bernerazuro

Øhm, forstår jeg dig ret, at du mener, at bladmaven er maven fra en ko, der har stået på græs - eller har du købt den fra en ko, der har stået på græs? For bladmaven har intet med græs at gøre... Det er den tredje mave, hvor fedtsyrer, eleltrolytter m.m. optages, inden resten ender i løben (svarende til vores mavesæk), hvor proteinerne nedbrydes (og eventuelle rester). Anyways, tørfoder er ikke guds gave til hundene - hellig er jeg dog ikke, for jeg stopper næppe selv med tørkost, førend alternativet bliver langt billigere. Men der er faktisk begyndt at komme ting frem om, hvordan det påvirker dyrenes mave tarmsystem meget negativt at blive fodret med unaturlige produkter, såsom netop forarbejdet foder som tørkost. Jeg har desværre ingen kilder, udover lærerne i foder og fodring hos Roskilde Tekniske Skole. Må høre dem, når jeg kommer tilbage om et års tid... Og prisen på tundra er nok til at holde mig langt væk på en apprenticeshipløn... Tænker pengene nok er bedre givet ud ved at give ham et ben og noget kød ekstra nu og da under mine nuværende forhold... Havde jeg været nogenlunde velhavende (hvilket jeg IKKE er), havde jeg dog godt kunne finde på at prøve det og fungerede han godt på det, så var jeg nok fortsat. Eller også var jeg gået over til BARF igen. Nok snarere det

Jeg har heldigvis også senere fundet ud af, at det langt fra kun er mig. Men det givet lidt et problem/dilemma, når man ved, at nogle mener, at man er useriøs ved kontakt pr. mail. Det var også langt værre, da jeg var yngre, men er blevet bedre. Første gang jeg skulle ringe til dyrlægen, gik der et kvarter, før jeg fik taget mod til mig og trykket på ring-knappen (don't worry, det var intet alvorligt, bare en dum øjenbetændelse) Men problemet er også primært ved fremmede... Jo bedre jeg kender folk, dets færre problemer. Nåja, jeg har egentligt heller aldrig svaret på emnet.... Jeg kunne aldrig finde på at prutte om prisen. Om jeg mener, at det kan være okay... Den synes jeg så til gengæld er svær. For selvfølgelig kan nogen tage uforholdsmæssigt for meget for deres hvalp/omplaseringshund og hvis vi er derude, kan det nok være ok at foreslå et prisnedslag.

Hm, tjah... Jeg kunne måske godt finde på at skrive alligevel i stedet for at ringe... Ikke om prisen dog - eller, jo, jeg ville nok også gerne høre om prisen samtidig, inden jeg skulle ud og besøge hunden, så jeg ville vide, om det overhovedet var realistisk, men jeg ville dog ikke bare skrive "pris???". Men det skyldes at jeg er pinligt bange for at ringe folk op Don't ask me why. Alle opdrættere jeg har været i kontakt med, har været over mail. Undtagen én. Hun bad mig nemlig om at ringe som svar på min mail. Så gjorde jeg det også... Men jeg havde det svært med det (hun bed dog heldigvis ikke, men var ganske munter at snakke med).

Jeg tror helt ærligt ikke man kan sætte en procentdel. For eksempel sådan noget som at snuse i jorden. Det er en alm. hundeadfærd, hanhunde gør det ofte mest. Men nogle racer gør det mere end andre, i gennemsnit. Bernerhanner er for eksempel meget minded på jordens dufte, her kan jeg dog ikke tale om at jeg har en bred erfaring med andre racer, blot mit indtryk fra alle de bernere jeg kender og hvad jeg ser fra andre racer på vores gåture - og beagler, efter hvad jeg har hørt, skulle være storslemme! Og det er vel det, det handler om. Alle hunde har anlægget til en adfærd. Tendensen varierer så tilgengæld. Og det er det, der giver racekarakteristika og personlighedsforskelle inden for racen. Selvfølgelig ligger nogle adfærd derfor også mere til nogle racer, end til andre, da avlen efter forskellige personlighedstræk har noget at gøre med gruppen af opdrættere og potentielle hvalpekøbere. Selvom jeg på ingen måde benægter, at miljø påvirker voldsomt (igen, vi avler efter tendenser) Berneren, for eksempel, har en stor tendens til at sætte sig på folks fødder og gå imellem benene. Ja, det mødes da hos andre racer, men ikke helt i samme omfang - selvom heller ikke alle bernere gør det, selvfølgelig. Men alle de bernere, jeg har haft tæt inde på livet, har gjort det, mens de labradors, jeg har kendt, ikke har gjort det - de har så tilgengæld været ekstremt gode til at ligge i ske, hvilket Møffe er forfærdelig til! Og det er sgu ikke fordi jeg ikke har prøvet at lære ham det, tværtimod! Men han mener nu, at det er bedre at sætte sig på én i stedet - hvor, er underordnet, bare der er noget menneske at sidde på (advarsel: Pas på hovedet). Han er tilgengæld storslem til det med fødder og ben, men det har så nok også noget at gøre med, at jeg lader ham gøre det. Han er berømt og berygtet for det i den lokale park, altså at gå mellem benene på folk Bare et eksempel. At nogle så siger, at det er unikt for deres race, er nok en fejl i mange tilfælde. Jeg kan sagtens forestille mig, at der findes andre racer, der går mellem benene og sætter sig på fødderne. Men det er én ting ved berneren, som du ikke ser i samme udstrækning i mange racer. Jeg skal dog ikke gøre mig for klog, for så mange racer har jeg ikke haft tæt inde på livet endnu. Men som én eller anden skrev, så er det jo også hele "pakken" af træk, der skaber racen. Men selvfølgelig, bevæger man sig inden for samme gruppe og samme arbejdsområde, vil der uvægerligt være mange ligheder imellem racerne - nogle er jo avlet ud fra hinanden endda, fx Cocker og springer, golden ud af labrador m.fl. osv..

Der burde umiddelbart ikke være noget problem, hvis du får udfyldt DKKs dyrlægeerklæring. Hale- og ørekuperede hunde er forbudt, uagtet om det er et uheld eller ej, på baggrund af risikoen for at folk får det gjort i udlandet, når det nu er ulovligt i DK. Så skulle ikke mene, at et øje er et problem. Men kontakt eventuelt DKK for at være sikker

Det var en rigtig lorteomgang, ja... Især fordi man ikke forventede problemer, når det gik fint ned første operation - og han faktisk kom sig rigtig rigtig flot i dagene lide efter operationen (der gik det nemlig over al forventning og bedre end ved 1. operation). Men den bøtte vente da godt lige. Jeg regner med, at det går fint med jer, hvis bare I er påpasselige, lytter til eksperterne og sørger for en god genoptræning Hvis Møffe kan komme sig så flot efter sådan en omgang, så er det sgu nok i langt de fleste tilfælde "bare" et spørgsmål om at køre genoptræningsperioden ordentligt, hvis man gerne vil have en symptomfri hund efter en TTA, tænker jeg

Man er vel godt opdraget Og ja, rigtig god bedring med Kunak, håber I får et relativt snildt og nemt forløb, det gør de fleste heldigvis!

