Umulia

På Firefox har jeg https://mediahint.com/ - det er vist ikke gratis mere, som det var, da jeg installerede det, men den gratis version virker stadig. På Chrome har jeg https://hola.org/

Yikes, sikke nogle historier I kan Jeg har heldigvis ikke oplevet at sprøjten ikke virkede eller hunden kæmpede imod. Det eneste var måske Bo, som var mest interesseret i en tæve ude i venteværelset, men jeg tror bare det kom som en overraskelse for ham, at han pludselig blev træt. Da Leroy skulle aflives, var min søn med. Det var meningen at han skulle have en mulighed for at sige farvel og forholde sig til døden, men det gik lidt i vasken fordi dyrlægen var stresset og havde meget travlt. Jeg synes sgu godt de kunne tage sig lidt bedre tid når det er en aflivning. Ved godt at de måske hat 10 af dem om dagen, men for vi andre er det måske kun hvert 10. år, så det er ret stort. Heldigvis lagde Leroy, som havde stærke smerter, sig til at sove med et lettelsens suk. Jeg synes at hvis dyrlægen ellers er fornuftig og giver sig tid, vil det kun være sundt for en 9-årig at være til stede. En eller anden dag bliver det jo dem selv, der står med ansvaret, og det er vores pligt som forældre at gøre dem klar til det. Der er ikke meget jeg foragter mere end en hundeejer, der bare afleverer sin bedste ven hos dyrlægen, og skrider fordi han ikke kan "klare" at være med til aflivningen. Jeg kender flere af slagsen.

Jeg har også en særligt sensitiv søn. Han er godt nok 17 nu, men oplevede at miste sin første hund da han var 10 år, og senere to mere. Jeg kan også kun sige som andre har sagt: Vær ærlig, også om din egen sorg. Forklar at vi mennesker har ansvar for dyrene, og derfor skal sørge for at de ikke lider, også selv om det betyder at de må dø. Jeg ved ikke hvilke tanker du selv har gjort dig om døden og hvad der evt. kommer efter, men det vil selvfølgelig altid give et barn mest trøst hvis man kan tro på at det ikke er endeligt slut. Synes det var et lidt brutalt svar du gave, da Hjalte spurgte hvad der skulle ske med Cujo når han var død? Er du sikker på at det var så konkret et svar han var efter? "Jeg ved det ikke" er i det mindste bedre end "ingenting", og så er det sandheden. Ingen af os ved det. Børn kan trøste sig selv ved at fantasere, og det er det ikke noget i vejen med. Nåh ja, PS: Vi alle vores afdøde hunde i urner. Min søn kan ikke lide dem. Da han var yngre turde han ikke at sove i samme rum som dem. Men det lyder som om Hjalte har det bedre med det.

Vi har Netflix og proxy server, så vi kan se den amerikanske version. Har prøvet både Viaplay og HBO, men bortset fra deres enkelte hitserier har de stort set ikke andet end hjernedøde reality programmer.

Vinnie er fuld af vorter! Lige for nylig har hun fået en kæmpe lang én på den ene hofte, og fik ved samme lejlighed en masse store runde inde i munden :stupid: Det var et blodbad hver gang hun fik tyggeting. De fleste hunde har Papillomavirus, som forårsager vorterne, i blodet, men som regel holder deres immunsystem det nede. Gamle hunde, som Vinnie, kan dog af og til få udbrud. De fleste vorter forsvinder igen af sig selv, men hvis en begynder at bløde eller irritere, klipper jeg den simpelthen af. Det bløder lidt, men gør ikke ondt, for der er ikke nerver i vorter. Man kan købe noget, der hedder "Verucid" på Apoteket. Det skal ligesom "males" på vorten, og efter en uge/14 dage, er den væk. Med det er stærkt ætsende, så hvis hunden slikker eller bider vorten, er det ikke nogen god idé at bruge det.

Jeg tog min hvalp med på toilettet de første 2 år af hans liv. Han kunne slet ikke klare at jeg gik fra ham. Når jeg forlod huset sad han foran døren og pev, også selv om der var andre hjemme. Han bliver 3 år i august, og nu er han meget mere rolig, så det betyder altså ikke at de får separationsangst resten af livet, bare fordi de er lidt uselvstændige som små. Det er vel en temperamentssag hvad man vil gøre. Jeg kan ikke holde ud at høre en hvalp pive, hvis der er noget jeg kan gøre ved det. Det er jo lidt et tillidsbrud hver gang. Så jeg har haft ham med mig så meget som muligt, og det lader til at betale sig nu.

