Therese

Tjo. Hvis det er synd for et dyr at blive aflivet, så er det vel synd for køerne og grisene. Men det synes jeg så heller ikke det er. Det er synd, hvis de ikke bliver behandlet ordentligt, mens de er her, men jeg synes ikke det er synd at slagte dem. Ikke hvis slagtningen foregår på en ordentlig måde. Og jeg synes dermed heller ikke, at det er synd at Thor bliver aflivet. Men det er uretfærdigt, hvis han bed i selvforsvar, fordi den lille hund bed ham først og hvis grundlaget for aflivningen er at sårene skulle sys ene og alene fordi ejeren ikke tog til dyrlægen med det noget før. Det synes jeg er forkert, men jeg vil ikke sige det er synd for ham. Nok mere for hans ejer, som er den der sidder tilbage.

Sikkert nok, ja Er nok også naivt af mig, men jeg håber alligevel

Tja, man kan jo være heldig, at det får nogle politikere til at vågne lidt op. Så det ikke har været forgæves, så at sige.

Jeg synes bare ikke, man kan stille det på sådan, at det bliver okay at gøre noget forkert, fordi andre har gjort noget værre før en selv. Den tankegang kan jeg slet ikke følge. Man kan ikke bare gøre noget forkert, fordi andre gør det samme. Det synes jeg virkelig ikke. Som jeg vist har skrevet tidligere, er det godt, at Thor blev fjernet, hvis det betyder, at der bliver kigget på hundeloven en ekstra gang. Men jeg synes ikke måden er okay. Og jeg kan ikke lade være med at spekulerer lidt på, hvad det næste så bliver, hvis Lars Bo går fri. For man kan jo ikke forskelsbehandle og sige, at det var okay denne her gang, men næste gang noget lignende sker, så er det ikke okay. Så selvom jeg i mit stille sind jubler over, at den hund blev fjernet og undgik sprøjten, så er jeg dobbeltmoralsk nok til at synes, at han også bør have en eller anden straf.

Det markerede synes jeg heller ikke er i orden overhovedet. Nej, han udnytter ikke, at han har en autoritet, men jeg vil personligt gerne kunne regne med, at når de har den uniform på, så udfører de deres job og gør ikke alt muligt andet. Hvis han havde stået inde på stationen og sagt, at han altså ikke kunne gennemføre denne her opgave, så var det noget helt andet, synes jeg. Men han skal ikke begynde at handle på egen hånd, fordi han er uenig i en dom.

Jamen, det er jo den vej det går. Da vi fik vores første hund, da jeg var 10, kunne folk godt acceptere, at hunde nogle gange kom op at toppes og derfor fik skrammer. Det var sjældent, det blev anmeldt. Hvis det var et umotiveret overfald, som kom ud af den blå luft, så blev det selvfølgelig meldt. Men folk vidste godt, at det nogle gange gik galt, hvis de lod deres hunde opsøge en anden hund som de ikke kendte - og i det hele taget. De vidste godt, at nogle gange kunne hunde bare ikke enes og så fik man fat på sin hund og gik hver til sit. Jeg oplevede slet ikke, at der var alt det der ballade. Jeg ved godt, at man nogle gange ikke kan huske sin barndom heeelt klart, noget af det er måske lidt rosenrødt, men jeg kan ikke huske at have hørt om en episode, hvor det blev anmeldt, når det et eller andet sted var selvforskyldt. Om folk så ikke har nok erkendelse i dag til at kunne sige, at det er deres egen skyld eller om der er opstået et eller andet "kæledyrssyndrom," hvor alt helst skal være nuttet og dejligt og blødt, det er jo svært at sige. Men jeg synes godt nok det var sjovere dengang, hvor man ikke behøvede frygte at ens hund blev aflivet, fordi den ikke altid var nuttet og blød.

Det er jo forfærdeligt, at man kan gå og passe sit eget og så risikere at få sin hund aflivet, fordi andre ikke har styr på deres kræ. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om, at Bobo en dag skal udleveres og sidde på internat, fordi han måske en dag får nok af hunde, der render og snuser ham i røven, mens han er uopmærksom, fordi han har fokus på mig. Vi oplevede det igen i dag med en dansk/svensk gårdhund, hvor ejeren åbenbart syntes, det var helt i orden at lade hunden rende op til os og stå og hoppe op af hans bagben, indtil han vendte sig om. Hvad hvis jeg trak væk fra stien, fordi Bobo var sur? :hmm: Forstår ikke hvorfor det er så forfærdeligt at spørge først Men man bør jo nok bare øve sig i at sige fra verbalt så - når nu det andet ikke fiser ind. Jeg kan i hvert fald mærke, at det irriterer mig mere og mere, så det er nok en god ide at prøve at sige det, så det ikke en dag går ud over en helt uskyldig hundeejer, når bægeret bare flyder over. Så er det bare spændende om det bliver respekteret

Ja okay, hvis man stiller det sådan op

Sikke en trist besked at få, når man bare kommer for at få ordnet ganske simple ting :ae: Håber som de andre, at det udvikler sig så langsomt, at han ikke vil få nogle gener af det, inden han dør af alderdom

