Louise_J

Jeg er ked af at lyde så negativ, men jeg er også nødt til at være ærlig. Havde Mingus nu været den eneste cavalier jeg kendte med problemer, ville jeg ikke være så bekymret for racen. Men møder alt, alt for mange der har haft dårlige oplevelser og ligesom jeg fravalgt racen. Jeg kender en anden cavalierejer gennem dogdancing, hun har lige aflivet en cavalier som 9 årig pga. dårligt hjerte. Det er næsten ikke til at bære. Jeg tror nu nok du kan falde for en anden race, hvis det er det du vil Hvis en som mig, der har haft racen og elsker den så meget, kan falde for en anden race, burde det være muligt for dig, som endnu ikke er ramt af "cavalierer er de eneste hunde med øjne der kan se ind i sjælen"-syndromet

Mingus fejler ikke noget racespecifikt (dog er han ikke hjertescannet). Men han har spondylose, allergi og er generelt uheldig; gentagne ørebetændelser, furunkulose og uforklarligt hævede lymfekirtler. Som dyrlægen siger, havde han ikke haft så dejligt et væsen, var han aflivet for længst. SM kan opstå når som helst, men typisk inden 5 år, så vidt jeg husker. De skal hjertescannes ved 18 måneder, 4 år og vist nok 7 år. Jo senere hunden får symptomer, jo større er chancen for at hunden dør af alderdom inden den dør af sygdommen.

Der er jeg i hvert fald ikke den rette at spørge, medmindre du vil advares yderligere. Jeg anbefaler af sundhedsmæssige årsager ikke racen til nogen. Min egen er et skravl, og jeg kender ikke en eneste gennemsund cavalier med et dejligt temperament. Så sent som i dag hvor jeg var til agilitykonkurrence med cavalieren, snakker jeg med en hjælper. Hun havde haft tre cavalierer, alle med dårligt helbred. Nu turde hun ikke mere, og havde fået en pudel. En anden profil herindefra har også fået pudel efter en syg cavalier. Jeg har selv fået en löwchen. Alene syringomyelie er grund nok til at jeg ikke tør få en cavalier igen. Jeg er sikker på at det er en bombe under racen, og jeg tror desværre der går lang tid før der findes et gen der kan testes for. Desuden er opdrætterne stadig i stor udstrækning berøringsangste og mange prøver at nedtone sundhedsproblemerne. Jeg mener de bruger alt for unge hunde og ser for lidt på hovedform, som de fleste forskere er enige om har en stor betydning for SM. Hvilke egenskaber er det du godt kan lide?

Jeg har ingen anelse. Men man har måske ville have en type der var perfekt til udstilling og som kunne klare sig mod de andre racer? Det betyder ofte mere pels. Så har man avlet mere og mere efter det ideal (man som regel kun være rigtig velegnet til kun en enkelt ting). Men med hensyn til sportslinjer, er jeg på bar bund. For som jeg skriver, er hyrdelinjer vel super til alle former for arbejde, både lydighed og agility.

