Lonny

Så Jeg fik langt om længe optaget en lille frekvens, lyden er ikke så høj som den er i virkeligheden idet Luna er et pænt stykke væk fra telefonen jeg optager dette med, men filmen giver alligevel et ganske godt indtryk af når Luna er værst Jeg er ikke helt klar over om hun hader eller elsker biler, og jeg hælder mest til at hun nok er bange for dem, men døm selv: ps. Normalt ville hun ikke få lov at køre så langt ud som hun gør, men for at I kunne se hendes reaktion, så valgte jeg ikke at "stoppe" hende. Stoppe i situationstegn fordi at det kan jeg ikke, men jeg kan vende om og gå den anden vej

Jeg vil nok fraråde denne model, da jeg gik med Luna i et mavebælte fik jeg pludselig usandsynlig ondt i ryggen, og efter mange besøg hos kiropraktoren fandt vi ud af at det var fordi jeg gik med hende i mavebælte (jeg tænkte ikke på at oplyse det før sent i forløbet). Kiropraktoren oplyste mig om at det svarede til at blive sparket i ryggen hver gang Luna sprang frem i snoren, og at det til enhver tid var bedre at have hendes snor i hånden, da armen så er med til at bremse rykket idet at man kan bevæge armen frem sammen med rykket, hvor man overhovedet ikke kan bremse rykket med ryggen og hele presset derfor går lige i ryggen.

Helt enig, om en ting kan ignoreres væk eller ej afhænger helt og holdent af om adfærden er en belønning i sig selv, hvis den er det, så giver det ingen mening at ignorer hunden i den tro at den på et tidspunkt vil beslutte sig for at den belønning man selv har er bedre end den den kan opnå på egen hånd. så hvis den belønning man har ikke kan overtrumfe den belønning hunden selv kan opnå ved adfærden, så virker ignorering ikke Det er meget få ting jeg vælger at ignorerer, men f.eks. tiggeri er en af dem, simpelthen fordi at jeg jo er i besiddelse af den belønning hunden gerne vil have, men f.eks. jagt på et byttedyr ville jeg aldrig ignorere i den tro at Luna på et tidspunkt ville beslutte sig for at en evt. belønning jeg kunne have ville være bedre end at nedlægge et byttedyr på egen hånd, jeg ville i hvert fald få lov at stå helt alene ret længe og ignorere hende i den tro at hun overhovedet har opdaget hun blev ignoreret :blink:

Og det er netop det der gør at jeg er dybt forelsket i racen

Jeg syntes det er en fantastisk dejlig race Jeg ville elske at have en, men så skulle det være en jeg havde overtaget i 6-8 års alderen, for indtil da tror jeg simpelthen at deres enorme overskud og energi ville tage livet af mig De er utroligt charmerende, og jeg syntes det er verdens bedste krammehund, men sikke dog et energibundt

Jeg har haft spurgt Mulline og Pman, og det har gjort at jeg under ingen omstændigheder har tænkt mig at tage Luna med i tilfælde af at jeg skulle undersøge hvad stedet går ud på, så bliver det uden hund... Men de har rent faktisk også været de eneste der er kommet med en lille smule forklaring (og én anden herinde), men alle er kommet med meget diffuse forklaringer, men dog nok til at jeg ved at jeg ikke skal træne der, så min kommentar var mest i spøg. Og jo, det virker lidt som om det er en statshemmelighed, jeg har i hvert fald haft meget svært ved at få nogen til at komme med et uddybende svar, tværtimod er jeg i flere tilfælde blevet skældt ud over at jeg ikke spørger Lise selv, men jeg kan ikke se hvorfor det ikke er tilladt at spørge "køberne" og ikke kun "sælgeren", så jeg har valgt at lade det ligge, der er jo ingen grund til at gøre alle sure

Jeg begynder mere og mere at overveje at tilmelde mig på SOR, simpelthen bare for at få tilfredsstillet efterhånden flere års nysgerrighed :blink: Hvad angår hendes mangel på resultater med egne hunde, så ville det på ingen måde være noget der talte hos mig. Min allerførste træner valgte jeg udfra de resultater hun havde opnået med egne hunde, og det viste sig så desværre at disse resultater var opnået på en yderst brutal måde som jeg overhovedet ikke kunne stå inde for, så jeg er holdt op med at bruge resultater som målestok for et træningssted er noget for mig I stedet bruger jeg i stedet "mund til mund" metoden, og det er netop her at det er totalt umuligt at få oplyst noget konkret om SOR, og dette er så grunden at jeg på trods af overvejelser aldrig er endt med at træne der

