Umulia

Rolig nu! Der findes næsten ikke et hjem i kongeriget, hvor en hund aldrig skal være alene hjemme, så det skal i hvert fald ikke være årsag til at du opgiver din hund. Mht. burtræning - det skal være rart at være i buret. Prøv at give alt mad og godbidder derinde - altså simpelthen i hverdagen, når hun alligevel skal fodres, så sæt skålen ind i buret. Hvis du vil være virkelig konsekvent (og effektiv) skal du også give tyggeben osv. i buret, sådan at det er det eneste sted, hvor hun får noget spiseligt. På den måde vil hun associere buret med mad, og det plejer at være positivt Men det er nemmere sagt end gjort! Min den yngste er 15 måneder, og heller ikke begejstret for at være alene hjemme. Han får godt nok sin aftensmad i buret, men det med tyggeben har jeg været lidt slap overfor, og det kan godt mærkes Der er sommetider tegn på at han har forsøgt at bryde ud af buret, bl.a. er det lykkedes ham at ødelægge fjederen til låsen. Jeg synes du skal give det lidt mere tid med burtræningen, men ellers er der også andre muligheder. Nogle gange handler det bare om at afgrænse huset rigtigt. Hvis min den lille ikke er i bur, går han op på 1. sal og skider på tæppet, så sikkert som amen i kirken. Men de sidste to gange, de har været alene, har vi sat en afspærring op ved toppen af trappen. Vi forventede at han så ville lægge en klat i entréen, men det har han ikke gjort :klap: Der var heller ikke andre tegn på at han har forsøgt at kradse på døre, bide i ting eller andet, så vi krydser fingre for at vi har fundet succes-opskriften. Det vil måske vise sig senere i dag, hvor vi prøver metoden for tredie gang. Du kan evt. prøve dig frem med at lade din hund have adgang til forskellige rum, når hun er alene. Det gælder om at finde ud af hvad der udløser separationsangsten - nogle gange kan det åbenbart være et bestemt rum.

Tillykke til Martha! En lillesøster er ikke verdens værste gave :5up: Og hvor er de skønne begge to

Jeg ved ikke :hmm: Synes nu stadig ham her tager prisen Men din er sødere

Ingen tvivl! Min hund vidste at jeg var gravid før jeg selv vidste det. De kan lugte det, er jeg sikker på.

Jeg mener nok at mine kan, men så absolut at de ikke bør. Jeg vil ikke udsætte dem for fare. Jeg ville tro - uden at være særligt meget inde i hvordan indbrudstyve tænker - at hvis man har valget mellem et hus med en stor hund og et med en lille hund, vil man nok vælge den lettere opgave, hvor der er mindst risiko for kvæstelser Der står jo "skræmme". Jeg læser helst hvad der rent faktisk står

Jeg tvivler stærkt på at en DSG kan skræmme en indbrudstyv væk :hmm: Slå alarm, ja, men skræmme, nej. Og en stor hund er jo udelukket pga. af ejerens helbred. Mit forslag ville være en tyverialarm - den skal man ikke gå tur med.

Min mor har en Yorkshire-blanding, som også er bange for sin madskål. Han har altid forsigtigt fisket mad ud af skålen, og taget det med ind på tæppet i stuen for at spise det. For nylig fik han ny skål, og det varede flere dage før han ville spise. Skåle af rustfrit stål dur slet ikke, for hvis hundetegnet i halsbåndet rammer kanten, er han ved at dø af skræk. Mit forslag er at servere maden på en flad tallerken/underkop evt. med et stykke køkkenrulle el. lign. under maden, så der ikke er noget blankt og glat, der kan skræmme hunden.

Jeg er for gammel til dette forum - kan slet ikke følge med mere Tillykke til Blueberry og Doberfan med hvalpebørn Lille tyk lyserød mavse og flapører - så kan det ikke bleve bedre :hjerte:

Tillykke med den nye hvalp! I hvilken alder blev din bekendts tæve steriliseret? Effekten kan nemlig godt have noget med alderen at gøre. Jeg har selv fået to tæver steriliseret, den ene som 1-årig, den anden som 4-årig, og i begge tilfælde har det stort set været positive erfaringer. Ingen af dem ændrede adfærd eller personlighed, men for hende, der blev sent steriliseret, betyder det til gengæld også at hun stadig har sin cyklus, hvor hun bliver lidt "hys" to gange årligt. Pels kan jeg ikke udtale mig om, da jeg kun har korthårede hunde.