Fra hvalp til hund. Den var jeg i hvert fald stor fan af, da jeg selv fik hvalp

Ja, det er nemlig dybt godnat. Jeg tager altid Bobo i snor, hvis vi skal passere tæt forbi andre hunde for at have en sikkerhed for at kunne stoppe ham, hvis han prøver at gå derhen, for fristelsen kan blive for stor i den situation. Hvis der er større afstand, så nøjedes jeg nogle gange med at kalde ham til sig. Men altid får jeg ham til at gå på plads, mens vi går forbi den anden hund. Og der er der bare mange hundeejere, der ikke gør. Jeg oplever jævnligt, at de bare er ligeglade. Især dem med små hunde, faktisk :hmm: Jeg er blevet opsøgt af cavaliere og blandinger deraf, jeg er blevet opsøgt af en fransk bulldog, som gik lige i røven af Bobo, selvom jeg havde fået kaldt ham på plads og fået snor på ham. Jeg er blevet opsøgt af terrierblandinger og en enkelt gang en mini pudel. Kun to gange har jeg oplevet, at en større hund har opsøgt mig. Det er jo tosset, for Bobo kunne jo sagtens blive gal på dem, hvis han var den type. Nu er han så god som dagen er lang, men der er da nogle hunde, der ikke bryder sig om at have en hund i røven, når de træner. Og der er da hunde, som ikke bryder sig om at der kommer en hund stormende bagfra eller at der står en hund klar til at modtage dem, når de svømmer ind til bredden af søen med deres pind. Og især dem med små hunde burde da tænke over det, når de lader deres hund løbe op til en større hund. Hvis de kommer op at toppes, er det da ikke Bobo, der kommer mest til skade.

Okay, så misforstod jeg dig Nu er jeg med - og enig igen iøvrigt :blink:

Hvad mener du med det første? Selvom han var på orlov, udnyttede han jo stadig, at han var betjent? Og så snakker jeg jo ikke om hvad man må eller ikke må, for der er vi da helt enige. Han burde ikke have gjort det Jeg har bare lidt svært ved at forstå, at man skærer alle betjente over en kam og ikke vil stole på nogen af dem, fordi en af dem har gjort noget dumt.

Ja, det er jo lige præcis det. De allerfleste hunde i dag bliver vel købt som familiehunde (som i at de ikke har en egentlig funktion udover at være kæledyr) og det gælder da også hunde på den liste. Selvfølgelig vælger mange hund udfra at de vil gå til træning med den, men det vigtigste er vel stadig, at den fungerer i hjemmet og ikke hvorvidt den kan klare sig til en guldmedalje på konkurrencebanerne :hmm:

Ja okay, på den måde Ja, jeg kan da også godt blive lidt ærgerlig over, at der sjældent sker noget, medmindre medierne har været omkring det først. Så hvis det er det du mener, så er vi sgu nok ret enige alligevel :blink: Læste det bare ikke lige sådan første gang

Jeg har ikke set programmet, men det virker helt skørt, hvis han mener det. Lidt selvmodsigende, for der findes vel en del hunde på forbudslisten, som først og fremmest er nogens familiehunde

Det forstår jeg så ikke helt. Jeg er enig med dig i, at han ikke burde have gjort det - han burde i hvert fald ikke have brugt hans magt som politimand til det. Men at du ligefrem aldrig vil kunne stole på en betjent igen, fordi een har gjort noget dumt, det synes jeg måske er en smule overdrevet. Der findes jo en masse andre betjente, som er gode til deres job. Desuden handler det jo ikke om hvorvidt han var ægte eller ej, så jeg tror ikke du behøver være bekymret for, at nogle vil udgive sig for at være betjente og misbruge den autoritet, der ligger i det

Det ved jeg ikke helt om jeg er enig i, men nu skal vi ikke til at diskutere politik - kunne sikkert blive en længere diskussion :blink: Pointen var bare, at jeg synes, der er stor forskel på, om man lever under et diktatur eller som i et land som vores - hvad man så end vælger at kalde den styreform Jeg synes da vi har en del flere muligheder for at vise vores utilfredshed end lande, hvor en diktator sidder på magten, hvor man nærmest ikke har nogle. Man risikerer i hvert fald sit liv, hvis man gør det. Og derfor synes jeg måske ikke helt, at det kan sammenlignes med Tyskland under krigen, hvor det var lidt samme forhold. Og dermed ikke sagt, at det ikke var godt, at nogen gjorde noget dengang.

Nu er der vel også forskel på hvilke muligheder man har for at få ændret tingenes tilstand alt afhængig af om man bor i et demokratisk land eller om ens land er styret af en diktator, hvor man egentligt ikke har noget at skulle have sagt. Det er i mine øjne to vidt forskellige ting og hvad der er okay at gøre under et diktatorisk styre er ikke nødvendigvis okay at gøre i et demokratisk land. Her har vi altså andre muligheder for at få ændret lovgivningen og jeg synes ikke helt man kan sammenligne de to ting.

Men civil ulydighed... Vi kan vel godt være enige om han ikke er civil, når han har uniformen på :hmm:

Møffe er da bare for skøn :hjerte:

Jaja, men har jo hele tiden glædet mig til at se ham som voksen... Det var mere det

Jeg er enig med de to og jeg ville. Det første scenarie ville være rædsomt, men der ville jeg i det mindste vide, hvor hunden var. Jeg ville have det forfærdeligt med, at nogen ukendte personer havde min hund og jeg ikke anede hvor han var eller hvordan han havde det. Jeg ville nok i den situation være ligeglad med om det var en betjent eller ej - ville kun tænke på hunden - men objektivt set synes jeg helt klart, at det var forkert af ham at udnytte hans "magt" som politibetjent. Som Shii skriver, skal de ikke begynde at dømme selv - de skal bare håndhæve reglerne. Det er deres job og så må de lade være om at udføre deres.

De bliver SÅ gode venner!

Jeg stemmer i med koret Lad være med at fokusere på farven - det er så uendeligt ligegyldigt, når det kommer til stykket! Det allervigtigste må da være at få en sund og rask hund, som du kan have glæde af i mange år og som passer til dit temperament. Uanset farven kommer man til at holde af dyret alligevel, så det spiller overhovedet ingen rolle. Det synes jeg i hvert fald ikke.