Aussiepower!

Jeg oplever det samme som Korvis, mine hunde reagere på ritualer, mere end på tider.. Til hverdag står manden op kl. 5.15 og så lukker han hundene i haven som det aller første og når han lukker dem ind igen, tror jeg nok at han enten lukker dem direkte ind i seng igen, eller også ligge de foran soveværelsesdøren og venter på at komme i seng igen Og så sover de ellers videre sammen med mig, ind til jeg står op og det kan være alt mellem kl. 7 og kl. 11, dog oftest et sted mellem kl. 8.30 og 10.00 står vi op og så kommer de i haven igen, hvor de får deres morgenmad spredt ud på græsplænen, nogle gange kommer Joya ind og får sin mad i foderbold. De fleste dage går vi så en tur en halv til en hel time efter jeg har spist morgenmad og drukket kaffe, her reagere de på at jeg rejser mig og går ud og børster tænder, så ved de godt at tit går vi så lige efter Hvis jeg af en eller anden grund vil springe formiddagsturen over, så bestikker jeg dem gerne med en tyggeting, når jeg har børstet tænder og så "høre" jeg ikke mere til dem. Derefter, kan dagen svinge meget, måske går vi ud og leger i haven, måske bliver de groomet eller kommer i bad, måske går vi en eftermiddagstur og måske sker der bare nul og nix, hunderelateret. Jeg oplever aldrig nogle problemer med det, de rejser sig gerne hvis jeg rejser mig, men det er ikke sådan at de springer op og forventer en hel masse, bare fordi jeg røre på mig, og hvis jeg rejser mig for at ordne noget husligt, går de bare hen og lægger sig igen -medmindre at jeg tager skraldeposen, så forventer Chivas helt klart at komme med ud med den Det eneste tidspunkt jeg oplever at der bliver reageret på klokken, lige så meget som på ritualer, er omkring hundenes aftensmad tidspunkt kl. 19.30, der begynder Joya gerne at være lidt af en plage når vi nærmer os kl. 19.30, til hverdag ligger en del af det også i rutinen, men bliver rutinen omkring vores og deres aftensmad tid brudt, kan hun, med sin opførsel godt få mig til at kigge på klokken De kan også godt, uanset tidspunkt på dagen, spotte når de skal være alene hjemme, så sidder de klar til at få deres tyggepind Mange dage er de slet ikke alene hjemme, og så lige pludselig er de en dag måske alene 8-10 timer, det har vi aldrig oplevet nogle problemer med, når først de er alene-hjemme trænet. EDIT: I weekenderne kan de overhovedet ikke regne med noget, udover morgenmaden og aftensmad kl. 19.30 hvis vi er hjemme og ellers får de aftensmad når vi kommer hjem, det kan så godt være kl. 01.00 om natten..

Når han er vænnet til bilkørsel, tager han altså på ingen måde skade af en times kørsel hver vej, hellere det, end ingen træning/socialisering, i den vigtige hvalpeperiode.

Det er faktisk meget begrænset hvad jeg har læst af bøger om hunde generelt, da jeg gik og ventede på Chivas for snart 9 år siden, læste jeg to bøger, fordi Chivas ville, om end han var min 4. Hund (3. Som voksen og flyttet hjemmefra), være min først hvalp i 10 år, og den første efter jeg var flyttet hjemmefra, så jeg tænkte at jeg nok måtte forberede mig lidt på det, så jeg læste Jan Fennels "Hundelytteren" og synes at den var decideret rædselsfuld og ubrugelig og så læste jeg Irene Jernvads "Fra hvalp til voksen", som jeg var noget mere enig i.. Derudover tror jeg at jeg har læst to klikkertræningsbøger, Karen Pryor og de der to nordmænd -eller er de svenskere? Nå, men i hvert fald er det ret begrænset hvad jeg har læst af hundebøger, sjovt nok egentlig, da jeg både elsker hunde og at læse Men måske det er fordi at jeg bare har været omkring hunde, nærmest altid, jeg tror vi fik den første hund derhjemme da jeg var omkring 5-6 år, den havde jeg ikke så meget med at gøre, men så blev mine forældre skilt da jeg var omkring 7 år og min far fik sin egen hund (den første var min mors og kom med os da de blev skilt) og da de gik til træning det samme sted, med deres hunde, så var de jo nødt til at tage med med til træning uanset om jeg var hos min mor eller min far, for den anden forældre kunne jo lissom ikke passe mig, når de begge var afsted Og træneren de gik hos den gang (som min far så nu forøvrigt har været gift med i over 20 år nu ) var flink og lod mig gå med på holdet, med hendes egen blandingshund, så jeg ikke skulle gå og kede mig i mens far og mor trænede med deres hunde, det var i 80'erne.. Og ja, siden har der altid været hunde, både hjemme hos min mor og hos min far og hundetræning har fyldt en del og jeg fik min første egen hund da jeg blev konfirmeret. Selvfølgelig har jeg rykket mig lidt med tiden, fordi tiderne jo har ændret sig, men de træningspladsen vi, mine forældre og jeg, har kommet på igennem tiden, har aldrig været af den slags der var præget udelukkende af straf og dominansteorier, som jeg kan huske det, har der altid været godbidder med til træning, der har også været ryk i kædehalsbåndet og alvorlige samtaler med hunden, med fat under ørene på den, men det har ikke været det dominerende, som jeg husker det og de træningspladser vi har været på og de trænere vi har haft, har fulgt med tiden, så det er nok primært der jeg kommer fra

Ting der bliver brugt hver dag: Hurtta seler Halsbånd Flexliner til formiddagsturen (mest til Joya, men Chivas er også i flexline ca. 500 meter) Alm. Liner til aftenturen Lygter (i hvertfald i vinter halvåret, det tæller både lygter på hundene og en lille lommelygte til at finde deres efterladenskaber.. ) Mine korte Viking gummistøvler, jeg har for fede lægge til lange støvler, og bryder mig egentlig heller ikke så meget om at have lange støvler på.. De bliver brugt hver dag på formiddagsturen Et par vandtætte Adidas løbesko, som jeg bruger på aftenturen Madskåle, eller de bliver brugt næsten hver dag, men der er enkelte dage hvor de får både morgen og aftensmad som fodersøg Bæ poser Overtøj af forskellig art, enten vest, evt. med en Fleecetrøje under, regnjakke og evt. regnbukser og hvis det virkelig er vinter, en tykkere vinterjakke og så halstørklæde, hue el. ørevarmere og en gang i mellem handsker. Og nu har jeg jo meldt begge hunde til træning igen, så jeg må nok også hellere snart få tasken med træningsgrej hevet ud af vinterhi, hvor den har stået de sidste 3 år, i den gemmer sig kegler, felt, diverse apportbukke af træ og metal, musemåtter, legetøj og forhåbenligt et par klikkere og sikkert andre ting jeg har glemt.. Og så kommer de forede vinterstøvler nok også i brug, til træning, hvor der jo plejer at blive stået mere stille, jeg er faktisk lidt spændt på om jeg kan bruge dem, jeg købte dem sidste år, men det blev aldrig koldt nok til at jeg fik dem i brug på gåturene -kan som regel godt holde varmen når jeg er i bevægelse, men når vi begynder træning i januar kommer de nok i brug, så må vi se om jeg overhovedet kan holde ud at have dem på, eller om jeg bliver nødt til at investere i nogle nye

Jeg så forøvrigt en løs, ikke indhegnet hund i dag, egentlig er det faktisk tredje gang, med 3 forskellige hunde, at jeg oplever det, men ingen af gangene har det skabt problmer, så det tæller jo ikke rigtig Selvom jeg nok må indrømme at jeg blev lidt bekymret i dag, for hid til, har jeg ikke set den gå løs i deres uindhegnede have, jeg så den nogle gange i sommers ligge på deres hævede terrasse, men så var der sat et stykke hegn foran nedgangen fra terrassen, så da den lige pludselig i dag, da vi var på vej hjem fra gåtur, sad alene foran deres hoveddør og kiggede, blev jeg squ godt nok lidt nervøs for om den ville prøve at følge efter os hjem, for det ville nemlig betyde at den ville løbe over vejen, men det gjorde den heldigvis ikke, den blev lige så fint siddende og fulgte os bare med øjnene hele vejen, og mine hunde opdagede den heldigvis ikke, ellers kan det godt være at i hvert fald Joya måske havde haft lidt at sige til den -at jeg så ikke skulle nyde noget af at have min hund til at sidde uden opsyn foran hoveddøren 5 meter fra vejen, det er så en anden sag..

Tja, her hjemme er det den hund med den mindst glubende appetit, der er værst til at finde klamme ting at snaske i, heldigvis, så virker "nej" og/eller "slip" jo, den lille fede, som kunne æde til hun revnede, hvis hun selv fik lov at bestemme og som lige nu er på smalkost, netop fordi hun altså er blevet for fed, har stortset aldrig næsen i klamme ting, selvom jeg ikke kan forstille mig andet end at hun nærmeste altid er lidt små sulten, især nu hvor hun er på skrump, men det er nu altså ikke noget der kan mærkes på hendes adfærd..

Rent personligt plejer jeg at køre hvalpefoder ind til 1 års alderen og bliver de for tykke, ja så bliver de altså sat ned i foder mængde, ret simpelt, men okay, jeg plejer heller ikke at lave vægtkurver og halløj, så jeg synes at det lyder som en noget besværlig og langsigtet plan, jeg køre som sagt hvalpefoder ind til 1 år ca og så skifter jeg fra hvalp til voksenfoder over et par dage, det plejer at fungere fint. Men ja, jeg skære ned til de to måltider om dagen, ved 6 mdr alderen, jeg plejer at give 4 måltider ind til 12 uger og så 3 måltider ind til 6 mdr og derefter 2 måltider.

Jeg er også ganske godt tilfreds med gmail, har haft den i en del år efterhånden og aldrig haft problemer.

Her der har de faktisk for nylig lavet en sti, på een af markerne, de første par år vi boede her, blev der bare dyrket græs, på den mark, og der må jeg indrømme at jeg gik rundt i kanten på to af siderne, fordi jeg den vej kunne komme om til en grusvej og så komme den vej rundt, på tur -og det var jeg ikke den eneste der gjorde, jeg mødte aldrig andre der, udover en gamle mand en gang i mellem, som nu virker til at gå på kryds og tværs af alle markerne men om vinteren kunne jeg se på fodsporene at der i hvert fald også gik andre end mig der. Og jeg må indrømme at jeg da så blev lidt bekymret, da de så begyndte at pløje den mark her i sommers, for jeg går altså aldrig på dyrkede marker! (Lige udover græs altså..) og det ville være virkelig trist hvis muligheden for den tur rundt blev lukket, men det viste sig så, at det åbenbart var blevet vedtaget at lave en sti der, for lige på de to sider af marken jeg plejer at gå på, der blev der ikke pløjet den sidste meter ud til kanten og faktisk havde man "officiel" åbning af stien i forbindelse med sportsugen her i sommers -nu er det så bare en smule irriterende at de absolut skulle snitte de majs de havde sået på marken, da det var allermest vådt og pløret så nu er der kommet dybe, mudrede hjulspor på markvejen op til den mark, det plejer ellers bare at være en "græsvej" med en ganske svag antydning af hjulspor. Men det er i hvert fald dejligt at man nu kan komme lovligt rundt, for det er ellers lidt en af ulemperne ved at bo sådan lidt landligt, uden ligefrem at have sin egen skov eller marker, der er sjældent tænkt ret meget på stier og grønne områder, der er massere af natur at se på, men ikke ret meget man rent faktisk lovligt må færdes på, og så festligt er det squ ikke at traske rundt langs sådan en vej..

Vi boer også i en mindre landsby, i alt er "byen" vel ca. halvanden kilometer lang og består primært af en mindre landeveje med huse (og et par gårde) på begge sider og en kirke i den ene ende og Brugsen i den anden ende, der er ikke huse hele vejen op og ned langs vejen, der er et par "huller" med åbne marker. Udover landevejen, er der to mindre "udposninger", den vi bor på, som består at en lille blind vej, med 5 parcelhuse fra 60'erne og 70'erne på den ene side og forsamlingshus og fodboldbaner på den anden side. Og den anden lidt større, med 25-30 parcelhuse og børnehaven, Æ hal -ja det hedder den altså og så er de ved at bygge et medborgerhus der også. Vi er husstande nok i vores lille flække, til at vi få tømt skraldespand hver uge, kan ikke huske hvor mange husstande det er, der skal være før de gør det :hmm: Men jeg vil i hvert fald sige at vi bor forholdsvis landligt og der hvor der ikke er huse, er der marker. Og der er hunde her i byen, det kan jeg høre, men jeg må nok indrømme at det er sjældent vi ser dem og endnu sjældnere at vi møder dem, een af årsagerne er nok at jeg benytter mig af at være så priviligeret at være hjemme om formiddagen så der har jeg lagt vores primære tur, for mine hunde er squ ikke særligt godt opdraget og før vi flyttede herover boede vi endnu mere landligt, så de er ikke vandt til at møde nogle på de hjemlige gåture og kan derfor godt brænde en sikring, når vi en sjælden gang i mellem gør.. Men altså, vi møder aldrig nogle hundeluftere om formiddagen, det er i hvert fald ikke sket, i de 3 år vi har boet her. -jeg undgår så gerne at gå om lørdagen, ellers køre vi et andet sted hen og gå, for det virker til lissom at være dagen hvor resten af byen kommer ud.. Aftenturen har jeg lært at jeg helst skal lægge efter kl. 22. Ikke fordi vi møder nogen, men fordi der har de fleste fået hundene ind fra haven, så der er de fleste ligusterhække vi passere rimeligt fredelige, for ellers kan de squ godt være noget højlydte -og det er der som regel ikke nogen der gør noget ved Men endnu er der ingen af hundene der er kommet ud af haverne, heldigvis. Men altså, vi har endnu tilgode at møde løse hunde, de få gange vi har mødt andre, har hundene været i snor.. Jeg ved dog at de nye her på vores vej, har en mellempudel som konen ynder at lufte op af vores vej og op på marken uden snor og hvis det ikke er konen, så er det børnene som går forbi med den, dog som regel i snor (flex) og jeg må nok indrømme at jeg er lidt spændt på den dag vi støder ind i den, for selvom mine er i snor, når vi går ud, så ved jeg helt sikkert at de vil brænde en sikring og det er jeg lidt spændt på om den er så velopdragen at den kan ignorere, især når børnene går med den, for de er squ ikke ret store... Men hvis den kan det, er det jo fint nok

Vi har haft en poseløs støvsuger en gang, det var det den mest elendige støvsuger jeg nogensinde har prøvet og jeg brugte mere tid på at tømme den og gøre filter rent, end på at støvsuge, plus at det svinede ad H til, at gøre den ren.. Nu har vi jo så godt nok en robotstøvsuger som jo også er poseløs, det går fint nok og betyder jo så at vi ikke skal skifte pose i den alm. Støvsuger så ofte, fordi robotten jo klare det værste Men ellers har jeg også haft gjort det med at hive hårboller ud af støvsugerposen og bruge den igen, det kan sagtens lade sig gøre, især hvis han har langhårede hunde, hvor pelsen samler sig i klumper.

Hold nu kæft hvor ser det skægt ud det første billede her, hvor de følges ad og det ser ud som om han siger "Har du hørt?..." Og hun svare "No Way?!"

Mine hunde bliver lukket væk, inden jeg åbner døren for gæster, nu har vi kun to hunde, men tidligere har vi haft både 3, 4 og 5 hunde af gangen og det kan squ godt blive lidt kaos agtigt når man skal tage i mod gæster med 3-4-5 mellemstore hunde om benene og selvom jeg godt kan kommandere mine hunde i ro, så foretrækker jeg, rent personligt, at kunne koncentere på 100% om at kunne tage i mod mine gæster (med meget få, meget hundevante undtagelser), så først når gæsterne er blevet sat ned bliver hundene lukket ud og får en tyggeting, griseøre eller lign. som de selv går i kurven og spiser og når de er færdige med at gnaske i sig, er de klar til at komme og hilse på en rimeligt civiliseret måde Man kan kalde det den nemme løsning, men det er den løsning jeg har valgt og som passer mig bedst.

Mine kan godt holde sig omkring 12 timer, uden at virke voldsomt trængende når de så kommer ud. Om de kan holde sig længere, har jeg ikke afprøvet.

:banan: Det vil vi glæde os til! -eller jeg vil, og muligvis også Joya, Chivas vil givetvis hade det, men det lære han nok at leve med Jaaa, det kunne have været mega hyggeligt, det var dælme også fristende! Men det går altså ikke..

Corgien er jo ellers også en hyrdehund og dem jeg har mødt, har egentlig mindet en del om aussien, dog i et mindre og ofte lidt mere larmende format

Uden ellers at ville blande mig i debatten lige pt. Vil jeg bare lige indskyde at min belgier (tæve) altså var omkring 10 cm højere end mine aussiehanner..

Det bliver så spænende Hvis jeg skulle have en aussiehvalp, så gad jeg squ godt at have en af Kuno's søskende -eller Kuno's selv, han er altså ret fin Husk, jeg forventer besøg, straks!

Men uanset hvilken trosretning man har vedr. vask af hunde, så er det i hvert fald ikke min erfaring at hyppig vask, i perioder, ødelægger pelsen for bestandigt.. Da vi fik Flica i sin tid, var hun det første halve års tid i bad mindst een gang om mdr. for at være til at holde ud at røre ved, fordi hun simpelthen blev så fedtet og klam i pelsen, det fik vi så rettet op, måske gennem kosten, måske gennem de hyppige bade, måske ved en kombination af begge? I hvert fald blev det sådan, at efter det første halve års tid med de mange bade, der var hun siden kun i bad en håndfuld gange i løbet af de 12 år vi havde hende, da hendes pels nu godt kunne holde sig selv i en stand der var til at holde ud at røre ved. Man kunne have troet at den hyppige vask i starten, med shampoo, ville ødelægge pelsen, eller gøre at vi ville blive nødt til at fortsætte med at smide hende i bad en gang om måneden, men det gjorde de altså ikke..

Jeg har en eller anden billig aloe vera shampoo fra zooplus, som jeg nærmest får smidt i nakken, den er jeg fint tilfreds med sådan til "hverdags" brug -de få gange jeg har udstillet har den fået hele armen med Chris Chistensen både det ene og det andet, og de har også været vildt lækre bagefter, men det er squ også lidt af et arbejde.. Herhjemme er det stortset kun Chivas der kommer i bad, det er en nødvendighed for at man kan holde ud at være i nærheden af ham, dels bliver han lidt klam-agtig at røre ved, men hvad værre er, så pisser han på sig selv, og det dufter altså ikke af roser, sådan noget indtørret urin... Jeg kan afhjælpe en del ved at holde ham kort klippet under maven og bag på forbenende, men han er stadig nødt til at i bad mindste en gang hver-hveranden måned, for at være til at holde ud at være i nærheden af.. Faktisk burde han optimalt set i bad lidt oftere end jeg tager mig sammen til, for sådan at være rigtig lækker og jeg synes da også at det er skønt når han er nyvasket, men jeg synes squ også at det er lidt noget bøvl, så jeg trækker den altid lige lidt længere.. Gad virkelig godt at have så lille en hund, at den kunne bades i håndvasken Joya tror jeg har været i bad 3 gange på sine 4,5 år, een gang fordi hun havde rullet sig i en mødding, en anden gang fordi hun fældede helt tosset, så smed jeg hende i bad for at få lidt skub i det og fordi hendes pels var blevet ret trist og så tror jeg faktisk kun at hun har været i bad en gang mere, men kan ikke lige huske hvorfor. Men i hvert fald har hun ikke det store behov for at komme i bad, hun holder sin pels fint på egen hånd

Siden sidst har jeg fået set de sæsoner de har af Call the Midwife, Suits og Glee på netflix, så jeg venter på nye sæsoner af alle tre.. Manden og jeg har set Orange is the new Black og venter på mere af den, mellemtiden har vi set Rejseholdet på DVD og lige nu er vi næsten færdige med Matador, hvad vi så går i gang med når vi er færdige med den om et par dage, det ved jeg ikke lige... :hmm: Selv er jeg gået i gang med Gossip Girl, jeg synes næsten at det er pinligt at indrømme, men faktum er at jeg sluger den råt og har set de første tre sæsoner på utrolig kort tid