Uha! Nærdødsoplevelser Men alle med lykkelig slutning, heldigvis :5up: Jeg har haft en uden lykkelig udgang, den gider jeg ikke fortælle om igen Men dengang jeg kom til at tabe en hund i Odense kanal, gik det heldigvis godt, fordi der var andre hundefolk til stede, som gav en hånd med Det var for nogle år siden, hvor en masse HG-medlemmer fra Fyn var ude at lede efter en bortløbet hund i Stige-området, og altså bl.a. langs kanalen, som er meget dyb, og har helt lige cementkanter, så de store skibe kan komme igennem. Vi var nogle stykker, som gik sammen, og på det tidspunkt havde gået ret langt. Bo, på dengang 10 - 11 år, var blevet tørstig, og mente åbenbart at vandet i kanalen kunne drikkes. Han gik ud på en skrå cementkant, der var fuld af slimede grønalger. Jeg nåede lige at se ham række tungen ud mod vandet, som var alt for langt væk, så sagde det plask. Da den skrå kant gik over i et lige fald på omkring 30 cm ned til vandoverfladen, var det umuligt for ham at komme op, og jeg kunne ikke løfte ham alene - og slet ikke uden selv at falde i vandet. Tilmed var et skib på vej op gennem kanalen, og jeg lyver ikke - det fyldte bare det hele! Der var måske en lille halv meters frigang i hver side :scared: Så var det heldigvis at en sød, skøn hundeejer kom mig til hjælp, og vi fik stakkels Bomand hevet op lige før skibet nåede ham - jeg er evigt taknemmelig! :5up::5up::5up:

Jeg gad godt gå tur med jer :5up: Og tillykke med det nye familiemedlem, der forhåbentligt allerede er i gang med at opdage hvad det gode liv er for noget.

Prøv at skifte underlag. Hvis din hund ikke vil dække ude, prøv inde. Hvis den ikke vil dække på bart gulv, prøv gulvtæppe - og omvendt. Senere, når hunden har forstået hvad øvelsen går ud på, kan man altid udvide til forskellige typer underlag. Jeg måtte selv lære min buller at dække i sofaen, for på gulvet kunne han absolut intet Måske er vore selskabsracer bare blevet så forfinede, at de kræver samme komfort som vi selv gør. Jeg mener, hvor tit ligger vi på gulvet hvis der er en sofa i nærheden?

Den der første biltur hjem er bare så magisk - det er noget man husker resten af livet Tillykke med den lille fine Labweiler! :hjerte:

Den nøjagtigt samme tekst cirkulerede i DcH da jeg i sin tid - for snart 20 år siden - begyndte til træning for første gang. Hvis der er noget der er sikkert i DcH, så er det at de gamle mænd bevarer magten lige indtil de skal bæres ud

Fandt en nyere hjemmeside: Art-dog Online Store - Art-dog Masser af rare ting

... bare hele denne serie NA ¦CIANÊ -------- HANGING ON THE WALL

Jeg ved ikke hvor mange her, der er gamle nok til at huske orkanen - den danske - i 1999? Jeg sad dengang alene i et lille stråtækt hus ude på landet, med min dengang 3-årige søn i den ene arm, og hunden i den anden, medens store gamle poppeltræer bragede ned over taget. Vi kunne kun være i stuen, for det var det eneste sted, hvor der ikke stod en poppel og lænede sig ind over huset. Jeg mener ikke vi havde ret meget mere end en dags varsel dengang, og de fleste tog det ikke alvorligt, bl.a. mine forældre, som var ude at køre, og fik et bøgetræ ned over deres bil. I hvert fald faldt det mig aldrig ind, så meget som et sekund, at lade min hund være alene i huset. Hvis jeg var taget afsted, var han selvfølgelig kommet med. Efter amerikanske forhold var det ikke nogen særlig voldsom orkan, men det var den stærkeste storm nogensinde i Danmark, og det var rigeligt skræmmende til mig Hvis jeg fik at vide at der ville komme en tilsvarende storm i morgen, ville jeg gå over til min genbo, og spørge om to personer og to hunde måtte sidde i hendes kælder

Jeg har læst en tråd på et Bulldogforum om en EB, der fik amputeret halen og havde stærke smerter bagefter. Ikke for at male fanden på væggen, men du skal nok få din dyrlæge til at give dig rigeligt med smertestillende med hjem. En operation så tæt på rygsøjlen er ikke til at spøge med! Krydser fingre og tæer for at alt går godt!