Farmand er vist ikke så god til at tage gode billeder, men når motivet er så smukt, så gør det alligevel ikke så meget Og så minder han (måske) lidt om Luna, "uha, det er koldt, jeg vil ikke ud og gå tur :fornaermet:", og når vi så har gået lidt "Nøj, en lille sø fyldt med is, det er da det mest fantastiske jeg længe har set, den må jeg hellere hoppe i

Jeg syntes du er meget sort/hvid i din opfattelse, det kan måske skyldes at når jeg skriver, så skriver jeg ret generelt (hvilket jeg også tror Ulla gjorde i det sidste indlæg), og at du alene forholder dig til startindlægget? Hvis jeg f.eks. var til min læge med ondt i maven og vedkommende er lidt usikker på sin egen diagnose, så ville jeg da til enhver tid sætte pris på en henvisning til undersøgelse af hvad det ellers kunne være, og især kræft da det jo netop kan have meget diffuse symptomer Så jeg ved ikke om du i hele dit liv kun er stødt på ufejlbarlige dyrlæger, hundeejere der 110% ved alt om hvordan enhver sygdom skal behandles, og/eller er utroligt autoritetstro, eller om vi taler lidt forbi hinanden her? Men jeg kan i hvert fald ikke helt sætte mig ind i din holdning om at man enten altid skal stole 110% på sin dyrlæge eller også er man et fjols hvis man ikke finder sig en anden dyrlæge. Og hvad angår at dyrlægen skal komme med andre behandlingsmuligheder, det afhænger vel helt af situationen, hvor længe har det stået på og hvor sikker er h*n er i sin diagnose, lige netop maveondt kan jo skyldes usandsynligt mange andre ting end en lille maveinfektion.

Jeg tror da ikke der er nogen der har oplevet at dyrlægen har sagt nej, medmindre h*n ikke har udstyret til det. Men desværre er det jo sådan at vi som oftest ikke aner hvad det er vi skal bede dyrlægen om at gøre, vi kan kun sige "find ud af hvad min hund fejler", personligt er jeg i hvert fald ikke altid kyndig nok til at vide præcist hvilken form for udredning jeg skal bede om Jeg mener stadig at det er en fejl at stole 110% på sin dyrlæge, som du selv skriver, de er jo kun mennesker, og det er trods alt os (og ikke dem) der kender vores hund bedst. Men selvom jeg føler at dyrlægens vurdering af min hund ikke er korrekt, eller behandlingen ikke har den ønskede effekt, så kan det jo være ret svært at vide hvad man så skal bede dyrlægen om at gøre, jeg ved jo ikke hvilke muligheder der er for at afklare hvorvidt min hund fejler det ene eller det andet Den gang med Luna, der brugte de en uge på at behandle hende for hvad de "mente" hun fejlede, hun var indlagt to gange og de blev ved med at insisterer på at hun nok ikke var så syg som hun lige lod til at være, for det var jo også hendes første løbetid, så hun var nok også bare deprimeret... Først da jeg stod inde på hospitalet og insisterede på, at nu var jeg altså fuldstændig ligeglad med hvad de "troede" hun fejlede, nu havde de fandeme bare at undersøge hende ordentlig og finde ud af præcist hvad hun fejlede før de forsatte behandlingen, først der iværksatte de yderligere undersøgelse som så viste at hun ville have været død samme dag hvis ikke det var fordi hun var blevet akut opereret. Og den eneste grund til at hun nåede at blive akut opereret var at jeg insisterede på at de brugte de nødvendige resourcer på at finde ud af hvad hun fejlede, og ikke bare forsatte med at behandle den diaré de "troede" det var...

Sådan foregår det som regel også når jeg er til dyrlæge, jeg bliver spurgt hvad hendes symptomer er, og normalt er mit svar bare "hun er anderledes end hun plejer" Men jeg må erkende, at på trods af at jeg er rigtig glad for min dyrlæge, så har min erfaring vist mig at man aldrig skal stole på at en dyrlæge har "mere ret" end ens mavefornemmelse, min mavefornemmelse får ALTID det sidste ord, og hvis det så betyder at jeg må opsøge en anden dyrlæge, så må det være sådan! Min opfattelse er lidt at dyrlægerne er så vant til at hundeejere er nærige og ikke vil betale omfangsrige undersøgelser, og derfor foreslår de slet ikke disse undersøgelser fordi deres erfaringer har vist dem at det ikke nytter. Så i stedet forsøger de at behandle hunden for det de "tror" den fejler, simpelthen fordi deres erfaring har vist dem at de har ret i 80% af tilfældende, og at ejeren alligevel ikke vil betale det det koster for at blive helt sikker. Luna var tæt på at dø pga. ovenstående og nægter jeg altid standardbehandlinger, de skal fandeme (!) finde ud af præcist hvad hun fejler før de begynder at behandle hende, og min opfattelser er at dyrlægerne bliver rigtig glade når de finder ud af at de rent faktisk godt kan få lov til at tage de nødvendige undersøgelser, for de vil jo inders inde også helst gøre det der er mest rigtig, deres erfaring har bare vist dem at ejerne som regel helst vil gøre det der er billigst...

Hvilken type ubalance er det der tales om og som kan reguleres af L-trypofan? Jeg er helt enig i, at hvis man på nogen måde kan træne sig ud af problemet, så vil det til enhver tid være den bedste udvej. Men nogen gange, som du også er inde på, så er medicin nødvendig for at det overhovedet er muligt at påbegynde træning med hunden, og det må så være vores opgave ikke at overskride hundens grænser så man forværrer problemet. Men hvis hunde ligesom mennesker kan have en hormonforstyrrelse (og det vil jeg tro de kan), så er det jo ikke i alle tilfælde at medicin bare er symptombehandling, så kan der vel være tilfælde hvor dette er den eneste behandling? Når jeg taler om hormonforstyrrelse, så mener jeg en manglende regulering af signalstofferne i hjernen, hvilket vil sige at hundens angst ikke er fremkommet via en udefrakommende påvirkning, men derimod er skabt ene og alene i hundens hoved, og dermed er irrationel og derfor ikke kan imødegås med træning der jo ikke kan "fortælle" hunden at dens opfattelse af virkeligheden ikke stemmer overens med hvordan den rent faktisk er. Jeg har heller ikke oplevet det, dog har jeg oplevet hunde hvor det ikke var muligt at give dem terapi før deres angst var bragt så meget under kontrol at de kunne modtage udefrakommende input. Men jeg har oplevet det med mennesker, altså hvor det ikke er en udefrakommende påvirkning der har fremkaldt angsten, og hvor det derfor ikke er muligt at bruge terapi for at komme angsten til livs. Eller hvor den udefrakommende påvirkning er et alt for højt stressniveau alt for længe, og dette har så ødelagt hormonbalancen, og selvom stressen nu er fjernet, så er nogle af disse mennesker ikke i stand til at komme sig ved hjælp af terapi, simpelthen fordi at den langvarige stresspåvirkning har ødelagt hjernens evne til at regulerer signalstofferne korrekt. Men det er jo selvfølgelig et utroligt svært emne da vi jo ikke kan spørge vores hunde, selv med mennesker er det jo utroligt svært fordi at de oplever angsten som virkelig også selvom den er skabt af en hormonubalance :hmm:

Nu så jeg lige at tråden med lykkepiller til hunde var kommet frem igen, og det bragte en lille tanke frem hos mig :hmm: I tråden omtales det at lykkepiller selvsagt ikke kan stå alene, man er også nødt til at træne med hunden således at symptomerne ikke vender tilbage så snart den medicinske behandling er slut. Jeg er selv tilhænger af de såkaldte lykkepiller skal følges op af en hensigtsmæssig træning, men kom til at tænke på, at ved mennesker der kan depression/angst nogen gange skyldes fejl i signalstofferne i hjernen, og i de tilfælde skal der rent faktisk ikke psykologhjælp til. Hvis det er en hormonfejl har patienten jo ikke nogen ubehagelige oplevelser at bassere sin irrationelle frygt på, og frygten vil forsvinde så snart hormonbalancen er genoprettet. I nogen tilfælde kan man give medicin i en periode og herefter vil hjernen selv genoprette balancen, og i andre tilfælde er patienten nødt til at indtage medicin resten af sit liv. En hund kan vel egentlig også have hormon ubalancer ligesom os mennesker, og her vil træning vel overhovedet ikke hjælpe idet at ingen mængde træning kan rette op på en ubalance i vores system Så hunde kan vel lige så vel havne i en situation hvor de skal have "lykkepiller" i en kortere periode eller resten af deres liv, og hvor ejeren rent faktisk ikke kan hjælpe hunden på anden måde end ved at sørge for at dens hormonproduktion er velreguleret?

Jeg aner intet om emnet, men mener bestemt heller ikke at Luna's hjerterytme er jævn, men det er i sig selv ikke en garanti for at det er normalt, da Luna jo sjældent opfører sig helt almindeligt :blink:

En lille lækkerbidsken

Hunde er utroligt fleksible og kan lære at forholde sig til rigtig meget, så jeg tror ikke du behøver at bekymre dig :ae: Jeg er derimod lidt bekymret over at du får disse tanker nu hvor du egentlig skulle være på vej til at få det bedre, og tænker lidt, at du måske prøver at fokuserer på noget du kan håndtere (hundene) i stedet for at få bearbejdet den sorg du må have over at være så syg :ae: Har du nogen at tale med om din frygt, eller har alle nu erklæret dig næsten fuldstændig rask og vil ikke taler med dig om "hvad nu hvis"? Sig endelig til hvis det ikke vedkommer mig, så skal jeg nok lade være med at komme mere ind på emnet, men jeg er nu mere bekymret for dig end for dine hund :ae:

Jeg syntes rent faktisk ikke at I kan være bekendt at svare som I gør, måske er det ikke noget I kunne finde på at gøre, men det er ikke noget der skader hunden, og så ser jeg ingen grund til at være så skarpe i sine svar Jeg aner absolut intet om kjoler til hunde, men kan ikke se den store forskel på en kjole eller et dækken, og syntes derfor ikke kritikken er berettiget, slet ikke når kjolen bare skal bæres ved en enkelt lejlighed. Jeg kan desværre ikke hjælpe TS med et svar, men ville da bare lige deltage i al den OT der alligevel pludselig var i tråden :blink:

Bondemanden har valgt at pløje sin mark lige før sneen faldt, så her tør jeg slet ikke gå, vi brækker jo arme og ben... Men nu har vi jo selv en rigtig stor have, så her er der rig mulighed for at tumle i sneen

Jeg kender også en del jægere, er der er heller ingen af dem jeg kender der ville være syge nok til at finde på sådan noget!

Nej, det sjove er jo netop at hoppe rundt i sne der er højere end en selv

Det er en totalt sindsyg handling, og jeg håber, at det vurderes at hundeejerens liv var i umiddelbar fare, idet at straffen så er op til otte års fængsel Og nej, der er overhovedet intet sammenlignings grundlag med historien om hunden der blev skudt efter indtrængen på anden mands grund.

Jeg går udfra at hun er steriliseret? Ellers var min første tanke at det var hendes hormonelle cyklus der gjorde at hun med disse intervaller får det dårligt

Hvis du kan "smutte" med den uden det gør ondt, så hælder jeg altså mere til at det er en tilstoppet hårsæk eller en (ikke betændt) byld fordi en torn eller lignende er indkapslet i vævet. Jeg er bestemt ikke ekspert på området, men hvis noget kan "smuttes" og hunden ikke virker til at det gør ondt, så tror jeg ikke det er noget alvorligt, dette er udtalt udfra det utal af gange hvor Luna har haft en knude/byld fordi hun igen er braset igennem i tornebusk eller lignende :blink:

Det afhænger jo af hvad det er for en byld, og hvor betændt (hvis den er betændt) den er. Men en katteklo kan også sagtens afstedkomme sådan en byld, så det er ikke utænkeligt. Men under alle omstændigheder skal bylden jo nok tømmes for indhold, så det er meget godt at I skal til dyrlægen i morgen. Forresten, så kan Luna til tider også få bylder på den beskrevne størrelse, disse er ikke ømme og skyldes at hårsækken er tilstoppet.

Kan hun være blevet stukket af et eller andet dyr, eller måske have stukket sig på en torn som nu sidder fast og har dannet en lille byld?