Jeg tror det kommer an på hvilke kredse man bevæger sig i. Dem jeg ser til agilitytræning og konkurrencer, er forskruede (efter min smag, deres ejere synes sikkert de er rare). Jeg har været til stævne de seneste to dage, og har ikke set en eneste border jeg ikke syntes var stresset på en træls måde. Jeg er tilsyneladende enormt kræsen hvad det angår, for opdrætterne avler vel bare det markedet vil have. Jeg lyver ikke når jeg skriver, at jeg har mødt 3 bordere jeg kunne se mig selv eje, og utallige andre. Og de tre var alle hyrdelinjer (Spot, Yoda og Yodas mor, så vidt jeg husker). Det var sådan set tæven, der ligesom for alvor fik mig til at tro på at der fandtes bordere der er som jeg kan lide dem. Jeg æder med glæde mine ord i mig den dag jeg møder en border af sports- eller udstillingslinjer, som kan se på andre hunde der løber agility, uden at hyle, pibe, hyrde med øjnene eller fare rundt i snoren. Som bare er helt afslappet og har øje for andet end de der tilfældigvis arbejder på banen. Sådan har de hyrdelinjebordere jeg har mødt nemlig været. Det er helt bestemt en mulighed at agilityfolk prioriterer fart frem for alt og dermed fremelsker de her hystader. Og jeg er helt sikker på, at en hyrdelinjeborder ville være lige så rædselsfuld i hænderne på dem. Det er ikke fordi jeg ser på alt andet andet end hyrdelinjer, for sådan det slet ikke. Jeg ved fra golden, at det kun gør tingene værre når arbejdshundene fremhæves som idealet. Men som hos enhver anden race avlet til specielt formål, stejler jeg når man bevidst avler væk fra det. Jeg kan ikke finde noget som helst der taler for at lave racen om fra hyrdehund til noget andet. Især ikke når nu den "oprindelige" er ganske fortrinlig til agility, som vel antalsmæssigt er det de fleste sælges til. Det var ikke skrevet for at du skulle beklage, jeg ville bare forklare hvorfor jeg skrev sådan lidt indforstået. Jeg er sådan én der forarges nemt og som har et virkelig anstrengt forhold til det der med at favne bredt. Det indrømmer jeg blankt. Hvis hende og jeg boede i hver vores ende af landet, kunne jeg langt bedre forholde mig til at hun så noget andet end jeg. Men det gør vi ikke. Jeg er 99% sikker på at der ikke er skyggen af hyrdelinjer i hendes, derfor synes jeg det er endnu mere sært at hun er imod hyrdelinjer fordi hun synes de hyrder FOR meget. Når hendes egen hund tydeligvis brænder en sikring hver evig eneste gang en hund løber et hvilket som helst sted på træningspladsen, medmindre den selv er i gang med en forhindring. Det er altså ret ofte at have uønsket hyrdning, synes jeg. Jeg er helt klar over, at havde hund taget hånd om det fra starten, havde den sikkert fungeret meget bedre end nu. Jeg synes ikke det her kan kategoriseres som min forargelse over en persons anderledes holdning til hvad der forårsager uønsket hyrdning. Så skulle jeg forarges konstant (modsat kun ofte). Men jeg synes det er fjollet at have den holdning, at en given races arbejdslinjer er skyld i andre linjers problemer. F.eks. at det er ft. cockerens skyld, at udstillingscocker hyler når den får fært (fjollet sammenligning, jeg ved det). Enhver ft. cockerejer ved, at hunde der har meget lyd, vil blive sorterest fra. Lige så med bordere, en fåreavler kan ikke arbejde med hyrdehund, der ikke kan skelne mellem at hyrde får og andre dyr/objekter.

Nu har jeg læst lidt på Cavalierbyens hjemmeside, og jeg er ikke imponeret. De skriver at hunden skal være reservereret overfor fremmede, hvilket i den grad er forkert! Desuden nævner de intet om knæ, øjne eller syringomyeli, men praler med at de aldrig har haft en syg hvalp af EFS/CCC. Det synes jeg er lusket, da ingen vist nogensinde har avlet på de to sygdomme med vilje. Sygdommen er så nem at teste for, at den ikke regnes for et problem.

Jeg har selv cavalier (og bor i Horsens) og jeg ved snart ikke hvem skal anbefale. Racen har meget at slås med, både mht. sundhed og temperament. Det giver sig selv at du skal vælge en opdrætter der hjertescanner og DNA tester for EFS/CCS. Det skal alle i DKK gøre. Derudover vil det være en god idé at have patellaundersøgelse og øjenlysning med på tjeklisten. Og så vil jeg anbefale at vælge en opdrætter der bruger så gamle hunde som muligt. Hunden må indgå i avl allerede fra 18 måneder, men det anbefales at vente, især hanen må meget gerne være over 5 år. Racen er nemlig plaget af sygdommen syringomyeli, som der endnu ikke kan testes for. Kun hvis hunden har sygdommen i udbrud, kan det ses på hjernescanning. Hvis nogen opdrætter prøver at reklamere med at deres er scannet fri, så vær mistænksom. Det giver nemlig kun et øjebliksbillede, og giver ingen fingerpeg om hvorvidt hunden vil udvikle det senere. Vælg en opdrætter der virkelig går op i socialisering. Der findes utroligt mange cavalierer der er pylrede og ikke frygtløse som standarden foreskriver. Kennel Joy de Vie går meget op i socialisering, så hende vil jeg nok anbefale. Hun har lavet nogle hvalpe som har krudt i røven og er modige, det kan jeg lide Hun bor i Fredericia. Hun har en hvalp nu, jeg ved ikke om hun har planer om et tredje kuld på sin voksne tæve.

Jeg synes bare det er en falliterklæring, selvom jeg jo godt ved at der ikke rigtig er andre muligheder. Jeg har prøvet at få opdrættere af jagtgoldens til at forholde sig til det store marked der tilsyneladende er for udstillingsgolden som familiehunde. Men det er ikke lykkedes. Hvis ikke markedet var der, ville de ikke blive opdrættet. Men spørgsmålet er, hvor mange der ikke ved der er et alternativ? Det samme med border, hvis nu folk fik øjnene op for hyrdelinjerne og deres kvaliteter (og især at de ikke hyrder alt i døgndrift) ville de måske hellere have sådan én fremfor udstilling/sport?

Godt du forstod min nyfortolkning af ordet "håndtere" Jeg synes det er vildt interessant, og har intet at gøre med at jeg vil trække fronterne op mellem udstilling><arbejde. Sådan er det med golden, det er vildt anstrengende og får bestemt ikke flyttet nogle holdninger. De sidder i hver deres hjørne med korslagte arme, og synes deres version er bedst og den anden helt forfærdelig.

Nej, det er den ikke - og ja, du har på alle måder være heldig med ham Yoda-dyret Mener du at vi herinde har den holdning at linjer er skyld i dårlige ting eller mener vi det omvendt? Jeg synes nu aldrig jeg ser det så firkantet stillet op. Men alle der går op i at hunden skal bruges til et eller andet bestemt formål, kigger vel på linjer? Jeg beklager hvis jeg lyder nedladende. For jeg er helt med på at de der ikke ejer/interesserer sig for racen, ikke ved noget om det (derfor er tråden placeret i Border Collie). Inden jeg begyndte at få interesse for racen, anede jeg intet. Når jeg støder på ejere af cavalier, der ikke kender til syringomyeli eller endocardiose, bliver jeg enormt forarget. Men jeg forventer selvfølgelig ikke, at ikke-ejere har kendskab til det. Som Siri forklarer så meget bedre end jeg, er jeg overrasket over, at selv ejere af racen er faldet for myten omkring hyrdelinjer og uønsket hyrdning. Altså at man tror at hyrdelinjer betyder at de hyrder alt. Jeg møder ufatteligt mange bordere, der brænder af i hjernen når andre hunde løber agility. De farer rundt i snoren, stirrer og hyler. Og de er efter min bedste vurdering næsten alle af ikke-hyrdelinjer. Derfor er det lidt sært at man så giver hyrdelinjer skyld for uønsket hyrdning. Pretty much Jeg tror faktisk at mange ejere af bordere, ikke er så bevidste om opdelingen. Altså, hvor jeg ser hyrdelinjer som det oprindelige og optimale (fordi de få stykker jeg har mødt, har været gode i hovederne) og udstilling/sport som et skridt væk fra det optimale (fordi jeg møder en million-milliard med forskruede hoveder) har de fleste ejere den modsatte opfattelse. Ellers havde de vel selv fået hyrdelinjer. Hende her har så den mening at jo mere hyrdelinjer, jo mere uønsket hyrdning. Hvor min opfattelse er helt modsat. Om hun give det skylden tror jeg ikke. For jeg tror ikke hun synes der er hyrdelinjer i sin (det håber jeg ikke). Men hun er vel bange for at det vil blive mere udbredt i fremtidige hunde? Selvom hendes efter min mening er noget af det mest grelle tilfælde jeg har set. Den bliver skældt ud når den gør det, og er også blevet en smule bedre. Men langt fra noget jeg kunne leve med, jeg får stadig lyst til råbe den i hovedet 2000 gange på en træningstime (og jeg er blødsøden) Jeg er slet ikke i tvivl om at BC som race ville have godt af mere fokus på hyrdelinjer. Der sker bare et eller andet i hovedet når man avler væk fra arbejdsegenskaber, som jeg ikke kan forklare. Som om instinktet stadig er der, men hunden ikke har redskaberne til at håndtede det Jeg har jo fulgt det hos golden, på nært hold. Det medfører bare enorme mængder stress hos hunden. Schæfer er et andet godt eksempel, her ser jeg også kæmpe problemer med stress hos højavl.

Det kan ikke undgås at møde rigtige mange BC'ere og deres ejere når man træner agility På Lulus hold er der tre. De to er meget atypiske da de ikke er specielt driftige. Men super søde er de. Den tredje hyrder alt og alle. Altså sådan virkelig anstrengende meget. I går aftalte jeg at gå en lille tur efter træning med én af de søde bordere. Den trælse+ejer ville så med. Jeg tænker med det samme øv. Og desværre slipper hun den løs (jeg havde regnet med at den ville være i snor). Lulu spurter afsted som hun plejer og det trigger med det samme den trælse. De første par omgange synes Lulu det er mægtig skægt, så får hun nok og søger hen mod mig med den anden i hælene. Jeg siger med det samme til ejeren, at Lulu altså ikke synes det der er sjovt, og den flinke borders ejer siger også at hun synes hun skal få fat i hunden nu. Jeg sætter mig ned og forsøger at få Lulu helt ind til mig så jeg kan fange hende, men det er svært med en psyko-border i røven. Det lykkes dog, og den trælse kommer i snor (efter at have ignoreret indkald tusind gange). Lulu er jo den sejeste hund, og hun ryster det bare af sig og hygger rundt igen. Så kommer vi til det interessante. Mens vi går videre, snakker vi om racen og at jeg glæder mig til at få en hund uden jagtinstinkt der kan gå løs. Så fortæller hun, at det kan hendes under ingen omstændigheder, da den hyrder alt og alle (hvorfor slap du den så løs med to andre hunde??). Hun fortæller endvidere, at den var over 1 år før de kunne gå tur i byen uden at den hyrdede alt. Det leder så til en snak om kenneler, og jeg fortæller at jeg kun har mødt en enkelt opdrætter i DK indtil videre som jeg gerne vil have hvalp fra. Hun fortæller, at det er lidt alarmerende, at der nu blandes hyrdelinjer ind i sportshundene, for så bliver det endnu sværere at få en border der ikke hyrder hele tiden. Jow jow Jeg forsøgte så at forklare, at en hund der bruges til hyrdning er nødt til at have en ret veludviklet stopknap da den ellers er ubrugelig. Det syntes hun vist var noget mærkeligt noget. Én ting er at sådan en som jeg, der aldrig har været i nærheden af at eje en border eller hyrdehund i det hele taget, først lærte om den slags for helt nylig. Men at misforståelsen også lever i bedste velgående hos de der ejer racen, er jeg alligevel lidt chokeret over. Jeg glæder mig allerede til alle de "fantastiske" råd omkring racen jeg kommer til at få når jeg står med min lille vaps

Øv Korvis, havde ellers regnet med Iso-kram.

Det er også plan B

Tak Sonja Så burde jeg vel bikse lidt freestyle sammen.

Jeg glæder mig som et lille barn til Viby på torsdag og fredag! Jeg kan seriøst næsten ikke vente, jeg har ikke løbet stævne i over 1 år. Jeg er virkelig spændt på om Mingus og jeg kan finde melodien sammen, det er jo min kæreste der træner med ham. Men Mingus løber heldigvis med hvemsomhelst der giver guf, så mon ikke Jeg har allerede vænnet mig til at løbe med hund der virkelig løber, så jeg skal huske mig selv på at sætte farten ned og kigge på ham, ellers taber jeg ham. Ih, tiden må gerne gå hurtigt nu. Jeg er også vildt spændt på at se Poker løbe

Slemme Dexter, sådan at æde en pudel

Feeeed maske :klap: Håber for dig at det bliver bare nogenlunde køligt Vi kommer også. Jeg har meldt til i HTM1 uden at have et program - men jeg arbejder jo bedst under pres Musikken er på plads og vi har øvet og øvet på positionerne. Det bliver mest plads på højre og venstre side, krydret med lidt forskelligt andet. Er så spændt. Vi har også meldt til i For sjov. Der må vi selv bestemme om det er HTM eller freestyle, ikke? Vi har droppet at blive klar til færdighedsprøve 2. Vi kæmper med både at løfte poten i 3 sek. og elefantøvelsen. Og bakke er streget helt ud.

Om der bliver trukket for det eller ej, har jeg ikke erfaring med. Står der ikke i reglerne, at afstanden bare skal være ens hele vejen? Jeg har aldrig fået det påtalt. Både Mingus og Lulu går et stykke fra mig, hvor Cajsa tydeligt går tættere på.

Vores bure er spændt fast. Vi har en varevogn uden bagsæder, og vi (eller mest kæresten) har monteret en plade så burene er spændt fast på den bag passagersædet. Den store kan ikke være i bur, så hun er lukket inde bag de andre bure (som står oven på hinanden), pladen mod bagagerummet og plexiglas mod forsædet. For er helt enig, et ikke fastspændt bur er vel egentlig farligere end hund uden bur.

Nej hvor spændende Sonja, tillykke med hende Det ender med at der kun bliver bordere på de danske dogdancing-baner

Kæmpe tillykke Sonja og Tyson :banan:

Lulu vil gerne socialiseres på Yoda

Ja han er virkelig hurtig, jeg synes da ellers jeg ser pænt mange hurtige hunde, så der skal alligevel lidt til for at imponere mig Han er virkelig krøbet under huden på mig, på trods af hans lidt sarte sind (og at han gerne vil pelse katten:roll:) er han bare så glad og tillidsfuld. Og super, super kælen, på den der helt vildt nærgående puffen med snuden og mase hoved ind under ens arm-måde

Hvor er der egentlig sket meget med Lulus koncentrationsevne de seneste måneder. Hun er bare så meget mere på. At hun så sjusker lidt mere med tyvstarter, felter og slalom betyder jo bare at vi har noget at arbejde på Vi arbejde rigtig meget med bagkryds frem til sommerferien, og det passer jo perfekt til vores langsom fører-hurtig hundcombo. De sidder efterhånden ret godt fast. I går trænede jeg en smule med Sannes Joey, en border collie-australsk kelpie som vi passer mens de er til wao. Han er skøn, og jeg får helt ondt i maven ved tanken om at skulle af med ham. Hvor er det vildt at løbe med så hurtig en hund Han er samtidig enormt fremadsøgende og ultra opmærksom. Så selvom jeg var ved at dø og følte jeg ingen kontrol havde, satte han ikke en pote forkert. Da jeg var håbløst bagud, vendte han hovedet og kiggede på mig idet han var på vej over et spring, og fortsatte fremad da jeg bad ham om det. Wow

Jeg har så ringe hukommelse, at jeg ikke husker de seneste kommentarer - men det er en nyklassiker at blive spurgt om Lulus pels vokser sådan helt af sig selv; I wish! Næste spørgsmål er så med næsten usvigelig sikkerhed "Jamen, hvorfor klippes hun så?" For efterhånden en del år siden var jeg i skoven med en veninde og hendes forældres hund. En 12 år gammel, næsten skinddød springer spaniel. De troede Mingus var lige så gammel