Louise_J

Jeg har ikke været alene hjemme uden hund siden Mingus flyttede ind for 7 år siden Har aldrig fået hundene passet mens jeg har været hjemme, med undtagelse af sygdom hos mig eller hund, og der har den ene altid været hjemme. Det har jeg da aldrig tænkt over før nu. Når kæresten er til træning, er vi enten med eller de andre hunde er hjemme hos mig. Kan slet ikke forestille mig hvor tomt det må føles. Bare da Lulu flyttede med kæresten pga. løbetid var jeg ved at gå til af savn (af Lulu selvfølgelig:mrgreen:) fordi hun fylder meget mere end de to gamle hunde. De sover jo bare når vi ikke går tur, Lulu er altid fyldt med spilopper :banan:

Mingus er klart den der logrer mest herhjemme. Tror det ligger til racen - jeg elsker cavalierhaler. Derfor rammer det endnu hårdere nu når han har haft skaldet rottehale i månedsvis. Netop halelogren er grunden til at jeg er vild med at se cavalierer arbejde, de stråler altid af glæde. De to andre logrer ikke nær så meget. Især når de arbejder, er det som om de koncentrerer sig FOR intenst til også at kunne logre. Især Lulu er slem til at slukke for halen, hvilket er ærgerligt især til udstilling. Men hun kan simpelthen ikke stå pænt, kigge på mig og logre på samme tid. Lige nu leger pigerne, og især Cajsa logrer rigtig meget. Sjovt, det har jeg aldrig bidt mærke i før.

Jeg er så glad for at læse det her, sexlysten er nemlig eneste grund til at jeg har valgt hanner fra de sidste to gange. Men hvis (fingers crossed) det bliver en border collie vi skal have, vil jeg helt klart have en han.

Stort tillykke med både Yoda og Kaia :banan:

Kæmpe tillykke! Hvor er det stort. Håber Lulu en dag bliver lige så sej som verdens sejeste Poker

Tillykke til HF'erne, der har været seje i dag :banan: I dag skulle min kæreste til stævne for første gang. Han har aldrig løbet klasse 1, så det er lidt barsk at starte klasse 2 senior. Men de gjorde det super godt! Mingus var bare på, den gamle hund. Første løb var AGÅ, hvor Mingus tog et spring i stedet for slalom. Men fordi jeg ikke kunne se skærmen på telefonen pga. sol er det halv himmel/halv Mingus og René. Det gik bedre i AG2. Super slalom med fuld fart på indgangen. 5 fejl fordi han løber forbi vippen. René glemte at man skal følge Mingus hele vejen En 2. plads ud af tre, der er ingen skam i at tabe til en langt mere erfaren hundefører og hund, selvom han så gerne ville have haft en flot pokal med hjem

Lulu har løbet træningskonkurrence i dag. Første gang med en dommer på banen, første gang med slalom på en bane og første gang vi løber så mange forhindringer. Første løb gik op i hat og briller. Hun tyvstartede, løb hen til dommeren, gik lidt i snus, tog balance i stedet for slalom, som hun i øvrigt skulle mindes om hvad var et par gange og løb uden om flyvet (som vi aldrig har prøvet). Men hun havde en fest Andet løb var en helt anden historie. Hun var super sej og fejlfri, bortset fra en lille udflugt op på balancen, fordi jeg glemte at kalde i tide. Er stolt af min lille løve: Er spændt på om hun er klar til rigtig konkurrence om halvanden måned.

Jeg kan altså godt forstå jeg aldrig når nogen vegne, jeg er helt sat af når I går i gang med jeres tekniske begreber og principper Jeg opererer med forkryds og bagkryds, that's it. Og så prøver jeg altid at huske på at jeg skal ligge forkrydset så tæt på den fjerneste støtte Hvis man nu ville lære noget mere teori, hvor skulle man starte? Det er udelukkende pga. Amoccas indlæg at jeg overhovedet ved at jeg trænes efter Greg Derrets principper.

Det skal I nok nå, selv en Karla på 75% kan da sagtens hapse to udtag. Der er længe til september.

Føler virkelig med dig. Slet ingen bedring?

Havde sådan glædet mig til træning i aften, da der var helligdag sidst. Vi nåede kun at løbe et par baner, så hamrede Lulu bagbenet ind i overliggeren :-( Hold kæft, hvor blev jeg forskrækket. Det gav et ordentligt brag og hun ville slet ikke støtte på benet. Panik! Hun er typen der kan bodyslammes af Cajsa og springe med fuld fart ind i kanten af vindueskarmen uden at fortrække en mine. Vi gik lidt rundt, og hun trak stadig lidt på det uden at halte. Siden har der gudskelov ikke været noget, så vi slap vist med forskrækkelsen, phew. Mingus blev frikendt for sær gang af træneren, så han kommer i gang igen på onsdag Han har været løs og spurtet rundt uden restriktioner både fredag og søndag uden nogen problemer. Så hvis alt går vel onsdag, skal han alligevel løbe sine to seniorløb på lørdag.

Ikke engang frisk, blød kattelort?? Hun er sær. Mine synes andre hundes lorte er klamme, og går udenom. Mingus lyser af skuffelse når han kommer løbende fordi han tror en af pigerne sidder og tisser, og så viser det sig at være en lort in the making.

Æder alle hunde ikke lorte? Mine gør med stort velbehag. Der hvor vi boede før (lejlighed med fælleshave) havde Lulu konstant dårlig mave fordi hun mæskede sig i kattelort, som underboens katte lavede i græsplænen uden i det mindste at dække det til. Vores egen kat er lidt mere selektiv, så nu hvor vi har egen have, er det slut med buffet. Det værste er når de æder bræk, så er jeg næsten ved at dø. Nu bor vi heldigvis et sted hvor jeg ikke har ondt i maven når vi skal ud ad døren om morgenen med hundene. De ruller sig sjældent. Gudskelov, for jeg er yderst sippet med den slags, og var klar til at dø den ene gang Cajsa rullede sig i en død (opløst) muldvarp. Jeg ofrede en jakke (som blev smidt ud) og pakkede hende ind inden hun kom i bilen. Efterfølgende sad jeg i haven med hundene i et par timer, indtil min daværende kæreste kom hjem og kunne skylle det værste muldvarp af inden jeg trods alt hjalp med at bade hende. Jeg kan simpelthen ikke have det Lulu har også kun rullet sig en enkelt gang, og det var i råddent vand. Klamt, men ikke mega-klamt.

Potil, elsker hans hans let hånende blik "Er du virkelig så dum at tro du får lov at gå videre uden at give mig guf?"

Dejligt med video af Poker, Lille Louie. Og shit hvor spurter du bare derudad

Jeg kender alt til det med manglende kondi og en hund der skal gejles på banen. Mingus er dybt afhængig en "Sla" og derefter konstant "et-to-et-to". Det har jeg simpelthen ikke luft til hvis slalom først kommer som forhindring 15 (eller 10). Vores bedste løb til dato havde slalom som 2. forhindring Jeg - og andre - siger ofte at jeg skal i form inden jeg skal løbe konkurrence med Lulu. Men det er bare som om jeg bliver ved med at tænke, at det skal nok nå at komme. Sådan uden at gøre noget for det.

Hun er bedårende Rikke, bliver så spændende at følge hende

Nej til siden, altså at når du er udfor f.eks. midten af vippen så drejer til højre eller venstre. Giver det mening? Altså drejer 90 grader til de forskellige sider, bare for at bygge endnu mere sikkerhed i at hunden bliver uanset hvordan du bevæger dig.

Det er da super flotte felter, Carina :5up: Jeg har kun 2o2o på balancen, så jeg er ikke ekspert i vippefelter, men jeg ville træne at du bevæger dig til siderne også, når nu feltet sidder så sikkert.

Enten er du super heldig eller også er jeg super uheldig. Eller også definerer vi stress forskelligt Har oplevet så mange goldens der kommer med tænderne først. Store, maskuline udstillingsgoldens. Mingus´s første uheldige møde med en hund, var en golden til ringtræning, der gik amok uden grund (men heldigvis var i snor, så der ikke skete fysisk skade). Sjovt nok synes jeg ikke problemet er lige så udtalt ved labrador af ikke-jagtlinier. For ikke at tale om de, der stresser så snart man forlanger en smule af dem, som min egen tæve. Blød som smør og alligevel selvstændig. Kollapser mentalt hvis man retter den venligt. Dem ser jeg dælme mange af.

Og det er jeg SÅ glad for at have fået opklaret. Jeg havde vitterligt ikke forestillet mig, at racen var lige så opsplittet i to, som f.eks. golden retriever. Og da jeg én gang har brændt nallerne på en ikke-arbejdslinje hund, med deraf følgende nervøst temperament og overdrevet stress, så jeg er færdig med den slags. Det forbavser mig stadig at nogle stadig tror de kan bevare de gode egenskaber når de avler væk fra det oprindelige arbejde. Det er da logisk, at de egenskaber netop kommer fra de egenskaber der gør den velegnet til at arbejde. Og derfor man ser så mange goldens, der stresser og er skarpe. De var jo for længst sorteret fra hvis man avlede for at få hunde der kunne arbejde.

Super artikel, tak for det :5up: For én som mig, der kraftigt overvejer sådan en om nogle år, er den virkelig informativ. Den har en fin balance mellem skrækscenarier og de positive egenskaber. Jeg kan i hvert fald selv nikke genkendende til fordommene og frygten for ikke at kunne aktivere nok, og jeg er glad for at den største udfordring tilsyneladende er at lære den at være i ro. Lulu er gået fra at være ekstremt a-hund der var frisk kl. 4.30 til at kunne sove indtil middagstid, hvis det er påkrævet Ligesom Amocca har jeg været skræmt af de der sindssyge agilitybordere, der ikke kan se en anden hund løbe på banen uden at brænde en sikring. Men så møder man en border, der holder sig i ro en hel dag i en hal, mens den stille kigger på både dem der er i ringen og de der bare går rundt i hallen. Helt rolig og afslappet, mens den håber på at forbipasserende gider nusse den. Indtil den kommer i ringen, og den skifter totalt gear. Det er helt tydeligt, at der i dens verden kun eksisterer den og dens fører. Det er smukt Selv min kæreste er gået fra "Der skal aldrig nogensinde en border collie inden for mine fire vægge!" til "Kunne det ikke være fedt hvis jeg trænede hyrdning med den?"

Imponerende hunde KimC, så elegante og stoiske, selv når de leger.

Jeg har sådan nogle sære hunde, det virker ikke som om der er den store flok-dynamik. Mingus ændrede sig ikke da Cajsa flyttede ind. Jo, han begyndte at lege med med hende i den første tid hvor hun var relativt flink og meget lille. Han blev gradvist mere og mere udadreagerende i forhold til andre hunde, men det skyldes nok mere overfald end flokbeskyttelse. Den største forskel skete helt klart da Lulu flyttede ind. Cajsa bliver så nemt utryg ved andre hunde, og det tager lang tid for hende at bygge relationer op. Men da hun først blev tryg ved Lulu, klikkede de bare. De er ikke sådan nogle der putter sammen og den slags, men de leger og Cajsa er så meget gladere end før Lulu flyttede ind. Men jeg synes ikke hun virker mere voksen, både hende og Mingus har altid virket gamle af sind. Lulu er jeg spændt på om hun nogensinde bliver voksen - jeg håber det egentlig ikke. Hun er nu næsten 16 måneder og lige så legesyg og aktiv som hun hele tiden har været.