Jeg kommer, når man kalder! :blink: Kun med diverse loginproblemer, da jeg havde glemt mit password, det er jo typisk... :stupid: Anyways, jeps, det er mig med Møffe, som blev opereret allerede som 2 årig, da han sprang det første 2 dage før sin fødselsdag, og det andet sprang og blev opereret da han var 2 3/4 år. For at forstå hvordan han har det i dag, må jeg hellere forklare hele forløbet, for det var ikke helt som de er typisk. Møffe sprang korsbåndene dengang operationen stadig var relativt ny. Møffes første operation gik umiddelbart fint, det var i maj 2011 - han blev opereret af Claus Sloth. Genoptræning gik ikke så snildt som gennemsnittet, men heller ikke uden for normalen. Han var helt fjong i november/december, som han blev opereret i maj - dvs. han var fuldstændig symptomfri. Der gik dog ikke mange dage, førend han fik beskadiget sit andet korsbånd efter en skovtur. Vi forsøgte naivt at give ham ro osv. i håbet om, at det helede op - men nej, 3 uger efter sprang det, mens han havde et fodersøg i haven... Han blev opereret et par uger efter, da Claus havde venteliste. Og det var så her tingene gik galt og det viste sig, at operationerne ikke havde hjulpet ordentligt på Møffe... Bendækkenet var anderledes designet end det første og det glemte jeg at fortælle min mor, der skulle give ham det på en fredag, hvor han skulle have fjernet stingene/hæfteklammerne 3-4 dage efter (mandag eller tirsdag). Eftersom vi alle var på arbejde den dag, fik Møffe god tid til at rense og klø såret "the doggy way". Resultat? Infektion... Vi kontaktede dyrehospitalet fredag aften eller lørdag morgen, da vi kunne se, at der var ved at gå infektion i det. De mente godt, vi kunne lade det vente til mandag/tirsdag, hvor vi alligevel skulle op til Claus og vi gjorde den fejl at stole på dem... Claus ordinerede ekstra antibiotika, da vi kom derop og fjernede ikke stingene, da såret ikke længere var klart. Få dage efter kom vi op til ham igen - der var nul bedring ift. infektionen. Resistente bakterier og vi fik et nyt antibiotikum, der gudsketakoglov dræbte infektionen! Sårets heling var kraftigt forsinket og Møffe var blevet sindssygt øm i benet grundet infektionen, hvorfor han slet ikke havde støttet på benet. Da stingene omsider blev fjernet og vi fik grønt lys til genoptræning, var fysioterapeuterne chokerede over højre bagbens tilstand. Der var INGEN muskler, kun sene. Jeg har sjældent set så store og runde øjne... Denne tid blev et helvede. Jeg troede, at jeg var nød til at aflive Møffe, fordi han havde så ondt og der bare ikke syntes at være nogen fremskridt Vi var oppe hos Claus, hvor jeg var overbevist om, at jeg skulle bestille tiden til en aflivning, men heldigvis holdt han fast i, at vi bare skulle fortsætte med genoptræningen og at det nok skulle lykkes... Det var også her vi opdagede det, som nok både var og er det største problem: Operationerne har ikke rigtig hjulpet Møffe synderligt. Han er stadig ustabil i knæleddene. Fordi han aldrig nåede at miste synderligt med muskler efter den første operationen, opdagede ingen af os problemet der. Men manglen på muskler efter 2. operation gjorde det klokkeklart. Man kunne se hans knæled svuppe fra hinanden - SE det! Og hvis jeg ikke huske galt, kunne vi også høre det nu og da. Det, der var sket, var at Møffe er en gigantrace. Dette, sammenlagt med, at hans knæled var lidt atypisk gjorde, at ingen af implantaterne var store nok. Dette var ikke et problem Claus havde oplevet før og han spurgte sig endda for på en stor konference for ledeksperter - ingen anden havde oplevet det der. Han har dog oplevet det igen senere. Dette betød og betyder, at det vigtigste for Møffe, er at have en god muskelmasse bagtil. Og det er det, der holder hans knæ sammen i dag, ikke operationen som sådan, men musklerne. Det tog lang tid for os at få styr på det. Han blev opereret i januar 2012, i april var jeg oppe hos Claus og forventede at bestille tid til aflivning, få uger efter begyndte han at vise meget små tegn på begyndende støtte, men meget meget meget overfladisk og ikke noget, der gav mig håb. I løbet af sommeren, vist juni ellers juli, skiftede jeg kosttilskuddet til ham ud. Gik fra Flexvital til Luposan Gelenkkraft Konzentrat. Dette syntes at skabe mirakler for os. En uge senere gik det synligt bedre og herefter gik det "stærkt". I løbet af efteråret begyndte vi at have noget man kunne kalde et liv igen, efter at have levet efter an stram plan, hvor vi ikke måtte gå mere en 10-15 minutter ad gangen. Grundet både Møffe og jeg var ved at blive sindssyge (er I klar over, hvor hurtigt en hund kan gå og hvor uinteressant en fugl kan være for den på udturen - men hvor interessant den kan være på hjemturen og hvor langsomt en hund kan gå?), gjorde vi det, at vi sagde 10 minutter ud, 10 minutters pause + og så ellers 10 minutter hjem. Jeg kan huske, at vi Nytårsaften stadig ikke var færdige med genoptræning, da vi var med på HF-fællestur i Dyrehaven, hvor vi fik stoppet hele selskabet, da jeg ikke helt havde beregnet hvor langt og hvor længe vi havde gået Men der var vi heldigvis oppe på gåture, der lignede noget omsider. Men det lykkedes heldigvis at få ham helt på toppen igen og i dag lever vi et ganske almindeligt hundeliv. Vi går mindst 1½ time dagligt, typisk mellem 1½-2 timer. Vi går jævnligt til hundetræning, hvor vi deltager i det hele og deltager i Rally- og LP-prøver. Han er dog ikke helt uden symptomer. Hans højre bagben, som jo var det, der blev opereret i 2. omgang, er stift i dag. Ifølge dyrlægerne er han smertefri (hvilket han ud fra hans humør også virker til at være), men grundet forkert brug af benet i så lang tid grundet halten, er hans muskel blevet for kort og han kan ikke strække benet længere. Dette gør, at det ligner at han halter. Derudover er der stadig skuffebevægelse i leddene, trods musklerne holder det jævnt på plads. Derfor må han ikke springe mere end 30cm i springøvelser til træning og prøver. Han er derudover aldrig blevet glad for at gå op ad vores trappe inde i huset, måske lige præcist den højde volder hans stive bagben besvær? Jeg ved det ikke, andre trapper driller ikke. Sort set kan det være fordi, at det er indendørs, han er mest afslappet og derfor mere bemærker at det gør ondt i et eller andet omfang. Han spænder dog fint op, hvis der er mad eller gæster i farvandet Især hvis han ligger i afslappet stilling (I ved, på lårene og ikke i "løvedæk") har han svært ved at rejse sig op. Men det er umiddelbart også logisk, hvis højre bagben ikke kan strækkes ud. På det sidste synes jeg, at han har været lidt mere doven end ellers på gåturene og nok især til træning. Dette kan dog både skyldes sommer"varmen", træningsmæssigt nok mest, at vi ikke har trænet ordentligt i et års tid og derudover at det er alt for lang tid siden han sidst har været til kiropraktor (selvom han dog har fået kranio sakral terapi et par gange). Kiropraktor slipper vi aldrig for, da han konstant skævbelaster sig selv grundet højre bagbens stivhed... Men umiddelbart skyldes det ikke bagbenet, for han går lige så godt/skidt som altid. Måske det endda er blevet en smule bedre, da han på det sidste har kunne stå afbalanceret/korrekt udstillingsstå, hvilket ikke har været muligt for ham tidligere. Men hold da fast, det blev en mega lang smøre... Jeg har aldrig været god til at begå mig i kortfattethed Mine råd til jer vil være nogenlunde hvad vi selv gjorde: 1. Følg dyrlægens plan til punkt og prikke. Gå ikke mere med hunden, end dyrlægen siger og lad den ikke lege osv. før grønt lys, skån den for trapper og om de er nødvendige, så støt dens bagpart med håndklæde, indtil dyrlægen siger ok. 2. Gå til fysioterapi et godt sted. Vi gik hos Landbohøjskolen/KU-Lift/Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme eller hvad de nu hedder efterhånden. Her var der både waterwalking, forskellige øvelser og et evelationsskridtbånd til når hunden er ved at være styrket. Og professionel vejledning 3. Tak genoptræningsøvelserne til dig, såsom kavalette, balancering på gymnastikbold, at gå på forskelligt-terræn-forhindringsbaner (fik hvor du lægger pap, træ, græs, metal osv. i forlængelse af hinanden, så hunden tvinges til at bruge de forskellige muskler), at gå ture på sandstrande, i skov og kuperet terræn. 4. Brug et godt foder (vi bruge Acana og Orijen, da Møffe har allergi - dyrlægens ledfoder er nok det bedste, hvis hunden kan tåle det!) og nogle gode kosttilskud til leddene (her havde vi bedst erfaring med Luposans). 5. Gå til både massage og kiropraktor. Mmm, kan ikke lige komme i tanke om mere lige nu... Men her kan du lige få nogle videoer af Møffe, hvordan han ser ud i dag: Træningstræf i efteråret 2014, 3½ år efter 1. operation, ca. 2½ år efter d. 2. operation (hans stive højre bagben er synligt her - desværre viste det sig, at han havde paradontose på dette tidspunkt og jeg var temmelig forvirret på dagen, så ikke vores bedste prøve, lol): Rallyprøve december 2013, hvor han bare er en glad Møffe-dreng - 2 3/4 år efter først og næsten 2 år efter 2. operations. Det er nok noget af det bedste video jeg kan vise lige nu... Måske jeg tager mig sammen og laver en løbevideo en af de næste dage, så du kan se hvordan han ser ud nu, 4 år efter 1. operation

Fuldstændig det samme med Møffe - spor er den eneste "disciplin", han nogensinde har elsket fra start og den eneste, der rent faktisk har været selvbelønnende og der gik ikke mange gange, førend han konsekvent sprang godbidderne på sporet over - han sprang endda slutsnacken over en af gangene og fulgte sporet videre (ID-spor og jeg kan jo ikke flyve væk fra slutstedet). Desværre nåede vi aldrig så langt med sportræningen og har endnu ikke fundet et nyt sted at starte op. Bevares, han elsker mad, men lydighed og rally har heller ingen anden værdi for ham, end den mad han belønnes med og jeg skal konstant arbejde med hans attitude, hvis ikke den skal gå tabt.

Der er tre områder, både ved Amager Strand, Dragør Strand og ved Ishøj Strand - dog begrænsede områder - se startindlæg Tror ikke, der findes andet, så var det nok kommet op tænker jeg...

Tak, det er i hvert fald værd at bemærke! :5up:

Det er til når jeg løber akut tør og ikke kan få det leveret direkte på træningspladsen, fordi jeg ikke lige skal til træning "rundt hjørnet" Gider ikke betale levering for det, så vil jeg hellere tage det offentlige og få fat i det (har ungdomskort, lige pt i hvert fald) De skal dufte af absolut ingen ting og slet ikke af mig - andre dufte må de dog gerne have, men skal ikke ) Det er til næsediskriminationsøvelsen i LP-programmet, hvor man skal lære dem, at finde den ene pind, der lugter af ejer (eller sprittus, kunne godt forestille mig at nogle hunde går på den lugt). Ok, super - takker

Har også hørt man kan koge dem - måske en blanding kan gøre en effektiv indsat I, dunno. Vil overveje det Tak for svar (kender nogen en fysisk butik, må de dog stadig gerne sige til)

Jeg har en ganske alm. schæferstrigle, som jeg bruger oftest til min langhårede dreng. Jeg købte den i Maxi Zoo for fem års tid siden og den er lidt ala den her, min egen er dog rigtig behagelig at holde på og ser umiddelbart ud til at være mere behagelig end denne: https://www.google.dk/search?newwindow=1&hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1920&bih=962&q=Sch%C3%A6ferstrigle&oq=Sch%C3%A6ferstrigle&gs_l=img.3..0.903.3061.0.3223.14.7.0.7.7.0.161.760.2j5.7.0....0...1ac.1.37.img..0.14.814.lW93WrCg674#facrc=_&imgdii=_&imgrc=zCt7iRZggQMhwM%253A%3By6DDilOEvsTkaM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.alttilhundogkat.dk%252F6storage%252F579%252F3840%252Fschaeferstrigler_1520mm_.p200%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.alttilhundogkat.dk%252Fschferstrigler%3B200%3B150 Derudover bruger jeg en Coat King til at komme i bund med det sidste nu og da... Når schæferstriglen har taget alt det grove, så kan Coat King'en ligesom tage de sidste smådele. Mange advarer dog om, at man skal bruge den på bestemt måde osv. for at den ikke ødelægger pelsen. Aner det ikke, mins pels er ikke ødelagt endnu, men han bliver heller ikke børstet så ofte igen og jeg bruger ikke Coat King'en hver dag. https://www.google.dk/search?newwindow=1&hl=da&biw=1920&bih=962&site=imghp&tbm=isch&sa=1&q=Coat+King&oq=Coat+King&gs_l=img.3..0j0i24l8.9366.10864.0.11242.7.7.0.0.0.0.107.572.6j1.7.0....0...1c.1.37.img..6.1.107.zCuRnSUo_KQ#facrc=_&imgdii=_&imgrc=FnbzehttWf-mnM%253A%3Bodl_0E_U1xJHzM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.groomersmall.com%252Fimages%252F99M-51520.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.groomersmall.com%252Fcoat_kings.htm%3B142%3B177 Furminator var jeg også glad for engang, trods utalllige advarsler. Men det var måske fordi jeg ikke brugte den så ofte igen, at jeg ikke oplevede problemer med den heller. Tilgengæld bliver den hurtigt slidt i spidserne i min hunds pels, så når den er brugt 4-5 gange er dens evne allerede sat væsentligt ned. Så dem bruger jeg ikke længere, fidusen gik lidt for hurtigt af... Herudover har min hund nogle længere faner, hvor det nogengange kan være en idé med en længeretandet kam. Men det tror jeg ikke din har problemer med

Ja, som overskriften indikerer, så har jeg brug for at vide, hvor jeg kan få fat i næseprøver et sted ikke alt for langt væk fra Rødovre/København? Kender internetbutikker, så ingen grund til at komme med forslag på dem På forhånd tusind tak!

1. Yndlingsbeskæftigelse® Snuse - eller træne 2. Bedstelegetøj Dog bear - plastikøldåse med ekstremt højt piv i! 3. Yndlingssteder Stranden om sommeren - skoven om vinteren! 4. Livretter Lammekød - gerne råt! 5. Bedste hundeven Pt. Diego, en labrador/golden blanding. Og ellers enhver dame, der dufter lifligt! 6. Yndlingssoveplads Under bordet eller på enhver kølig plet 7. Bedste ferie Turen til Ærø som 10-ugers (også hans eneste ferie) 8. Yndlingstræning Twist, danse (samme øvelse, bare hver sin vej rundt), bakke på plads og zig-zag vil jeg tro? 9. Bedste råd til mennesker Mad, mad, mad, mad, mad - og mer' mad! 10. Det værste jeg ved Baaad... Og at få sele på.

Det er bare ok Held og lykke, håber det hjælper!

Er lidt lost, om du snakker udstilllings eller jagtmodel her? For som jeg siger, så er det ikke ok kun at smide den i en rally ring (rally er også et kedeligt eksempel, for det er sgu ikke den mest alsidige sport, ingen næse og bæreøvelser fx., og kun små spring).

Citerer lige fra tråden, da jeg jo lovede at svare på indlægget her Nu tager jeg udgangspunkt i labradoren (formel 1), da det vel er den, der startede hele debatten. Jeg er ikke labrador ekspert, men jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne være lykkelig, så længe den får dækket sine behov og ikke bliver decideret "undertrykt" (og slet ikke med hårdhed). Det der gør en labrador speciel er vel nok dens bløde mund, dens forkærlighed for at bære (og for vand) og dens evne til at arbejde effektivt og søge - og samtidig kunne slappe fuldstændig af i flere timer. Og disse behov kan jeg ikke se, at man ikke kan dække, selvom hunden arbejder primært som Rally-hund, agilityhund eller andet. Når man anskaffer sig en labrador, må man også sætte sig ind i dens behov og lige med denne race, må man nok sørge for at tilgodese dens iver efter at bære m.m.. Og det kan en agilityhund jo også godt gøre, ved siden af - at en hund flere timer ugentligt går til agility, betyder jo ikke, at man ikke derhjemme arbejder med næsearbejde og bæreøvelser af forskellig slags. Anderledes sagt - jeg kan intet problem se ved at anskaffe sig en brugslinie, så længe man ved, hvad man har anskaffet sig og derfor selvfølgelig også tilgodeser det Om en hund kan trives virkelig, uden at få tilgodeset det, vil jeg dog ikke bedømme, men tvivler på at de border collierne, som har lært ikke at hyrde og aldrig gør det, lider. De har fået kanaliseret adfærden over i noget andet og får dermed udbytte af dette, er min tro

Du opretter bare en tråd, så gemmer jeg mit svar til den

Der tror jeg måske du er for hurtig til at antage For mit vedkommende har det intet med præstige at gøre - for mig har det noget at gøre med at jeg har mødt en formel 1 og faktisk blev ret bjergtaget af dens temperament, ift. det jeg møder i parken hos standardslabradors. + DKW, der har fortalt i dybden, hvad en formel 1'er egentlig er (og det så er blevet bekræftet efter mødet med ovenstående) + jeg foretrækker, at støtte en brugslinie inden for en race, frem for en udstillingslinie. Da jeg efterhånden ikke tror over en dørtærskel på, at udstillinger gør andet godt, end at sikre sig, at hunden bevæger sig nogenlunde fra siden, har et fint tandsæt og to testikler (sundhedsmæssigt). Men om de padler i fronten, er løse i haserne, er hamrende sky, har en blød ryg, har desværre vist sig at være ligegyldigt eller af ringe betydning for alt for mange dommere, udstillere og opdrættere! + jeg har oplevet dommere, der kunne se halten, hvor de fleste andre ikke har kunnet - og det er bare heller ikke godt nok. Er bekendt med en berner, der er løs i fronten og alligevel har formået at blive champion! Nåja, og hvor dybt vurderes temperamentet også? Nada. En udstillingsdommer kan ikke se, om hunden er selvstændig, arbejdsvillig osv. Kun til en vis grænse. Der har en brugslinie udvist, at den har fysikken i ét eller andet omfang, hvor en udstillingslinie intet særligt beviser. Se bare min hund - han formåede at blive BIK (begge køn) til et skue efter to korsbånsdoperationer, trods løs front og højst sandsynligt stiv gang bagtil (dog ikke grundet smerte, men en sammentrukket muskel, som ikke kan strække sig ordentligt ud) Præstige har noget at gøre med, at man vil signalere noget til andre gennem det for at få ekstra anseelse - og nej, det er jeg skam ikke interesseret i og bliver faktisk lidt sur over, at få lagt det mærkat på mig.

Well, she said it :5up: Synes det er så godt, de ting bliver forbudt - for selv om nogle mener, at have opdraget deres hunde godt nok, til at det er forsvarligt at sætte sådan et på den - så er der dælme en kæmpe overflod af folk, der ikke aner nok og dermed forvolder smerte og skade på deres hund.

Ok, så misforstod jeg hvad du mente med indlægget, for troede du mente, at jeg opdrætter så bare KUN og alene KUN solgte til jægere.

Njah, man sælger vel først og fremmest til jægere, men tror forhåbentligt på, at hunden også kan få et godt hjem i et andet aktivt hjem Den labrador jeg kender, stammer fra en jæger, der avler af rene jagtlinier med jagt for øje. Men hun (ejeren) får aldrig jagttegn, men kommer så til gengæld til at lege med LP, Rally og måske spor. Og måske lidt markprøve-noget for sjov.

Ja, det vil jeg mene - i hvert fald imod retrieverliner, der ikke har et indbygget stop, som er placeret korrekt i forhold til hundens hals. Og hvis de er - så er et halvkvæl m. line vel lige så godt? Pointen er, at man tager halsbånd og line af hunden i én. Dermed sender man hunden ud i skoven for at apportere uden noget, der kan sætte sig fast i krat m.m.