Umulia

Vi kan desværre ikke lave fodersøg. Det er ellers noget, jeg har brugt virkelig meget før i tiden. Men Vinnie kan tænde af over et simpelt stykke tørfoder, så det er ingen fornøjelse. Det samme gælder foderbolde og andet aktivitetslegetøj. Det er bandlyst her i huset.

Ja det tror jeg på! Nogle af racerne står der endda to gange, bare for en sikkerheds skyld (eller fordi listen er lavet af tumper uden hundekendskab) Jeg kunne ikke tage sådan en boligforening alvorligt

Helt enig med Henriette! Her i huset har vi en med ressourceforsvar, og det tages der højde for når der fodres og uddeles godbidder.

Det er skønt at se ens hvalp få hundevenner på træningspladsen Vinnie startede godt nok først til træning da hun var 1 år (da jeg fik hende), men hun fik sig en Schæfer-slyngveninde - de to var bare BFF Leroys bedste ven var en Harlekin GD pige. Da Leroy ikke turde løbe gennem tunnellen, sendte vi GD'en igennem først, og pludselig løb han gennem den tunnel som om han aldrig havde lavet andet Men lidt ærgerligt for ham fyren med den ubestemmelige blanding, synes jeg nok - at folk allerede begynder at tage afstand på et hvalpehold :hmm: Jeg var blevet sur, må jeg ærligt indrømme. Og at han ikke havde styr på den - hvorfor begynder man at gå til træning!!? Synes det lyder ret uretfærdigt overfor ham

Ang. Engelsk og Fransk Bulldog bør man, ligesom hos Mops, gøre sig nogle etiske overvejelser før man køber. Det har vi lige haft nogle ret ensidige diskussioner om her på forum Vil man have en lidt sundere Bulldog, er OEB en mulighed. Men i det hele taget er jeg ikke sikker på at en buller er godt til en stresset person. Det er lidt som at eje et lille næsehorn nogle gange Kommer vel an på hvor meget man går op i at have intakte møbler i hjemmet og hvor mange år man synes det er sjovt at træne den samme øvelse før den sidder nogenlunde fast. Ikke at Bulldogs er dumme, men de er ret egenrådige - derfor skal man ikke forvente at de udfører en øvelse, f.eks. indkald, selv om de egentlig godt kan

Jeg kender en dame, der har en blanding af Beagle og Basset, som hun burde gå af med - hvis det har interesse...

Jeg vil også mene at det er en af de mere harmløse. Men jeg ser frem til lovforslaget I Amazon-området er det faktisk almindeligt at kvinder ammer de grise, de senere æder. Der har de ikke råd til at kassere gratis mad. HINTER Rex! Det er da bare mine favorit-hundeejere;-) Jeg tror jeg står over denne omgang. Det er efterhånden 15 år siden jeg sidst har ammet - og det var noget så banalt som en baby Hun ville jo ligesom ikke have mælk, hvis hun ikke havde født

Så skal du ikke have en Mops. De kan godt lide at gø, og "vimser" meget. Det er faktisk en ret aktiv race. At de ikke er særligt motionskrævende er ikke det samme som at de ligger på sofaen dagen lang. Så skal du nok heller ikke have en Irsk Ulvehund. De er skabt til jagt, og vil gerne løbe efter harer osv. Jeg ville have foreslået dig en Mastiff - det er i hvert fald en tung og rolig race. Men vildt træningsegnet er den ikke, og skal heller have ret meget motion, navnlig ikke i voksealderen. Egentlig lyder det mest som om Grand Danois er noget for dig, men jeg vil godt bede dig om at overveje det grundigt. En GD kræver en rolig, mentalt stabil ejer, for at udvikle et godt temperament. Gør man sit opdragelsesarbejde rigtigt, får man netop den skønne rolige hund, der hviler i sig selv. Men gør man det forkert, får man et monster!

2) Tosa inu. - Dette er en af de racer, der har været ulovlig siden 1991, sandsynligvis fordi nogle politikere havde hørt at den bruges til hundekamp i Japan. Tosakampe er lidt ligesom sumobrydning. Det handler om udholdenhed, ikke om at hundene slår hinanden ihjel - ikke for at forsvare det, men af de kamphunderacer, der findes, er den nok den mindst skræmmende, sådan lige umiddelbart. Den ligner til forveksling en Broholmer, og det skulle ikke undre mig at der lever adskillige af slagsen herhjemme, undercover 4) Fila brasileiro. - en sydamerikansk kombineret kvæg-, jagt- og kamphund. Har bl.a. været brugt til at indfange bortløbne slaver En stor stærk moloss med temperament. 5) Dogo argentino. - også fra Sydamerika, opdrættet til storvildtsjagt. Meget smuk, helt hvid hund med et kæmpe jagtinstinkt. Kan huske for en del år siden, at en Dogo-blanding nedlagde en af ejerens geder. 7) Boerboel. - Fra Sydafrika. Ligner en Bullmastiff, og er meget samme type, også adfærdsmæssigt. 8) Kangal. - Stor tyrkisk hyrde- og beskyttelseshund. I USA har de været opdrættet i flere år som udstillings- og familiehunde, men dem, der kommer direkte fra hjemlandet, er sikkert noget af en håndfuld at styre. De er fra naturens hånd meget skeptiske overfor fremmede. 9) Centralasiatisk ovtcharka. 10) Kaukasisk ovtcharka. 11) Sydrussisk ovtcharka. 12) Tornjak. 13) Sarplaninac. Alle ovenstående er samme type som Kangalen, store hunde, der er opdrættet til selvstændigt at vogte får eller kvæg. Et fællestræk hos dem, og det der gør dem potentielt farlige, er at de ikke bryder sig om fremmede. De knytter sig til personer, de kender i hvalpetiden - andre skal ikke komme for tæt på. Kaukaseren er den største og normalt anset for at være den farligste. Jeg tror det er Hundeudvalgets fortjeneste at hyrdehunderacerne er med på listen. Ikke fordi der er mange af dem, men fordi man rimeligt nok har påpeget at de nok er en del mere farlige for mennesker end f.eks. en Pit Bull, så hvis Pit Bull, Amstaff og Ambull skal forbydes, hvorfor så ikke dem? PS: Ovenstående indlæg skal på ingen måde forstås som at jeg er tilhænger af raceforbud!

Vinnie: 1 - sove 2 - tage en lur 3 - hvile 4 - løbe som en sindssyg 5 - spise Oluf: 1 - MOOOAAAAR 2 - Onkel Vøler 3 - Vinnie 4 - bide/gumle i 1, 2 og 3 5 - bide/gumle i andet

Det jeg mener med at kalde det "naturligt" er at det er meget almindeligt, og derfor ikke - efter min mening - kan klassificeres som sygelig eller behandlingskrævende adfærd. Hunde er ikke ulve - selv ikke ulvehunde Selvfølglig skal man sørge for at ens hund kan passere andre uden at vise aggression, men det er et træningsspørgsmål. I øvrigt noget min pubertetsbombe holder mig beskæftiget med lige pt. efter at han forleden trak mig + cykel over et stendige for at komme i råbekonkurrence med en arrig DSG bag et hegn

Kan kun sige ditto, selv om man godt nogle gange kan blive lidt træt i ansigtet af, at den med hesten og sadlen ikke er blevet fornyet de sidste 50 år Jeg er også flere gange blevet spurgt om Vinnie er en "kamphund" - går ud fra af nogle, der lige havde glemt deres armbind og hvide stok derhjemme:vedikke: Når jeg er ude med Oluf, er det den eneste kommentar jeg får - og ikke altid i form af et spørgsmål, men mere som en konstatering. Der har dog også været et par stykker med en lille smule mere hundekundskab, der har spurgt om han er en Amerikansk Bulldog. Det kunne vel godt ligne, hvis en Ambull havde halvt så lange ben

Helt enig. Det kunne jeg til gengæld ikke leve med, men det er jo min personlige præference, og ikke hundens skyld. Men jeg vil gerne have at de hunde, der bor under tag med mig, kan enes. Derfor lægger jeg også ret meget arbejde i at vælge nogle, der passer godt sammen.

Ananas... Den var ny Oluf vil altså også gerne lære, så jeg synes ikke rigtig der er så meget at komme efter lige der. Men det er en ret hårdnakket fordom, har jeg indtrykket af. Jeg vil tro det skyldes at mange Bulldog-ejere bruger meget straf, af en eller anden grund Det er svært at kue en Bulldog, men det gør dem stædige og usamarbejdsvillige.

Nu er jeg jo ikke opdrætter, så jeg har ikke rigtig noget investeret i "mine" racer, udover at det nu engang er dem, jeg har valgt at have. Jeg kan dog godt blive lidt negativ over direkte usandheder, fordomme og "greven ud af luften" udsagn, som at de er uintelligente, har kæber der låser osv. Men det bliver jeg som regel lige mopset over, uanset hvilken race det siges om. Faktisk synes jeg det er fint at racernes mindre heldige egenskaber kommer op til debat, for det er ikke racer alle og enhver kan/bør have.

Begge racer har risiko for egetkønsaggression - hos bulleren er det vel nærmest sikkert Hos GD'en skyhed, som Vinnie også har lidt af. Bulleren leger ikke pænt med de andre børn, er stædig og svær at træne. Ved ikke rigtig om jeg synes det sidste passer :hmm:

Det kan muligvis være Karla, der forsinker Johnas kønsmodning. Mener jeg har læst et sted at tilstedeværelsen af en dominerende tæve kan påvirke yngre tæver hormonelt. Det må jeg lige forske lidt i - kan ikke huske mere lige nu :hmm:

Hvis han godt kan lide fisk, hvad så med Henne Pet Food, som er lavet på laks? Det fås i flere kvaliteter, selv har jeg brugt "Main" med godt resultat. De er super flinke, og søde til at sende foderprøver - jeg fik en kæmpe kasse Fuldfoder til hund og kat - hundefoder, kattefoder, godbid

Pia Skovmose ville have hund, der kunne passe på hende - men hunden var sky Jeg vil sige, at hvis det drejer sig om erhvervsmæssigt opdræt, så ok. Men det skal stadig være muligt for den almindelige hundeejer at lade deres tæve få et enkelt kuld. Og så synes jeg i øvrigt ikke at man skal købe hund for at blive "passet på". Hvis man har problemer med angst, er det snarere en psykiater end en hund, der er brug for.

Oluf er Jamie Hyneman - siger ikke så meget, men er som regel den klogeste - og er suveræn til at ødelægge ting Vinnie er selvfølgelig en AT-AT - maksimum destruktionskraft, men lidt usikker på benene

Havde timingen været mere til min fordel, skulle hun være min, det er der slet ingen tvivl om. Jeg har længe ønsket mig en Whippet, og hun lyder bare helt perfekt Men er ikke sikker på at hun ville få det bedre her, med en gnaven Grand Danois og en fræk Bulldog Men ønsker af hele mit hjerte at hun får det perfekte hjem!

Rådyr og harer, vil jeg tro. Nordjylland har faktisk nogle pænt store naturarealer. Det er ikke Yellowstone selvfølgelig, men en enkelt flok burde der nok være plads til.

Zoolog: Det ligner en ulv i Nordjylland Jeg så personligt gerne at der var plads til ulve i Danmark. Hvad med jer?

Undskyld, jeg glemte at komme tilbage Når hun alligevel har adgang til hele huset, synes jeg at du skal lade være med at flytte madrassen. Det bliver jo et signal til hende om at nu skal hun være alene, så selve madrasflytningen kan faktisk udløse hendes angst. Kunsten ved alene-hjemme træning er at alting skal være så hverdagsadtigt som muligt når man går fra hunden. Ingen særlige ritualer (bortset fra eventuel uddeling af godbidder/tyggeting), ingen lange farvelscener - hunden skal lære at det er helt normalt og udramatisk at dens menneske går engang imellem. Ligeledes når man kommer hjem - ikke noget med overstrømmende hilseceremonier, kys og kram. Det skal bare være en hverdagsting. Når jeg går hjemmefra får hundene noget at tygge på, der kan holde dem beskæftiget de første 10 minutter. Derefter har de som regel glemt at være urolige.

Sådan har jeg det også - selv om jeg har været i situationen, ville jeg ikke kunne sige noget konkret før jeg er der igen. Men jeg har aflivet en hund pga. en sygdom som nogle lader deres leve med (immunmedieret polyarthritis). Jeg syntes ikke jeg kunne være bekendt at lade min hund have så store smerter.