Desværre er det ikke altid så simpelt.. Flica kunne med stortset alle hunde, men, hun havde en enkelt ærkefjende, en malle tæve der ikke ret godt kunne med andre tæver, og deet fandt Flica sig ikke i og det blev "sjovt nok" ikke bedre efter de havde været oppe at slås, for alvor! Vi gik til træning sammen og der kunne vi jo kontrollere det og planlægge os ud af det, så vi undgik problemer og farlige siturationer, men til prøver og konkurrencer, så var der jo lissom andre der havde planlagt for os og det kunne have gået grueligt galt da vi begge var meldt til den samme SL1 prøve og var blevet sat til at starte lige efter hinanden, hvilket betød at den ene hund skulle ligge dækket af i kanten af banen, med føreren 30 meter væk (eller hvor meget det nu var), med ryggen til, imens den anden gik sit program på banen, det ville have gået galt hvis ikke det var fordi prøven blev afholdt af en lille kreds og vi kendte arrangøren godt, så vi kunne få rykket om på rækkefølgen -ellers havde en af os været nødt til at trække os, ellers havde det endt i slagsmål, hvis vi havde skulle ligge dæk for hinanden.. Som det var, klarede begge hunde deres afdækning fint, med de hunde de nu hver især kom til at ligge for, men de havde aldrig kunne ligge for hinanden.. Men bare fordi lige de to, ikke kunne sammen, synes jeg ikke man kan sige at de ikke måtte deltage ellers, da de jo ingen problemer havde med andre hunde.

Helt enig, jeg fik på et tidspunkt det problem med Chivas i klasse 3, at han, til prøver, rejste sig og luskede fremad i fællesdækken, på trods af at han aldrig nogensinde havde rejst sig fra en dæk før.. Og han blev ved, jeg trænede det til jeg var blå i hovedet, med alverdens forstyrrelser, bolde henover hovedet på ham og hvad har vi og han rejste sig ALDRIG, uanset hvor længe jeg lod ham ligge i mens jeg selv var i skjul -og han fik selvfølgelig max ros for det, men lige meget hjalp det, han blev ved med at rejse sig og gå fra dækken til prøver... Han gjorde det også første gang vi var til DM, men denne gang, nåede han faktisk at snige sig helt ud af ringen og hen til mig, og jeg fik dermed mulighed for at gøre ham klart at jeg bestemt ikke var glad for at se ham! (Et vredt blik og så ellers fuldstændig ignorering af ham), derefter gik der nogle måneder hvor vi ikke var til prøver, men da vi startede op igen, var der aldrig siden nogle problemer med fællesdækken Desværre har jeg ikke rigtig nogle råd til Siri, andet end at du nok bliver nødt til at stille en rigtig prøve situtation op og den vej igennem få mulighed for at korrigere dig ud af det. Det er det pokkers ved de fællesøvelser, for man kan jo bare ikke gøre en dyt ved det til prøver, alle andre øvelser kan man springe over og opgive prøven, men i fællesøvlserne er der bare ikke noget at gøre..

Da Chivas var ca. 8 mdr. fik vi een af hans kuldbrødre i pleje i nogle uger og jeg mener ikke at kunne spore nogen genkendendelse eller særlig sammenhørighed mellem de to, de legede godt sammen, men hvor mange 8 mdr. gamle hvalpe vil ikke lege? Og Chivas har i det hele taget altid leget godt med vores øvrige hunde -omend han er lidt strid og han havde også et meget tæt forhold til Gaia da vi havde hende, men der var også kun lige godt 1 år i mellem de to, men de var på ingen måde i nær familie med hinanden. Chivas og Joya har også et rigtig godt og nært forhold, nu hvor de er voksne, da Joya var hvalp, var Chivas ikke imponeret af hende.. De er halvsøskende efter samme mor og er vokset op hos samme opdrætter, med 4 års mellemrum, men det tror jeg næppe har noget med deres indbyrdes forhold at gøre.

Hjælper det at Chivas er opkaldt efter en Tervueren? Ej, Flica var også en rigtig dejlig hund -og intet mindre end et pragt eksemplar for sin race! Og vi var på en fantastisk rejse sammen hende og jeg, fra hun kom til os som næsten 2 årig, fuldstændig utrænet og nok en anelse understimuleret, men dog godt socialiseret og med et dejligt, stabilt temperament der gjorde at vi fra start kunne tage hende med alle steder og vores bånd hurtigt blev rigtig tæt og træningen bar hurtig frugt og vi gik fra at hun smuttede fra mig og agilitybanen så snart der kom en ny hund ind på pladsen og til at hun kunne løbe agility -og gå lydighed for den sags skyld, de mest tætpakkede steder, uden hun nogensinde kunne drømme om at rende, det gav også en helt særlig følelse, selvom resultaterne ikke altid var lige fremragende Og jeg savner hende hver dag, men alligevel er der et andet bånd med Chivas, som jeg ikke kan forklare? I det hele taget er jeg bare en rigtig heldig hundeejer, der har og har haft de mest fantastiske hunde man kan forstille sig :hjerte: