Umulia

Rynkerne! Helt klart rynkerne, som man kan bruge når man vil have noget Og var der ikke engang en episode med en printer? :hmm: Og noget med at Aslan er lige så god til at pakke pakker ud, som han er til at få folk til at sende sig pakker med Welldone stænger Og så var der Herr Aslan og Herr Leroy, som var til Schæfer show, og ikke lavede andet end at ligge på siden og bokse, og bide i hinandens kinder, medens alle Schæferne oksede rundt inde i ringen med alle deres fine tricks.

Jeg må indrømme at nu, hvor jeg er i gang med hund nr. 6, gider jeg simpelthen ikke gøre ret meget ud af træningen før den mest hormonelle fase er overstået. For det første er det irriterende når ens dygtige lille veltrænede hvalp pludselig har glemt alt hvad den kunne før. For det andet synes jeg at hunden skal have lov til at være "barn" - det tror jeg betaler sig senere, i form af bedre motivation. Men det vil vise sig om jeg har ret. Min pubertetsbombe, der nu er 15 måneder, smadrer knæskallerne på gæster

Ikke rigtigt, for jeg er lidt gået i stå lige nu Fordi jeg er langtidssygemeldt, har jeg dels ikke lov til at lave andet end at sidde derhjemme og trille tommelfingre, og dels er jeg tvunget til at agere prøveklud for lægevidenskaben, hvilket ind imellem har nogle ret negative bivirkninger, som f.eks. at jeg bliver ligeglad med alt og ikke gider lave noget (fint, for det må jeg jo heller ikke :stupid:). Jeg er lige sluppet af med den seneste omgang ligegyldighedspiller, og håber nu at komme lidt op i omdrejninger igen. Når jeg kan se en ende på det, skal jeg nok give lyd

Med andre ord en helt normal 1-årig Hvis der skal ændres på det, er det DIG i samarbejde med gæsterne, der skal lægge et stykke arbejde i sagen. Bed evt. nogen du kender, som godt kan lide hunde og er lidt tålmodige, om at agere forsøgsgæster. Brug henholdsvis belønning og ignorering til at vise din hund hvad der er acceptabel adfærd, og hvad der ikke er. Jeg vil gerne komme med en længere forklaring, men strengt taget kan du bare sætte dig til at se et afsnit af "Det er mig eller hunden" med Victoria Stillwell. Hun tager det problem op i næsten hver udsendelse, og hendes metode er effektiv.

Jeg tror ikke jeg er noget af ovenstående, men har trods alt fået tilsagn fra et forlag, der gerne vil udgive min bog - hvis den nogensinde bliver færdig Metoden, jeg har brugt: 1: Få en idé 2: Skriv en synopsis 3: send synopsis til forlag 4: Håb forlaget kan lide din synopsis og idé, samt har tiltro til dine skrivefærdigheder Jeg er nok ret enig med Anne 1979 - du imponerer ikke med hverken stavefærdigheder, formulering eller idérigdom. Hvis du er et voksent menneske, vil jeg anbefale at du lige tager et realitytjek, så dit projekt ikke ender i skuffelse. Hvis du ikke er helt voksen endnu, så bare klø på - et sted skal man jo starte

Vinnie mener nu at hun skal have aftensmad kl. 17.00 - og jeg går i seng kl. 20.00 og står op kl. 4.00. Jeg har det virkeligt dårligt med de tidsskift - får det ligesom jetlag :syg:

Synes ikke dit projekt lyder helt gennemtænkt :hmm: Man skriver vel ikke bare en bog om hunde, der må da være et tema, f.eks. træning, racer, fodring, sundhed - et eller andet?

Lige mine ord!

God, saglig artikel med nogle tankevækkende pointer :5up: Jeg vil ikke sige at jeg er direkte modstander af BARF, men jeg synes at det er en "dille", og at de fleste af de hunde, der får det, ville trives nøjagtigt lige så godt på tørfoder. Al respekt for dem, der fodrer efter hundens behov, og der er uden tvivl hunde, som af helbredsmæssige årsager har svært ved at trives på tørfoder. Men mange, der råfodrer, gør det efter min mening uden hensyn til hundens behov, kun fordi det passer med deres egne principper.

Jeg leverede faktisk plysbenet tilbage til Oluf i går, men nu synes ingen af dem at det er interessant :stupid: Jeg må dog trods alt rose Vinnie for at hun efterhånden har oparbejdet lidt mere overskud. Generelt kan Oluf være meget tætttere på hende end de andre hunde, vi har haft, når der f.eks. spises tyggeben. Og efter at hendes sofa er kommet væk, tilbringer hun meget mere tid i min - og jeg må endda være der samtidig :klap:

Det sker hver gang for mig, men så sletter jeg bare det gamle citat. Der er mange små "hik" på siden stadigvæk - f.eks. oplever jeg jævnligt at Internet Explorer fryser og må genstartes når jeg bruger smileys

Ja, jeg bad om at få den dem klippet og brændt, men det ville han ikke. Andre dyrlæger gør det måske fordi folk vil betale for det, hvad ved jeg Men det er da lykkedes mig på egen hånd at få hendes kløer i det mindste så korte at tæerne ikke længere vender opad. Men så korte, som de egentlig skulle være, bliver de aldrig.

Jeg bad min dyrlæge om at gøre det, da min tæve alligevel skulle steriliseres. Hendes første ejer klippede aldrig negle på hende, så de er alt for lange. Men dyrlægen sagde at det ikke ville gøre nogen forskel - hun ville alligevel bløde næste gang de blev klippet, for åren vokser ud hvor den har været før.

Det kan ses som podcast her: Forside - dr.dk/DR1/Dårligt Nyt - ulvehistorien er ca. 15.08 inde i udsendelsen.

Så I Anders Lund Madsen i går? Med alle hans ulvehaler Og Bossi var blevet til en gravhund

Jeg har tre urner stående hjemme i reolen. Jeg har aldrig boet samme sted længe nok til at jeg ville have mine hunde begravet der. Planen er at vi sammen skal drysses ud i Storebælt. Men ellers synes jeg man skal gøre hvad der giver mest mening for én selv.

Da vi var ved dyrlægen sidst, var det også en ny. Jeg er ellers meget glad for vores sædvanlige dyrlæge, men ved godt at han er mest interesseret i heste og kreaturer, så han har ansat en anden til smådyrene. Aner ikke om hun er nyuddannet eller ej, men hun var meget forvirret, glemte bl.a. at kigge Vinnie i ørerne, og glemte også at skrive en blodprøve på regningen. Til gengæld var hun sød ved hundene, så jeg tilgav hende. Men havde jeg fået fornemmelsen af at hun var ligeglad eller bare skulle sælge foder, havde jeg sagt noget til hende. Den type dyrlæge har jeg ikke længere tålmodighed til.

Lige det der med udseendet er lidt et problem for mig. Det irriterer mig grænseløst, og gør mig nok også lidt vred, hvis jeg får at vide at Oluf ser "skræmmende" eller "farlig" ud. Jeg synes han ser nuttet ud, og det er en af grundene til at jeg har valgt den race. Det pisser mig sgu ærligt talt lidt af, at andre folk synes de kan tillade sig at vurdere min hunds potentielle farlighed på udseendet. Se dog på hundens adfærd og kropssprog i stedet! Det er faktisk min største frygt, at en indbrudstyv skulle finde på at gøre mine hunde noget. Jeg frygter hverken for mig selv eller for mit ringe indbo, men for dem - helt klart! Synes man hører nogle grumme historier om hvad især narkomaner kan finde på at gøre for at uskadeliggøre hunde i de huse, de bryder ind i. Så jeg anser nok mere mig selv for at være hundenes beskytter end omvendt.

Mine reagerer overhovedet ikke på telefonen - faktisk har de heller ikke fattet, at når den ringer, vil jeg gerne hen til den, så de står/ligger ofte i vejen I det hele taget er Oluf lidt ligeglad med alting, tror jeg :hmm: Men han er jo også ung endnu - og en mand Vinnie har til gengæld både sladre-genet og Lassie-genet. Hun siger ikke kun til når hun selv trænger til at komme i haven, men også når Oluf skal ud. Nogle gange gider jeg ikke stå op for at åbne døren for Oluf, for det ender som regel med at han alligevel bare sidder i døråbningen og glor. Men når han har pebet lidt foran døren, kommer Vinnie - om hun så skal gå ned fra 1. sal midt om natten - og stiller sig insisterende og dutter mig i ansigtet Hun siger også til når han gør noget, han ikke må - f.eks. går i skraldespanden, hvilket hun selv med glæde gør, men kun når ingen er hjemme Hun er noget af en personlighed, min skøre pige Hendes bedste trick er at aflevere tyggeben til opbevaring, så Oluf ikke får fat på dem. Oluf begraver sine rundt om i huset, men Vinnie har fundet ud at det er meget nemmere at få mor til at passe dem, indtil hun har lyst til at tygge på dem igen. Det foregår som regel ved at hun dropper sit halvspiste, fedtede ben på mit keyboard, hvis jeg sidder ved computeren, eller i skødet på mig, hvis jeg laver andet. Hvis jeg vender ryggen til, bliver det hængt op i mit hår Når hun gerne vil have det igen, står hun og tripper foran det sted, hvor jeg har lagt det. Hun er søøøød

Totalt OT, men jeg blev lige mindet om engang hvor jeg, som journalist, skulle ud og interviewe en person. Husker faktisk ikke hvad interviewet handlede om, men det skulle foregå ude i et naturområde, og jeg ankom før ham. Da han mødte op, var det første han sagde: "Åh nej, nu er der sgu nogen, der har smidt et bilvrag her igen!" Mig: "Øøøøh, det er altså min bil :oops:" Men tilbage til emnet... Jeg har svaret "ikke vigtigt". Det er aldrig noget, jeg har tænkt over når jeg har valgt hund, og det irriterer mig faktisk at Vinnie er så vagtsom, som hun er. Det er da ok at hun siger til når der er nogen ved døren, men hun mener også at hun bør sige til når der sker noget hos naboerne eller på vejen :stupid: Jeg bor et fredeligt sted, og er ikke bange for tyve og røvere

Han er sød Vi har altid havedøren stående åben, så mit stuegulv ligner en speedwaybane, undtagen de par uger om sommeren hvor det er varmt og tørt

Synes efterhånden man ser mange, som ønsker en hund, der kan "passe på" dem. Hvor vigtigt er det for dig at din hund er vagtsom, kan give lyd, virke afskrækkende eller ligefrem fysisk beskytte dig?

Tak skal I have - ved ikke rigtigt hvad der skete for mig der Men i øvrigt lidt sjovt at observere - kun fordi det ikke sker ret tit! - hvordan Vinnie sagtens kan finde ud af at spille sej overfor Oluf, men hvis han bliver sur på hende, kan hun ikke komme væk hurtigt nok

Husk at tage billeder når det sker - det vil jeg rigtigt gerne se Men det er nu også en fornøjelse at se hende besejre bladene