Louise_J

Den har været ukampdygtig i ugevis og skal nu til mekaniner for tredje gang, så det ender måske med anden bil. Men den er bare så fin, og jeg elsker skydedøre og masser af plads. Før havde vi en mini-mazda, to hunde på bagsædet og Lulu i bur på mit skød blev lige lovlig omstændeligt. De er ofte længe i burene, så jeg kan godt lide at de har god plads allesammen. Og synes næsten det er synd hvis den nye hvalp skal være helt alene omme bagi, der er sat en plade mellem hundene og bagagerummet. Ved godt jeg er totalt luksusdyr, men det er bare så nemt at hver hund er lukket for sig selv når vi er til træning. Men måske kunne Cajsas aflukke indeholde en BC...

Kender i det med at man får linet hundene op til gruppebillede? Og så ender det sådan:roll:

Genialt! Men han argument er bilen, og den ved jeg ikke helt hvordan jeg skal komme uden om. Lulus bur er oven på Mingus' i den ene side, og så er Cajsa i den anden side. Hun er klaustrofobisk (efter en ulykke) og kan ikke være i bur og kan også være bange for at skulle ind ad bagklapper.

Jeg forestiller mig en super fed tutorial med titlen "Sådan overtaler du kedelig og/eller fornuftig mand til at fire hunde er det optimale antal"

Underviser du i den slags overtalelsesevner? Jeg fik allernådigst lov at få tre hunde (han ville vente til at vi havde have og lidt mere end 44 kvm. bolig ) og det var kun fordi jeg var så ked af det pga. Mingus' pension fra agility. Som så genopstod igen Godt nok har jeg overtalt ham til en border collie, selvom han holdt meget stramt på at vi kun skulle have små hunde, men mine evner rækker ikke til at pitche fire hunde.

Jeg har været glad for springene og slalomen fra Bilka/Netto (jeg er ikke så kvalitetsbevidst som Amocca:lol:). De er nemme at have med i bilen eller over skulderen, når man ikke har have. Har brugt springene meget, selvom de ganske rigtigt taber spyddene. Men det er nu ikke noget der generer mig. Slalom er mest brugt til Mingus. Cajsa har brug for at de står helt lige, og når hun er kværnet igennem dem en enkelt gang, står de ikke lige længere. Og så laver hun fejl. Lulu er indlært med skrå pinde, men i blød jord er det for svært at styre hældningen på pindene. Så det gjorde jeg kun én gang. Desuden bliver pindene skæve af at blive vippet, så jeg har købt et helt nyt sæt, der ikke skal vippes. Jeg har også et hjul, som jeg dog får brugt for lidt. Det er super til indlæring fordi der ikke er et mellemrum i siden, som hunden kan springe igennem. Noget Lulu ellers har ret nemt ved på de rigtige hjul. Jeg har brugt den lille tunnel meget da hun var lille og syntes de rigtige var ulækre med vand i.

Til et foredrag om hudproblemer fik jeg at vide, at hvis hunden afbryder gøremål (spisning, gåtur, søvn etc.) for at klø sig, er den gal. Men det synes jeg nu ikke mine gjorde selv da de havde kløe pga. skab, kun søvn.

Jeg har vist fravalgt at opstille mål for 2014 på skrift, fordi de aldrig lykkes (fordi jeg er alt for optimistisk når jeg sætter mål:roll:) Men nu hopper jeg altså alligevel med på vognen, lidt senere end jer andre. Mingus: Få det bedre rent fysisk! Starte agility i senior for første gang (med kæresten dog). Stille til første færdighedsprøve og bestå (hvis han bliver på banen). Stille op i en HTM1 og en Freestyle1 uden at bestå Status: Fysikken er ikke god. Han har haltet efter en lang gåtur, og løber ikke optimalt. Han har dog ikke ondt. Forhåbentlig er bilen køreklar næste uge, så han sandsynligvis kan blive røntgenfotograferet. Skulle have haft debut i senior den 3. maj, men det bliver nok ikke alligevel. Han er dog glad og frisk, og super trænbar. Færdighedsprøven blev bestået i fin stil, med stor koncentration og logrende hale :hjerte: HTM og FS venter vi med til juni. Har som bonus været ude i rally (som bliver vores hit i år) og bestået og været glad uden snude i jorden. Cajsa: Stille i DcH C. Få gået noget spor og lave nogle gode feltsøg. Stille til konkurrencer uden stress-flip. Træne færdighedsprøveøvelser. Måske søge om skåneklasse i agility, og stille i et par konkurrencer. Status: Har været ude i C, uden prangende resultat med uden stress-flip :banan: Hun ligner en hængt kat i lineføring og stå og sit. Men var super, super glad i feltsøg, og havde æresrunde til både dommer og sekretær med dummyen inden hun pænt afleverede til mig Så overvejer om vi skal prøve kræfter med decideret retrievertræning. Måske i første omgang en enetime hos vores træner, og se om hun bare æder vildtet. Det er svært at træne på vildt når man har en hund der ikke må rettes på, men hvis hun nu viser sig at have talent, ville det være det fedeste for hende. Hun vokser nærmest for øjnene af én når hun får lov at søge efter genstande. Agility er stadig på stand-by. Lulu: Komme væk fra kedelige hvalpeagility. Hun keder sig og trænger så meget til udfordringer. Går i snus når vi kun træner på en enkelt forhindring. Starte til konkurrence med fuld fart, glæde og disk'er :banan: Status: Er startet på et begynderhold, og løb i denne uge 10 forhindringer med stor glæde, og kun belønning på vippen. Går en smule i snus efter vi er kommet på græs. Konkurrence venter vi spændt på. Skal til træningskonkurrence om to uger.

Jeg er helt åben for at en masse kan nå at ændre sig. Hvis vi skal have 3 hunde igen senere, skal det i hvert fald kun være hvis vi realiserer drømmen om at bo på landet. Jeg kan jo også sagtens nå at forelske mig i 100 andre racer inden Eller lige pludselig vågne op og være bidt af IPO Men derfor synes jeg nu det er meget rart at have en foreløbig plan (et styk BC og en löwchen) for de næste 2 hunde. Og ønskescenariet indbefatter en agilitylöwchen til os hver og en BC til HTM/lydighed, og kæresten har et ønske om at hyrde med den. Men plan B indeholder en cavalier, i tilfælde af de altså nogensinde får styr på helbredet. Plan C er en kelpie eller pyrenæisk hyrdehund

Jeg er glad for at jeg ikkeer alene om mine fremtidsdrømme (Tak Johanne :blink:) Jeg tror for mit vedkommende, at det er en måde at håndtere det kommende tab på. Altså, der er jo ingen der kan spå om hvordan jeg vil reagere når Mingus en dag dør, men ingen tvivl om at jeg er FOR knyttet til ham. Jeg kan sådan set begynde at tude når jeg stryger ham over pelsen og tænker på at jeg en dag mister ham Jeg tænker derfor, at planlægningen og ikke mindst udsigten til en drømmehvalp, vil lette smerten lidt. Men det kan også vise sig at gå den anden vej, og jeg slet ikke er klar til en ny hvalp før længe efter. Hvem ved. Men generelt synes jeg processen omkring at finde race, de rigtige forældre og den rigtige opdrætter er helt vildt spændende. De tre jeg har nu, har aldrig haft det samme arbejde bag sig, seneste hvalp blev købt nærmest udelukkende på opdrætters ord, og uden at undersøge linier eller noget

Rodet overskrift, men er det mærkeligt at planlægge hvilke hunde man skal have når de nuværende ikke er her mere? Jeg tager nogle gange mig selv i at synes det er en smule morbidt og måske endda lidt illoyalt Hvilket jeg selvfølgelig rent logisk udmærket ved er helt fjollet. Jeg er planlægningsafhængig, og skal helst have en plan A, B og C. Derfor har jeg også planlagt hvordan de næste hunde skal forløbe; når Mingus ikke er her mere (jeg regner med 5 år, så er han 12 hvilket er ret optimistisk) skal der flytte en hund ind, sandsynligvis noget hyrde af en art. Hvis Cajsa mod forventning tager herfra først, flytter der ikke en ny hund ind, Mingus skal ikke udsættes for en frisk, stor hvalp når han er gammel. Hvilket er noget skidt, for så vil Lulu pludselig være alenehund, og det egner hun sig ikke til. Nr. 2 der flytter ind, bliver en agilitylöwchen til kæresten. Jeg gør det af rent praktiske årsager. Jeg er blevet enormt kræsen med opdrættere, og jeg kan risikere, at der hvor jeg gerne vil have fra, vil de ikke sælge da jeg ikke har erfaring med hyrdehunde med masser af drive. Så mange ting skal gå op i en højere enhed. Hvad gør I andre, planlægger I også fremtidige hunde, der skal tage over når jeres hunde ikke er her mere?

Ifølge hjemmesiden, tager hun normalt 500 kr. så vi fik det til jydepris

Behandlingen til Mingus kostede kun 450 kr. pr. gang, og det var inkl. naturmedicin. I hans tilfælde er det et spørgsmål om at man til sidst bliver så desperat, at man vil næsten betale hvad som helst. Det var så bare heldigt at det rent faktisk virkede, men ellers havde jeg været glad for at jeg trods alt gjorde et forsøg.

Øv at du så er på helt bar bund nu. Dyrlægen der har behandlet Mingus hedder Bente Iversen http://www.biodyr.dk. Dygtig, dygtig dame. Jeg har ikke en skid tiltro til den slags behandlinger man ikke kan tage og føle på, men må bare erkende at det har hjulpet Mingus. Mange herinde er glade for Gudrun Frantsen, måske kan hun hjælpe? Bente Iversen er vist kun i Jylland når hun behandler hos Sannes Hundecenter i Hedensted.

Få din opdrætter til at hjælpe. Hvis din hund ikke allerede er det, skal den løveklippes inden udstilling. Det kan være lidt svært, jeg er så heldig at min kæreste gider klippe vores löwchen, for jeg ejer ikke tålmodigheden til den slags. Hvis din han er klippet ned, tager det laaaang tid før pelsen bliver lang nok. Min havde skab i efteråret, og har stadig alt for lidt pels på maven til at jeg kan troppe op med hende i udstillingsringen. Han skal også have undersøgt sine knæ for patella luxation. Det gøres nemt hos dyrlægen, den skal ikke bedøves inden. Må jeg spørge hvor han er fra?

Hmm, Mingus har netop spondylose. Mon det kan være det? Den mærker vi ellers ikke noget til, andet end hans stivhed. Som ikke forsvandt da han varpå Norodyl for skab, så jeg har bare gået ud fra at det ikke gav smerter. Jeg har selv leddegigt, og kan sagtnes have stive led uden smerter.

Det har du ret i, da han fik konstateret spondylosen besluttede jeg jo at han ikke skulle pakkes ind og stadig være aktiv med agility. Så hellere kortere tid i den sidste ende :-(

Jeg skulle nødig bære min golden retriever op ad trapper - men jeg er også ret slap generelt

Nej, det har jeg ikke gjort med mine to. Den ene opdrætter havde jeg kun kontakt med i et års tid efter, og jeg havde slet tænkt på at de var interesserede i at vide noget som helst. Den anden opdrætter har jeg meget kontakt med, så hun vidste det godt. Men jeg kunne ikke finde på at kontakte hvis man ikke havde talt sammen i flere år, medmindre man måske har talt om at avle på den da man købte den.

Mingus, mit evige smertensbarn, har fået problemer med forbenene Det har været on/off de sidste par måneder, og aldrig decideret halthed men han har trukket på forbenet og dykket med hovedet i gang. Vi har tilskrevet det skaben, som gav store sår og gjorde at han ikke ville gå tur i flere måneder. I februar og marts blev han behandlet af Bente Iversen, og fik bl.a. osteopati og akupunktur. Det har gjort en kæmpe forskel, og han er igen blevet glad, aktiv og gøende (hans velvære kan måles på om han gør før fodring, gåtur og under bilkørsel). Onsdag aften gik bilen i stå på vej til træning, og kunne ikke vækkes til live som normalt. Pga. Cajsas anstrengte forhold til køretøjer, valgte vi at gå de cirka 8 kilometer hjem. Han gik frisk til, selvom vi aldrig går så langt normalt. Men ak, om natten og om morgenen, haltede han på det ene forben. De var begge stive og ømme i håndleddet. Haltheden gik væk i løbet af dagen, og han var meget utålmodig efter at komme ud om eftermiddagen (hvor vi kun gik en kort tur). I dag har der heller ikke været noget, andet end den sædvanlige stivhed i ryggen, som aldrig har generet ham. Næste uge skal han til dyrlæge, nu er jeg altså nødt til at få vished for om der er noget alvorligt galt. Hans eventuelle kompenseringer fra skaben burde være rettet nu, så der må være noget galt. Nu er jeg generelt typen der forventer det værste, så jeg frygter naturligvis gigt og at det er slut med hans elskede agility. Lige som kæresten har meldt ham til deres første konkurrence

Spændende hvad prøven siger. De har alle tre fået Advocate siden december. Den store er stoppet, hun har igen fået sit seresto halsbånd på. De to andre fortsætter jeg nok med lidt endnu.

Aludex hjalp hurtigt på den lille. Men sårene blev ved med at klø. Hun havde mest sår på poterne. Synes det var svært at vurdere om de klør sig pga. sår eller mider. Mingus har ingen mider, men den allergiske reaktion har taget lang tid om at gå i sig selv. I hvert fald så vidt jeg kan vurdere. Dyrlægen har clearet ham for længe siden mht. karantæne fra andre hunde. Men de hudforandringer der har været (tykke klumper af død hud/mider måske?) har taget lang tid om at forsvinde. Og de har generet meget. Jeg har hjulpet ham med at pille dem af, om det er rigtigt eller forkert ved jeg ikke. Mingus blev diagnosticeret via skrab. Jeg kan læse mig til, at den oftest er negativ, selvom hunden har skab, da de kan være svære at finde. Men Mingus var så massivt inficeret. De andre fik ikke taget skrab, men blot behandlet, da sandsynligheden for at deres kløe stammede fra det samme var så stor.

Mine tre fik skab i efteråret - Mingus kløer sig stadig en smule. Han er dog også et skravl, og desuden var antallet af mider ekstremt højt, da han var behandlet med prednisolon inden, så de havde frit spil i flere måneder. De startede alle tre med Advocate, og os mennesker blev behandlet, samt alt der kunne vaskes blev det, resten blev smidt i fryser eller pakket væk (mider kan kun overleve nogle dage ved stuetemperatur uden kontakt med mennesker/dyr). Ret hurtigt derefter blev de to hårdest ramte vasket med Aludex. Den sidste var næsten ikke ramt, sandsynligvis fordi hun ikke kommer i sengen. På trods af adskillige vask med Aludex og dryp med Advocate, har han været så hårdt ramt, at huden har været rigtig lang tid om at hele. Det er ikke mere end et par uger siden at de sidste sår på ørerne kunne nulres af. Han er endelig ved at få pels tilbage omkring snuden. Hans kløe startede i albuer og på poter, derefter hale og ben, og til sidst hoved og ører. Den lille havde primært kløe på maven og i armhuler, og det er også kun her hun har haft hårtab.

Jeg er normalt ikke overtroisk eller spirituelt anlagt, men det at hvalpene bliver født samme dag som han tager herfra, må simpelthen være skæbnen

Stort tillykke :klap: