sagapigen

Det er ikke officielle regler, men de andre hundeejere jager muskelhundeejerne ud af parken. De får "pænt" at vide de ikke er velkomne (bla. af nogen der selv har agressive hunde, der bare er lidt mindre:hmm:). Det lader indtil videre til at flokken har haft held til at udelukke uønskede hunde og ejere fra deres enemærker.

Man kan så spørge den anden vej rundt. Hvorfor afliver man hunde der bider? Er det for at få hævn? Eller fordi det er farligt med agressive hunde? Er det det sidste så kan der jo godt være en afvejning af farligheden ved den agressive hund. Altså en agressiv chihuahua på 1,5 kg, skal den aflives? Udgør den en risiko for nogen? Lighed for loven... Straffen er jo heller ikke den samme hvis lille dame giver mand en blodtud, som stor mand banker næsen ind i hjernen på lille dame. Handlingen der er udført er den samme, knytnæveslag mod næse. Udfaldet er meget forskelligt og straffen ligeså (vold vs. vold med døden til følge).

Øhh, for hvem? En hobbit eller hva???

Der bliver jo kun snakket om balance i kalk/fosfor forholdet her. Jeg vil da mene at det præcis er det forhold der tages højde for når man laver en kød/ben kostplan, det var det i hvert fald da jeg lavede barf kostplan til min hund. Det kan man sagtens klare hvis man bare fodrer med kød/ben i det rette forhold og typer.

Ja, tænk en gang hvor meget opmærksomhed "dræbersneglen" får. Hvad dræber den, SALAT:shock: Shit vi skal passe på. Mårhunden er det nye vi skal frygte, arh men altså, har vi virkelig ikke større problemer end det?

Og så vil jeg da også lige svare på trådens emne:-D Jeg har i mange år haft en drøm om at få en staffy, de er så sjove og charmerende, dem kan jeg slet ikke stå for. Jeg har mødt en del og snakket med ejere og opdrættere af dem og racen passer perfekt til mig og mine behov. MEN så kom al den snak om kamphunde overfald osv osv. Jeg flyttede i lejlighed hvor jeg måtte have hund, men var usikker på at købe en staffy da jeg ikke ønsker en hund folk er bange for. Jeg bor i et almennyttigt boligområde som ligger og svinger ind og ud af ghettolisten. Jeg begyndte at kigge efter en anden race, kriterierne var at den skulle være en lille hund (max 10 kg) da jeg bor i en by hvor hunde ikke må komme med bussen medmindre de er i taske, den skulle være absolut social og venlig overfor alle mennesker og dyr og den skulle ikke mindst se harmløs ud. Jeg valgte så en løwchen og har ikke fortrudt omend racen måske er en anelse for blid efter min smag, men jeg ville ikke undvære min lille hund for noget. Det viste sig at være et godt valg af flere grunde. Blandt andet er "muskelhunde" ikke velkomne på de grønne områder heromkring, derfor ville socialisering blive lidt svært. Det ville være svært at finde områder hvor den kunne være løs, uden at få områdets andre hundeejere på nakken. Børnene i området ville være endnu mere paniske hvis jeg kom gående med en farlig "muskelhund" osv osv. Alt i alt ville det gøre mit liv meget mere besværlig, hvis jeg havde valgt en staffy, men jeg er stadig vild med dem. Jeg ved ikke 100% hvad min næste hund bliver, det må komme an på omstændighederne og omgivelserne til den tid, jeg må alligevel kun have en hund her. Men det bliver nok en hund med lidt mere "skarphed" (er nok et dårligt ordvalg) ala noget pinscher/gårdhunde noget også måske en Løwchen som hyggehund:-D Måske en staffy hvis jeg en dag bor et sted og har en situation hvor jeg ikke er nødt til at have hunden med mig rundt i hele landet, drømmen lever videre...

Kan jeg sagtens følge dig i. Men tror du der er nogen der gider læse "hysterisk tæppetisser i blodrus bider kamphund i knæhasen, kamphund slap uden fysiske men", i modsætning til "blodtørstig kamphund bider hysterisk tæppetisser, tæppetisser brækkede ryggen og måtte aflives"... Folk vil læse om tragedier, sensationer og lignende. Prøv bare at se nyhederne, mange historier om "indvandrebande overfalder ældre dame på gaden", folk gider ikke læse "ældre dame gir indvandrebande en med stokken og de opgiver deres forehavende" eller "indvandre gut hjælper blind gammel dame over gaden" medmindre den efterfølges af "og følger efter hende hjem og plyndrer hendes lejlighed". Man kan jo ikke fortænke medierne i at ville tiltrække seerer/læsere, det er jo det de lever af.

Lonny jeg snakker udelukkende om nyhedsværdien i det, ikke hvorvidt det er i orden at nogen hunde bider og andre ikke gør. Prøv at læs mit indlæg i sammenhæng med det quotede...

I flere af de hestestalde jeg bevægede mig i som barn og ung, blev gamle kummefrysere (slukkede) brugt til at opbevare foderet i, for at undgå skadedyr i foderet og de fungerede som lufttætte beholdere for holdbarhedens skyld. Grunden til at man ikke må åbne en slukket fryser med madvarer i er pga. at den hurtigere tør op og fugtigheden i det optøede mad vil medføre en hurtig forrådnelse. Derfor er det ikke noget problem at opbevare foder i en i øvrigt rengjort slukket fryser, da den vil fungere nøjagtig som en fodertønde.

Såvel som at nyhedsværdien i at lille lise på 4 år har sparket pædagogen henne i børnehaven ikke er så stor... Den omvendte historie var endt i nyhederne med det samme (og heldigvis for det da). Men hvor vil du hen med det?

Men de snakkede da også om at folk ikke må være umiddelbart genkendelige, hvordan det så skal tolkes.

Hov, jeg kan godt se at det er loven FØR politireformen(2007) som jeg snakkede om. Før politireformen var hundelorten hundeejerens ansvar, hvis det kunne bevises hvem de var, ellers stod grundejeren med ansvaret. Jeg håber det bliver skrevet ind i loven igen snart, selvom det så er endnu en lov politiet har svært ved at håndhæve.

Hvis man betragter hundelort som affald, så jo, så skal man fjerne det efter sig og man risikerer en bøde på 500,- for at smide affald på offentlige steder. Den anden del af det er at husejere er forpligtet til at renholde fortovet ud for deres hus og ligger lorten der skal husejeren fjerne den , såfremt hundeejeren vælger ikke at gøre det. Men som grundregel må man ikke smide affald fra sig og dermed heller ikke hundens efterladenskaber.

Det er rigtigt at hunde indenfor samme race ser meget ens ud og burde have nogenlunde sammenligneligt temperament, men det betyder ikke at de er meget homozygote i forhold til hvad blandinger mellem racerne er. For at skabe homozygote individer skal vi ud i ekstrem indavl, dvs. far/datter, mor/søn og søskende parringer i mange generationer, hvilket man ikke ser i raceavl (i hvert fald ikke indenfor fci). Krydsningsfrodighed kan man se (som Petrine siger) i renavlede stammer af fx. svin. Men stammerne skal holdes rene og fri for sygdomme, ellers forsvinder gevindsten ved F1 generationen (som slagtes og ikke avles videre på). I øvrigt er krydsningsfrodighed heller ikke et vidunder middel, fænomenet giver en lille gevinst (hos svin kødsætning og tilvækst), men man får ikke supermand i svinekostume.

Har du en kilde på at racehunde skulle være meget homozygote? Så krydsningsfrodighed ville komme på tale.

Øhh, hvor får du fra at småhundeejerne ønsker at alle andre hunde er i snor? Det handler da ikke om snoren, det handler om folks manglende respekt for andre. Min hund er lille, går ofte uden snor og må hjertens gerne hilse på og lege med andre hunde (store som små) uden snor, såfremt de opfører sig fornuftig (nej, de behøver ikke være super lydige) og ikke tumler ham og at ejeren af den anden hund og jeg har signaleret til hinanden at det er ok. Men ofte foregår det sådan at jeg fx. står og træner med min hund og pludselig kommer der en stor lalleglad labrador bagfra og vælter min hund omkuld. Ejeren råber så "den gør ikke noget" (Nej, den er ikke agressiv, men derfor kan den godt gøre skade alligevel) efter den har væltet min hund. Her vælger jeg så at få bugseret kræet afsted i en sådan fart og med de nødvendige midler så min hund ikke ender hos dyrlægen. Jeg efterlyser at folk respekterer hinanden, IKKE at de har deres hund i snor.

Jeg mener nu at min hund finder tryghed i at han ved at jeg nok skal klare situationen for ham, hvis der kommer en stor eller uvenlig hund stormende mod os. Jeg går i mellem og sender hunden hjem med et brøl, hvilket har resulteret i at min hund er blevet mere tryg og selvsikker på turene og han kan i øvrigt med stort set alle hunde. Selvfølgelig skal man ikke panikke og skrige op, men jeg mener ikke man giver sin hund angst ved at sende fremmede hunde hjem med et brøl (eller, hvis de når at komme for tæt på, sende dem hjem fysisk). Min hund skal ikke være prøveklud for andres uopdragne og/eller agressive køtere, ej heller ønsker jeg at skulle direkte til dyrlæge med ham fordi han er tumlet af en lalleglad labrador (min hund er en bette pjevs på 8 kg).

Jeg synes der er en tendens til at folk sætter lighedstegn mellem at være utryg ved kamphunde og at være for den nye hundelov og ikke bryde sig om kamphunde. Jeg tror tit debatten går i hårdknude der, fordi folk på begge sider ikke føler sig forstået og misforstår den anden side. Jeg ønskede i første omgang en staffordshire bullterrier, jeg elsker den type hund, de er sjove og robuste. Men da jeg skulle bo i et større boligkvarter med mange hunde og en del der af personlige og/eller kulturelle grunde var bange for hunde, valgte jeg en selvskabshund, da den ville være nemmere for andre i området at "sluge". Jeg elsker stadig de store robuste hunde (min vejer 8 kg, så selv en sbt er stor for mig:)), men i kraft af at jeg har en lille hund, er jeg utryg ved de store voldsomme hunde, i forhold til samvær med min egen hund. At jeg så oplever manglende forståelse for det fra ejere af disse store hunde, øger bare min usikkerhed. At få at vide at det da er ligegyldigt om det er en stor eller lille hund der angriber min og at det er selve biddet der er et problem, gør mig faktisk rigtig vred. Nej for mig er det ikke ligegyldigt, selvfølgelig ønsker jeg slet ikke at min hund skal bides af andre hunde, det er da klart, men hvis det endelig skulle ske vil jeg da foretrække at det er en chihuahua og ikke en ambull der udførte biddet. Det kan dreje sig om liv eller død for min hund, så gu er det da ej det samme om det er en stor eller lille hund der angriber. Men nej, jeg går ikke ind for raceforbud. Og ja, jeg vil muligvis få en sbt senere, hvis jeg til den tid kan få en lovligt. Men jeg ser gerne at folk med store hunde har forståelse for at det kan være voldsomt at få en voldsom 20+ kgs hund i hovedet på sin lille hund og at det ikke skal kaldes en ubegrundet fobi, som det blandt andet er kaldt i denne tråd. Det skal lige siges at min hund selvfølgelig heller ikke gør og skaber sig af andre hunde, selvom jeg ikke synes at det berettiger et angreb hvis han gjorde. Og ja, jeg har da mødt labradorlignende hunde min heller ikke skulle snakke med, pga. dens kropssprog eller voldsomme bevægelser, såvel som andre racer og blandinger, men det er sagen uvedkommen her, da jeg ikke ønsker at nogen hunde skal være ulovlige. Men man har altså et større ansvar overfor sine omgivelser, når man har et dyr der kan slå ihjel, fremfor et dyr der max giver en rift på storetåen.

Til det med begrundet og ubegrundet frygt. Jeg synes da det i den grad er begrundet frygt når folk er bange for muskel/kamphunde (eller andre store potente hunde). Faktum er at ligegyldigt hvem der startede slagsmålet vil det altid være min hund der taber (muligvis med dødelig udgang) og den anden der går derfra uden større men. Jeg kan simpelthen ikke forstå at det skulle være en ubegrundet frygt. Ofte hører man at det er uansvarlige muskelhunde ejere der er skyld i hvis deres hund reagerer agressivt, men i denne sag må vi ikke kalde ejeren uansvarlig. Jeg spørger bare, hvorfor fik den lille hund lov til at angribe den anden 2 gange, uden indgriben fra ejeren (der jo var tilstede)? Er ejeren så stadig en ansvarlig muskelhunde ejer? Der er mange grunde til min hund ikke skal omgås den type hunde (i hvert fald ikke voksne af samme køn). Blandt andet forskelle i legemønster, det faktum at min 8 kilos hund ikke så godt tåler voldsom leg fra en hund der er meget større og sidst men ikke mindst at hvis de bliver uvenner risikerer jeg at miste min hund. Omvendt har jeg aldrig hørt om en Løwchen der dræbte en anden hund, af den ene eller anden grund.

Det var svært men ikke umuligt at gætte. Mht. at det skulle være sværere hvis man så dem i virkeligheden er jeg ikke enig. Det gør det noget nemmere hvis man kan se størrelsen, benlængden, kropsformen, pelsen på hele kroppen, bevægelserne osv. OT hvem pokker blander pointer og pitbull, det sgu en ommer.

Den forstod jeg så ikke:hmm:

Hvis du læser mine indlæg igen kan du også se at 1: hundene viser aggression mod andre hunde, derefter trækkes de væk, 2: de har ikke mundkurv på. Men jeg er da enig i at nogle hunde kan vise venlige signaler og pludselig lave udfald, men man ser bare sjældent det omvendte. Jeg taler netop om hunde der viser aggression og har ejere der ha svært ved at holde dem. Jeg tror ikke vi diskuterer det samme.

Ej hold da op, jeg kan godt tolke agressive vs. venlige signaler hos andre hunde på 10 m afstand, medmindre den type hunde har totalt atypiske signaler i forhold til andre hunde. Hvis en anden hund puster sig op til angreb mod en lille hund der ikke engang forholder sig til den, er det ikke en hund jeg ønsker at møde uden snor. Længere er den egentlig ikke.

Øh, det tilfælde du beskriver ville jeg da ikke være bekymret over. De hunde jeg snakker om viser absolut ingen venlige signaler, selv ejeren virker bange for dem. Min hund er heller ikke en der opildner til konflikter, han smider sig på ryggen hvis en anden hund så meget som løfter overlæben. I øvrigt lader jeg ham aldrig hilse uden aftale med den anden hunds ejer.