget mindre signaler, f.eks. at knurre. Så i hundens øjne er det jo en voldsom reaktion at starte med. Næste gang kan du prøve at rejse dig op og stille dig foran hunden, mens du bestemt og roligt siger nej, jeg vil fandeme ikke have du tager min mad, det kan du godt droppe. Nogle gange virker det at tale til hunden i stedet for bare at sige nej, fordi man så udstråler, at man er utilfreds og at man mener det på en anden måde end hvis man bare "nej." Og hunde er jo så opmærksomme på kropssprog, så nogle gange behøver man ikke gøre andet end at vise det. Man behøver ikke nødvendigvis have fat i hunden

Se, det kunne jeg også godt have fundet på, hvis jeg skulle bestemme... Ifølge min logik er en påvist jo syg, men bare symptomfri - endnu... Så det egentlig bare er et spørgsmål om hvordan den får symptomer... Og så giver det jo i min verden meget god mening at man ikke avler på dem

Det lyder altså også mystisk. Det er jo ikke bare en eller anden ting man sælger, det er jo et levende væsen.. Så selvfølgelig sælger man da ikke bare til hvem som helst uden at kende noget til dem overhovedet...

Jeg har lige delt dit indlæg op for at kunne svare på det i bidder Jeres hund trækker, fordi han er utålmodig for at komme hen til det sted, hvor han bliver sluppet fri og hvor der er sjovt at være. Så mit forslag til jer ville nok være en kombination af tre ting. 1) Lad være med at slippe ham der hver gang eller gå andre veje et stykke tid. 2) Lav en masse sjove ting på vej derhen. Leg med en bold, hvis det er muligt. Lav nogle tricks med ham. Lav et godbidssøg. Sørg for at alt det sjove ikke kun sker, når I kommer hen på den her plads, hvor han er fri. 3) Lad være med at give ham succes med at trække. Når han ikke følges med jer, skal han bare ikke komme nogle vegne. Et godt trick er at se på hvornår hans skulder passerer jeres knæ. Når han gør det, stopper I op og forhindrer ham i at komme videre, indtil han er opmærksom på jer og klar til at følges igen. Giver det mening? Ja, det er for meget forlangt, at hunden kun skal nusses, når I vil have det. Selvfølgelig skal man ikke sidde og nusse hunden hele tiden, men at fratage den mulighed for selv at tage initiativet til det engang imellem, synes jeg er forkert. Det er meget naturligt for hunde at "nusse" hinanden og være tæt som en flok - og det er jo det I er et eller andet sted. Og så ER det netop blevet en straf at ligge i kurven, når han er blevet trukket derhen i nakkeskindet. Det er jo ikke behageligt eller hyggeligt for ham. Han knurrer og viser tænder, fordi han har dårlige erfaringer med den kurv og det er ikke dominans. Mit bedste bud er at han er utryg ved det (og muligvis også ved jer i den situation) og det er absolut ikke fordi han vil bestemme. Jeg synes faktisk det er synd at en lille hvalp på seks måneder allerede skal føle sig presset til at gøre sådan noget, for de burde jo bare vokse op og have en fest det meste af tiden - de burde i hvert fald ikke behøve være utrygge. Det er nok lidt hårdt at læse, for I har jo gjort det i god tro, men jeg synes I skal stoppe med det samme. Der findes mange andre måder at sætte grænser på uden at man behøver have fysisk fat i hunden. Jeg har indtryk af, at en dobermann er en ret blid hund, som gerne vil gøre sin ejer tilpas og derfor burde den sagtens kunne lære at reagere fint på et ganske, almindeligt "nej." Hvis I er interesserede, er jeg sikker på at der er nogle herinde, der kender en god måde at lære hunden det på, men jeg er ikke helt så skarp til det, så jeg vil ikke kaste mig ud i at forklare det, men jeg tror det kunne være fint at starte med at lære hunden et andet "nej-ord" end det I plejer at bruge og som der er nogle ret trælse associationer med. I kan evt. søge på "nej øvelser" og se om der dukker noget brugbart op

Ja, NU er jeg med

Indviklet Er ikke helt sikker på jeg forstår hvorfor en fri og en syg ikke giver syge hvalpe overhovedet... Men genetik er sgu også svært... Er vist godt jeg ikke er opdrætter!

Nå ja, på den måde... Det er jeg med på Troede bare Trine mente, at en bærer oftest ikke avlede syge hvalpe... Og det ville de jo gøre, hvis man ikke avlede fornuftigt

Fordi de er pæne og søde og ligner bamser? Og når folk ser pæne, søde, bamselignende dyr, så glemmer de nogle gange at tænke...

Hvad mener du? Altså, hvis en hund er bærer, er der da altid en mulighed/risiko for at hvalpene bliver syge?

Problemet i det ville nok være at køberne måske ikke starter ud med at ville avle, men så får de måske lyst alligevel senere og får måske flyttet hunden for at kunne avle med den i en anden klub. Og ja, jeg ved godt det er mange måske'er, men det er jo set før, at folk kun får et kuld for hyggens skyld og reelt ikke har planer om at avle seriøst eller lave mere end et kuld. Og så kan det jo være ligemeget, at man har brugt mange timer på det kuld, for man får ikke gavn af det alligevel, hvis hunden bliver brugt i en anden klub.

Bobo vil gerne lege

Er vild med det her... "Hallåååå, slip lige mit halsflæsk..." :klap: Og det her... Snak lige om kæmpe flyveører

Haha... Vidste godt schæferen var alsidig, men vidste sgu ikke at den også kunne køre scooter Hej og velkommen til

Jeg elsker flying breton billedet... Pajko ligner virkelig en, der tænker "shit, shit, shit... Hun lander jo på mig!" :klap: Men de andre er som sædvanlig også gode

Jeg synes I skal tænke over hvor stort et problem I synes det er. Hvis I tænker, at han bliver urimeligt påvirket af det, så synes jeg I skal kastrere ham. Men hvis I tænker, at han egentligt trives fint, at han kan afledes, spiser fint og ikke hyler, men "bare" er lidt påvirket af løbetiderne. Bare i gåseøjne, fordi det jo kan være slemt nok for nogen at se deres hund sådan og det er jo fair nok. Jeg har haft en ung hund, der ikke rigtig ville spise (i hvert fald ikke tørfoderet) og helst ville ligge ude i indkørslen og vente på at der kom en dejlig dame forbi, men han blev ikke kasteret, fordi jeg egentligt ikke synes det var slemt nok. Han kunne også sagtens afledes og var værst, når han lige havde været ude og havde duften af løbetidstæve i næsen, men når vi fandt et aktivitetsspil frem, var han klar på det. Med lidt overtalelse dog, men han gjorde det. Så jeg tror heller ikke, at jeg ville kastrere Taiki. Men det er ikke mig, der skal leve med ham og se på det hver gang, så det er lidt svært at råde, synes jeg. Og I kender ham også bedst, så I ved hvornår noget er slemt for ham. Så som sagt skal I nok overveje hvad I synes er rimeligt overfor Taiki og så tage en beslutning ud fra det

Sådan har vi det med en schæfer her i byen. Her tog ejeren bare fat under forbenene for at holde den - så hang den jo der og sprællede og kunne ikke rigtig komme nogle vegne. Men man bliver sgu nervøs for hvad der sker hvis sådan en hund kommer fri alligevel og jeg skal heller ikke nyde noget af at komme for tæt på dem, så jeg går også helst den anden vej, hvis jeg ser dem.

Jamen, jeg gjorde da det samme som dig dengang jeg red, så det er slet ikke fordi jeg siger, at det ikke kan lade sig gøre at holde en stor hund, hvis man kender til en teknik som fungerer og nogle hunde kan jo også stoppes verbalt, fordi træningen har virket. Jeg svarede bare på dit indlæg om, at det ikke kunne passe, at man skulle være kæmpestor og stærk for at have en stor hund og det mener jeg heller ikke man behøver være - man skal bare overveje hvad man gør den dag, hvor hunden får hø i ørerne og man ikke kan holde den, synes jeg. For jeg tror min hund var skredet den dag jeg skrev om tidligere, hvis han havde vejet 20 kg. mere end han gjorde. Og jeg ser engang imellem hundeejere, som ikke kan holde deres hund og heller ikke kan trænge igennem til den. Og det er ikke super sjovt at komme gående med sin labrador, som de næsten kunne mase hvis de satte sig på ham, og vide, at der ikke er styr på den Så jeg synes jo egentligt bare man skal overveje hvad man gør for at undgå at stå i den situation, når man vælger at købe en meget stor hunderace. Og det gør du jo også

Det behøver man da ikke være, men man skal nok også bare være klar over, at det kan være svært at stå imod hundens vægt, hvis man har ondt. Jeg kan i hvert fald huske en gang, hvor jeg gik med min hund på 45 kg (altså en del mindre end de racer du tænker på) og havde ondt i ryggen samtidig og jeg kunne altså næsten ikke holde ham, fordi man bruger ryggen til at stå imod trækket med. Jeg ved godt, at du ikke har ondt i ryggen, men i knæene, og det har jeg også selv haft mange gange uden at det gav problemer ift. at holde hundene. Men måske er det bare værd at overveje, at den måske ikke skal veje 70 kg.

Sådan en hund som Bobo ville trives fint med det du kan tilbyde Der kan faktisk godt gå nogle dage imellem at han får lagt et spor eller laver foder søg eller kommer med en tur i skoven. Så trænger han også til, at der skal ske lidt, men han løber ikke på væggene Og det er jo så heldigt, at aktivitetsniveau ikke afhænger af størrelsen, så du kan selvfølgelig sagtens finde en hund, der kan trives hjemme hos jer Som andre siger, skal du nok bare have en plan for hvad du gør, inden hunden har lært at gå pænt :hmm:

Jeg kan ikke huske om du har skrevet det før, men laver du kontaktøvelser med ham eller andre aktiviteter, som får ham til at vælge dig til? Jeg har selv haft en hund, som var helt umulig at få kontakt med, når vi var ude. Han var fuldstændig i sin egen verden og får ham virkede det altså at han lærte, at jeg var "kilden" til noget sjovt som fodersøg, spor og med tiden endda små tricks Desuden var jeg mester i at finde frikadelletræer, pølsebuske og skinketern på jorden - så det kunne altså godt betale sig at holde sig til :blink: Jeg fik rådet herinde (af Ninjamor, måske :hmm:) og smed skinketern på hver eneste gåtur i laaaaaang tid og var lige ved at give op og bare konstatere, at min hund var fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde, men måtte så også konkludere, at det en dag bare virkede. Man skal selvfølgelig lyde som om at man har fundet verdens bedste skinketern i starten, så hunden bliver rigtig interesseret, og det kan heller ikke stå alene, tror jeg. Men en kombination af flere kontaktøvelser (først hjemme, senere ude) flere aktiviteter hvor hunden skal være rolig og velovervejet (altså ikke stresse helt vildt) for at få godbidden og øvelsen med skinketernene/pølserne/frikadellerne/whatever virkede her hos os og gjorde at jeg kunne have ham med rundt derhjemme uden problemer. Han blev aldrig en hund, som jeg kunne tage med til byen eller besøge vennerne med, det kom han aldrig til at kunne håndtere uden at stresse. Men han blev tålelig at omgås hjemme og det talte altså også mere. Kom bare lige til at tænke på det, da der blev skrevet om spor og tænkte jeg ville fortælle i tilfælde af at du kan bruge noget af det