Nu er det jo et valg man selv træffer Jeg vil da gerne indrømme, at skete der en eller anden katastrofe og vi kun havde en dag til at komme ud af huset, så er det meget muligt at akvariefiskene og måske snogene måtte klare sig selv. Men jeg har ikke flere hunde end jeg godt kan overkomme at tage med mig. Der er også nødshelters for dyr. Både SPCA og Humane Society i New York har tilbudt at folk måtte aflevere deres kæledyr før orkanen.

Efter Sandy: New Yorkere kan ikke finde deres husdyr Når der kommer en orkan, som man har været advaret om i næsten en uge, hvordan kan man så finde på bare at forlade sin hund eller andre dyr i hjemmet, medens man selv søger i sikkerhed? :hmm:

Yep, det er bedre end årgangsvin :mums: Hver gang Vinnie tisser, står Oluf med hele hovedet under og får en golden shower. Jeg lader bare som om det ikke sker

Søndag...

Jeg mener lige at have hørt, at selv hvis man ikke medregner diverse afgifter og lønforskelle, har Danmark stadig et højere prisleje på dagligvarer end alle vores nabolande. Det skulle skyldes kartelaftaler og mangel på konkurrence. Der er lidt om det her: Kør 200 kilometer og få dagligvarerne til halv pris - Politiken.dk Jeg må ærligt indrømme at det også er mit eget indtryk, at priserne meget hurtigt ryger i vejret når der er nogle udefrakommende omstændigheder, f.eks. dårlig høst i USA, der skubber råvarepriserne op. Men når råvarepriserne igen falder, sker der ikke rigtigt noget ude i detail-ledet, for nu har de dumme forbrugere jo vænnet sig til at betale den højere pris, så hvorfor sætte den ned? En anden faktor er udvalg. Nu er vi efterhånden nået op på at kunne vælge mellem 3 - 4 forskellige mærker af smør. I et gennemsnitligt tysk supermarked er der 10 - 20 forskellige mærker. I et amerikansk supermarked er der mindst 3 hyldemeter forskelligt smør Og sådan er det stort set med alle produkter. Arla har nærmest monopol på mejerivarer, så de kan stort set forlange hvad de vil. Jeg tror det er rigtigt at der mangler konkurrence.

Jeg har lige haft nogle af de samme tanker oppe at vende i dag, hvor jeg - som skrevet i en anden tråd - var til ophørsudsalg i en hundeudstyrs/foderbutik. Prisniveauet i Danmark er simpelthen så højt, at jeg ikke tror på at det kan lade sig gøre at leve af at sælge hundefoder her i landet. Personligt kender jeg kun én, der køber foder i Danmark, og det er fordi hun foretrækker Olivers, og får opdrætter-rabat. Selv køber jeg sko i Frankrig, tøj og bøger i England, hundefoder, computer- og hobbyudstyr i Tyskland, og mere hobby- og samlerting i USA, Østrig og selv direkte fra Kina, hvor man oven i købet tit får gratis forsendelse Med den økonomi, jeg har, ville jeg ikke have råd til anden hobby end tommeltrilning, hvis jeg skulle nøjes med at handle i Danmark. Kunne jeg få sendt mine dagligvarer fra Tyskland, gjorde jeg også gerne det. Hvad jeg forsøger at sige er, at det er et generelt problem, ikke kun et problem med hundefoder. Jeg mener at regeringen alvorligt bør overveje at sætte momsen ned til tysk niveau, for al den nethandel kan da kun være skadelig for dansk erhvervsliv. Så kan man selvfølgelig sige at vi burde være patriotiske og købe dansk, men det har jeg altså ikke råd til Indkøbsforening tror jeg ikke rigtigt på. Der er altid nogle, der står med alt arbejdet. De skal vel have noget for det, og så ender det med at blive lige så dyrt alligevel.

Jo, hun kan godt lide dem hun kender. Det er bare fremmede, hun hader. Så hun er vel nærmest xenofobisk