Umulia

Jeg tror det er løbetiden, evt. kombineret med alderen. Han er stadig teenager, er han ikke? Oluf havde også en periode hvor han hørmede ret kraftigt af mand, men det er ikke så slemt længere.

En gang hvor Bo tiggede om at komme ud at køre, og jeg ikke var hurtig nok i opfattelsen, lavede han sådan en frustreret lyd, der lød nøjagtig som "mooo-ARRR!" Han var i det hele taget meget snakkende, og havde en kommentar til alt. Vinnie har et repertoire af brummelyde, hvoraf nogle betyder "der sker noget, men jeg gider ikke gø", og andre betyder at hun er glad Oluf er den tavse stærke type

Velkommen til hanhundenes magiske verden Jeg er stort set enig med PP i at løbetiden godt kan spille ind, men et par dråber op ad maven eller forbenet er i al almindelighed ikke noget særsyn

Først nu registrerer jeg egentlig hvad startindlægget handler om Det er vist noget med at nogle personer har fået den idé at Labradoodle skal være en race, og derfor avler de på 2., 3. generation osv., og der er vist en eller anden, vist nok australsk forening, der stambogsfører dem. Det er tåbeligt, for man mister alle fordelene ved f1 generationen, og resultaterne bliver vist ved med at være lige uforudsigelige, dvs. der kommer stadig både hvalpe med Golden-pels og med Pudel-pels, og kun den sidste slags fælder ikke. PS: Og så læser jeg lige annoncen. Der står at det er f1 generation og at forældrene har stambog, så nu forstår jeg slet ikke spørgsmålet... :hmm:

Måske kunne opdrætter tage et par ammehvalpe ind. Der er tit nogle, der søger, på Ammestuen - www.ammestuen.dk

Det kan du også :5up:

I prøver at skrive et ord, der også er navnet på et firma, som H-F har et anstrengt forhold til. Derfor kan det ikke skrives. Det er en længere historie, som helst skulle have lov til at dø i fred.

Ja det ret imponerende med en 93-årig ved rattet

En førerhund under uddannelse blev dagens helt i Californien. Guide Dog Helps Trainers Escape From Oncoming Car (VIDEO)

Jeg synes det er forfriskende dejligt at møde mennesker som dig, der kan tænke selv, og tror at andre også kan det. Men faktum er at man aldrig nogensinde skal undervurdere folks dumhed. Den gennemsnitlige hundekøber vil tage citatet fra startindlægget som en guldrandet statsgaranti for at her sælges kun sunde hvalpe. Jeg har researchet dette emne ganske grundigt i de sidste par år, jvf. bogen der aldrig blev til noget, så jeg bilder mig ind at jeg ved hvad jeg taler om.

Forklar "uprovokeret".

Min første skade var vist da jeg fik den geniale ide at stikke knæet i munden på en hund, der angreb min Bo. Jeg har arret endnu. Bo fik et par huller i ørerne. Chili gav mig et seriøst tilfælde af rope burn, da jeg uheldigvis havde fået et nylonreb, hun var bundet med, viklet om anklen. Det var også Chili, der stak tungen så langt ned i øret på mig, at det gjorde ondt i flere dage efter... Af Vinnie har jeg fået en tallerkenneger-underlæbe, inden jeg fandt ud af at hun var for ukoordineret til at lære "gi' pote". Flækket underlæbe fik jeg også af Leroy, der mente at belønningen for veludført søg skulle være at hoppe op og slikke mig i ansigtet. I stedet stødte hans jernknold ind i min læbe så blodet flød. Oluf har mærkeligt nok ikke kvæstet mig endnu, men har et par andre ting på samvittigheden, bl.a. min mors knæskaller. Men min søn har faktisk haft flere skader end jeg. Han har af en eller anden grund altid fået lange sår af hundekløer. En gang havde han tre af Vinnies trukket ned over det ene øje, så han lignede en pirat fra en særlig blodig film. Og så var der selvfølgelig dengang han blev bidt i armen af Bo, da Vinnie og Bo kom op og slås over et stykke franskbrød. Oluf har også haft kløerne i ham. Kan huske at han her i foråret havde en lang rød stribe på armen. Ret fantastisk egentlig, for Oluf har super korte kløer

- hvorefter vi ignorerer resultaterne og avler på det hele. Tænker jeg

Når en hvalp (under 3 måneder) er i fuldstændig ro, sover den. Når de er vågne skal der ske noget. Det er hvalpes naturlige måde at være på, og går over med alderen hvis man ikke stresser dem. Jeg forstår ikke hvorfor din hvalp skal tvinges til at være rolig?

Sådan som jeg læser trådstarters indlæg, vil hun gerne have at hendes hund skal lege med andre hunde. Det er jo noget andet end bare at passere. Har man en hund, der er bange bare den ser en anden hund, kan man træne passage i sikker afstand, uden nogensinde at komme i kontakt med fremmede hunde. Jeg undskylder hvis jeg har misforstået trådstarter, men min opfattelse var at hun gentagne gange tager sin hund med ud i kontaktsituationer, der så desværre ender grimt.

Det kan godt være jeg bliver lidt upopulær nu, men jeg har svært ved at forestille mig hvordan en hund kan være så uheldig :hmm: Enten må du bo i et meget farligt område med horder af løse hunde rendende rundt i gaderne, eller også - ja eller også passer du ikke godt nok på din hund Undgå hundeskove, fritløbsområder o. lign. Lad være med at sige ja til at din hund skal hilse på fremmede hunde, og hold dig i det hele taget væk fra andre hunde. Enten dit eller din hunds kropssprog kan være mærket af jeres ubehagelige oplevelser, og gør jer derfor til oplagte ofre. Så nyd hinandens selskab og drop møder med hunde I ikke kender.

For øvrigt synes jeg da bestemt at du skulle adoptere dette skønne par. Du vil tabe dit hjerte totalt til granden

Døvhed hænger sammen med den hvide farve, og der findes allerede flere eksempler på helt hvide GD'er, især fra BYB-miljøet i USA. Foruden at være døve er de ofte meget følsomme overfor sollys, og må gå med solbriller og enten tøj eller sunblock. Fejlen opstår når man parrer to harlekin, to merle, eller en harlekin og en merle, så den er til at undgå hvis man bruger hjernen. Link med forklaring: http://deafdogblog.wordpress.com/2011/01/09/why-the-white-dog-is-deaf/

Mange mennesker er ret følsomme overfor kritik af den måde de har hund og børn på. Det er noget, man er stærkt følelsesmæssigt involveret i, og så gør det ekstra ondt at få kritik, uanset om det er berettiget eller ej. Derfor kan det være meget svært at trænge igennem med selv de mest velmente råd. Det bedste man kan håbe på er den specielle menneskelige mekanisme, der hedder "vrede - fornægtelse - ejerskab", hvor den idé, man kommer med, pludselig er deres egen, selv om de protesterede vildt første gang de hørte det Derfor kan det heller ikke betale sig for dig at konkurrere med dine forældre om hvem der har lært hunden hvad. Hvis det virkelig er hundens bedste, du har i tankerne, så opgiv at få æren, og glæd dig i stedet i dit stille sind over at du er med til at gøre to mennesker klogere :5up: Og PS: Skru ned for forventningerne! Jeres hund er kun 6 mdr. Den skal ikke kunne alting endnu.

Foruden de åbenlyse - som anne-lise allerede har nævnt - synes jeg det er et tegn på usundhed hvis en races gennemsnitlige levealder er meget under gennemsnittet for hunde i almindelighed. Selvfølgelig er der forskelle der bunder i størrelse, men der findes racer, som f.eks. har en overdødelighed pga. kræft, og så synes jeg ikke man kan tillade sig at sige, at man har en sund race.

Det ved jeg desværre ikke. Tror måske Viaplay har Discovery programmer, men jeg har ikke abonnement længere, så jeg er ikke sikker.

Har fundet den! Den hedder "Animal Rendering" og er fra sæson 4, episode 14.

Nej, det er ikke den. Den var faktisk ikke specielt ulækker.

Hunde er fantastiske hjælpere til at lære børn empati og hensyntagen. Det starter godt nok med at de skal bedes om at give hunden et frirum, men når de knytter sig til den, begynder de hurtigt at kunne forstå hundens behov - hvis mor og far altså hjælper til. Og så er jeg helt enig i opfordringen til at nyde hvalpetiden. Ja, der kommer et par pletter på gulvtæppet og nogle huller i fingrene, og man bliver så lettet når det lille monster endelig lægger sig til at sove. Men det er altså også en sød tid, der aldrig kommer igen, og som kun varer nogle få uger, så find smilet frem :5up:

Jeg har været til loppemarked i dag, og købte en håndfuld bamser til hundene, bl.a. en ny slange til Vinnie. På vejen hjem var jeg inde i en butik, og havde parkeret cyklen udenfor vinduet, med cykelkurven fuld af bamser. Pludselig ser jeg at der står en nydelig hvidhåret dame og rager rundt i min cykelkurv, medens hendes mand står ved siden af og glor. Inden jeg nåede der ud var de væk. Ved ikke lige hvad det gik ud på