KimC

Jeg har arbejdet en del med den slags kameraer, og 20 meter er sådan ca maks for et automatisk kamera. De kan godt række lidt videre, men så får man mange fejloptagelser af alt muligt andet med. Vide dyr vil dog fortrinsvist færdes langs levende hegn, fremfor over marker men dette er en regel med undtagelser. Man kan placere kameraerne på strategisk gode steder, men med 13 kameraer kan man umuligt udelukke at vilde dyr kan have taget en anden vej. Desuden skal de kameraer tilses jævnligt. Selv om man har batterier der kan holde længe, vokser der på de gode steder græs op foran linsen, edderkopper bygger spind der slører alt, eller grævlinge vælter kameraerne fordi de elsker at gnide sig op af alt. Tilsynet kræver nogens tilstedeværelse, det efterlader fært af mennesker, og kan være en årsag til at stedet hvor der står et kamera undgås.

Mener du virkeligt seriøst at enhver betjent skulle have sdåan en inden for rækkevidde uanset hvad de foretager sig? Hvorfor skulle politiet medbringe sådan en tingest der i øvrigt ikke er praktisk at have på sig, når de er kaldt ud til en fodboldkamp? Jeg tvivler på at du har ret meget viden om hvordan en række jobs udføres i praksis. Faktisk burde du en uge i praktik hos politet, og have sådan en hundefanger tingest på en meter og tyve med uanset hvad du foretager dig. Det kunne - måske - ændre dit syn på det muliges kunst. For hvor tit er det en politimands opgave at stoppe et hundeslagsmål? Så skulle alle hundeejere da også være tvunget til at have sådan en med sig altid? Gider du det?

Den fås i længder på 3 - 5 fod. Vælger man middelløsningen på 4 fods længde, svarer det til en længde på 1.2 meter. Politiet vil være helt vildt begesjstret for at skulle gå rundt med sådan en. Desuden kan jeg ikke se hvad den skulle gøre godt for i den givne situation. Den er til at indfange hunde med, og intet andet. Den hund den angribende hund har hængende i flaben må helst ikke være alt for stor.

Der lader til at være almindelig stemning her i tråden for at hunden alligevel havde sluppet af sig selv efter ca 5 minutter og at panserne skulle have holdt sig til deres fodboldtosser, fremfor at gribe ind i noget de ikke har forstand på eller udstyr med til. Det må vel betyde at man mener at offerhunden godt kunne tilbringe de 5 minutter i gabet på angriberen uden større lidelse?

Kan du ikke en gang ved lejlighed lave en liste over hvilket hunderelateret udstyr du mener enhver politibetjent altid bør være udstyret med? Så må vi prøve at samle sådan et sæt udstyr og veje det.

For pokker da, politiet var kaldt ud til at bevare roen ved en FODBOLDKAMP!

Du gør dig heller ikke de store anstrengelser for at forstå mine pointer. Jeg er ikke imod klikkertræning i almindelighed, eller mennesker der har taget sig af mishandlede hunde. Men jeg er realist nok til at vide at hundekampe ikke kun foregår i Pakistan. Det sker også i lukkede miljøer her i landet. Så bringer du lige pludselig en kangal ind i debatten. Den hund jeg kan se politiet sidde på i aviskartiklen ligner efter min mening slet ikke en kangal. Og når en fremmed hund angriber mine hunde, så har den én meget kort chance for retræte. Bider den sig fast, piller jeg den af uden brug af klikker. Også hurtigt og effektivt. Det er i den situation at jeg forbeholder mig retten til at se bort fra den angribende hunds helbred pg livskvalitet hvis jeg mener at det kan redde min egen hund. Risikoen for at møde "Hulemænd" som mig minimeres hvis ejere af angrebslystne hunde sørger for at deres hunde ikke angriber andres hunde. Man ved nemlig ikke præcist hvor mange der er af os Hulemænd her i landet. Der er dog med sikkerhed 5 af os her i landet. De 4 strissere fra artiklen og mig.

Hvorfor det? Jeg forholder mig til virkeligheden, også der hvor virkeligheden ikke er politisk korrekt. Den slags racer der her er tale om trænes i visse mijøer til hundekampe. Jeg tvivler på at en trænet kamphund bare lige sådan lader sig dikkedikke i en tilstand hvor den slipper af sig selv. Det er i hvert fald ikke noget jeg gider vente på .....

Ja, det er som at vente på et tog. Køreplanen siger at det vil være der om 5 minutter. Tør du satse din hunds liv på det? Nej, det er ikke et unødvendigt indlæg. Det bør advare ejere af angrebslystne hunde om at de risikerer at møde en offerhund med en hundeejer der ikke er til klikker og dikkedik, eller venter tålmodigt for at se om kræet måske skulle være til sinds at slippe af sig selv på et eller andet tidspunkt. Men der foregår da hundekampe med den slags racer i visse miljøer. De vil sikkert gerne have hunde at træne på, og der sker jo ikke noget - ja ikke noget videre da, med offerhunden, for de slipper jo af sig selv efter 5 minutter, ik? Skovflåter og burrer slipper forøvrigt også af sig selv efter et stykke tid. Men alligevel piller mange uforstående hundeejere dem af.

Og hvis det var Oluf den hund havde bidt sig fast i, så stod i der vel stadig.

Jeg gad godt se jer der sidder bekvemt derhjemme, og åbenbart er til klikker og godbidder den dag i selv står i situationen at en uledsaget stærk hund har bidt sig fast i jeres hund. Jeg må indrømme at jeg er egoist på mine egne hundes vegne i den situation. For mig er den angribende hunds ve og vel i situationen og fremover komplet ligegyldigt.

Affyring af et tjenestevåben medfører altid en masse rapportskriveri, det er ikke noget man bare lige gør. Det her er ikke en western film. Desuden elsker pressen at køre den slags op. Når der er fodboldkamp er gemytterne oppe at at køre, og et skud kan hurtigt få tingene til at eskalere så der lige pludselig er bliver meget mere ballade. Det er altså ikke for sjov at vores ellers så ressourceknappe politi er talstærkt tilstede ved de foldboldkampe. Men bagefter er det naturligvis altid nemmere at vide hvad andre skulle have været gjort.

Det ender nok desværre som så meget andet med en "skræddersyet DKK løsning" hvor DKK som myndighedernes "rådgiver" i hundespørgsmål atter og atter fremkommer med løsninger der primært har til formål at sikre klubbens egne interesser. Som eksempler kan nævnes: Hundeloven, hvor en DKK stamtavle "tilfældigvis" er det eneste der godtages som bevis i den omvendte bevisbyrde. man har vel tænkt sig at det om ikke andet kunne stimulere salget af DKK hunde? Dansk Hunderegister - hvis formål er at kunne identificere ejeren til bortløbne hunde, eller hunde der volder skade. Dette register kan ikke registrere en hund savnet eller strjålet. Det kan heller ikke identificere hvem der har foretaget opslag eller ændringer i registeret i sager hvor hunderegisteret er blevet misbrugt. Men det kan registrere hundenes stambogsnavn! En funktion der er komplet ligegyldig i forhold til registerets officielle formål. Men sikkert en funktion der er som sendt fra himlen til de der skæg-og-blå-briller typer der slentrer rundt på ikke FCI klubbers arrangementer med en chipscanner gemt i en mulepose for at identificere evt DKK hunde/medlemmer på afveje! Så er der "Hundekørekortet" som mange ævler om, her er spørgsmålet igen, hvem skal have ret til at udstede dem? Kan feks Cesar Millan nedsætte sig i Danmark og udstede hundekørekort? Vi har efterhånden vores egne "hundehviskere" så det ikke bliver nødvendigt at hente Cesar himself. DKK har da indført et kursus der tilfædligvis hedder hundekørekort, så er den vel hjemme for DKK hvis politikerne beslutter sig for sådan et. Spørgsmålet er så hvor DKK's trænere har deres viden og evner fra, eller om det røde logo pr definition er nok?

Hvis jeg ikke tager meget fejl har i haft lummer tordenluft først på ugen. Mine gamle drenge som vel er på alder og størrelse med Vinnie har nogen gange haft problemer efter sådan en dag hvor hunde har det varmere end vi. Det sætter sig nemt til en infektion. Hold øje med hendes temperatur det næste døgns tid. Hvis der er en maveinfektion på vej, hvilket tidsmæssigt passer perfekt med tordenvejrets passage først på ugen, vil det være rart at få det ordnet inden der kommer weekendtakst på hos dyrlægen. Mine drenge blev i alle tre tilfælde genstartet med et skud penicillin, men den lille slat koster det blege i en weekend.

Det er ligesom med læger der har kløjset i det. Loyaliteten er også meget stor blandt læger. Den 77 årige der blev bidt burde vel kunne bede om aktindsigt i sagen?

Jo, store dejlige Zipp mangler, han var ( officielt) af samme kuld som de to tøser, og faldt pludselig død om en junidag sidste år. Årsagen var hjertestop, og han var blevet undersøgt for DKM 3 måneder forinden, der var ikke fundet noget. Det er en eller anden mystisk hjertesygdom som ikke lader sig finde med de normale hjertetest, og der er intet at mærke på hunden før det sker. Om arvegangen er kønsbunden ved man ikke. Der var 4 hanner og 2 tæver i det kuld. De 3 hanner er døde, men det behøver ikke betyde at arvegangen er kønsbunden. Tager man feks 4 blå og 2 røde kugler i et bæger, og trækker 3 kugler i blinde, er der trods alt en rimelig sandsynlighed for at man får udtrukket 3 blå kugler. Her ses Zipp på sin 5 års fødselsdag. En måned senere var han død. Så er der vel ikke noget at sige til at jeg spekulerer over det med de to tæver. Som det ses af billedet ved vandtagningen, har jeg næsten altid min skubbevogn med. Den indeholder vandskål og vand til hundene, men kan også være god til at fragte pantdåser i når man en tidlig morgen finder for 30 Kr pantflasker ved en bålplads. Den kan også bruges til at fragte en død hund hjem hvis det kommer dertil. Gamle Blistay med det ene stritøre og det ødelagte forben kører også med noget af vejen i den vogn, fordi han ikke må gå så langt. Og jeg kunne sagtens have klaret mig med færre hunde, hvis ikke det var fordi jeg absolut skulle prøve at redde nogle hundevrag. Men de kommer helt af sig selv. Tidligere på sommeren fik jeg tilbudt to ex væddeløbsgreyhound, og før det en 3 årig schæferhan som havde angrebet gamle Blistay - og var blevet sendt i gulvet af gamle vakkelvorne Blistay, der har lært at overleve under barske vilkår med dårligt helbred. Schæferen var lige siden meget ærbødig over for Blistay, hvilket var årsagen til at jeg fik ham tilbudt da ejeren ikke kunne magte ham. Jeg kan sige nej, hvor svært det end måte være!

Når nu alle de fine mynder blev vit frem på Broholm, (uden at vi fik nogen billeder...) her lidt myndevrag "Professoren" Min lidt gammelkloge og superstædige alfahan som holder godt skik på flokken af halvtossede mynder. Som sædvanlig her fuld af præstelus. "Lille-Lort" Han kan ikke få det for varmt. Han holder af at ligge tæt med mig eller en borzoi, også selv om termometeret viser 27 grader. Bliver det dog trods alt for varmt, lægger han sig ud i solen for at køle af. Man gør sig sine tanker om de to her. Kuldet de er fra bestod officielt af 6 hvalpe. De er nu 6 år gamle, og halvdelen af det kuld er helt uden varsel faldet døde om på grund af akut hjertesvigt. Foruroligende nok var i hvert fald 2 af hundene blevet undersøgt for DKM uden nogen indikationer hhv 3 og 8 mdr før deres død. Når der indavles hårdt på en i forveje sjælden race, så risikerer man at stå med sygdomme som er så sjældne at ingen dyrlæge har nogen erfaring med dem. Men der er da nogen der er friske en søndag morgen kl 6 Der fyldes vand på inden hjemturen. Min gamle vandrepokal, som nu er over 10 år. De har naturligvis alle deres eget navn, men de hedder også alle SEEEE ! Her er flokken der stiller ved det kald. Og her er skønheden, som nu er 10½ og stadig fungerer, sådan da. Og en lille film, eller to. Jeg beklager at der ikke var mulighed for dybt nedringet bluse og miniskørt. Dagens præmieoverrækkelse: "Lille Lort" for fuld drøn i slow motion. Han har tilbragt størstedelen af det første år af sit liv i et mørkt rum. I en alder af 3 år døjer han stadig med at blive helt stueren, det er derfor han er blevet "returvare".

Der er næppe heller nogen sindssyge myndefabrikanter der har den opfattelse at du har ødelagt deres fine forretning. Når man flere gange er blevet truet af personer som med sikkerhed deltager i arrangementet, er lysten til selv at være der minimal.

Hundene er såmænd gode nok. Men tag jer vel i agt for folkene! Jeg har en anelse om at der godt kan blive røre i andedammen den weekend, derfor holder jeg mig væk.

Det bør også siges at miljøpåvirkning kan medføre kryptocisme. Hvis man feks løfter en hanhvalp i forkroppen alene, i en kritisk alder kan dette føre til kryptocisme. Så er det vel lidt vildt at udelukke hele kuldet fra avl på grund af det?

På tidspunktet for det anfald havde jeg havt ham i 1½ år, og han fald overraskende hurtigt til. Under anfaldet holdt jeg om ham, for at forhindre følgeskader på grund af de voldsomme bevægelser. Til tide rmåtte jeg holde godt fast. Det gav mig nogen blå mærker, og jeg kan bestemt ikke forestille mig at det har været behageligt for ham eller haft karakter af noget godt i situationen. En del af min omsorg for ham består af ubehagelige ting som at klippe kløer på det skæve ben fordi de ikke slides normalt. Det hader han. Han har dårlige tænder som skal renses jævnligt, det er heller ikke sjovt. Men jeg glæder mig da over at den gamle dreng har det godt. Nu er skolerne begyndt igen, så gamle Blissy skal med en tur forbi SFO'en senere i dag.

Blistay har en fortid som vandrepokal, og har levet 6 år hos en barsk, for ikke at sige hysterisk hundehandler. Han har haft brækket det ene forben under mystiske omstændigheder, og det er vokset sammen igen under ligeså mystiske omstændigheder. Han har overlevet med forstanden i behold, men helbredet har taget skade. I den første tid var han meget svag og havde mange helbredsproblemer. Dyrlægen har så temmelig styr på det med blodprøver, men der er ikke taget nogen prøver siden Januar i år fordi han har været rimeligt godt kørende på det sidste, og nu er det så blevet endnu bedre. Epilepsianfaldene kommer udelukkende i forbindelse med en mislykket opvågning fra dyb søvn. Natten efter det vodsomme anfald var han betænkelig ved at lægge sig på sin yndlingssofa. Han er sansynligvis faldet ned fra sofaen i søvne og er vågnet på den måde, hvilket har udløst et anfald. Blistay blev kastreret kort efter jeg fik ham for 1½ år siden, på grund af fremskreden testikelkræft. Han fik et mindre epilepsianfald under opvågning fra narkosen (igen en unormal opvågning). Men det er kun efter det sidste anfald at jeg har kunnet iagttage adfærdsændringer. Jeg har det bare så idiotisk med at kontakte dyrlægen fordi min hund fejler for lidt.

Min 10 år gamle Blistay (borzoi) havde i slutningen af Juni et meget kraftig epileptisk anfald. Anfaldet varede en halv time, og jeg måtte ligge på gulvet ved siden af ham og blidt holde ham så han ikke kom til skade ved de voldsomme kramper. Jeg har haft den gamle dreng i 1½ år, og i den tid har han haft to store anfald, og to små. De opstår altid kun i forbindelse med en mislykket opvågning fra dyb søvn, og på grund af anfaldenes relative sjældenhed er han ikke i behandling. Dagen efter anfaldet var han meget træt og vakkelvorn. Han er i forvejen et sølle vakkelvornt skrog, men nyder dog livet. På andendagen efter anfaldet var han sådan set som før anfaldet. I de efterfølgende dage har han været meget mere ivrig og glad, og vil med på de længere ture som han normalt ikke kommer med på. Jeg har ladet ham prøve, og han kan klare det. Desuden har han på sin sædvanlige blide facon "gået" min hidtidige alfahan. Det er som om han har fået ny energi og er blevet yngre efter det anfald, og sådan er det stadig. Hvad kan der være sket? Jeg kan ikke få mig selv til at kontakte en dyrlæge fordi jeg synes min hund ikke fejler det han burde.

I teorien er det nemt nok. Praksis er noget andet. Hvis ikke hanhunden er tryg ved det, eller måske ligefrem bange for det menneske der skal gøre det, virker det ikke. (Dér er mine chancer med et kastrat sikkert større )

Jeg er udmærket klar over hvad man kan gøre selv. Men spørgsmålet gik på hvad der sker i praksis. Hvis nogen har lyst til at se hvordan dét ser ud kan man feks søge på dog breeding rape rack med sin foretrukne søgemaskine. Ved at se på billederne får man evt også et indtryk af i hvilke racegrupper denne anvendelse forekommer. Og sådan en tingest kan man også bygge selv.