Jamen så er spørgsmålet om man absolut bør have forbud mod racer? Jeg gider ikke gå ind i de mange argumenter mod raceforbuddet, for samtlige eksperter, der har udtalt sig om sagen, er enige i at det er meningsløst. Men det bliver da dobbelt meningsløst når man samtidig gør det umuligt for folk at leve op til lovens krav. Jeg synes det er fortvivlende at en så urimelig lov kan eksistere i et angiveligt civiliseret land, medens folk som dig bare trækker på skulderen og tænker "nåh ja, men det er jo ikke mig, det går ud over, så skidt pyt". Mig bekendt kræver en sikker DNA-identificering at man har en omfattende database over danske hundes genetiske materiale. Og en sådan findes ikke. De tests, man kan købe sig til på nettet, er værdiløse, da de er baseret på amerikansk avl. Sandt nok. Lobbyisme koster jo også penge.

Det kan vi desværre ikke blive enige om. For det flertal af Danmarks hundeejere, der har en hund uden, eller med ikke-FCI stambog, er der fortsat ingen garanti for at hunden får lov til at overleve et tilfældigt møde med et medlem af ordensmagten. For politiet må afkræve enhver hundeejer dokumentation for hundens afstamning, jvf. Hundelovens paragraf 1b. At de ikke gør det, har formodentlig noget at gøre med at de selv synes, de har bedre ting at tage sig til. Forbudsparagraffen i Hundeloven bliver markedsført som om den kun kommer et (kriminelt) mindretal ved, men i virkeligheden gør den et flertal af Danmarks hundeejere retsløse. Det er kun tilbageholdenhed fra politiets side, der indtil videre har forhindret et regulært hunde-Holocaust. Hvis man administrerede udfra lovens bogstav, ville hver anden tavleløs hund over knæhøjde være død. Hvordan kan Hr. Hansen bevise at hans tavleløse Broholmer ikke er en Tosa? Eller GD/Shæfer-blandingen ikke er en Kangal? Har du en Skt. Bernhard-blanding og kan du bevise at det ikke er en Centralasiatisk ovtcharka eller en Tornjak? Svaret er nej, der kan ikke føres bevis for nogle af de ting. Politiet er bare så venlige at de ignorerer de pelsede racer på forbudslisten, og kun går efter "kamphunde"-typerne. Det er ikke lovens fortjeneste, det er bare dårligt politiarbejde. Jvf. ovenstående - den eneste måde man kan sikre sig på, er ved at købe en hund med DKK stambog. Er det i orden at staten på den måde forærer et monopol væk? Ja, de er blevet trampet godt og grundigt på, og derfor tror flertallet af andre hundeejere desværre stadig at Hundeloven ikke kommer dem ved.

http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/mere-tryghed-for-hundeejere/ Overskriften burde være "mere tryghed for nogle hundeejere", men i det mindste er der et par positive nyheder i loven.

Tillykke til Luna! :tillykke: Må hun få mange flere fødselsdage :5up: Dejlige billeder allesammen. Jeg savner sådan at have et kamera

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/04/03/114230.htm I dag er der debatmøde på Christiansborg om takt og tone for hundeejere.

Jamen vi er helt enige, det er ikke rimeligt. Men det er sådan det er. Jeg tror på at den eneste måde vi kan ændre folks fordomme overfor vores hunde er ved at være bedre end alle andre. Lidt ligesom den der gamle med at kvinder skal præstere det dobbelte for at få lige så meget respekt som mænd, så skal store hunde være dobbelt så lydige som små for bare at blive accepteret. Det hjælper ikke at jamre sig over at det er uretfærdigt, selv om det er. Og det hjælper slet ikke at påtvinge andre folk sin hunds selskab, for det er sådan uheld sker, og så ender man bare med at være en af dem, der bekræfter fordommene. Jeg vil råde dig til at komme til træning igen så hurtigt som muligt. Det er fint at du er opmærksom på at din hund er teenager, men derfor kan han alligevel godt lære, så længe du ikke forlanger for meget. Og det bedste er at på træningspladsen kan I være heldige at få kontakt med potentielle legekammerater. Hvis der kun var små hunde der hvor I trænede før, så find et andet sted. Der er sikkert nogle H-F'ere med kendskab til jeres område, der anbefale træningssteder.

Nå, det var temmelig intetsigende

[h=2]DR2 Undersøger: De forbudte hunde[/h]Den nu tidligere politibetjent Lars Bo Lomholt blev i februar 2013 landskendt, da han tog loven i egen hånd og bortførte schæferhunden Thor, som stod til at blive aflivet på grund af hundeloven. Han mistede sit job og har siden viet sit liv til hundene og kampen mod hundeloven, der siden 2010 har forbudt 13 hunderacer. Men er de 13 racer farligere end andre hunde? Og er det rimeligt at det er hundeejerne, som skal bevise, at deres hund er lovlig? DR2 Undersøger de forbudte hunde.

Det er en svær tid at være hundeejer i, hvis man vel og mærke har en hund over ankelhøjde. Jeg har haft store hunde i 20 år, og aldrig har fordommene været så mange eller så urimelige som de er nu. Det er tingenes tilstand, og det må man desværre bare leve med. Det bedste man kan gøre er at forsøge at foregå med et godt eksempel, og sørge for at ens hund aldrig kommer til at genere nogen. Jeg kender selvfølgelig ikke forholdene i din ejendom, men hvis det du kalder "hundegården" virkelig er til hunde, så har du også ret til at være der med din hund. Det har børn på rulleskøjter til gengæld ikke. Det er sådan noget man kan tage op når der er beboermøder. Hvis det derimod er meningen at området skal bruges til diverse formål, så må du vente med at gå derind til der er tomt for unger. Folk som er hysteriske med deres små hunde kan man ikke gøre noget ved. De typer er som regel udenfor pædagogisk rækkevidde. Vent med at gå derind til de er forsvundet, og kommer du først, må de jo holde sig væk, hvis de er bange for din hund. Min erfaring er, at ved at holde lidt øje med hvad der sker sådan nogle steder, kan man ret hurtigt finde ud af hvilke tidspunkter på dagen, det er bedst at komme. På den måde undgår man de værste konflikter. Jeg står gerne en time tidligere op for at gå tur i ro og fred.

Glædelig hvalp

Såååå - det findes :hmm: https://www.yahoo.com/tech/ex-nasa-physicist-launches-school-for-dog-selfies-80276024182.html

Super, det er købt :5up:

Mange tak for svar! Det var jo ærgerligt at man ikke kan regne med nåleprøven. Det er der ellers flere der har anbefalet. Men det var måske derfor min dyrlæge sagde nej. Trods alt lidt rart at vide at jeg ikke er den eneste, der har det problem. Har efterhånden snakket med en del, der bare sagde operation med det samme. Men de har jo heller ikke prøvet at have en gammel hund. Og, jeg mente bare at have hørt om nogle, der var begyndt at bruge det. Men kan heller ikke forestille mig at det var noget, min dyrlæge ville anbefale. Vinnie har også forskellige buler og vorter. For ikke så lang tid siden begyndte hun at få en stor vorte på bagdelen. En dag var den pludselig så stor at den poppede ud gennem pelsen. Hun har altid haft mange vorter, men denne her er specielt stor og ulækker. Hvis hun alligevel skal opereres, vil jeg bede om at få den fjernet. Hun fik også fjernet nogle da hun blev steriliseret. Hun har også en fedtknude. Den havde hun allerede som 1-årig, da jeg fik hende, men den er aldrig vokset. Grunden til at jeg blev bekymret over den nye her, var netop at den voksede. Ser man hende ovenfra, kan man tydeligt se at hun er blevet helt skæv i brystkassen. Godt at vide at der er andre, som lever med det. Min dyrlæge sagde at hans egen hund også har en, bare mindre. Det var meget stor hjælp, 1000 tak! I det hele taget tak til alle, der har svaret i tråden. Jeg var bekymret over om jeg var verdens dårligste hundeejer, fordi jeg ikke bare sagde ja til operation med det samme.

Det er sådan set også mine tanker. Og selv hvis dyrlægen tager fejl, og den er ondartet, hvad er der så at gøre? Hun skal i hvert fald ikke gennem både operation og kemo!

Det er den for stor til. Den er næsten så stor som min hånd.

Mit lille smertensbarn, Vinnie har pådraget sig endnu en skavank. I januar bemærkede jeg at hun havde en ret stor flad bule på den ene side af brystkassen. Det føltes som væske, og jeg tænkte at hun nok havde slået sig under leg med Oluf. Da hun ikke virkede generet af bulen på nogen måde, bestemte jeg mig til at se tiden an. Men bulen voksede, og i dag har vi været ved dyrlægen. Han mener at det er en godartet svulst, og at den enten kan fjernes eller få lov til at sidde så længe den ikke generer hende. Han mente at en biopsi ville være spild af penge. Det foreslog jeg nemlig, for at udelukke at det evt. kunne være ondartet. Men han virker sikker i sin sag. Nu aner jeg ikke hvad jeg skal gøre Sidste gang hun var i narkose syntes jeg at hun var meget syg af det. Jeg har ikke lyst til at udsætte hende for det igen, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Hun er jo noget ældre nu - bliver 9 i september. Hvad synes I?

Jeg kommer ikke så meget på HF mere, så jeg har ikke fulgt med i hvad der er sket. Vil bare udtrykke min sympati. Det er svært at miste en hund, og meget sværere at miste en hund, der også er en soulmate, og har rørt så mange hjerter. Det gør mig meget ondt!

http://www.liamjperkfoundation.org/index.html Synes det er fantastisk at se nogen, der har indset deres egne fejl, og vil hjælpe andre :5up: