Alt der er opslået af Umulia
-
Altid under "kontrol"?
Jeg synes "damen" har en god pointe. Jeg har nu også altid haft den holdning at gåture var til for hundens skyld, og ikke for ejerens. Så længe de ikke ligefrem trækker armen af mig, får de lov til at være i fred. Der er så lige det ekstra med Vinnie, at jeg altid har klikker med, for at distrahere hende fra ting og folk hun ellers ville overfalde
-
Hvordan fandt i frem til den bedste belønning til jeres hund?
Jeg kunne ikke efterlade et franskbrød, hverken på borde eller i skabe, uden at det var væk når jeg kom tilbage - om det så var i overskabet. Og når jeg selv spiser franskbrød har jeg en ellers ikke særlig social hund siddende, storsavlende, helt oppe i ansigtet. Jeg lagde bare 2 og 2 sammen Da Vinnie og jeg gik til træning lignede vi nogle der skulle ud at fodre ænder Og Vinnie har endda knurret slemt af en anden hundeejer, fordi han kom for tæt på hendes pose med franskbrødsguf Leroy flækkede min overlæbe i et forsøg på at komme til at slikke mig i ansigtet efter en øvelse. Efterhånden fandt jeg ud af at det faktisk var den bedste belønning han kunne få - ikke at kvæste mig, men at få direkte ansigt til ansigt opmærksomhed. Jeg har altid haft nogle skøre hunde
-
Præsenter din mynde !
Undercover mynde Nå glem det, jeg nøjes bare med at kigge Skønne smukke hunde - flere billeder tak!
-
Hvad ville i gøre (ang. løs hund)
Jamen hvis den alligevel bliver aflivet på politiets befaling Jeg ville ikke have det godt med det. Men hvis det ender med politi eller dyrlæge, så er der vel ikke andet at gøre, end at understrege at hunden ikke er aggressiv.
-
Hvad ville i gøre (ang. løs hund)
Det synes jeg er en god idé :5up: Og samtidig kunne du jo skrive et pænt brev, hvor du minder dem om at den næste person, der lader sig genere af at hunden løber løs, måske ikke er lige så dyrevenlig som du er.
-
Så tog jeg mit valg
Kan jo kun sige tillykke. Håber alt går som det skal :5up: Og så faldt der lige en sten fra mit hjerte, da jeg så et GD-blandingen Luna har fået nyt hjem. Hende har jeg godt nok ligget søvnløs over
-
Spørgsmål omkring vores hundehvalp
Hvis der er schæfer i jeres hvalp, kan det forklare hyleriet. Schæfere "snakker" meget, det er bare sådan de er, og det må man altså finde sig i hvis man vil have en. At komme når der bliver kaldt er den vigtigste ting man kan lære sin hvalp. Men hvalpen skal jo have en grund til at komme, så der skal altid være en eller anden form for belønning. Når hun har lært at komme pålideligt, kan I trappe belønningerne ned, men det er en god idé at overraske hunden engang imellem med en godbid, selv om den kan øvelsen godt. Husk at I ikke må overdrive træningen - en hvalp på 12 uger skal også have lov til at være "barn". Det vigtigste hvalpen lærer i det første halve år er den almindelige tillid til jer, så pas på ikke at sætte det over styr ved at give hende dårlige oplevelser som skæld-ud, straf, at blive grebet i halsbåndet så snart hun kommer hen til jer osv. Ikke at det lyder som om I gør den slags :5up:
-
Hvad f..... sker der for folk !!!!!
Jamen godt jeg trak snuden til mig igen, for det kunne da bare ikke være gået bedre :5up: Han ligner jo en der er kommet hjem :hjerte:
-
Har din hund altid halsbånd på?
Nemlig :5up: Jeg har faktisk nogle af bønderne herude mistænkt for ikke at have halsbånd og/eller hundetegn på deres hund af samme årsag - så slipper de for brok, for ingen ved hvis hund det er, der strejfer rundt Vinnie kan også åbne døre, så vores yderdøre skal være låst at all time! Men sig lige det til en teenagehjerne i nedlukningsfasen :stupid:
-
Har din hund altid halsbånd på?
Ja, altid halsbånd på! Hvor skal man ellers hænge det lovpligtige hundetegn? Nu er ikke fordi jeg er hellig eller et dydsmønster el. lign., men jeg tør ikke løbe risikoen for at hun en dag skulle komme væk hjemmefra uden sit hundetegn. Der kan ske så meget - indbrud, ildebrand, eller bare at min søn glemmer at låse døren, hvilket af og til sker. Vi har i øvrigt flere halsbånd at skifte imellem, alle behagelige og løse. Jeg tror ikke hun mærker at hun har dem på.
-
FORDOMME
Det provokerer ikke mig, men jeg forstår simpelthen ikke måden du bruger dem på Der har også været nogle tilfælde herinde hvor folk har brugt lidt rigeligt efter andres smag, og da det kom til stykket var det simpelthen fordi de ikke forstod den gængse betydning af den, så det var ikke ondt ment. Jeg må indrømme at det synes jeg også er irriterende. Endnu engang forstår jeg ikke brugen af smileyen, men det er en meget positiv ting, ikke at bære nag. Vi burde nok kunne være uenige om A, og derefter diskutere B på civiliseret vis. Jeg plejer som regel at glemme hvem jeg diskuterer med, og så er problemet løst for mit vedkommende
-
FORDOMME
Tit. En Grand Danois er en dum hund, der savler i stænger. Det hører man hele tiden. Ingen af dele passer, efter min erfaring Og jeg kan jo også godt lide mange af de racer, der er på forbudslisten, og håber stadig at blive den lykkelige ejer af en Pibble. Det møder man også en del fordomme over, for så må man jo være en slags kriminel eller social taber
- Skæld ud
-
Skæld ud
Det er derfor timing er så altafgørende i hundetræning. Hvadenten man vil straffe eller belønne, skal man reagere lige i det øjeblik hunden er fokuseret på øvelsen. Og nok kan de måske ikke have så mange tanker i hovedet ad gangen, men til gengæld flytter de lynhurtigt fokus, så et klik, der kommer bare få sekunder for sent, kan meget vel være virkningsløst.
-
Skæld ud
Teorien er at hunde populært sagt kun kan have én ting i hovedet ad gangen. Og alt hvad der sker, forbinder hunden med den ting, den tænker på i øjeblikket. Så hvis en hund oplever smerte eller andet ubehag medens den er fokuseret på en anden hund, vil den opfatte det således at den anden hund er "skyld" i ubehaget. Det er en slags direkte association, selv om årsagsforholdet ikke er korrekt. Hvis man derhjemme skælder hunden ud for f.eks. at have ødelagt en sko, vil den sandsynligvis ikke have opmærksomheden rettet mod skoen lige i det øjeblik det sker. Det er nærmere tilfældet at den tænker på den person, der skælder ud. F.eks: Hund ligger i stuen med skoen. Hund har opmærksomheden på skoen. Ejer kommer ind. Hund bliver opmærksom på ejer. Ejer skælder ud. Det lærer hunden ikke andet af, end at mennesker kan være uberegnelige og ubehagelige
-
FORDOMME
Enig. Jeg ved ikke om der er noget i luften lige i øjeblikket, for jeg synes godt nok aggressionerne sidder uden på tøjet pt. Det et generelt problem hos mange, at de har svært ved at blive udfordret på deres holdninger uden at tage det som et personligt angreb, men i denne tråd går folk da helt over gevind! Hvad det der er så truende ved at en "rasmus modsat" kommer ind på forum og giver udtryk for nogle holdninger, der ikke lige er populære? Hvad er det der gør at nogle føler, de er nødt til at mobbe vedkommende ud? For det er jo det, der er i gang med at ske... Og jeg vil da godt lige minde om at det er sket før... Husker bl.a. en der havde en race, som flertallet herinde ikke kunne acceptere. Så hellere mobbe vedkommende ud end prøve at komme i dialog. Og de gamle Cesar Millan debatter hvor det var helt ok at "pynte på sandheden" for at få ret. Som om CM ikke sagtens kan gøre sig selv til grin... Lige i øjeblikket ligner H-F HG, og jeg kan næsten ikke finde på noget mere negativt at sige. Selvfølgelig kan man bare skride hvis man ikke kan tåle lugten i bageriet, men vi kunne jo også blive enige om at lufte lidt ud. Fald dog ned og acceptér at ikke alle kan have samme mening og samme måde at formulere sig på.
-
Fra vilddyr til kæledyr
Ja, det tror jeg godt man kunne [media] [/media]
-
Jaahhh......så lykkedes det endelig!
Tillykke! Han ser sød ud :hjerte:
-
Hvad f..... sker der for folk !!!!!
Fy F%*£! Hvor i landet?
-
Den race vil jeg bare IKKE eje...
Hold da op, hvor skal man begynde :hmm: Alle ruhårede hunde - jeg har kendt mange skønne og søde, men jeg kan bare ikke røre ved dem. Det giver mig simpelthen fysisk ubehag, og får mig til at føle at jeg skal vaske hænder hele tiden Alle hunde under knæhøjde. Ved godt det er en grov generalisering, men de siger mig bare ligesom ikke rigtig noget... Der er enkelte små racer, de hårløse, Pudel og Whippet, som jeg godt kan lide (med de findes også alle i over knæhøjde ) Trimme/klippe/frisere racer. Det gider jeg bare ikke. Spidshunde. Så kunne man lige så godt have en kat Hyrdehunde af Border Collie typen. De er ligesom den irriterende elev i klassen, der altid sidder med fingeren oppe og skriger "mig, mig, ta' mig!" - og bagefter mobber de andre i frikvarteret Der følger også ofte en bestemt hundeejertype med, der tror at de er Guds gave til hundetræning, og kvalificeret til at løse enhver form for adfærdsproblem hos enhver race, hvis de har klaret at vinde et klubmesterskab med en Border Collie. Gør det samme med en mastiff, så vil jeg være imponeret :5up: Sygelige racer. I ved godt selv hvilke der er tale om, også jer der har dem. OBS: Ovenstående er kun personlige holdninger, jvf. trådstarters oplæg, og skal ikke tages som alment gældende påstande.
-
Fra vilddyr til kæledyr
Det skal jeg da omgående have fat i. Tak for tippet :5up: Jeg har set det om rævene på TV. Efter nogle generationer som kæledyr begyndte de også på helt uforklarlig vis at skifte farve, som om de tænkte at nu behøvede de ikke at være camouflerede længere - helt vildt! Eller rettere, tamt
-
FORDOMME
At nogen siger det gør det ikke sandt. Undskyld, men det lyder som det rene vrøvl for mig. Og måske skal folk læse hvad der står, i stedet for straks at tage udgangspunkt i deres eget ego. Folk er generelt ekstremt nærtagende og har svært ved at finde ud af, at det ikke er alting der handler om dem.
-
FORDOMME
Det synes jeg i hvert fald ikke det er. Det er ligesom at sige til at barn: "Det du gør nu er uartigt" i stedet for "du er uartig" - det tager jo netop fokus væk fra personen og flytter den over på handlingen = det modsatte af personlig. Men jeg er selv blevet beskyldt for personangreb herinde, når jeg har formuleret mig på samme måde, og endda fået advarsler for det Det er svært at tage alvorligt :hmm:
-
FORDOMME
Jeg synes også der er en del fordomme om USA, både her og blandt danskere generelt. Jeg bilder mig ind at jeg selv har et lidt mere realistisk forhold til landet, fordi jeg har været der, har venner og det meste af min familie der, og går og drømmer om at flytte dertil selv. Men USA er et kæmpe land med utrolige forskelle, og et eller andet sted skal der nok være en amerikaner, der passer til enhver fordom Og så er jeg heller ikke selv fri for at generalisere. Jeg har nogle gange været rigtig slem og ønsket at en eller anden naturkatastrofe ville rydde alt syd for Virginia, for folk dernede er da bare spild af luft Men det gælder selvfølgelig ikke alle
-
lov om hund i bilen
Transport af hunde i personbiler henhører under færdselslovens kapitel 13, paragraf 82: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=133981#K13